Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til praktiserende læger

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer for praktiserende læger og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx med foroverbøjet ryg eller om I går, står og sidder ned i mange timer i træk. 
  • Arbejde med foroverbøjet ryg er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig arbejder i en fastlåst stilling som fx, når I undersøger en patient, der ligger på en briks.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger  kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt fx løfter tungt udstyr til undersøgelse. Meget stående og gående arbejde kan belaste ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Indret arbejdspladsen, så medarbejderne kan udgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre god indretning og gode pladsforhold ved fx briksen. Arbejde i dårlige arbejdsstillinger hænger ofte sammen med dårlig indretning af arbejdspladsen og dårlige pladsforhold fx ved briksen.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Hvis der er flere brugere om samme arbejdsplads, kan der være behov for, at arbejdspladsen let kan justeres, så den passer til den enkelte.
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx højdeindstillelige brikse  til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt muligt, kunne sidde ned i deres pauser o.l.
  • Undgå langvarigt stillesiddende arbejde ved at variere arbejdsstillingen og ved at afbryde med aktive pauser, fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af arbejdspladsens sundhedsfremmeaktiviteter.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til alvorligt syge patienter. I kan også have behov for faglig sparring, fx når I skal stille en diagnose eller vurdere en behandlingsform.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Høje følelsesmæssige krav

Når I skal vurdere, om høje følelsesmæssige krav er et problem på jeres arbejdsplads skal I særligt være opmærksomme på:

  • Arbejde med mennesker med alvorlige problemer stiller høje krav til jeres indlevelsesevne, jeres evne til at rumme andre menneskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, og jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kommunikation til de mennesker, som I arbejder med.
  • Høje følelsesmæssige krav optræder især, når I arbejder med patientgrupper med særligt behov for hjælp og støtte. Det kan være psykisk syge patienter, patienter i krise, patienter og pårørende med forskellig kulturel baggrund eller patienter med alvorlige traumer eller lidelser.
  • Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I ikke har mulighed for at give den hjælp og omsorg, som patienter og pårørende har behov for. Problemet bliver større, hvis I ikke har indflydelse på jeres arbejde og ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte.
  • Høje følelsesmæssige krav kan være udviklende og give en høj grad af mening i arbejdet, hvis arbejdspladsen har de nødvendige forebyggende tiltag. I modsat fald kan høje følelsesmæssige krav være en belastning, der kan give stress.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Giv mulighed for tolkebistand og støtte til kulturforståelse ved arbejde med etniske grupper. Sørg for, at også medarbejdere, som arbejder uden for dagtimerne, har god mulighed for hjælp og støtte.
  • Sørg for en klar prioritering af arbejdsopgaverne og giv medarbejderne feedback på svære og krævende arbejdsopgaver. Husk også at anerkende medarbejderne for godt udført arbejde.
  • Sørg for grundig efteruddannelse af medarbejderne for at sikre, at deres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse fx i nye arbejdsmetoder, behandlingsmetoder, kommunikation og vanskelige samtaler.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Seksuel chikane

Når I skal vurdere, om seksuel chikane er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som de opfatter som krænkende. 
  • Det kan fx være klap, kys, berøringer, spørgsmål og opfordringer, telefonchikane, e-mails, sjofle vittigheder og visning af pornografisk materiale.
  • Husk, at der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om seksuel chikane. Det afgørende er, at der er én, der føler sig chikaneret.
  • Seksuel chikane kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis chikanen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer på arbejdspladsen, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at seksuel chikane er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholder sig, hvis der alligevel opstår seksuel chikane på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Snak med medarbejderne om, hvordan de kan sige fra, hvis deres egne eller andres grænser bliver overskredet. Hvis en medarbejder er udsat for seksuel chikane og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at seksuel chikane aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
  • Sørg også for, at der er klare regler for sanktioner i forbindelse med seksuel chikane.

Hotline om seksuel chikane på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane.

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane – At-vejledning 4.3.1

Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane - Pjece

Krænkende handlinger – Temasider

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I både skal udføre planlagte og uforudsete opgaver – fx når akutte konsultationer og behandlinger skal indpasses i planlagte aktiviteter. Det er psykisk anstrengende at have et arbejde, hvor I konstant må arbejde hurtigt, præcist og fejlfrit – fx ved hyppige skift fra patient til patient.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde over – fx for at udføre administrative opgaver – og at det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kontakt med mennesker, som er alvorligt syge.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer. Fastlagte tidsnormer for den enkelte behandling kan fx begrænse muligheden for at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at både patienter og pårørende ved, hvilke ydelser de kan forvente at få.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden. Vold udenfor arbejdstiden forekommer typisk på arbejdspladser, hvor der også er risiko for vold i arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med korte ventetider, faste behandlere og klare regler for visitation og alenearbejde.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når patienter eller pårørende er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at patienter og pårørende siger og gør over for medarbejderne.
  • Sørg for, at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler som fx overfaldsalarmer, kaldesystemer, videoovervågning og sikker opbevaring af medicin. Det kan også være relevant at opsætte og skilte med videoovervågning.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Det er normalt selve arbejdsfunktionen og omstændighederne på arbejdspladsen, der motiverer en patient til at udøve vold mod medarbejderen. Det gælder uanset, om det sker i eller uden for arbejdstiden. Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx kasser eller ligger ledninger og slanger på gangarealerne
  • Hvis der er niveauforskelle som fx trin eller trapper, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på gulvet, fordi der er spildt vand eller anden væske.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkel opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx ledninger og slanger, må ikke ligge tværs over gangarealer. Sørg for, at der straks bliver tørret op, hvis der er spildt vand eller andre væsker.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Infektionsrisiko

Der er risiko for at få infektioner som fx forkølelse, luftvejsinfektioner og hepatitis, når I behandler patienter.

I kan blive smittet:

  • Hvis I har stiksår eller andre sår i huden.
  • Hvis I indånder luft, der indeholder mikroorganismer som bakterier eller virus.
  • Hvis I får sprøjt eller stænk i munden.
  • Hvis I ikke vasker hænderne grundigt mellem hver behandling og derfor overfører smitte fra hænderne til munden. Dårlig håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner ved at sørge for:

    • Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så smitterisikoen bliver så lille som muligt. 
      Husk fx at gøre opmærksom på, at medarbejderne skal fjerne ure, ringe o.l., da de kan samle mikroorganismer.
      Indfør sikre rutiner og procedurer, så I får mindst mulig kontakt med blod og kropsvæsker.
      Tilrettelæg arbejdet, så risikoen for at stikke og skære sig er så lille som muligt.
    • Ventilation – Sørg for god ventilation, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder smittefarlige mikroorganismer som bakterier og virus.
    • Hvis I ikke kan undgå, at der dannes støv og aerosoler, skal I indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning.
    • Vaccination Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger bliver vaccineret mod hepatitis B. Andre typer vaccination kan også være relevante. Se At-vejledning C.0.15.
    • God hygiejne – Sørg for, at alle vasker hænder omhyggeligt efter hver behandling, efter toiletbesøg og ved fyraften. Brug engangshåndklæder.
    • Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj.

  • Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker og maske, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
    Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
    Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Læs også

Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer – At-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) – At-vejledning C.0.15

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Stoffer og materialer, som fx lægemidler skal ikke faremærkes som andre produkter, der indeholder kemiske stoffer. Her må I finde oplysningerne om farlighed på andre måder fx ved at se på indholdsstofferne, læse indlægssedlen eller kontakte jeres leverandør.

Som praktiserende læger skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Desinfektions- og konserveringsmidler kan indeholde stoffer som formaldehyd og glutaraldehyd, der kan skade huden og give allergi. Formaldehyd anses også for at være kræftfremkaldende. I kan blive udsat for formaldehyd, når I konserverer biopsier, store vævsprøver mv.
  • Lægemidler som fx penicillin, steptomycin og klorpromazin kan give allergiske reaktioner. Cytostatika kan give kræft og skade evnen til at få sunde børn. I kan blive udsat for lægemidlerne, når I giver medicin, når I plejer patienter, og når I præparerer lægemidlerne.
  • Laboratoriekemikalier kan indeholde stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, nerveskadende, allergifremkaldende og/eller skadelige for hud og luftveje. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden.
    Laboratoriekemikalier kan indeholde organiske opløsningsmidler, der kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Kemikalierne kan affedte huden og føre til hudirritation og eksem, hvis I kommer i berøring med dem.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder og med et lavt indhold af allergifremkaldende proteiner (hypoallergene handsker). (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Indeklima

Når I skal vurdere, om indeklima er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Er temperaturen i lokalerne ubehagelig og trækker det? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C – bortset fra ved varme- eller hedebølger. Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
  • Er luften i lokalerne dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Luftkvaliteten kan også blive dårlig, hvis der er mange mennesker i samme lokale. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Betyder dårlig belysning på klinikken, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for, at I kan se ud af vinduer.  
  • Er der steder med fugt, hvor der kan vokse skimmelsvamp o.l.? I skal være opmærksomme på, om der er fugtskjolder på lofter, vægge, gulve og omkring vandrør, hvor der kan dannes skimmelsvamp og bakterier. Det er et faresignal, hvis der lugter af mug, når et rum har stået lukket et stykke tid.
  • Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme – Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tag-flader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer. Solafskærmning kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne. Skru ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen.
  • Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kulde-stråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller luft-tæppe kan hjælpe på det.
  • Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne. De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre ordentligt rent ved at rydde op.
  • Ventilation – Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum med få mennesker. I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk.
  • Belysning – En kombination af almen belysning i rummet – fx i loftet – og belysning, der er rettet mod det, kan arbejder med, er ofte det bedste. Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Der skal normalt være dagslys i arbejds-rum og udsyn til omgivelserne gennem vinduer e.l. Placer arbejdsborde nær vinduer, så I udnytter dagslyset bedst muligt. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.
  • Skimmelsvamp og fugt – Hvis I har problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Typiske fugtkilder er utætheder i tag eller vægge, men kan også være utætte vand- eller afløbsrør. Dårligt isolerede lofter, vægge eller gulve kan medføre, at fugten i luften kondenserer på overflader. Fugtskader udbedres bl.a. ved at udskifte angrebet træ- og murværk og udtørre rummet. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima - Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx med foroverbøjet ryg eller om I går, står og sidder ned i mange timer i træk. 
  • Arbejde med foroverbøjet ryg er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig arbejder i en fastlåst stilling som fx, når I undersøger en patient, der ligger på en briks.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger  kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt fx løfter tungt udstyr til undersøgelse. Meget stående og gående arbejde kan belaste ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Indret arbejdspladsen, så medarbejderne kan udgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre god indretning og gode pladsforhold ved fx briksen. Arbejde i dårlige arbejdsstillinger hænger ofte sammen med dårlig indretning af arbejdspladsen og dårlige pladsforhold fx ved briksen.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Hvis der er flere brugere om samme arbejdsplads, kan der være behov for, at arbejdspladsen let kan justeres, så den passer til den enkelte.
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx højdeindstillelige brikse  til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt muligt, kunne sidde ned i deres pauser o.l.
  • Undgå langvarigt stillesiddende arbejde ved at variere arbejdsstillingen og ved at afbryde med aktive pauser, fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af arbejdspladsens sundhedsfremmeaktiviteter.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til alvorligt syge patienter. I kan også have behov for faglig sparring, fx når I skal stille en diagnose eller vurdere en behandlingsform.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Høje følelsesmæssige krav

Når I skal vurdere, om høje følelsesmæssige krav er et problem på jeres arbejdsplads skal I særligt være opmærksomme på:

  • Arbejde med mennesker med alvorlige problemer stiller høje krav til jeres indlevelsesevne, jeres evne til at rumme andre menneskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, og jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kommunikation til de mennesker, som I arbejder med.
  • Høje følelsesmæssige krav optræder især, når I arbejder med patientgrupper med særligt behov for hjælp og støtte. Det kan være psykisk syge patienter, patienter i krise, patienter og pårørende med forskellig kulturel baggrund eller patienter med alvorlige traumer eller lidelser.
  • Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I ikke har mulighed for at give den hjælp og omsorg, som patienter og pårørende har behov for. Problemet bliver større, hvis I ikke har indflydelse på jeres arbejde og ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte.
  • Høje følelsesmæssige krav kan være udviklende og give en høj grad af mening i arbejdet, hvis arbejdspladsen har de nødvendige forebyggende tiltag. I modsat fald kan høje følelsesmæssige krav være en belastning, der kan give stress.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Giv mulighed for tolkebistand og støtte til kulturforståelse ved arbejde med etniske grupper. Sørg for, at også medarbejdere, som arbejder uden for dagtimerne, har god mulighed for hjælp og støtte.
  • Sørg for en klar prioritering af arbejdsopgaverne og giv medarbejderne feedback på svære og krævende arbejdsopgaver. Husk også at anerkende medarbejderne for godt udført arbejde.
  • Sørg for grundig efteruddannelse af medarbejderne for at sikre, at deres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse fx i nye arbejdsmetoder, behandlingsmetoder, kommunikation og vanskelige samtaler.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Seksuel chikane

Når I skal vurdere, om seksuel chikane er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som de opfatter som krænkende. 
  • Det kan fx være klap, kys, berøringer, spørgsmål og opfordringer, telefonchikane, e-mails, sjofle vittigheder og visning af pornografisk materiale.
  • Husk, at der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om seksuel chikane. Det afgørende er, at der er én, der føler sig chikaneret.
  • Seksuel chikane kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis chikanen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer på arbejdspladsen, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at seksuel chikane er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholder sig, hvis der alligevel opstår seksuel chikane på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Snak med medarbejderne om, hvordan de kan sige fra, hvis deres egne eller andres grænser bliver overskredet. Hvis en medarbejder er udsat for seksuel chikane og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at seksuel chikane aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
  • Sørg også for, at der er klare regler for sanktioner i forbindelse med seksuel chikane.

Hotline om seksuel chikane på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane.

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane – At-vejledning 4.3.1

Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane - Pjece

Krænkende handlinger – Temasider

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I både skal udføre planlagte og uforudsete opgaver – fx når akutte konsultationer og behandlinger skal indpasses i planlagte aktiviteter. Det er psykisk anstrengende at have et arbejde, hvor I konstant må arbejde hurtigt, præcist og fejlfrit – fx ved hyppige skift fra patient til patient.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde over – fx for at udføre administrative opgaver – og at det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kontakt med mennesker, som er alvorligt syge.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer. Fastlagte tidsnormer for den enkelte behandling kan fx begrænse muligheden for at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at både patienter og pårørende ved, hvilke ydelser de kan forvente at få.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Vold og trusler

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vold kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark, bid og knivstik. Psykisk vold omfatter fx episoder, hvor I bliver udsat for trusler om vold, ydmygelser, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. Psykisk vold kan også udøves elektronisk via fx sms, e-mail og hjemmesider.
  • Vold kan både forekomme i og uden for arbejdstiden. Vold udenfor arbejdstiden forekommer typisk på arbejdspladser, hvor der også er risiko for vold i arbejdstiden.
  • Fysisk og psykisk vold samt trusler kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Organiser arbejdet på en måde, der i sig selv forebygger vold – fx med korte ventetider, faste behandlere og klare regler for visitation og alenearbejde.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når patienter eller pårørende er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at patienter og pårørende siger og gør over for medarbejderne.
  • Sørg for, at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler som fx overfaldsalarmer, kaldesystemer, videoovervågning og sikker opbevaring af medicin. Det kan også være relevant at opsætte og skilte med videoovervågning.
  • Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
  • Det er normalt selve arbejdsfunktionen og omstændighederne på arbejdspladsen, der motiverer en patient til at udøve vold mod medarbejderen. Det gælder uanset, om det sker i eller uden for arbejdstiden. Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er ofte den samme, som forebyggelsen af vold i arbejdstiden.

Læs også 

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler – Temaside

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx kasser eller ligger ledninger og slanger på gangarealerne
  • Hvis der er niveauforskelle som fx trin eller trapper, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på gulvet, fordi der er spildt vand eller anden væske.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkel opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx ledninger og slanger, må ikke ligge tværs over gangarealer. Sørg for, at der straks bliver tørret op, hvis der er spildt vand eller andre væsker.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Infektionsrisiko

Der er risiko for at få infektioner som fx forkølelse, luftvejsinfektioner og hepatitis, når I behandler patienter.

I kan blive smittet:

  • Hvis I har stiksår eller andre sår i huden.
  • Hvis I indånder luft, der indeholder mikroorganismer som bakterier eller virus.
  • Hvis I får sprøjt eller stænk i munden.
  • Hvis I ikke vasker hænderne grundigt mellem hver behandling og derfor overfører smitte fra hænderne til munden. Dårlig håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner ved at sørge for:

  • Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så smitterisikoen bliver så lille som muligt. 
    Husk fx at gøre opmærksom på, at medarbejderne skal fjerne ure, ringe o.l., da de kan samle mikroorganismer.
    Indfør sikre rutiner og procedurer, så I får mindst mulig kontakt med blod og kropsvæsker.
    Tilrettelæg arbejdet, så risikoen for at stikke og skære sig er så lille som muligt.
  • Ventilation – Sørg for god ventilation, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder smittefarlige mikroorganismer som bakterier og virus.
  • Hvis I ikke kan undgå, at der dannes støv og aerosoler, skal I indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning.
  • Vaccination Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger bliver vaccineret mod hepatitis B. Andre typer vaccination kan også være relevante. Se At-vejledning C.0.15.
  • God hygiejne – Sørg for, at alle vasker hænder omhyggeligt efter hver behandling, efter toiletbesøg og ved fyraften. Brug engangshåndklæder.
  • Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj.
  • Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker og maske, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
    Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
    Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Læs også

Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer – At-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) – At-vejledning C.0.15

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Stoffer og materialer, som fx lægemidler skal ikke faremærkes som andre produkter, der indeholder kemiske stoffer. Her må I finde oplysningerne om farlighed på andre måder fx ved at se på indholdsstofferne, læse indlægssedlen eller kontakte jeres leverandør.

Som praktiserende læger skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Desinfektions- og konserveringsmidler kan indeholde stoffer som formaldehyd og glutaraldehyd, der kan skade huden og give allergi. Formaldehyd anses også for at være kræftfremkaldende. I kan blive udsat for formaldehyd, når I konserverer biopsier, store vævsprøver mv.
  • Lægemidler som fx penicillin, steptomycin og klorpromazin kan give allergiske reaktioner. Cytostatika kan give kræft og skade evnen til at få sunde børn. I kan blive udsat for lægemidlerne, når I giver medicin, når I plejer patienter, og når I præparerer lægemidlerne.
  • Laboratoriekemikalier kan indeholde stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, nerveskadende, allergifremkaldende og/eller skadelige for hud og luftveje. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden.
    Laboratoriekemikalier kan indeholde organiske opløsningsmidler, der kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Kemikalierne kan affedte huden og føre til hudirritation og eksem, hvis I kommer i berøring med dem.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder og med et lavt indhold af allergifremkaldende proteiner (hypoallergene handsker). (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Indeklima

Når I skal vurdere, om indeklima er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Er temperaturen i lokalerne ubehagelig og trækker det? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C – bortset fra ved varme- eller hedebølger. Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
  • Er luften i lokalerne dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Luftkvaliteten kan også blive dårlig, hvis der er mange mennesker i samme lokale. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Betyder dårlig belysning på klinikken, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for, at I kan se ud af vinduer.  
  • Er der steder med fugt, hvor der kan vokse skimmelsvamp o.l.? I skal være opmærksomme på, om der er fugtskjolder på lofter, vægge, gulve og omkring vandrør, hvor der kan dannes skimmelsvamp og bakterier. Det er et faresignal, hvis der lugter af mug, når et rum har stået lukket et stykke tid.
  • Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme – Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tag-flader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer. Solafskærmning kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne. Skru ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen.
  • Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kulde-stråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller luft-tæppe kan hjælpe på det.
  • Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne. De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre ordentligt rent ved at rydde op.
  • Ventilation – Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum med få mennesker. I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk.
  • Belysning – En kombination af almen belysning i rummet – fx i loftet – og belysning, der er rettet mod det, kan arbejder med, er ofte det bedste. Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Der skal normalt være dagslys i arbejds-rum og udsyn til omgivelserne gennem vinduer e.l. Placer arbejdsborde nær vinduer, så I udnytter dagslyset bedst muligt. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.
  • Skimmelsvamp og fugt – Hvis I har problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Typiske fugtkilder er utætheder i tag eller vægge, men kan også være utætte vand- eller afløbsrør. Dårligt isolerede lofter, vægge eller gulve kan medføre, at fugten i luften kondenserer på overflader. Fugtskader udbedres bl.a. ved at udskifte angrebet træ- og murværk og udtørre rummet. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima - Temaside