Gå til indhold

Forebyg fald fra højden

Ingen planlægger at falde ned. Har I planlagt, hvordan I undgår det? Når I arbejder i højden, er det vigtigt at vurdere risikoen, planlægge arbejdet og bruge de tekniske hjælpemidler, der passer til opgaven, så arbejdet kan udføres sikkert. Læs her om, hvordan I forebygger fald fra højden.

Fald fra højden er en af de mest udbredte arbejdsulykker i Danmark. Det er desværre også en type ulykke, der ofte resulterer i alvorlige skader, herunder invaliditet og dødsfald. Risikoen er særlig høj, når du bevæger dig på tag, indskudte dæk, stiger og stilladser, ved af- og pålæsning af gods og ved arbejde på fx transportmidler og bygninger under opførelse.

Fire fokusområder inden arbejdet starter:

Styrke og vægt skal passe til hinanden

I bør altid vurdere, om I bruger tekniske hjælpemidler, udstyr eller materialer med en bæreevne, der svarer til den forventede belastning. I skal tilrettelægge arbejdet, så I har de hjælpemidler, der passer til belastningen, som er bedst egnede til opgaven, og hjælpemidlerne skal være rengjorte og i god stand. For eksempel:

  • Er stigen i ordentligt stand, og kan den holde til personens vægt? Stiger må kun bruges til kortvarigt og let arbejde. Medarbejderen skal kunne holde fast ved stigen eller en bygningsdel.
  • Kan taget klare vægten af de personer, der færdes på det? Brug stilladser, rækværker, tagstiger og gangbroer ved tagarbejde. Betræd kun pladetage, hvis I har undersøgt, at pladerne sikrer mod gennemstyrtning.

Udstyr og hjælpemidler skal bruges og placeres rigtigt

I skal orientere jer i brugsanvisningen til det udstyr, I anvender, og sikre jer, at det passer til opgaven og anvendes rigtigt. I skal vurdere, om udstyret er placeret og funderet rigtigt, om stigen står med den rigtige hældning og er fastgjort, og om stilladset er understøttet og fastgjort. I skal også vurdere, om der kan være risiko for, at nogen støder ind i udstyret på en måde, der kan påvirke balancen på udstyret.

Rækværk og sikring

Hvis I arbejder i en højde, hvor der er risiko for at falde, skal I etablere rækværk, stillads eller anden sikring mod fald. Hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt, kan I bruge individuelt faldsikringsudstyr som liner, seler, støttebælter eller falddæmper. Når I anvender rullestilladser, skal I sikre, at der er rækværker, og de ikke kan vælte.

Adfærd og kompetencer

Medarbejderne skal være instruerede i opgaven, og I skal have klare aftaler om ansvar og om, hvordan I kommunikerer med hinanden. Vurder også, om medarbejderne har det rette udstyr til at klare opgaven, står stabilt og så vidt muligt har begge hænder fri til arbejdet.

Forebyg fald fra højden i fællesskab

Ved arbejde i højden er den gode forberedelse og planlægning nøglen til at forebygge ulykker og styrke sikkerheden. I har alle både som medarbejdere, kolleger, leder og organisation en rolle i at forebygge ulykker med fald fra højden. Her kan du se eksempler på tiltag på de forskellige niveauer:

Som medarbejder kan du:

  • Følge instruktioner og arbejdsgange for sikkert arbejde i højden.
  • Bruge det udstyr og de personlige værnemidler, der er stillet til rådighed, fx rækværk og seler.
  • Vurdere risikoen og sige fra, hvis du vurderer, at opgaven ikke er forsvarligt planlagt.
  • Melde fejl eller farlige forhold, fx løse stilladsdele eller manglende afspærring.

Som gruppe kan I:

  • Gennemgå dagens opgaver og tale om, hvordan I bedst kan hjælpe hinanden med at arbejde sikkert.
  • Tjekke udstyr før brug i fællesskab, fx lift, stige eller stillads.
  • Stoppe op og tale sammen, hvis I ser noget farligt eller oplever utrygge situationer.

Som leder kan du:

  • Vurdere risikoen og planlægge opgaverne så det rigtige udstyr er til stede.
  • Sørge for oplæring og instruktion – både generelt og ifm. nye opgaver.
  • Gå foran med en tydelig holdning om, at sikkerhed kommer før tempo.
  • Følge op på ulykker og nærved-ulykker.

Som organisation kan I:

  • Sørge for, at der er sikkerhedsprocedurer for arbejde i højden, og følge op på, om de bliver overholdt.
  • Sørge for systematisk vedligeholdelse og eftersyn af udstyr.
  • Skabe en sikkerhedskultur med plads til læring og dialog.

Vær opmærksom på vejrforhold

  • Arbejd aldrig i kraftig vind, regn eller glatte forhold uden ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
  • Hav respekt for tordenvejr. Ifølge DMI gælder den gamle tommelfingerregel: For hver 3 sekunder, der går, fra man ser lynet, til man hører tordenbraget, er lynet 1 km væk. Du kan bruge tommelfingerreglen som hjælp til at vurdere, hvornår arbejdet skal stoppes.

Sådan bruger I udstyret rigtigt

Når du skal arbejde i højden, skal du vælge det tekniske hjælpemiddel, der passer bedst til opgaven. Det handler om at arbejde sikkert, undgå at falde ned og kunne udføre arbejdet effektivt uden at risikere skader. Når du skal vælge det rigtige hjælpemiddel til opgaven, skal du altid tage højde for arbejdets varighed, belastning, omgivelser og sikkerhed.

Respektafstand ved opstilling i nærheden af luftledninger

Ved arbejde i nærheden af spændingsførende luftledninger skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger, så arbejdet ikke udgør en fare for de ansatte.

Den nødvendige respektafstand til luftledninger afhænger af spændingsniveauet og skal til enhver tid overholdes. Det betyder, at hverken personer, materialer eller værktøj må komme inden for respektafstanden.

Søren var vidne til en tragisk dødsulykke ved fald fra højden

"Min egen søn er håndværker, og det første, jeg tænkte, var: Det kunne have været ham.", fortæller Søren, Tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet