Som ansat i psykiatrien yder du hver dag en vigtig indsats for at hjælpe mennesker i sårbare situationer. Et sikkert arbejdsmiljø er en forudsætning for, at du kan levere behandling og omsorg af høj kvalitet og samtidig passe på dig selv og dine kolleger i situationer med risiko for vold og trusler om vold. Få viden og værktøjer til, hvordan I kommer godt i gang og vedvarende kan arbejde med at styrke sikkerheden sammen på arbejdspladser i psykiatrien.
Som en del af initiativet "Sikre sammen i psykiatrien" tilbyder Arbejdstilsynet interesserede arbejdspladser i psykiatrien et inspirationsoplæg.
Oplægget har både fokus på, hvordan I som arbejdsplads forebygger og lærer af voldsulykker, og hvordan I styrker sikkerhedskulturen på arbejdspladsen.
Skal vi holde oplæg hos jer?
Læs mere
Arbejdstilsynet inviterer også interesserede ledere og medarbejdere i psykiatrien til oplæg på Arbejdstilsynets egne adresser i efteråret 2026. Nærmere datoer og steder følger.
I en stærk sikkerhedskultur har medarbejdere og ledere en fælles forståelse for sikkerhed og arbejder sammen om at sætte sikkerhed på dagsordenen. Her er det vigtigt med en samtale, hvor I sammen får øje på, hvad der betyder mest for sikkerheden hos netop jer. Indsatsen "Sikre sammen i psykiatrien" indeholder dialogmaterialer og råd fra Arbejdstilsynet som en hjælp til at få sat fokus på sikkerheden og få taget samtalen.
I psykiatrien kan det være de nære observationer og de små signaler, der gør forskellen. Dialogen skal derfor være en naturlig del af driften. Udgangspunkter for at tale om sikkerhed kan fx være: En konkret episode, situationer med misforståelser, ved tvivl eller genopfriskning af jeres voldspolitik. Her kan I bruge materialerne til at tale om og synliggøre de råd og løsninger, der bedst passer til jeres udfordringer. Det kan ske på personalemøder, ved supervision eller i korte snakke i hverdagen.
Selvom størstedelen af alle behandlingsforløb i psykiatrien forløber uden skade på medarbejdere, så er der desværre set sager de seneste år, som har været meget alvorlige blandt andet flere dødsulykker.
Risikoen for vold kan stige, når:
KONTAKT
I Arbejdstilsynet Call Center sidder vi klar med hjælp og vejledning til både medarbejdere og ledere, der har spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en konkret sag eller generelle arbejdsmiljøregler.
Ring til os på 70 12 12 88