Gå til hovedindholdet

Arbejdsmiljøvejviser til sportsklubber og fitnesscentre

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer i sportsklubber og fitnesscentre og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at fx træningsudstyr og varer skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx varer til kiosk og køkken leveret på et sted, hvor de er lette at komme til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx kasser på gulvet
  • Hvis der er huller i underlaget, niveauforskelle som fx trin eller ramper, kanter eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx varer og udstyr, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående, gående og siddende arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger fx i receptionen, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg og løftede arme hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, el-stablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af fx mål, madrasser, små trampoliner, boldbure eller af små træk- og løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende vognene mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  vognen/hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere sportsudstyr og andre materialer.
    • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr eller vogne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
    • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
    • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdselsvejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at træk- og løftevogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdspladsen.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx bander, borde, stole og træningsudstyr kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange bander, stole eller borde i løbet af en arbejdsdag.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug velegnede tekniske hjælpemidler som fx løftevogne og sækkevogne til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr og materialer flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til medlemmerne.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder alene, uden for dagtimerne eller i weekenden.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene, uden for dagtimerne eller i weekenden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke, et røveri eller en voldsepisode – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter hændelsen.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker, røverier, traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om hændelsen, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker, røverier eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på lederen og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et personalerum, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner, kunder eller støj i lokalerne.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kundekontakt.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunderne ved, hvilke ydelser de kan forvente at få.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Luftkvalitet

Når I skal vurdere, om luftkvaliteten på jeres arbejdsplads er dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Dårlig luftkvalitet kan skyldes støv og dårlig rengøring, afgasning fra inventar og byggematerialer eller, at der er mange mennesker i lokalerne. Dårlig luftkvalitet kan også opstå på grund af fx printere og kopimaskiner.
  • Det kan være ubehageligt og give gener som irritation i øjne og slimhinder, kvalme, hovedpine og træthed at arbejde i rum med dårlig luftkvalitet. Personer med luftvejssygdomme som fx astma og bronkitis kan opleve, at deres symptomer bliver forværret af dårlig luftkvalitet.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne, så støv og snavs kan holdes på et lavt niveau.  Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre rent ved at rydde op og lægge udstyr og materialer på hylder, så der kan gøres rent under dem. Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materialer, der gør det nemt at gøre rent.
  • Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum, hvor der kun er få mennesker, og hvor den dårlige luftkvalitet ikke stammer fra fx forurenende arbejdsprocesser eller manglende rengøring.
  • I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud eller ved at ændre på brugen af lokalet. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk. Sørg for, at udeluften kommer fra områder, der er så rene som muligt.
  • Det er vigtigt, at der er en god balance mellem lokalernes størrelse, antallet af personer og ventilationen. Hvis den dårlige luftkvalitet skyldes, at der er mange mennesker i et lille rum, kan I fx forsøge at begrænse den tid, hvor de alle sammen opholder sig i rummet. I kan eventuelt få målt koncentrationen af CO2, der er indikator på, om ventilationen er tilstrækkelig.
  • Hvis I bruger maskiner som fx netværksprintere og kopimaskiner, bør de altid stå i et separat rum og eventuelt have udsugning direkte på maskinen. Hvis nogle af jeres arbejdsprocesser afgiver generende eller skadelig luftforurening, er det nødvendigt med procesudsugning ved forureningskilden.

Læs også

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima – Temaside

Temperatur

Når I skal vurdere, om varme, kulde eller træk er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Temperaturen i arbejdsrum bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C, bortset fra perioder med varme- eller hedebølge.
  • Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C. 
  • Kroppen reagerer på træk ved at spænde musklerne. Vær derfor opmærksom på, om der er træk eller fodkoldt i lokalet. 
  • Læg også mærke til, om temperaturen stiger meget i løbet af arbejdsdagen, da større ændringer i temperaturen kan føles ubehageligt.
  • Store temperaturforskelle mellem lokalerne kan give kondens, som kan føre til, at der dannes skimmelsvamp og bakterier, og I skal derfor være opmærksomme på, om der fugtskjolder. Kondens opstår oftest i kældre, uopvarmede rum eller i rum dårligt isolerede ydervægge.
  • Det kan være ubehageligt og give gener som hovedpine, træthed og svimmelhed at arbejde i rum, hvor der er for varmt eller for koldt, eller hvor det trækker.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne ved at sørge for, at der er solafskærmning. Hvis varmen kommer gennem vægge eller tage, må de isoleres bedre.
  • Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer samt fra de maskiner, I bruger som fx computere og fotokopimaskiner. Husk at skrue ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Hvis termostaterne ikke virker, må de repareres. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen. 
  • Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kuldestråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller lufttæppe kan hjælpe på det. 
  • Hvis I har problemer med fugt, skal I undersøge, hvor den kommer fra, og I skal sørge for, at fugtkilden bliver stoppet. Når fugtkilden er stoppet, er det vigtigt at få udbedret skaden og udtørret rummet. Træ, pap og andet organisk materiale skal som oftest udskiftes, hvis det har været angrebet af skimmelsvamp. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Indeklima – Temaside 

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

 

I sportsklubber og fitnesscentre skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengørings- og desinfektionsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjer­ne- og nerveskader og luftvejslidelser.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at mange kemiske stoffer kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at fx træningsudstyr og varer skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx varer til kiosk og køkken leveret på et sted, hvor de er lette at komme til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx kasser på gulvet
  • Hvis der er huller i underlaget, niveauforskelle som fx trin eller ramper, kanter eller hvis underlaget er ujævnt
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx varer og udstyr, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
  • Dårlige arbejdsstillinger, stående, gående og siddende arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger fx i receptionen, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg og løftede arme hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, el-stablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af fx mål, madrasser, små trampoliner, boldbure eller af små træk- og løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende vognene mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  vognen/hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere sportsudstyr og andre materialer.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr eller vogne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdselsvejene er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Husk, at træk- og løftevogne kører bedre, hvis hjulene ruller nemt på underlaget. Sørg også for, at der er godt lys på arbejdspladsen.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx bander, borde, stole og træningsudstyr kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange bander, stole eller borde i løbet af en arbejdsdag.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug velegnede tekniske hjælpemidler som fx løftevogne og sækkevogne til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte udstyr og materialer flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til medlemmerne.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder alene, uden for dagtimerne eller i weekenden.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene, uden for dagtimerne eller i weekenden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 22 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke, et røveri eller en voldsepisode – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter hændelsen.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker, røverier, traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om hændelsen, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.
  • Psykisk førstehjælp kan også bestå i, at hjælperen lytter roligt og tålmodigt, når I fortæller om oplevelsen – og at I aftaler forløbet for de kommende dage og uger.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker, røverier eller traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på lederen og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et personalerum, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner, kunder eller støj i lokalerne.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mere kundekontakt.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.
  • Uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden og serviceniveauet, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunderne ved, hvilke ydelser de kan forvente at få.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Luftkvalitet

Når I skal vurdere, om luftkvaliteten på jeres arbejdsplads er dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
  • Dårlig luftkvalitet kan skyldes støv og dårlig rengøring, afgasning fra inventar og byggematerialer eller, at der er mange mennesker i lokalerne. Dårlig luftkvalitet kan også opstå på grund af fx printere og kopimaskiner.
  • Det kan være ubehageligt og give gener som irritation i øjne og slimhinder, kvalme, hovedpine og træthed at arbejde i rum med dårlig luftkvalitet. Personer med luftvejssygdomme som fx astma og bronkitis kan opleve, at deres symptomer bliver forværret af dårlig luftkvalitet.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne, så støv og snavs kan holdes på et lavt niveau.  Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre rent ved at rydde op og lægge udstyr og materialer på hylder, så der kan gøres rent under dem. Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materialer, der gør det nemt at gøre rent.
  • Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum, hvor der kun er få mennesker, og hvor den dårlige luftkvalitet ikke stammer fra fx forurenende arbejdsprocesser eller manglende rengøring.
  • I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud eller ved at ændre på brugen af lokalet. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk. Sørg for, at udeluften kommer fra områder, der er så rene som muligt.
  • Det er vigtigt, at der er en god balance mellem lokalernes størrelse, antallet af personer og ventilationen. Hvis den dårlige luftkvalitet skyldes, at der er mange mennesker i et lille rum, kan I fx forsøge at begrænse den tid, hvor de alle sammen opholder sig i rummet. I kan eventuelt få målt koncentrationen af CO2, der er indikator på, om ventilationen er tilstrækkelig.
  • Hvis I bruger maskiner som fx netværksprintere og kopimaskiner, bør de altid stå i et separat rum og eventuelt have udsugning direkte på maskinen. Hvis nogle af jeres arbejdsprocesser afgiver generende eller skadelig luftforurening, er det nødvendigt med procesudsugning ved forureningskilden.

Læs også

Rengøring og vedligeholdelse – At-vejledning A.1.4

Indeklima – Temaside

Temperatur

Når I skal vurdere, om varme, kulde eller træk er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Temperaturen i arbejdsrum bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C, bortset fra perioder med varme- eller hedebølge.
  • Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C. 
  • Kroppen reagerer på træk ved at spænde musklerne. Vær derfor opmærksom på, om der er træk eller fodkoldt i lokalet. 
  • Læg også mærke til, om temperaturen stiger meget i løbet af arbejdsdagen, da større ændringer i temperaturen kan føles ubehageligt.
  • Store temperaturforskelle mellem lokalerne kan give kondens, som kan føre til, at der dannes skimmelsvamp og bakterier, og I skal derfor være opmærksomme på, om der fugtskjolder. Kondens opstår oftest i kældre, uopvarmede rum eller i rum dårligt isolerede ydervægge.
  • Det kan være ubehageligt og give gener som hovedpine, træthed og svimmelhed at arbejde i rum, hvor der er for varmt eller for koldt, eller hvor det trækker.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne ved at sørge for, at der er solafskærmning. Hvis varmen kommer gennem vægge eller tage, må de isoleres bedre.
  • Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer samt fra de maskiner, I bruger som fx computere og fotokopimaskiner. Husk at skrue ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Hvis termostaterne ikke virker, må de repareres. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen. 
  • Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kuldestråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller lufttæppe kan hjælpe på det. 
  • Hvis I har problemer med fugt, skal I undersøge, hvor den kommer fra, og I skal sørge for, at fugtkilden bliver stoppet. Når fugtkilden er stoppet, er det vigtigt at få udbedret skaden og udtørret rummet. Træ, pap og andet organisk materiale skal som oftest udskiftes, hvis det har været angrebet af skimmelsvamp. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Læs også

Indeklima – At-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder – At-vejledning A.1.12

Indeklima – Temaside 

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
  • Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
  • Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler

  1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
  2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsmaskiner eller andre rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Læs også

Vådt arbejde – At-vejledning 12.1.1

Hud og kemi – At-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

I sportsklubber og fitnesscentre skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Rengørings- og desinfektionsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. Rengøringsmidler kan også indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjer­ne- og nerveskader og luftvejslidelser.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge inderhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at mange kemiske stoffer kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside