Nyt maskindirektiv 2006/42/EF gældende fra den 29. december 2009
Det nye maskindirektiv trådte i kraft d. 29. december 2009. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2.
Maskindirektivet henvender sig til virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller ibrugtager maskiner og delmaskiner.
Direktivet beskriver bl.a. de overordnede krav, som produkterne skal leve op til, hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler.
Der er ikke nogen overgangsordning fra det gamle til det nye maskindirektiv. Det betyder, at maskiner, der er markedsført i perioden 1. januar 1995 til 29. december 2009, er omfattet af det gamle maskindirektiv 98/37/EF, og maskiner, der er markedsført fra den 29. december 2009, er omfattet af det nye maskindirektiv 2006/42/EF. Dog er der en overgangsperiode vedrørende boltpistoler.
Det nye maskindirektiv fremstår som et forbedret og lettere tilgængeligt direktiv i sammenligning med det nuværende.
Af ændringer i det nye direktiv kan blandt andet nævnes:
- Anvendelsesområde
- Undtagelser, ny liste, herunder husholdningsapparater og alm. kontormaskiner
- Nye definitioner, blandt andet for maskiner og delmaskiner
- Dokumentationskrav, blandt andet for delmaskiner
- Sikkerhedskomponenter, ny, ikke udtømmende liste
- CE-mærkning, udførelse og placering
- Boltpistoler og personførende byggehejs indeholdt
- Justerede og skærpede sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, fx vedrørende ergonomi, førerværn, maskiner til kosmetiske- og farmaceutiske produkter samt brugsanvisning.
- Kvalitetssikringssystem
- Tidsbegrænset typeafprøvning, 5 år
Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelsens kapitel 2 indeholder bestemmelser, der gennemfører direktivet i Danmark.
Ofte stillede spørgsmål med tilhørende svar vedrørende overgangen til det ny maskindirektiv.
EU Kommissionens vejledning til direktivet.
Vejledning til direktivet med sammenligning mellem det nuværende og nye direktiv. Vejledningen er udarbejdet af KAN og ETUI-REHS i Tyskland. Arbejdstilsynet finder, at fabrikanterne kan have nytte af vejledningen, men gør opmærksom på, at kommentarerne i vejledningen ikke er bindende.
Harmoniserede standarder (engelsk).
Bemyndigede organer (engelsk).
EU-Kommissionens hjemmeside om maskiner, herunder direktivtekst og vejledning til direktivet. Derudover findes bl.a. vejledninger vedrørende klassifikation af løftetilbehør, udstyr til løft af personer samt renovationsbiler.