Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til post- og kurértjeneste

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer indenfor post- og kurertjenester og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af pakker, og sørg for, at de bliver flyttet og løftet så få gange som muligt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande i gangarealerne i sorteringshallen eller i bunden af varevognen
  • Hvis der er huller i underlaget, niveauforskelle som fx trin eller ramper, kanter, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx affald og tekniske hjælpemidler, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
  • Hvis I arbejder på ramper eller går på trapper.
  • Hvis I arbejder på lastbilens eller varevognens lift.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
  • Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
  • Hvis I går baglæns ud på liften eller står yderligt på liften, når den hæves og sænkes – også selv om det kun er kort tid.

Fald fra trapper, lifte eller ramper resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Sørg for, at der er tydelig afmærkning og rækværk eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for at falde ned.
  • Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår uforudsete situationer under en levering.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Fald fra højden – Temaside

 

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger transportmidlet forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
  • Hvis I ikke læsser transportmidlet korrekt
  • Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller højt læssede paller
  • Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes i sorteringshallen eller på parkeringspladsen.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I blander gående og kørende trafik
  • Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.
Ulykker med transportmidler sker både ude, hvor der fx kører gaffeltrucks, lastbiler og varevogne, og inde, hvor der fx kører gaffeltrucks, gaffelstablere og conveyor­systemer. Ulykkerne kan både ramme den, der bruger transportredskabet, og den, der arbejder eller går i nærheden.

Ulykker med transportmidler får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck og gaffelstabler.
  • Hold god orden i sorteringshallen og på parkeringspladsen. Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Læs også

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder – At-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på pakker eller arbejder i fastlåste stillinger.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen og af varevogne og lastbiler, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til medarbejderen og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, el-stablere og pakkebure til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I sidder i mange timer i en varevogn eller lastbil, eller står ved et sorteringsbånd og overvåger pakkesorteringen.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med sortering af pakker
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af pakkebure, palleløftere, sækkevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende hjælpemidlerne mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  pallen eller pakkeburet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug så vidt muligt tekniske hjælpemidler, som fx elektriske palleløftere eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere post og pakker internt og ude ved kunderne.
    • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte pakkerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
    • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
    • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at kørevejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at palleløftere og pakkebure kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx pakker og varer kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange pakker i løbet af en arbejdsdag.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr ved sorteringsanlæggene og andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge pakker ude hos kunderne.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte pakkerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Indeklima

Når I skal vurdere, om indeklima er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Er temperaturen i lokalerne ubehagelig og trækker det? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C – bortset fra ved varme- eller hedebølger. Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
  • Er luften i lokalerne dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Luftkvaliteten kan også blive dårlig, hvis der er mange mennesker i samme lokale. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Betyder dårlig belysning i lokalerne, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for, at I kan se ud af vinduer.  
  • Er der steder med fugt, hvor der kan vokse skimmelsvamp o.l.? I skal være opmærksomme på, om der er fugtskjolder på lofter, vægge, gulve og omkring vandrør, hvor der kan dannes skimmelsvamp og bakterier. Det er et faresignal, hvis der lugter af mug, når et rum har stået lukket et stykke tid.
  • Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme – Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tag-flader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer. Solafskærmning kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne. Skru ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen.
  • Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kulde-stråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller luft-tæppe kan hjælpe på det.
  • Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne. De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Meget inventar og rod øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre ordentligt rent ved at rydde op.
  • Ventilation – Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum med få mennesker. I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk.
  • Belysning – En kombination af almen belysning i rummet – fx i loftet – og belysning, der er rettet mod det, kan arbejder med, er ofte det bedste. Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Der skal normalt være dagslys i arbejds-rum og udsyn til omgivelserne gennem vinduer e.l. Placer arbejdsborde nær vinduer, så I udnytter dagslyset bedst muligt. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.
  • Skimmelsvamp og fugt – Hvis I har problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Typiske fugtkilder er utætheder i tag eller vægge, men kan også være utætte vand- eller afløbsrør. Dårligt isolerede lofter, vægge eller gulve kan medføre, at fugten i luften kondenserer på overflader. Fugtskader udbedres bl.a. ved at udskifte angrebet træ- og murværk og udtørre rummet. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima - Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, når I arbejder uden for virksomheden eller uden for dagtimerne.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. [Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene, uden for dagtimerne eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner og kunder, når der er længere perioder med travlhed, eller kødannelse på ruterne.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, fx i forbindelse med højtider, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver. Manglende tid til at betjene kunderne ordentligt kan give problemer i kundekontakten.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunderne ved, hvornår de kan forvente at få opgaverne løst.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Der kan også være tale om vold og trusler i forbindelse med røverier. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med fælles tilgang til kundebetjening og afstemning med kunderne om, hvilket serviceniveau de kan forvente ved levering.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig ved røveri og tyveri, eller når kunderne er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at kunderne siger og gør over for medarbejderne.
  • Sørg for, at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler som fx videoovervågning og sikker opbevaring af kontanter og andre værdier.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
  • Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx sorteringsanlæg i mere end ½ time om dagen.
  • Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
  • Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
  • Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
  • Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
  • Lav støjindkapsling af støjende maskiner.
  • Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
  • Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
  • Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Læs også

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af pakker, og sørg for, at de bliver flyttet og løftet så få gange som muligt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande i gangarealerne i sorteringshallen eller i bunden af varevognen
  • Hvis der er huller i underlaget, niveauforskelle som fx trin eller ramper, kanter, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx affald og tekniske hjælpemidler, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
  • Hvis I arbejder på ramper eller går på trapper.
  • Hvis I arbejder på lastbilens eller varevognens lift.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
  • Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
  • Hvis I går baglæns ud på liften eller står yderligt på liften, når den hæves og sænkes – også selv om det kun er kort tid.

Fald fra trapper, lifte eller ramper resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Sørg for, at der er tydelig afmærkning og rækværk eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for at falde ned.
  • Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår uforudsete situationer under en levering.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Fald fra højden – Temaside

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger transportmidlet forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
  • Hvis I ikke læsser transportmidlet korrekt
  • Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller højt læssede paller
  • Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes i sorteringshallen eller på parkeringspladsen.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I blander gående og kørende trafik
  • Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.
Ulykker med transportmidler sker både ude, hvor der fx kører gaffeltrucks, lastbiler og varevogne, og inde, hvor der fx kører gaffeltrucks, gaffelstablere og conveyor­systemer. Ulykkerne kan både ramme den, der bruger transportredskabet, og den, der arbejder eller går i nærheden.

Ulykker med transportmidler får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck og gaffelstabler.
  • Hold god orden i sorteringshallen og på parkeringspladsen. Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Læs også

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder – At-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på pakker eller arbejder i fastlåste stillinger.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen og af varevogne og lastbiler, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til medarbejderen og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, el-stablere og pakkebure til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I sidder i mange timer i en varevogn eller lastbil, eller står ved et sorteringsbånd og overvåger pakkesorteringen.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med sortering af pakker
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af pakkebure, palleløftere, sækkevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende hjælpemidlerne mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  pallen eller pakkeburet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug så vidt muligt tekniske hjælpemidler, som fx elektriske palleløftere eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere post og pakker internt og ude ved kunderne.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte pakkerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at kørevejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at palleløftere og pakkebure kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx pakker og varer kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange pakker i løbet af en arbejdsdag.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr ved sorteringsanlæggene og andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge pakker ude hos kunderne.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte pakkerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Indeklima

Når I skal vurdere, om indeklima er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Er temperaturen i lokalerne ubehagelig og trækker det? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C – bortset fra ved varme- eller hedebølger. Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
  • Er luften i lokalerne dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Luftkvaliteten kan også blive dårlig, hvis der er mange mennesker i samme lokale. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Betyder dårlig belysning i lokalerne, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for, at I kan se ud af vinduer.  
  • Er der steder med fugt, hvor der kan vokse skimmelsvamp o.l.? I skal være opmærksomme på, om der er fugtskjolder på lofter, vægge, gulve og omkring vandrør, hvor der kan dannes skimmelsvamp og bakterier. Det er et faresignal, hvis der lugter af mug, når et rum har stået lukket et stykke tid.
  • Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme – Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tag-flader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer. Solafskærmning kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne. Skru ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen.
  • Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kulde-stråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller luft-tæppe kan hjælpe på det.
  • Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne. De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Meget inventar og rod øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre ordentligt rent ved at rydde op.
  • Ventilation – Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum med få mennesker. I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk.
  • Belysning – En kombination af almen belysning i rummet – fx i loftet – og belysning, der er rettet mod det, kan arbejder med, er ofte det bedste. Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Der skal normalt være dagslys i arbejds-rum og udsyn til omgivelserne gennem vinduer e.l. Placer arbejdsborde nær vinduer, så I udnytter dagslyset bedst muligt. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.
  • Skimmelsvamp og fugt – Hvis I har problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Typiske fugtkilder er utætheder i tag eller vægge, men kan også være utætte vand- eller afløbsrør. Dårligt isolerede lofter, vægge eller gulve kan medføre, at fugten i luften kondenserer på overflader. Fugtskader udbedres bl.a. ved at udskifte angrebet træ- og murværk og udtørre rummet. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima - Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, når I arbejder uden for virksomheden eller uden for dagtimerne.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. [Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene, uden for dagtimerne eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner og kunder, når der er længere perioder med travlhed, eller kødannelse på ruterne.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, fx i forbindelse med højtider, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver. Manglende tid til at betjene kunderne ordentligt kan give problemer i kundekontakten.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunderne ved, hvornår de kan forvente at få opgaverne løst.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Der kan også være tale om vold og trusler i forbindelse med røverier. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med fælles tilgang til kundebetjening og afstemning med kunderne om, hvilket serviceniveau de kan forvente ved levering.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig ved røveri og tyveri, eller når kunderne er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at kunderne siger og gør over for medarbejderne.
  • Sørg for, at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler som fx videoovervågning og sikker opbevaring af kontanter og andre værdier.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
  • Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx sorteringsanlæg i mere end ½ time om dagen.
  • Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
  • Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
  • Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
  • Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
  • Lav støjindkapsling af støjende maskiner.
  • Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
  • Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
  • Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Læs også

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside