Ved midlertidigt og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsområdet, gælder de samme frister for at gennemføre uddannelse som på alle andre virksomheder.
Spørgsmål og svar om arbejdsmiljøuddannelser
Svar på de oftest stillede spørgsmål om arbejdsmiljøuddannelser. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet
-
Hvilke krav er der til dokumentation over for Arbejdstilsynet?
Det er op til arbejdsgiveren at vælge typen af dokumentation. Dokumentationen kan fx være et referat fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor det fremgår, at arbejdsgiveren giver tilbud om supplerende uddannelser til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen eller en mail e.l. til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen, hvor det fremgår, at arbejdsgiveren giver tilbud om supplerende uddannelse.
-
Hvis man har mistet sit kørekort, må man så køre truck på sit arbejde?
Ja, hvis man ikke kører på offentlige veje. Man må kun køre truck og andre køretøjer på offentlig vej, hvis man har et kørekort. Er virksomheden i tvivl om, hvor færdselsloven gælder, kan den lokale politimyndighed fastlægge, i hvilke områder færdselsloven gælder, og i hvilke områder den ikke gælder.
Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 22, stk. 2
-
Hvis man har mistet sit truckcertifikat, kan Arbejdstilsynet så sende et nyt?
Nej, Arbejdstilsynet kan ikke sende et nyt, men vil henvise til uddannelsesstedet, hvor man har taget sit certifikat. De kan måske fremsende et nyt.
-
Hvordan søger vi om at få en autorisation som rådgivningsvirksomhed?
I søger om at blive autoriseret rådgivningsvirksomhed ved at indsende en ansøgning via Arbejdstilsynets digitale blanket:
Arbejdstilsynets håndtering af personlige oplysninger (GDPR)
-
Hvornår skal de to dages supplerende uddannelse i det første år tilbydes?
De to dage skal kunne være gennemført i løbet af det første funktionsår, det vil sige det første år, hvor arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen er valgt eller udpeget. Der gælder samtidig den regel, at de to dage skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første ni måneder efter, at de tre dages obligatorisk uddannelse er afsluttet.
-
Omfatter aftaler om arbejdsmiljøuddannelsen både den obligatoriske og den supplerende arbejdsmiljøuddannelse?
Nej, det er kun muligt at indgå aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om at sammenlægge og gennemføre den supplerende arbejdsmiljøuddannelse samlet i stedet for inden for hvert funktionsår.
-
Skal den supplerende uddannelse godkendes af Arbejdstilsynet?
Hverken udbydere eller selve uddannelsen skal godkendes af Arbejdstilsynet. Det er kun udbydere af den obligatoriske uddannelse på tre dage, der skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Oversigt over godkendte udbydere af generelle kurser – 22 timer
Oversigt over godkendte udbydere af generelle kurser – 22 timer - netbaseret
-
Udsteder Arbejdstilsynet kedelpassercertifikat?
Nej, Arbejdstilsynet udsteder ikke længere certifikater. Hvis man skal have fornyet sit kedelpassercertifikat, skal man henvende sig til de relevante uddannelsesinstitutioner.
Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 10, stk. 3