Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til brandslukning

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer indenfor brandslukning og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God forebyggende støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til borgere og tilskadekomne.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, når I arbejder uden for dagtimerne, på skiftehold eller uden for virksomheden i forbindelse med brandslukning.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder uden for dagtimerne og uden for virksomheden i forbindelse med brandslukning.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Høje følelsesmæssige krav

Når I skal vurdere, om høje følelsesmæssige krav er et problem på jeres arbejdsplads skal I særligt være opmærksomme på:

  • Arbejde med mennesker med alvorlige problemer stiller høje krav til jeres indlevelsesevne, jeres evne til at rumme andre menneskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, og jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kommunikation til de mennesker, som I arbejder med.
  • Høje følelsesmæssige krav optræder især, når I arbejder med tilskadekomne eller pårørende til tilskadekomne samt med borgere eller beboere i krise.
  • Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I ikke har mulighed for at give den hjælp og omsorg, som borgerne har behov for. Problemet bliver større, hvis I ikke har indflydelse på jeres arbejde og ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte.
  • Høje følelsesmæssige krav kan være udviklende og give en høj grad af mening i arbejdet, hvis arbejdspladsen har de nødvendige forebyggende tiltag. I modsat fald kan høje følelsesmæssige krav være en belastning, der kan give stress.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Lav overlap eller overlevering ved vagtskifte. Sørg for, at også medarbejdere, som arbejder uden for dagtimerne, har god mulighed for hjælp og støtte.
  • Sørg for en klar prioritering af arbejdsopgaverne og giv medarbejderne feedback på svære og krævende arbejdsopgaver. Husk også at anerkende medarbejderne for godt udført arbejde.
  • Sørg for grundig efteruddannelse af medarbejderne for at sikre, at deres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse fx i nye arbejdsmetoder, behandlingsmetoder, kommunikation og vanskelige samtaler.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke, en voldsepisode, er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade, eller skal håndtere alvorligt tilskadekomne, skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter hændelsen.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om hændelsen, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på ledere på arbejdspladsen og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et fællesrum, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis der er mange kald/udrykninger, hvis der er mange afbrydelser i arbejdet, eller hvis I bliver indkaldt til mange ekstra vagter, fx fordi der er sygdom.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, eller at I ofte må tage ekstra vagter på grund af sygdom e.l.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de ofte har ekstra vagter.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor mange ekstra vagter I forventes at tage.
  • At uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal arbejde mange timer i træk.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. 

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Der er også tale om vold og trusler, når der er borgere, der fx kaster sten imod køretøjet i forbindelse med udrykninger, når andre trafikanter ikke respekterer afspærringer og kører meget tæt på medarbejderne, når borgerne er truende overfor medarbejderne, fordi trafikken er midlertidigt stoppet, eller når borgere, der har relationer til personer, der er indblandet i en ulykke, blander sig på en truende måde.Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold. Placer fx biler ved et skadessted på en sådan måde, at I forhindrer uvedkommende i at komme indenfor afspærringen. Sørg for, at der er tydelighed omkring roller på skadesstedet, og at der, når der ikke er assistance fra politiet, er tilstrækkelig bemanding til både at håndtere afspærring/borgere og til at løse selve opgaven.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når borgere er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at borgerne siger og gør over for medarbejderne. Sørg også for, at der er klare retningslinjer for, hvornår politiet skal tilkaldes, så medarbejderne ikke skal udsættes for uacceptabel adfærd fra borgere.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I skal fastholde strålerøret i samme position i længere tid, måske i en ubekvem arbejdsstilling, eller når I udfører monotont overvågningsarbejde i forbindelse med efterslukningsarbejde.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med at fastholde strålerøret i en bestemt position.
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af slanger eller andet materiel kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle. Det er derfor vigtigt at I har egnede tekniske hjælpemidler, der passer til de forhold, I kan møde på fx brandsteder.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis der er dårlig plads eller hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger fx når I flytter tunge reservedele på værkstedet.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere materiel. I kan også overveje at automatisere processen på stationen, fx hvor materiel skal lastes på biler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materiellet flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt. 
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdselsveje på stationen er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, vrid, skub og træk – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx gasflasker, brandslanger og tungt udstyr, der skal løftes af og på køretøjer, kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, fordi køretøjet er dårligt indrettet, eller fordi de ting, I skal løfte, er placeret uhensigtsmæssigt på køretøjet. Forholdene på brandstedet kan også betyde, at I ikke kan bruge tekniske hjælpemidler.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter meget udstyr i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, især når I arbejder i højt tempo.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug velegnede tekniske hjælpemidler, der passer til forholdene på det konkrete brandsted, når I skal løfte og transportere tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag, eller fordi I ikke kan se underlaget på grund af dårlig belysning
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af udstyr, og sørg for, at udstyret skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Placer tungt udstyr på brandbilen i en hensigtsmæssig højde. Placer tungt udstyr i skuffer, der kan trækkes ud. Indret eventuelt brandbilen med hydraulisk eller elektrisk betjente hylder eller skuffer, så tungt udstyr kan afsættes direkte på jorden.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande på gulvet
  • Hvis underlaget er ujævnt eller hullet, eller hvis der er niveauforskelle som fx trin og ramper
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand eller olie på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. Sørg for, at stationen er hensigtsmæssigt indrettet – også når medarbejderne skal skynde sig.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx udstyr, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand, olie e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at styrte ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast
  • Hvis I arbejder på brandsteder med dårlig belysning
  • Hvis I arbejder på brandsteder med dårlige adgangsforhold og adgangsveje
  • Hvis I arbejder på transportmidler.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Når I bærer på noget – fx på stiger og trapper
  • Når I har travlt, løber eller skal træffe hurtige beslutninger
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid
  • I tilfælde, hvor der er risiko for at dyr eller mennesker kan komme til skade, hvis I ikke handler hurtigt.

Fald fra stiger og trapper og nedstyrtning i bygninger resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg øvelser på en sådan måde, at I så vidt muligt undgår de farlige situationer, men så øvelserne stadig er egnede som forberedelse til de opgaver, medarbejderne skal løses. I kan fx overveje, hvor tunge byrderne ved øvelser skal være for at undgå akutte belastninger uden, at formålet forspildes.
  • Sørg for, at der er sikkerhedsprocedurer, herunder at det vurderes, hvilket materiel som fx stiger, lifte, faldsikring eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der er bedst egnede i en given situation, hvor I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning.
  • Sørg for, at der bliver lavet en risikovurdering på brandstedet, så medarbejderne er forberedt på de faser af arbejdet, hvor risikoen for ulykker er størst, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Faldsikring – At-vejledning D.5.5

Fald fra højden – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

 

I forbindelse med brandslukning skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. Hvis I kan blive udsat for sundhedsskadelige aerosoler fx ved vask af køretøjer, skal I bruge åndedrætsværn med P3-filter (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Støv, gasser og røg

Under brand dannes brænderøg, som er en blanding af partikler, gas og damp. Brænderøgens indhold af farlige stoffer afhænger af brandens karakter og omfang. Der kan også ske afgasning af farlige stoffer fra brændte materialer under efterslukning. I kan desuden komme i kontakt med sod og brænderøgspartikler, når I håndterer forurenet materiel, der har været brugt ved brandslukning.

Ved brandslukningsarbejde skal I særligt være opmærksomme på:

