Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til ejendomsfunktionærer

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer for ejendomsfunktionærer og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx når I klipper hæk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj som fx hækklippere og buskryddere, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet på grund af dårlig plads.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, arme og knæ. Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Ar­bejde på hug eller knæ belaster ryg, knæ og ben. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme og på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx flexlift eller ophæng til hækkeklippere, løfteborde, palleløftere, el-stablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Begræns arbejde under knæhøjde mest muligt ved at bruge egnede redskaber og udstyr som fx palleløftere og el-stablere.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af tunge trillebøre, sækkevogne, affaldscontainere og maskiner kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende fx affaldscontainere mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere fx hvidevarer og tungt inventar.
    • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte affaldscontainere og maskiner flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
    • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
    • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at transportvejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at trillebøre og sækkevogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx sække med salt, dunke med kemikalier, hvidevarer eller tungt inventar kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, sækkevogne, miniløftere eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte tungt inventar flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til meget krævende beboere.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder uden for virksomheden – fx hvis I servicere flere ejendomme.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter ulykken.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser
    i arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om ulykken, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på arbejdsgiveren og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i kontoret eller i værkstedet, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner, kunder og beboere, eller når der er længere perioder med travlhed.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver. Manglende tid til at betjene kunderne ordentligt kan give problemer i kundekontakten.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kontakt med kunder og beboere.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med de medarbejdere, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunder og beboede ved, hvilke ydelser de kan forvente at få, og hvornår de kan forvente at få opgaverne løst.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med korte telefontider og fælles tilgang til betjening af kunder og beboere.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når beboere eller kunder er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at kunder og beboere siger og gør over for jer.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx hvidevarer leveret på et sted, hvor de er lette at komme til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx sække og kasser på gulvet i værkstedet
  • Hvis der er huller i underlaget eller i gulvet, niveauforskelle som fx trin eller ramper, knækkede fortovsfliser, kanter, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx værktøj, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
  • Hvis I arbejder på arbejdsplatforme.
  • Hvis I arbejder på transportmidler.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
  • Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid.

Fald fra trapper, stiger og arbejdsplatforme resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Sørg for, at de stiger, som medarbejderne får udleveret på arbejdspladsen, er i orden og korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Fald fra højden – Temaside

Brug af transportable stiger – At-vejledning B.3.1.1

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger værktøjet til noget andet, end det er lavet til
  • Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge værktøjet
  • Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.
Ulykker med håndværktøj som fx hobbyknive, sømpistoler og vinkelslibere resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der skærer eller roterer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx vinkelslibere og sømpistoler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
  • Kasser defekt værktøj med det samme.

Læs også

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer.

Som ejendomsfunktionærer skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengørings- og vaskemidler kan indeholde stoffer som fx blegemidler, natriumhypochlorit og syrer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje, Midlerne kan også indeholde fx konserveringsmidler og parfumer, der kan også give allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden.
    Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser.
  • Lim, skum, fugemasse, udfyldningsmidler mv. indeholde opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Stofferne kan både optages i kroppen gennem indånding og gennem huden. Produkter, der indeholder epoxy eller isocyanater (polyurethanprodukter), kan give allergi.
    Isocyanater kan frigives til luften, mens de færdige emner stadig hærder. Der er derfor risiko for at indånde stofferne, indtil emnet er helt hærdet. Der er risiko for udsættelse for isocyanater, når I arbejder videre med de færdige emner, hvis I fx opvarmer eller svejser på dem.
  • Bekæmpelsesmidler som fx plantebeskyttelsesmidler, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler, kan indeholde stoffer, som kan give luftvejslidelser, allergi og kræft. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I så vidt muligt sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Ventilation og udluftning er nødvendig efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet eller højtryksspulet. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, redskaber og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Støv, gasser og røg

Når I arbejder med byggematerialer og andre materialer som fx træ og affald, kan der frigives farlige stoffer til luften i form af støv og gas. Der kan fx dannes kvartsstøv, når I borer i murværk eller beton. Der kan også afdampe farlige stoffer som fx PCB fra gamle vinduesfuger.

