Arbejdsmiljøvejviser til opførelse og nedrivning af byggeri

Brug arbejdsmiljøvejviseren til at få overblik over de typiske problemer indenfor opførelse og nedrivning af byggeri og til at få forslag til, hvordan I kan løse problemerne.

 

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
  • Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag eller på grund af dårlige sko
  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave
  • Hvis I har for travlt 
  • Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
  • Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
  • Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder – At-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside 

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis der er rod og uorden eller står genstande og byggeaffald på adgangsveje og arbejdsområder
  • Hvis adgangsvejene er ujævne eller hullede, hvis der er niveauforskelle som fx trin eller ramper eller mudder og pløre ved adgangsvejene
  • Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I har travlt eller er trætte
  • Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
  • Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx værktøj, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
  • Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at styrte ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
  • Hvis I arbejder på indskudte dæk og stilladser.
  • Hvis I arbejder på transportmidler.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
  • Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
  • Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
  • Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid.

Husk, at der også kan være risiko for at styrte gennem et usikkert underlag fx på taget af en bygning eller ned i fx brønde og udgravninger, hvis er ikke er overdækning eller afskærmning.

Fald fra stilladser, stiger og bygninger resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
  • Sørg for, at der er rækværk, afspærring eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning.
  • Sørg for, at der er skærm, overdækning, gangbroer eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis der er risiko for, at I kan styrte ned gennem åbninger og huller i tagfladen.
  • Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Læs også

Fald fra højden – Temaside

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger transportmidlet forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
  • Hvis I ikke læsser transportmidlet korrekt
  • Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller skovle
  • Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes på byggepladsen.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I blander gående og kørende trafik
  • Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
  • Hvis der er dårligt lys
  • Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.
Ulykker med transportmidler sker både ude, hvor der fx kører gaffeltrucks, traktorer, kraner, lastbiler og entreprenørmaskiner, og inde, hvor der kører gaffeltrucks, gaffelstablere og hejseredskaber. Ulykkerne kan både ramme den, der bruger transportredskabet, og den, der arbejder eller går i nærheden.

Ulykker med transportmidler får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
  • Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck og teleskoplæssere og til at betjene kraner.
  • Hold god orden på byggepladsen. Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Læs også

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder – At-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

  • Hvis I bruger værktøjet til noget andet, end det er lavet til
  • Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
  • Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

  • Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge værktøjet
  • Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.
Ulykker med håndværktøj som fx hobbyknive, vinkelslibere og boremaskiner resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I får fingrene i klemme eller kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der skærer eller roterer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
  • Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx vinkelslibere og boremaskiner leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
  • Kasser defekt værktøj med det samme.

Læs også

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx med løftede arme, når I nedbryder skillevægge, eller på knæ i mange timer i træk, når I fjerner gulvbeklædning.  
  • Dårlige arbejdsstillinger er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet af personlige værnemidler.
  • Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
  • Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Ar­bejde på hug eller knæ belaster ryg og ben.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme eller på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
  • Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx stiger, rullestillads, girafslibere og forlængere til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.

Læs også

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside  

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I tager fliser af vægge med armene over skulderhøjde eller banker gulve op med foroverbøjet ryg.
  • Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med håndværktøj
  • EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
  • Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
  • Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Læs også

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - At-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Træk og skub af tunge trillebøre, trækvogne, løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
  • I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
  • Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
  • Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende hjælpemidlerne mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug motoriseret udstyr som fx bæltetransportører eller andre egnede tekniske hjælpemidler, når I skal transportere byggematerialer.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte byggematerialerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.
  • Sørg for, at færdsels- og køreveje er nemme at køre på – det vil sige, at de er ryddede, og at der ikke er ujævnheder som fx huller. Sørg også for, at der er godt lys på byggepladsen.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Tunge løft af fx sække med cement, rørstøtter, vinduer, døre og andre tunge byggematerialer kan føre til muskel-skeletbesvær.
  • Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
  • Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
  • Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskelskeletbesvær.
  • I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange rørstøtter eller vinduer i løbet af en arbejdsdag.

Tjek jeres løft

I kan bruge værktøjet ”Løftetjek” til at tjekke jeres løft

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr som fx bæltetransportører eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
  • Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte byggematerialerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
  • Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
  • Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.  
  • Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne. 
  • God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver eller stramme deadlines.
  • Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, hvis I arbejder på skiftende arbejdssteder.
  • Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
  • Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
  • Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
  • Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
  • Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbej­dere, der arbejder alene eller uden for virksomheden.

Læs også

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Mobning

Når I skal vurdere, om mobning er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for handlinger, som de opfatter som sårende eller nedværdigende, og som de ikke kan forsvare sig effektivt imod.
  • Det kan fx være sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale. Mobbehandlinger kan også være nedvurdering af personernes job, arbejdsindsats eller kompetencer.
  • Mobning kan både udøves af kolleger og af ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt, men mobning udøvet af en leder opfattes ofte som ekstra belastende.
  • Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede, er ikke mobning.
  • Mobning kan føre til reaktioner, der spænder fra svag uro til kronisk stress. Reaktioner som hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige. De kan blive kroniske, hvis mobningen er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Sørg for, at der er fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som I forventer, og den adfærd, som I ikke vil tolerere. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.
  • Sørg for, at der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår mobning på arbejdspladsen – fx i form af en beredskabsplan.
  • Se også på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå mobning. 
  • Hvis en medarbejder er udsat for mobning og vælger at fortælle om det, er det vigtigt, at ledelsen tager det alvorligt. Sørg for, at mobning aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen. 

Hotline om mobning på arbejdspladsen

I kan ringe til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 12 12 80, hvis I har brug for råd og vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane. 

Læs også

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - At-vejledning 4.3.1

Krænkende handlinger – Temaside

Psykisk førstehjælp

Når I skal vurdere, om manglende psykisk førstehjælp er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Hvis I kommer ud for en alvorlig ulykke – eller er vidne til, at en kollega kommer slemt til skade – skal jeres arbejdsgiver sørge for, at I har adgang til psykisk førstehjælp umiddelbart efter ulykken.
  • Hvis der er risiko for, at I kan komme ud for alvorlige ulykker eller traumatiske hændelseri arbejdstiden, skal der være udpeget en eller flere personer på arbejdspladsen, der kan yde psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjælperne skal udpeges af jeres arbejdsgiver.
  • Psykisk førstehjælp kan fx bestå i, at hjælperen skaber ro omkring jer, tager styringen og bevarer overblikket, hvis I er kommet til skade. Desuden kan hjælperen underrette jeres pårørende om ulykken, og sørge for, at I ikke selv kører alene hjem i chokeret tilstand.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Virksomheden skal, hvis der er risiko for, at medarbejderne kan komme ud for alvorlige ulykker og traumatiske hændelser i arbejdstiden, udpege en eller flere personer, der skal oplæres i at yde psykisk førstehjælp.
  • Sørg for, at alle medarbejdere ved, at de vil få tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en traumatisk hændelse.
  • Få eventuelt de enkelte medarbejdere til at tage stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes.
  • Udarbejd en liste med telefonnumre på ledere i virksomheden og de personer, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi. Listen kan fx hænges op i et personalerum, hvor alle kan se den.

Læs også

Vold – At-vejledning D.4.3

Om forløbet efter voldsepisoder – Temaside 

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx telefoner, andre byggepladsaktører eller af støj i lokalerne. Problemerne kan også opstå, hvis der er længere perioder med travlhed, eller hvis tidsplanerne for byggeriet er så stramme, at I ikke har tid til uforudsete opgaver.
  • Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
  • Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre. Formænd og byggeledere kan være særlig udsatte i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.
  • Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
  • Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.
  • At uklare og modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Tilpas arbejdsmængden, så medarbejderne får tid nok til at udføre opgaverne, og så I samtidig opnår den ønskede kvalitet med de medarbejdere, der er til rådighed. Start med at skabe overblik over de krav, der stilles til den enkelte.
  • Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
  • Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
  • Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.
  • Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele. Sørg for, at kunderne ved, hvornår de kan forvente at få opgaverne løst.

Læs også

Arbejdsbetinget stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
  • Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx mejselhamre, benzindrevne ”jomfruer” og asfaltfræse- og skæremaskiner i mere end ½ time om dagen.
  • Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
  • Risikoen for høreskader er større, hvis I også er udsat for høj støj fra generatorer, tromler, motorbører og andre meget støjende maskiner, som bruges af andre.
  • Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
  • Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
  • Nedbring støjen ved fx at bruge klippe- og knuseværktøj samt fjernbetjente nedbrydningsmaskiner i stedet for håndholdte maskiner.
  • Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
  • Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres meget støjende reparationsarbejde.
  • Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Læs også

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

Hånd-armvibrationer

Når I skal vurdere, om hånd-armvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

  • Der er risiko for at få en vibrationsskade, når I arbejder med kraftigt vibrerende værktøj som fx slagboremaskiner, vinkelslibere og kangohammere.
  • Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 2,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. Hvis håndværktøjet er slidt og dårligt vedligeholdt, er vibrationsstyrken efter al sandsynligvis noget højere, end det fremgår af brugsanvisningen.
  • Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende værktøj i kort tid og mindre kraftigt vibrerende værktøj i længere tid. 
  • De mest vibrerende værktøj i branchen er slagboremaskiner, boremaskiner, håndrundsave og vinkelslibere. Mange af disse værktøjer er to-håndsbetjente, så begge hænder bliver påvirket.
  • Det første tegn på en skadelig påvirkning er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig som anfald af hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. ”Hvide fingre” øger risikoen for arbejdsulykker, fordi fingrene er følelsesløse.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

  • Aktionsværdien på 2,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må aldrig overskrides.
  • Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
  • Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, hvor den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
  • Køb vibrationssvagt værktøj, og vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. 
  • Hold hænderne varme. Det nedsætter risikoen for anfald af hvide fingre – selv om det ikke dæmper vibrationspåvirkningen. 
  • Vibrationsdæmpende handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer, men kan sjældent reducere risikoen for at udvikle ”hvide fingre” væsentligt.
  • Erstat brug af mejselhammer med skæring eller klipning, når det er muligt. Eller brug små fjernstyrede maskiner med påmonteret mejselhammer.
  • Overvej, om I kan bruge tilbehør, der nedsætter vibrationspåvirkningen og aflaster ved længerevarende brug af håndværktøj. Det kan fx være tunge mejselhamre i brydekærre, borestativer, der gør det muligt at betjene bore- og skruemaskiner i en hensigtsmæssig højde. Eller diverse forlængere, som betyder, at man kan bore og skrue i oprette arbejdsstillinger.