  • At I kan blive udsat for brænderøg, under brandslukning, efterslukning og på øvelser i de såkaldt ”sikre zoner”. Brænderøg indeholder farlige røggasser og partikler, fx kan der dannes kræftfremkaldende stoffer som sod, benzen, formaldehyd og 1,2-butadien. Udsættelse for brænderøg sker gennem indånding og ved hudkontakt, da mange af de sundhedsfarlige stoffer i brænderøg kan optages gennem huden.
  • At I kan blive udsat for udstødningsgasser fra dieselmotorer og benzinmotorer, når I fører motordrevne køretøjer eller når I færdes i nærheden af tændte køretøjer fx på brandstationen. Udstødningsgasser kan indeholde farlige stoffer som nitrogenoxider, kultilte, benzen og sod. Udstødningsgasser kan give kræft, skader på luftvejene og kan føre til hjertekar-sygdomme.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:
  1. Substitution er ikke relevant i forhold til selve brandslukningsarbejdet, men i forhold til andet arbejde i forbindelse med brandbekæmpelse. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget farlig brænderøg og støv, der frigives til luften fx i forbindelse med brandøvelser og ved rengøring af materiel. (Substitution).
  2. Ved brandslukningsarbejde er det ikke muligt at indkapsle de forurenende processer eller at fjerne forureningen fra luften ved hjælp af ventilation, men tekniske foranstaltninger kan være nødvendige i forbindelse med andet arbejde, fx til at fjerne udstødningsgasser fra brandstationens haller. Hvis det ikke er muligt at indkapsle forurenende processer, og I ikke kan undgå, at der frigives røg, støv og gasser til luften, skal I sørge for effektiv procesudsugning for det arbejde, der foregår på brandstationen. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for brænderøgspartikler og sod – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Sørg for at etablere arbejdsgange og hygiejneprocedurer, som forebygger indånding af brænderøg og hudkontakt med brænderøgspartikler og sod under og efter brandslukning. Ved brandslukning kan I fx flytte de ”sikre zoner” længere væk fra selve branden. Efter en brandslukningsindsats skal personlige værnemidler tages af, så brandkøretøjer og spisestuer ikke blive forurenet. I skal have procedurer for, hvordan det forurenede materiel, herunder brandmandsdragter, brandhjelme, brandstøvler, åndedrætsbeskyttelse, skadestedsradioer og køretøjer, indkapsles og rengøres, så forureningen ikke spredes til omgivelserne. En måde at minimere udsættelsen og undgå spredning på kan fx være ved at have egnede vaskefaciliteter til rådighed til at rengøre brandmandsudstyr tilstrækkeligt og effektivt. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige stoffer i brænderøgen. Sørg i forbindelse med brandslukningsarbejde for, at bruge personlige værnemidler under hele indsatsen – også ved efterslukning og øvelser. Sørg for, at brandmandsdragt og åndedrætsværn (overtryksapparater) bliver kontrolleret af uddannet personale. Sørg også for at etablere hygiejneprocedurer for håndtering af personlige værnemidler som brandmandsdragt, underbeklædning, brandhætter, brandhjelme, brandstøvler og brandhandsker. Brandmandsdragter skal rengøres tilstrækkeligt og efter leverandørens anvisninger. Efter en brandindsats skal I have procedurer for, hvordan I undgår at få sod på huden, og hvordan I undgår at indånde partikler ved afdunstning fra fx brandmandsdragter. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier i forbindelse med det våde arbejde – fx når I renser køretøjer og bruger rengøringsmidler.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier i forbindelse med det våde arbejde – fx når I renser køretøjer og andet materiel og bruger rengøringsmidler hertil – skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God forebyggende støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til borgere og tilskadekomne.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, når I arbejder uden for dagtimerne, på skiftehold eller uden for virksomheden i forbindelse med brandslukning.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder uden for dagtimerne og uden for virksomheden i forbindelse med brandslukning.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Høje følelsesmæssige krav

Når I skal vurdere, om høje følelsesmæssige krav er et problem på jeres arbejdsplads skal I særligt være opmærksomme på:

  • Arbejde med mennesker med alvorlige problemer stiller høje krav til jeres indlevelsesevne, jeres evne til at rumme andre menneskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, og jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kommunikation til de mennesker, som I arbejder med.
  • Høje følelsesmæssige krav optræder især, når I arbejder med tilskadekomne eller pårørende til tilskadekomne samt med borgere eller beboere i krise.
  • Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I ikke har mulighed for at give den hjælp og omsorg, som borgerne har behov for. Problemet bliver større, hvis I ikke har indflydelse på jeres arbejde og ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte.
  • Høje følelsesmæssige krav kan være udviklende og give en høj grad af mening i arbejdet, hvis arbejdspladsen har de nødvendige forebyggende tiltag. I modsat fald kan høje følelsesmæssige krav være en belastning, der kan give stress.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Lav overlap eller overlevering ved vagtskifte. Sørg for, at også medarbejdere, som arbejder uden for dagtimerne, har god mulighed for hjælp og støtte.
  • Sørg for en klar prioritering af arbejdsopgaverne og giv medarbejderne feedback på svære og krævende arbejdsopgaver. Husk også at anerkende medarbejderne for godt udført arbejde.
  • Sørg for grundig efteruddannelse af medarbejderne for at sikre, at deres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse fx i nye arbejdsmetoder, behandlingsmetoder, kommunikation og vanskelige samtaler.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke, en voldsepisode, er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade, eller skal håndtere alvorligt tilskadekomne, skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter hændelsen.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om hændelsen, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på ledere på arbejdspladsen og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et fællesrum, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis der er mange kald/udrykninger, hvis der er mange afbrydelser i arbejdet, eller hvis I bliver indkaldt til mange ekstra vagter, fx fordi der er sygdom.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, eller at I ofte må tage ekstra vagter på grund af sygdom e.l.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de ofte har ekstra vagter.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor mange ekstra vagter I forventes at tage.
  • At uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal arbejde mange timer i træk.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. 