Som ejendomsfunktionærer skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Støv kan irritere øjne og slimhinder, skade jeres luftveje og for nogle støvtyper betyde, at I udvikler astma og kronisk bronkitis. Kvartsstøv, støv fra visse metaller og fra løvtræ er også kræftfremkaldende. I kan blive udsat for støv, når I skærer, borer eller sliber i et materiale, fx når I beskærer træer eller boring i vægge af beton.
    Hvis I – fx når I renoverer en bygning – arbejder med byggematerialer og byggedele, der indeholder farlige stoffer, eller er behandlet med kemikalier, kan kemikalierne frigives til luften, til støvet eller som gasser. Ældre byggematerialer kan fx indeholde PCB og bly, mens ældre bygninger kan være isoleret med gammel mineraluld. Gamle tage, lofter, gulve og rørinstallationer kan også indeholde asbest, der kan være kræftfremkaldende, hvis I indånder det. Imprægneret træ og træ, der er bejdset, limet eller lakeret, kan afgive stoffer, der kan give irritation, allergi og kræft.
  • Planter og plantesaft kan give allergisk kontakteksem. Det gælder fx for planter som primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer samt for nogle grøntsager. Nogle plantesafter kan sammen med sollys give allergisk kontakteksem. Det ses hyppigst ved kontakt med bjørneklo, men også berøring af vild pastinak, vild gulerod, selleri, fennikel eller dild kan give en allergisk reaktion.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:
    1. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget støv og damp, der frigives til luften. (Substitution).
    2. Når et arbejde støver, eller der frigives gasser, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning til at fjerne forureningen fra luften. (Tekniske foranstaltninger).
    3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for støv og gas – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx dunke og værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
    4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige stoffer og gasser, I kan blive udsat for. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx når I klipper hæk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj som fx hækklippere og buskryddere, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet på grund af dårlig plads.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, arme og knæ. Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Ar­bejde på hug eller knæ belaster ryg, knæ og ben. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme og på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx flexlift eller ophæng til hækkeklippere, løfteborde, palleløftere, el-stablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Begræns arbejde under knæhøjde mest muligt ved at bruge egnede redskaber og udstyr som fx palleløftere og el-stablere.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af tunge trillebøre, sækkevogne, affaldscontainere og maskiner kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende fx affaldscontainere mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere fx hvidevarer og tungt inventar.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte affaldscontainere og maskiner flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at transportvejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at trillebøre og sækkevogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx sække med salt, dunke med kemikalier, hvidevarer eller tungt inventar kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, sækkevogne, miniløftere eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte tungt inventar flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til meget krævende beboere.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder uden for virksomheden – fx hvis I servicere flere ejendomme.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter ulykken.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser
    i arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om ulykken, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på arbejdsgiveren og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i kontoret eller i værkstedet, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner, kunder og beboere, eller når der er længere perioder med travlhed.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver. Manglende tid til at betjene kunderne ordentligt kan give problemer i kundekontakten.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kontakt med kunder og beboere.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med de medarbejdere, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunder og beboede ved, hvilke ydelser de kan forvente at få, og hvornår de kan forvente at få opgaverne løst.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med korte telefontider og fælles tilgang til betjening af kunder og beboere.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når beboere eller kunder er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at kunder og beboere siger og gør over for jer.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx hvidevarer leveret på et sted, hvor de er lette at komme til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx sække og kasser på gulvet i værkstedet
  • Hvis der er huller i underlaget eller i gulvet, niveauforskelle som fx trin eller ramper, knækkede fortovsfliser, kanter, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx værktøj, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
  • Hvis I arbejder på arbejdsplatforme.
  • Hvis I arbejder på transportmidler.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
  • Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid.

Fald fra trapper, stiger og arbejdsplatforme resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Sørg for, at de stiger, som medarbejderne får udleveret på arbejdspladsen, er i orden og korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Fald fra højden – Temaside

Brug af transportable stiger – At-vejledning B.3.1.1

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger værktøjet til noget andet, end det er lavet til
  • Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge værktøjet
  • Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.
Ulykker med håndværktøj som fx hobbyknive, sømpistoler og vinkelslibere resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der skærer eller roterer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx vinkelslibere og sømpistoler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
  • Kasser defekt værktøj med det samme.

Læs også

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer.

Som ejendomsfunktionærer skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengørings- og vaskemidler kan indeholde stoffer som fx blegemidler, natriumhypochlorit og syrer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje, Midlerne kan også indeholde fx konserveringsmidler og parfumer, der kan også give allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden.
    Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser.
  • Lim, skum, fugemasse, udfyldningsmidler mv. indeholde opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Stofferne kan både optages i kroppen gennem indånding og gennem huden. Produkter, der indeholder epoxy eller isocyanater (polyurethanprodukter), kan give allergi.
    Isocyanater kan frigives til luften, mens de færdige emner stadig hærder. Der er derfor risiko for at indånde stofferne, indtil emnet er helt hærdet. Der er risiko for udsættelse for isocyanater, når I arbejder videre med de færdige emner, hvis I fx opvarmer eller svejser på dem.
  • Bekæmpelsesmidler som fx plantebeskyttelsesmidler, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler, kan indeholde stoffer, som kan give luftvejslidelser, allergi og kræft. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I så vidt muligt sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Ventilation og udluftning er nødvendig efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet eller højtryksspulet. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, redskaber og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Støv, gasser og røg

Når I arbejder med byggematerialer og andre materialer som fx træ og affald, kan der frigives farlige stoffer til luften i form af støv og gas. Der kan fx dannes kvartsstøv, når I borer i murværk eller beton. Der kan også afdampe farlige stoffer som fx PCB fra gamle vinduesfuger.

Som ejendomsfunktionærer skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Støv kan irritere øjne og slimhinder, skade jeres luftveje og for nogle støvtyper betyde, at I udvikler astma og kronisk bronkitis. Kvartsstøv, støv fra visse metaller og fra løvtræ er også kræftfremkaldende. I kan blive udsat for støv, når I skærer, borer eller sliber i et materiale, fx når I beskærer træer eller boring i vægge af beton.
    Hvis I – fx når I renoverer en bygning – arbejder med byggematerialer og byggedele, der indeholder farlige stoffer, eller er behandlet med kemikalier, kan kemikalierne frigives til luften, til støvet eller som gasser. Ældre byggematerialer kan fx indeholde PCB og bly, mens ældre bygninger kan være isoleret med gammel mineraluld. Gamle tage, lofter, gulve og rørinstallationer kan også indeholde asbest, der kan være kræftfremkaldende, hvis I indånder det. Imprægneret træ og træ, der er bejdset, limet eller lakeret, kan afgive stoffer, der kan give irritation, allergi og kræft.
  • Planter og plantesaft kan give allergisk kontakteksem. Det gælder fx for planter som primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer samt for nogle grøntsager. Nogle plantesafter kan sammen med sollys give allergisk kontakteksem. Det ses hyppigst ved kontakt med bjørneklo, men også berøring af vild pastinak, vild gulerod, selleri, fennikel eller dild kan give en allergisk reaktion.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:
    1. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget støv og damp, der frigives til luften. (Substitution).
    2. Når et arbejde støver, eller der frigives gasser, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning til at fjerne forureningen fra luften. (Tekniske foranstaltninger).
    3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for støv og gas – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx dunke og værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
    4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige stoffer og gasser, I kan blive udsat for. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside