Krav til arbejdspladsvurderingen (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) handler om at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø, udpege de områder, hvor der er behov for en indsats, og lægge en plan for, hvordan I vil forbedre arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I danner jer et overblik over arbejdsmiljøet i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at der er problemer med arbejdsmiljøet, skal I finde ud af, hvordan I vil løse dem. I skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne faktisk er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig, enten på papir eller digitalt.

APV’en er virksomhedens eget redskab til at holde styr på arbejdsmiljøet. Og mange virksomheder opnår både et bedre arbejdsmiljø og en øget trivsel med deres APV.

5 faser - fra kortlægning til opfølgning på løsninger

Uanset, hvordan I griber APV-arbejdet an, skal I gennemføre disse fem faser:

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær
• Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan
• Opfølgning på handlingsplanen.

Identifikation og kortlægning

Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde et møde mellem ledelse og medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisation (AMO) - eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister.

Sørg for at få alle arbejdsmiljøforhold med i kortlægningen, så I får et samlet overblik over alle arbejdsmiljøproblemer og deres omfang. Husk også lager, kontor, rengøring og alle maskiner – også dem, der ikke bruges så tit.

Hvis I på jeres arbejdsplads udfører arbejde, hvor der er risiko for at blive udsat for farlig kemi, fx rengøringsmidler eller byggestøv, skal I gennemføre en kemisk risikovurdering.

I skal også gennemføre en særlig risikovurdering, hvis der er risiko for påvirkning fra biologiske agenser, fx mikroorganismer eller virus, eller hvis der kan opstå fare for eksplosiv atmosfære (ATEX-APV).

Beskrivelse og vurdering

Næste skridt er, at I beskriver de arbejdsmiljøproblemer, I har konstateret, og vurderer, hvor store og alvorlige de er. I skal også beskrive, hvordan I vil løse problemerne.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på følgende:

• bliver løsningerne rettet mod kilden til problemet?
• Kan problemet undgås ved at gøre tingene på en anden måde?
• Kan det, der er farligt udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt?
• Bliver medarbejderne oplært og instrueret, som de skal?

Inddragelse af sygefravær

I skal også se på, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Formålet er at identificere de arbejdsmiljøproblemer, der kan ligge bag og dermed tage de første skridt til at fjerne arbejdsmiljøproblemer, der kan føre til højt sygefravær.

Her er nogle eksempler på forhold i arbejdsmiljøet, der erfaringsmæssigt kan have betydning for sygefraværet:

• Manglende indflydelse og udfordringer
• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Dårlige arbejdsstillinger
• Arbejdsulykker.

Det er ikke afgørende, hvornår i processen I inddrager sygefraværet. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplanen.

Prioritering og handlingsplan

Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses med det samme. Det skal fremgå klart af planen, i hvilken rækkefølge I vil løse problemerne, og hvem der har ansvaret for at gennemføre handlingsplanen i praksis

I kan bruge handlingsplanen som en aktivitets- og tidsplan for det videre arbejde.

Opfølgning på handlingsplanen

Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I vil vurdere, om ændringerne har virket efter hensigten.

Medarbejderne skal inddrages i APV-arbejdet

Det er et krav, at medarbejderne deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. I virksomheder med flere end 10 ansatte, er det arbejdsmiljøorganisation (AMO), der skal deltage i APV-arbejdet. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO, skal medarbejderne deltage på samme måde.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV, og at medarbejderne bliver inddraget. AMO eller en repræsentant for medarbejderne skal underskrive APV’en som dokumentation for, at de har deltaget i APV-arbejdet.

Arbejdstilsynet skal ikke godkende virksomhedens APV, men fører tilsyn med, at virksomhederne har gennemført APV-processen i overensstemmelse med reglerne. APV’en tilgængelig på virksomheden, så både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet kan læse den.

APV’en skal være opdateret

I skal revidere APV’en, når der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx være tilfældet, hvis I får en ny maskine eller begynder at bruge andre stoffer og materialer i produktionen.

Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Hvis der fx sker en arbejdsulykke, og det viser sig, at det skyldes forhold i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV'en skal revideres mindst hvert tredje år.