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Der er også tale om vold og trusler, når der er borgere, der fx kaster sten imod køretøjet i forbindelse med udrykninger, når andre trafikanter ikke respekterer afspærringer og kører meget tæt på medarbejderne, når borgerne er truende overfor medarbejderne, fordi trafikken er midlertidigt stoppet, eller når borgere, der har relationer til personer, der er indblandet i en ulykke, blander sig på en truende måde.Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold. Placer fx biler ved et skadessted på en sådan måde, at I forhindrer uvedkommende i at komme indenfor afspærringen. Sørg for, at der er tydelighed omkring roller på skadesstedet, og at der, når der ikke er assistance fra politiet, er tilstrækkelig bemanding til både at håndtere afspærring/borgere og til at løse selve opgaven.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når borgere er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at borgerne siger og gør over for medarbejderne. Sørg også for, at der er klare retningslinjer for, hvornår politiet skal tilkaldes, så medarbejderne ikke skal udsættes for uacceptabel adfærd fra borgere.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I skal fastholde strålerøret i samme position i længere tid, måske i en ubekvem arbejdsstilling, eller når I udfører monotont overvågningsarbejde i forbindelse med efterslukningsarbejde.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med at fastholde strålerøret i en bestemt position.
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af slanger eller andet materiel kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle. Det er derfor vigtigt at I har egnede tekniske hjælpemidler, der passer til de forhold, I kan møde på fx brandsteder.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis der er dårlig plads eller hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger fx når I flytter tunge reservedele på værkstedet.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere materiel. I kan også overveje at automatisere processen på stationen, fx hvor materiel skal lastes på biler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materiellet flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt. 
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdselsveje på stationen er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, vrid, skub og træk – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx gasflasker, brandslanger og tungt udstyr, der skal løftes af og på køretøjer, kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, fordi køretøjet er dårligt indrettet, eller fordi de ting, I skal løfte, er placeret uhensigtsmæssigt på køretøjet. Forholdene på brandstedet kan også betyde, at I ikke kan bruge tekniske hjælpemidler.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter meget udstyr i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, især når I arbejder i højt tempo.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug velegnede tekniske hjælpemidler, der passer til forholdene på det konkrete brandsted, når I skal løfte og transportere tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag, eller fordi I ikke kan se underlaget på grund af dårlig belysning
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af udstyr, og sørg for, at udstyret skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Placer tungt udstyr på brandbilen i en hensigtsmæssig højde. Placer tungt udstyr i skuffer, der kan trækkes ud. Indret eventuelt brandbilen med hydraulisk eller elektrisk betjente hylder eller skuffer, så tungt udstyr kan afsættes direkte på jorden.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande på gulvet
  • Hvis underlaget er ujævnt eller hullet, eller hvis der er niveauforskelle som fx trin og ramper
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand eller olie på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. Sørg for, at stationen er hensigtsmæssigt indrettet – også når medarbejderne skal skynde sig.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx udstyr, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand, olie e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at styrte ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast
  • Hvis I arbejder på brandsteder med dårlig belysning
  • Hvis I arbejder på brandsteder med dårlige adgangsforhold og adgangsveje
  • Hvis I arbejder på transportmidler.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Når I bærer på noget – fx på stiger og trapper
  • Når I har travlt, løber eller skal træffe hurtige beslutninger
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid
  • I tilfælde, hvor der er risiko for at dyr eller mennesker kan komme til skade, hvis I ikke handler hurtigt.

Fald fra stiger og trapper og nedstyrtning i bygninger resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg øvelser på en sådan måde, at I så vidt muligt undgår de farlige situationer, men så øvelserne stadig er egnede som forberedelse til de opgaver, medarbejderne skal løses. I kan fx overveje, hvor tunge byrderne ved øvelser skal være for at undgå akutte belastninger uden, at formålet forspildes.
  • Sørg for, at der er sikkerhedsprocedurer, herunder at det vurderes, hvilket materiel som fx stiger, lifte, faldsikring eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der er bedst egnede i en given situation, hvor I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning.
  • Sørg for, at der bliver lavet en risikovurdering på brandstedet, så medarbejderne er forberedt på de faser af arbejdet, hvor risikoen for ulykker er størst, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Faldsikring – At-vejledning D.5.5

Fald fra højden – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

I forbindelse med brandslukning skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. Hvis I kan blive udsat for sundhedsskadelige aerosoler fx ved vask af køretøjer, skal I bruge åndedrætsværn med P3-filter (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Støv, gasser og røg

Under brand dannes brænderøg, som er en blanding af partikler, gas og damp. Brænderøgens indhold af farlige stoffer afhænger af brandens karakter og omfang. Der kan også ske afgasning af farlige stoffer fra brændte materialer under efterslukning. I kan desuden komme i kontakt med sod og brænderøgspartikler, når I håndterer forurenet materiel, der har været brugt ved brandslukning.

Ved brandslukningsarbejde skal I særligt være opmærksomme på:

  • At I kan blive udsat for brænderøg, under brandslukning, efterslukning og på øvelser i de såkaldt ”sikre zoner”. Brænderøg indeholder farlige røggasser og partikler, fx kan der dannes kræftfremkaldende stoffer som sod, benzen, formaldehyd og 1,2-butadien. Udsættelse for brænderøg sker gennem indånding og ved hudkontakt, da mange af de sundhedsfarlige stoffer i brænderøg kan optages gennem huden.
  • At I kan blive udsat for udstødningsgasser fra dieselmotorer og benzinmotorer, når I fører motordrevne køretøjer eller når I færdes i nærheden af tændte køretøjer fx på brandstationen. Udstødningsgasser kan indeholde farlige stoffer som nitrogenoxider, kultilte, benzen og sod. Udstødningsgasser kan give kræft, skader på luftvejene og kan føre til hjertekar-sygdomme.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:
  1. Substitution er ikke relevant i forhold til selve brandslukningsarbejdet, men i forhold til andet arbejde i forbindelse med brandbekæmpelse. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget farlig brænderøg og støv, der frigives til luften fx i forbindelse med brandøvelser og ved rengøring af materiel. (Substitution).
  2. Ved brandslukningsarbejde er det ikke muligt at indkapsle de forurenende processer eller at fjerne forureningen fra luften ved hjælp af ventilation, men tekniske foranstaltninger kan være nødvendige i forbindelse med andet arbejde, fx til at fjerne udstødningsgasser fra brandstationens haller. Hvis det ikke er muligt at indkapsle forurenende processer, og I ikke kan undgå, at der frigives røg, støv og gasser til luften, skal I sørge for effektiv procesudsugning for det arbejde, der foregår på brandstationen. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for brænderøgspartikler og sod – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Sørg for at etablere arbejdsgange og hygiejneprocedurer, som forebygger indånding af brænderøg og hudkontakt med brænderøgspartikler og sod under og efter brandslukning. Ved brandslukning kan I fx flytte de ”sikre zoner” længere væk fra selve branden. Efter en brandslukningsindsats skal personlige værnemidler tages af, så brandkøretøjer og spisestuer ikke blive forurenet. I skal have procedurer for, hvordan det forurenede materiel, herunder brandmandsdragter, brandhjelme, brandstøvler, åndedrætsbeskyttelse, skadestedsradioer og køretøjer, indkapsles og rengøres, så forureningen ikke spredes til omgivelserne. En måde at minimere udsættelsen og undgå spredning på kan fx være ved at have egnede vaskefaciliteter til rådighed til at rengøre brandmandsudstyr tilstrækkeligt og effektivt. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige stoffer i brænderøgen. Sørg i forbindelse med brandslukningsarbejde for, at bruge personlige værnemidler under hele indsatsen – også ved efterslukning og øvelser. Sørg for, at brandmandsdragt og åndedrætsværn (overtryksapparater) bliver kontrolleret af uddannet personale. Sørg også for at etablere hygiejneprocedurer for håndtering af personlige værnemidler som brandmandsdragt, underbeklædning, brandhætter, brandhjelme, brandstøvler og brandhandsker. Brandmandsdragter skal rengøres tilstrækkeligt og efter leverandørens anvisninger. Efter en brandindsats skal I have procedurer for, hvordan I undgår at få sod på huden, og hvordan I undgår at indånde partikler ved afdunstning fra fx brandmandsdragter. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier i forbindelse med det våde arbejde – fx når I renser køretøjer og bruger rengøringsmidler.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier i forbindelse med det våde arbejde – fx når I renser køretøjer og andet materiel og bruger rengøringsmidler hertil – skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside