Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til skovbrug og gartneri

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer indenfor skovbrug og gartneri og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med. Kævler kan fx være uventet tunge og uhåndterlige
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler over grene, glider på skrænter, sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til håndtering af grene, kævler og stammer. Det kan fx være fældejern med vendekrog, spil og udkørselsvogn med grab eller en lille kran monteret på bilen. Kør materiel i stedet for at løfte det. Sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx inventar til grønne områder leveret så tæt på opstillingspladsen som muligt og brug gerne en lille kran monteret på bilen.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx værktøj, slanger og paller på gulvet, eller hvis grene og stammer ikke er flyttet væk fra arbejdsstedet
  • Hvis der er meget ujævnt terræn eller huller i gulvet, niveauforskelle som fx trin, der er slidte eller mudrede, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af opkørt mudder, is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden både indendørs og udendørs. Genstande, som man kan snuble over som fx bindegarn, grene og stammer skal løbende fjernes. Værktøj bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Brug køreplader eller efterfyld huller med stabilgrus, hvor der færdes personer. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren. Sørg for, at lys på maskinerne er velfungerende.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger transportmidlet forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
  • Hvis I ikke læsser transportmidlet korrekt
  • Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller skovle, snavsede vinduer og spejle på transportredskaber eller ved kørsel om skarpe hjørner
  • Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes på arbejdsstedet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I blander gående og kørende trafik
  • Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.
Ulykker med transportmidler sker både ude, hvor der fx kører gaffeltrucks, traktorer, kraner og lastbiler, og inde, hvor der fx kører gaffeltrucks, gaffelstablere og hejseredskaber. Også fladvogne, der ikke er sikret mod igangsætning, kan udgøre en fare. Ulykkerne kan både ramme den, der bruger transportredskabet, og den, der arbejder eller går i nærheden.

Ulykker med transportmidler får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck og teleskoplæssere og til at betjene kraner.
  • Hold god orden på arbejdspladsen og sørg for, at der er rene ruder og spejle på alle transportredskaber.
    Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Læs også

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder – At-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner som fx kædesave og buskryddere, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger kædesave og andet værktøj til noget andet, end det de er lavet til
  • Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge værktøjet
  • Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.
Ulykker med håndværktøj som fx motorsave resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I rammes af den roterende kæde eller kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der skærer og roterer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx motorsave, buskryddere og plæneklippere leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
  • Kasser defekt værktøj med det samme.

Læs også

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

Ulykker med maskiner

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis de bevægelige dele på maskinerne ikke er sikret med afskærmning, lysgitter e.l.
  • Hvis I bruger maskinerne til noget andet end det, de er lavet til
  • Hvis der ikke er nødstop på maskinerne
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – fx under opstart, ved reparation, ved opstilling eller ved indkøring
  • Hvis maskinerne ikke er ordentligt vedligeholdt.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge maskinerne rigtigt
  • Hvis I har travlt eller er trætte.
Ulykker med maskiner som fx flishuggere, pottemaskiner og opstillede maskiner resulterer ofte i alvorlige skader på fingre, hænder og arme. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med maskindele, der fliser, har bevægelige uafskærmede maskindele eller ikke er opstillet forsvarligt.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger maskinerne korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at sikkerhedsudstyret fungerer, som det skal. Sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at alle forstår, hvor vigtigt det er, at sikkerhedsudstyret ikke sættes ud af funktion. Hvis det – fx i forbindelse med eftersyn, opstilling eller rengøring – er nødvendigt at sætte sikkerhedsudstyret ud af drift i en kort periode, må maskinen ikke kunne startes.

Læs også

Maskiner og maskinanlæg - At-vejledning B.1.3

Arbejdsulykker – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet af personlige værnemidler.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Arbejde med foroverbøjet ryg er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Ar­bejde på hug eller knæ belaster ryg og ben. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme og på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen med lange rækkeafstande, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum. 
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx kraningsmateriel, sækkevogne, spil, fældejern med vendekrog, palleløftere, elstablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem. Sørg for gode lysforhold ved præcisionskrævende arbejde som fx arbejde med stiklinger.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Begræns arbejde under knæhøjde og over skulderhøjde mest muligt ved at bruge egnede redskaber og udstyr som fx palleløftere.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I planter til etablering af plantager eller udfører priklearbejde.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med motorsav
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af grene og kævler, tunge trillebøre, trækvogne, løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende grene, stammer og hjælpemidler mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  vogne til planter er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug udkørselsvogn, løfteredskaber, spil og fældejern med vendekrog eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere fx grene og stammer eller varer på lageret. I kan også overveje at automatisere processen.
    • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte træer, grene og materiel flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
    • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
    • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdsels- og køreveje er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at manuelle vogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget og har korrekt lufttryk. Sørg også for, at der er god belysning på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx sække med spagnum, trækævler og andre tunge materialer kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange juletræer, bundter med pyntegrønt eller fx fliser og kantsten i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, fx ved afsætning af kantsten.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug udkørselsvogn med grab til udkørsel af juletræer til ladeplads, vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr som fx bæltetransportører eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materialerne og det, som I har høstet flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
  • Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx motorsave, flishuggere, klippere og fræsere i mere end ½ time om dagen.
  • Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
  • Risikoen for høreskader er større, hvis I også er udsat for høj støj fra fx motorsave, flishuggere og andre meget støjende maskiner, som bruges af andre.
  • Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
  • Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
  • Nedbring støjen ved fx at vælge de mindst støjende maskiner, der kan bruges til opgaven. Sørg for, at maskinerne er vedligeholdte, så afskærmninger o.l. ikke støjer, fordi de sidder og vibrerer.
  • Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
  • Lav støjindkapsling af støjende maskiner i gartnerier.
  • Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
  • Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
  • Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres meget støjende reparationsarbejde.
  • Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Læs også

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til kunder, der er afhængige af jeres ydelser fx i forbindelse med høst. Der kan også være behov for hjælp og støtte ved sproglige barrierer og kulturelle forskelle, når I arbejder med kolleger med en anden kulturel baggrund.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder alene med fx fældebunkelæggere eller servicearbejde på offentlige naturarealer, eller hvis I arbejder uden for virksomheden som fx skoventreprenører.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå i forbindelse med sæsonarbejde. Det kan fx være i forbindelse med skovning af juletræer og pyntegrønt eller med produktion op til højtider af sæsonvarer. Vejrliget kan også være en stressfaktor.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, at der kan opstå koordineringsproblemer med andre aktører, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de er afhængige af vejrliget i forbindelse med løsning af deres opgaver.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er indkaldt tilstrækkelig mange ressourcer til den pågældende opgave, og sørg også for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Vær opmærksom på, om udenlandsk arbejdskraft har forstået instruktioner, og har fået klare retningslinjer for deres opgaver.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Infektionsrisiko

Der er risiko for infektioner, som overføres fra flåter i skoven, eller åndedrætsbesvær på grund af mikroorganismer i organisk støv fra planter, flis og træstøv. Der er også risiko for astma og allergi, hvis I bliver udsat for store mængder organisk materiale som fx flis. Plantesaft fra fx bjørneklo kan skade huden.

I kan blive generet i luftvejene eller udvikle allergi:

  • Hvis I indånder støv og dampe, der indeholder mikroorganismer som bakterier og virus.

Risikoen for at blive bidt af flåter er størst:

  • I sommermånederne
  • I områder, hvor der lever større pattedyr som rådyr og kronhjorte
  • I højt græs og tæt lav bevoksning.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner og luftvejsproblemer ved at sørge for:

    • Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så risikoen bliver så lille som muligt. 
      Indfør sikre rutiner og procedurer, så risikoen for at blive bidt af flåter er så lille som muligt. Sørg for, at medarbejderne undersøger sig selv for mulige flåtbid og er opmærksomme på stik, der klør eller udvikler sig til røde plamager.
      Tilrettelæg arbejdet, så udsættelsen for organisk støv er så lille som muligt.
    • Ventilation – Sørg for god ventilation i drivhuse, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder mikroorganismer som bakterier og støv.
    • Hvis I ikke kan undgå, at der dannes dampe, støv og aerosoler, skal I overveje, hvordan medarbejderne kan undgå at blive udsat. Det kan være ved at indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning. Alternativt kan I planlægge arbejdsprocesserne, så medarbejderne kan undgå eksponeringen, eller det kan bære nødvendigt, at medarbejderne bruger åndedrætsværn.

  • Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker og maske, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
    Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
    Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Læs også

Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer – At-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) – At-vejledning C.0.15

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Stoffer og materialer som fx gødning skal ikke faremærkes som andre produkter, der indeholder kemiske stoffer. Her må I finde oplysningerne om farlighed på andre måder fx ved at kontakte jeres leverandør.
Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer. Vær opmærksom, at omhældte produkterne skal være korrekt mærkede, og at de kun må opbevares i en emballage, som leverandøren kan stå inde for.

I skovbrug og gartnerier skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Bekæmpelsesmidler som fx hormonprodukter og plantebeskyttelsesmidler, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler, kan indeholde stoffer, som kan give luftvejslidelser, allergi og kræft. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. I kan blive udsat for stofferne, når I opblander og fortynder midlerne, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringning og ved rengøring af sprøjte og tanke. I kan også komme i kontakt med midlerne, når I rører ved behandlede planter, jord, redskaber eller inventar, eller hvis I arbejder i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler. Vær opmærksom på re-entry både på friland og i væksthuse.
  • Desinficerings- og rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen gennem indånding og gennem huden. I kan bl.a. blive udsat for stofferne, når I rengør og desinficerer planteborde.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. En form for indkapsling er fx at foretage sprøjtning i væksthuset, mens I ikke er til stede. Husk, at bekæmpelsesmidler hænger i luften og på planternes overflade i en periode efter, at der er sprøjtet, så der skal gå noget tid, før I kan gå ind i væksthuset igen uden værnemidler. Hvis det ikke er muligt at indkapsle, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Ventilation og udluftning er nødvendig efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet eller højtryksspulet. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder som fx væksthuse, der kan opdeles i mindre enheder, hvor I behandler planter et sted, der er adskilt fra andre arbejdspladser. I kan også forebygge udsættelse og spredning ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, redskaber og personlige værnemidler samt af sprøjtede planter, hvor midlet kan være tørret ind på bladene og efterfølgende støve, når I håndterer dem. Vær opmærksomme på, at mange bekæmpelsesmidler er hormonforstyrrende eller kan give fosterskader, og at der derfor skal tages hensyn til gravide og ammende i organiseringen af arbejdet. Afmærk det sprøjtede område, så medarbejderen ikke uforvarende går ind i området, før det er sikkert. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Brug handsker, åndedrætsværn og øjenværn ved tilberedning og udbringning af bekæmpelsesmidler, ved højtryksspuling og ved arbejde med desinfektionsmidler. Når I arbejder med sprøjtede planter, skal I bruge handsker, indtil alt bekæmpelsesmiddel er væk fra bladene. Hvis I sprøjter planterne jævnligt, bliver de muligvis aldrig fri for bekæmpelsesmiddel. Det er vigtigt, at I bruger den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at mange kemiske stoffer kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx plantehormonmidler og pesticider i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx plantehormoner og pesticider i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger kemiske produkter i forbindelse med det våde arbejde bør det undersøges, om de kan erstattes af mindre farlige produkter (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Helkropsvibrationer

Når I skal vurdere, om helkropsvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vibrationer fra køretøjer og maskiner påvirker hele kroppen og kan især skade lænderyggen. 
  • Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 0,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken ved almindelig brug fremgår af de tekniske specifikationer og brugsanvisningen.
  • De mest vibrerende køretøjer og maskiner i branchen er traktorer og høstmaskiner.
  • Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende køretøjer i kort tid og mindre kraftigt vibrerende køretøjer i længere tid. Risikoen bliver mindre, jo flere hvileperioder i har. 
  • Risikoen for skader er større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes at underlaget er ujævnt, er også med til at øge risikoen for skader. Også køretøjer, der ikke er affjedret, og køretøjer med massive hjul øger risikoen for skader. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, skal I undersøge det nærmere. I kan fx få lavet målinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
  • Aktionsværdien for daglig vibrationsbelastning på 0,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien for daglig vibrationsbelastning på 1,15 m/s2 må aldrig overskrides.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, som den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
  • Køb vibrationssvage maskiner. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen.
  • Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rigtige dæktryk.
  • Afstem hastigheden i forhold til underlaget.
  • Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Sørg for, at der er god rygstøtte – især lændestøtte – i køretøjet, og at sædet nemt kan indstilles, så det passer til føreren. 
  • Sørg for god vedligeholdelse af sædet.

Læs også

Helkropsvibrationer – At-vejledning D.6.7

Hånd-armvibrationer

Når I skal vurdere, om hånd-armvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er risiko for at få en vibrationsskade, når I arbejder med kraftigt vibrerende værktøj som fx motorsave, hækklippere og buskryddere.
  • Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 2,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. Hvis håndværktøjet er slidt og dårligt vedligeholdt, er vibrationsstyrken efter al sandsynligvis noget højere, end det fremgår af brugsanvisningen.
  • Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende værktøj i kort tid og mindre kraftigt vibrerende værktøj i længere tid. 
  • De mest vibrerende værktøj i branchen er motorsave, buskryddere og hækklippere. Mange af disse værktøjer er to-håndsbetjente, så begge hænder bliver påvirket.
  • Det første tegn på en skadelig påvirkning er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig som anfald af hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. ”Hvide fingre” øger risikoen for arbejdsulykker, fordi fingrene er følelsesløse.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

    • Aktionsværdien på 2,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må aldrig overskrides.
    • Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
    • Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, hvor den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
    • Køb vibrationssvagt værktøj, og vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. 
    • Hold hænderne varme. Det nedsætter risikoen for anfald af hvide fingre – selv om det ikke dæmper vibrationspåvirkningen. 
  • Klip fx juletræer i stedet for at skære dem med motorsave. Brug så vidt muligt vibrationsdæmpende handsker med indlæg, når I arbejder med vibrerende håndværktøj som fx hækklippere.
  • Sørg for, at motorsave og andet skærende værktøj er velslebet til både hårdtræ og nåletræ. Husk, at korrekt rytterhøjde og vinkel på skæret har betydning for vibrationsniveauet. Tilse, at der ikke slibes, så der kommer kasket på skæret. Sørg for, at roterende klinger på fx motorklippere og buskryddere er i balance efter slibning.

Læs også

Hånd-armvibrationer – At-vejledning D.6.2

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med. Kævler kan fx være uventet tunge og uhåndterlige
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler over grene, glider på skrænter, sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til håndtering af grene, kævler og stammer. Det kan fx være fældejern med vendekrog, spil og udkørselsvogn med grab eller en lille kran monteret på bilen. Kør materiel i stedet for at løfte det. Sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx inventar til grønne områder leveret så tæt på opstillingspladsen som muligt og brug gerne en lille kran monteret på bilen.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx værktøj, slanger og paller på gulvet, eller hvis grene og stammer ikke er flyttet væk fra arbejdsstedet
  • Hvis der er meget ujævnt terræn eller huller i gulvet, niveauforskelle som fx trin, der er slidte eller mudrede, eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af opkørt mudder, is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden både indendørs og udendørs. Genstande, som man kan snuble over som fx bindegarn, grene og stammer skal løbende fjernes. Værktøj bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Brug køreplader eller efterfyld huller med stabilgrus, hvor der færdes personer. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren. Sørg for, at lys på maskinerne er velfungerende.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger transportmidlet forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
  • Hvis I ikke læsser transportmidlet korrekt
  • Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller skovle, snavsede vinduer og spejle på transportredskaber eller ved kørsel om skarpe hjørner
  • Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes på arbejdsstedet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I blander gående og kørende trafik
  • Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.
Ulykker med transportmidler sker både ude, hvor der fx kører gaffeltrucks, traktorer, kraner og lastbiler, og inde, hvor der fx kører gaffeltrucks, gaffelstablere og hejseredskaber. Også fladvogne, der ikke er sikret mod igangsætning, kan udgøre en fare. Ulykkerne kan både ramme den, der bruger transportredskabet, og den, der arbejder eller går i nærheden.

Ulykker med transportmidler får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck og teleskoplæssere og til at betjene kraner.
  • Hold god orden på arbejdspladsen og sørg for, at der er rene ruder og spejle på alle transportredskaber.
    Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Læs også

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder – At-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner som fx kædesave og buskryddere, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger kædesave og andet værktøj til noget andet, end det de er lavet til
  • Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge værktøjet
  • Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.
Ulykker med håndværktøj som fx motorsave resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I rammes af den roterende kæde eller kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der skærer og roterer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx motorsave, buskryddere og plæneklippere leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
  • Kasser defekt værktøj med det samme.

Læs også

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

Ulykker med maskiner

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis de bevægelige dele på maskinerne ikke er sikret med afskærmning, lysgitter e.l.
  • Hvis I bruger maskinerne til noget andet end det, de er lavet til
  • Hvis der ikke er nødstop på maskinerne
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – fx under opstart, ved reparation, ved opstilling eller ved indkøring
  • Hvis maskinerne ikke er ordentligt vedligeholdt.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge maskinerne rigtigt
  • Hvis I har travlt eller er trætte.
Ulykker med maskiner som fx flishuggere, pottemaskiner og opstillede maskiner resulterer ofte i alvorlige skader på fingre, hænder og arme. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med maskindele, der fliser, har bevægelige uafskærmede maskindele eller ikke er opstillet forsvarligt.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger maskinerne korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at sikkerhedsudstyret fungerer, som det skal. Sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at alle forstår, hvor vigtigt det er, at sikkerhedsudstyret ikke sættes ud af funktion. Hvis det – fx i forbindelse med eftersyn, opstilling eller rengøring – er nødvendigt at sætte sikkerhedsudstyret ud af drift i en kort periode, må maskinen ikke kunne startes.

Læs også

Maskiner og maskinanlæg - At-vejledning B.1.3

Arbejdsulykker – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet af personlige værnemidler.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Arbejde med foroverbøjet ryg er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Ar­bejde på hug eller knæ belaster ryg og ben. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme og på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen med lange rækkeafstande, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum. 
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx kraningsmateriel, sækkevogne, spil, fældejern med vendekrog, palleløftere, elstablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem. Sørg for gode lysforhold ved præcisionskrævende arbejde som fx arbejde med stiklinger.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Begræns arbejde under knæhøjde og over skulderhøjde mest muligt ved at bruge egnede redskaber og udstyr som fx palleløftere.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I planter til etablering af plantager eller udfører priklearbejde.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med motorsav
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af grene og kævler, tunge trillebøre, trækvogne, løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende grene, stammer og hjælpemidler mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  vogne til planter er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug udkørselsvogn, løfteredskaber, spil og fældejern med vendekrog eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere fx grene og stammer eller varer på lageret. I kan også overveje at automatisere processen.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte træer, grene og materiel flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdsels- og køreveje er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at manuelle vogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget og har korrekt lufttryk. Sørg også for, at der er god belysning på arbejdsstedet.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx sække med spagnum, trækævler og andre tunge materialer kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange juletræer, bundter med pyntegrønt eller fx fliser og kantsten i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, fx ved afsætning af kantsten.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug udkørselsvogn med grab til udkørsel af juletræer til ladeplads, vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr som fx bæltetransportører eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materialerne og det, som I har høstet flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
  • Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx motorsave, flishuggere, klippere og fræsere i mere end ½ time om dagen.
  • Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
  • Risikoen for høreskader er større, hvis I også er udsat for høj støj fra fx motorsave, flishuggere og andre meget støjende maskiner, som bruges af andre.
  • Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
  • Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
  • Nedbring støjen ved fx at vælge de mindst støjende maskiner, der kan bruges til opgaven. Sørg for, at maskinerne er vedligeholdte, så afskærmninger o.l. ikke støjer, fordi de sidder og vibrerer.
  • Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
  • Lav støjindkapsling af støjende maskiner i gartnerier.
  • Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
  • Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
  • Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres meget støjende reparationsarbejde.
  • Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Læs også

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til kunder, der er afhængige af jeres ydelser fx i forbindelse med høst. Der kan også være behov for hjælp og støtte ved sproglige barrierer og kulturelle forskelle, når I arbejder med kolleger med en anden kulturel baggrund.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder alene med fx fældebunkelæggere eller servicearbejde på offentlige naturarealer, eller hvis I arbejder uden for virksomheden som fx skoventreprenører.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå i forbindelse med sæsonarbejde. Det kan fx være i forbindelse med skovning af juletræer og pyntegrønt eller med produktion op til højtider af sæsonvarer. Vejrliget kan også være en stressfaktor.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, at der kan opstå koordineringsproblemer med andre aktører, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de er afhængige af vejrliget i forbindelse med løsning af deres opgaver.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er indkaldt tilstrækkelig mange ressourcer til den pågældende opgave, og sørg også for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Vær opmærksom på, om udenlandsk arbejdskraft har forstået instruktioner, og har fået klare retningslinjer for deres opgaver.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Infektionsrisiko

Der er risiko for infektioner, som overføres fra flåter i skoven, eller åndedrætsbesvær på grund af mikroorganismer i organisk støv fra planter, flis og træstøv. Der er også risiko for astma og allergi, hvis I bliver udsat for store mængder organisk materiale som fx flis. Plantesaft fra fx bjørneklo kan skade huden.

I kan blive generet i luftvejene eller udvikle allergi:

  • Hvis I indånder støv og dampe, der indeholder mikroorganismer som bakterier og virus.

Risikoen for at blive bidt af flåter er størst:

  • I sommermånederne
  • I områder, hvor der lever større pattedyr som rådyr og kronhjorte
  • I højt græs og tæt lav bevoksning.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner og luftvejsproblemer ved at sørge for:

  • Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så risikoen bliver så lille som muligt. 
    Indfør sikre rutiner og procedurer, så risikoen for at blive bidt af flåter er så lille som muligt. Sørg for, at medarbejderne undersøger sig selv for mulige flåtbid og er opmærksomme på stik, der klør eller udvikler sig til røde plamager.
    Tilrettelæg arbejdet, så udsættelsen for organisk støv er så lille som muligt.
  • Ventilation – Sørg for god ventilation i drivhuse, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder mikroorganismer som bakterier og støv.
  • Hvis I ikke kan undgå, at der dannes dampe, støv og aerosoler, skal I overveje, hvordan medarbejderne kan undgå at blive udsat. Det kan være ved at indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning. Alternativt kan I planlægge arbejdsprocesserne, så medarbejderne kan undgå eksponeringen, eller det kan bære nødvendigt, at medarbejderne bruger åndedrætsværn.
  • Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker og maske, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
    Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
    Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Læs også

Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer – At-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) – At-vejledning C.0.15

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Stoffer og materialer som fx gødning skal ikke faremærkes som andre produkter, der indeholder kemiske stoffer. Her må I finde oplysningerne om farlighed på andre måder fx ved at kontakte jeres leverandør.
Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer. Vær opmærksom, at omhældte produkterne skal være korrekt mærkede, og at de kun må opbevares i en emballage, som leverandøren kan stå inde for.

I skovbrug og gartnerier skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Bekæmpelsesmidler som fx hormonprodukter og plantebeskyttelsesmidler, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler, kan indeholde stoffer, som kan give luftvejslidelser, allergi og kræft. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. I kan blive udsat for stofferne, når I opblander og fortynder midlerne, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringning og ved rengøring af sprøjte og tanke. I kan også komme i kontakt med midlerne, når I rører ved behandlede planter, jord, redskaber eller inventar, eller hvis I arbejder i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler. Vær opmærksom på re-entry både på friland og i væksthuse.
  • Desinficerings- og rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen gennem indånding og gennem huden. I kan bl.a. blive udsat for stofferne, når I rengør og desinficerer planteborde.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. En form for indkapsling er fx at foretage sprøjtning i væksthuset, mens I ikke er til stede. Husk, at bekæmpelsesmidler hænger i luften og på planternes overflade i en periode efter, at der er sprøjtet, så der skal gå noget tid, før I kan gå ind i væksthuset igen uden værnemidler. Hvis det ikke er muligt at indkapsle, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Ventilation og udluftning er nødvendig efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet eller højtryksspulet. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder som fx væksthuse, der kan opdeles i mindre enheder, hvor I behandler planter et sted, der er adskilt fra andre arbejdspladser. I kan også forebygge udsættelse og spredning ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, redskaber og personlige værnemidler samt af sprøjtede planter, hvor midlet kan være tørret ind på bladene og efterfølgende støve, når I håndterer dem. Vær opmærksomme på, at mange bekæmpelsesmidler er hormonforstyrrende eller kan give fosterskader, og at der derfor skal tages hensyn til gravide og ammende i organiseringen af arbejdet. Afmærk det sprøjtede område, så medarbejderen ikke uforvarende går ind i området, før det er sikkert. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Brug handsker, åndedrætsværn og øjenværn ved tilberedning og udbringning af bekæmpelsesmidler, ved højtryksspuling og ved arbejde med desinfektionsmidler. Når I arbejder med sprøjtede planter, skal I bruge handsker, indtil alt bekæmpelsesmiddel er væk fra bladene. Hvis I sprøjter planterne jævnligt, bliver de muligvis aldrig fri for bekæmpelsesmiddel. Det er vigtigt, at I bruger den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at mange kemiske stoffer kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx plantehormonmidler og pesticider i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx plantehormoner og pesticider i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger kemiske produkter i forbindelse med det våde arbejde bør det undersøges, om de kan erstattes af mindre farlige produkter (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Helkropsvibrationer

Når I skal vurdere, om helkropsvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Vibrationer fra køretøjer og maskiner påvirker hele kroppen og kan især skade lænderyggen. 
  • Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 0,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken ved almindelig brug fremgår af de tekniske specifikationer og brugsanvisningen.
  • De mest vibrerende køretøjer og maskiner i branchen er traktorer og høstmaskiner.
  • Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende køretøjer i kort tid og mindre kraftigt vibrerende køretøjer i længere tid. Risikoen bliver mindre, jo flere hvileperioder i har. 
  • Risikoen for skader er større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes at underlaget er ujævnt, er også med til at øge risikoen for skader. Også køretøjer, der ikke er affjedret, og køretøjer med massive hjul øger risikoen for skader. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, skal I undersøge det nærmere. I kan fx få lavet målinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
  • Aktionsværdien for daglig vibrationsbelastning på 0,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien for daglig vibrationsbelastning på 1,15 m/s2 må aldrig overskrides.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, som den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
  • Køb vibrationssvage maskiner. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen.
  • Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rigtige dæktryk.
  • Afstem hastigheden i forhold til underlaget.
  • Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Sørg for, at der er god rygstøtte – især lændestøtte – i køretøjet, og at sædet nemt kan indstilles, så det passer til føreren. 
  • Sørg for god vedligeholdelse af sædet.

Læs også

Helkropsvibrationer – At-vejledning D.6.7

Hånd-armvibrationer

Når I skal vurdere, om hånd-armvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er risiko for at få en vibrationsskade, når I arbejder med kraftigt vibrerende værktøj som fx motorsave, hækklippere og buskryddere.
  • Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 2,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. Hvis håndværktøjet er slidt og dårligt vedligeholdt, er vibrationsstyrken efter al sandsynligvis noget højere, end det fremgår af brugsanvisningen.
  • Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende værktøj i kort tid og mindre kraftigt vibrerende værktøj i længere tid. 
  • De mest vibrerende værktøj i branchen er motorsave, buskryddere og hækklippere. Mange af disse værktøjer er to-håndsbetjente, så begge hænder bliver påvirket.
  • Det første tegn på en skadelig påvirkning er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig som anfald af hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. ”Hvide fingre” øger risikoen for arbejdsulykker, fordi fingrene er følelsesløse.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Aktionsværdien på 2,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må aldrig overskrides.
  • Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, hvor den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
  • Køb vibrationssvagt værktøj, og vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. 
  • Hold hænderne varme. Det nedsætter risikoen for anfald af hvide fingre – selv om det ikke dæmper vibrationspåvirkningen. 
  • Klip fx juletræer i stedet for at skære dem med motorsave. Brug så vidt muligt vibrationsdæmpende handsker med indlæg, når I arbejder med vibrerende håndværktøj som fx hækklippere.
  • Sørg for, at motorsave og andet skærende værktøj er velslebet til både hårdtræ og nåletræ. Husk, at korrekt rytterhøjde og vinkel på skæret har betydning for vibrationsniveauet. Tilse, at der ikke slibes, så der kommer kasket på skæret. Sørg for, at roterende klinger på fx motorklippere og buskryddere er i balance efter slibning.

Læs også

Hånd-armvibrationer – At-vejledning D.6.2