Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om arbejdsmiljøuddannelser

Svar på de oftest stillede spørgsmål om arbejdsmiljøuddannelser. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Hvilke krav er der til dokumentation over for Arbejdstilsynet ift. supplerende arbejdsmiljøuddannelse?

    Det er op til arbejdsgiveren at vælge typen af dokumentation.

    Dokumentationen kan fx være et referat fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor der står, at arbejdsgiveren giver tilbud om supplerende uddannelse til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.

    Det kan også være  en mail  eller noget lignende til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Her skal arbejdsgiveren også nævne tilbuddet om supplerende uddannelse.

  • Hvornår skal vi tilbyde de 2 dages supplerende uddannelse i det første år?

    Arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen skal have mulighed for at gennemføre de 2 dages kursus i løbet af det første år, hvor de er blevet valgt eller udpeget.

    De skal have tilbuddet og have mulighed for at starte på kurset, inden for de første 9 måneder efter, at de har taget det obligatoriske kursus på 3 dage.