Læs også

Hånd-armvibrationer – At-vejledning D.6.2

 

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningentil at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer. Vær også opmærksom på, at vådt arbejde ødelægger hudens overflade og giver risiko for eksem, og at ødelagt hud er særlig gennemtrængelig for farlige stoffer.

I forbindelse med opførelse og nedrivning af byggeri skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Lim, skum og fugemasse kan indeholde opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskader og luftvejslidelser. Stofferne kan både optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får den på huden. Produkter, der indeholder epoxy eller isocyanater (polyurethanprodukter), kan også give allergi.
  • Cement, mørtel og syre kan affedte, irritere eller give ætseskader på huden. Det kan bl.a. føre til tør, øm og skællet hud og eksem.
  • Asfaltmaterialer og andre produkter, der indeholder bitumen, kan være kræftfremkaldende. Nogle produkter kan også give eksem, hvis de kommer i kontakt med huden.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

  1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. Køb færdigblandet saltsyre og overhold datomærkningen på cementen. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I så vidt muligt sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Køb de bedst sugende maskiner på markedet, og sørg for god vedligeholdelse af maskinerne. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. Forsøg også at begrænse den tid, I er udsat for vådt arbejde ved fx at holde passende pauser. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. De personlige værnemidler skal passe til den konkrete arbejdsopgave og til arbejdets varighed. Leverandøren kan hjælpe jer med at vælge de rigtige værnemidler. Når I skal vælge handsker, skal I være opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af handsketyper som fx latexhandsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge de personlige værnemidler korrekt. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Arbejde med asfaltmaterialer – At-vejledning C.0.16

Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter - At-vejledning 9.3.3

Sekundær udsættelse for isocyanater – At-vejledning C.0.2

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Støv, gasser og røg

Når I håndterer eller bearbejder nye og gamle byggematerialer, kan der frigives farlige stoffer til luften i form af støv og dampe. Der kan fx dannes kvartsstøv, når I skærer, borer eller hugger i murværk og beton. Der kan også afdampe farlige stoffer som fx PCB fra ældre vinduesfuger.

I forbindelse med opførelse og nedrivning af byggeri skal I særligt være opmærksomme på, at:

  • Fint kvartsstøv kan give skader på luftvejene som fx stenlunger. Det er også kræftfremkaldende.
  • Træstøv kan irritere øjne og luftveje og kan betyde, at I udvikler astma og kronisk bronkitis. Fyrretræ frigiver flygtige kemiske stoffer, som kan irritere slimhinderne, mens støv fra løvtræ er kræftfremkaldende. Støv fra nåletræ er også kræftfremkaldende og kan give næsehulekræft, hvis I bliver udsat for høje koncentrationer af støv gennem længere tid.
  • Asbest er kræftfremkaldende ved indånding. I kan blive udsat for asbest, når I arbejder med nedtagning af tag- og vægplader af asbestcement og med inddækning af asbestcementholdige tagplader. Asbest findes bl.a. i gamle tage, lofter, gulve og rørinstallationer.
  • PCB, bly og mineraluld er nogle af de farlige stoffer, I kan støde på, når I arbejde med nedrivning og renovering af bygninger. PCB og bly kan skade nervesystemet, mens gammel mineraluld anses for at være kræftfremkaldende.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:
  1. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget støv og damp, der frigives til luften. Nedtag fx asbestholdige materialer i hel tilstand for at undgå dannelse af asbeststøv, og undgå at bruge hurtiggående el-værktøj ved udskiftning af vinduer med PCB-holdige fuger, så I begrænser opvarmning og afdampning af PCB. (Substitution).
  2. Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt. I kan fx undgå at blive udsat for støv, når I blander mørtel, hvis I bruger en tvangsblander med låg med monteret udsugning og tragt til at påfylde tørproduktet fra poser. Hvis det ikke er muligt at indkapsle arbejdsprocessen, og I ikke kan undgå, at der frigives støv og dampe til luften, skal I så vidt muligt sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Køb de bedst sugende maskiner – fx klasse H-støvsuger med dustcontroller og overvågning – og sørg for god vedligeholdelse af maskinerne. Det kan anbefales at sørge for ordentlig rumventilation i form af fx luftrensere (uden ozon), så I får fjernet svævestøv og andre spredte forureninger fra luften. (Tekniske foranstaltninger).
  3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for støv og dampe – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, støvsuge i stedet for at feje og sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. I kan også indrette et rum til værkstedslignende arbejde, så bearbejdning af materialer til indbygning mv. isoleres fra andet arbejde. (Organisatoriske foranstaltninger).
  4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige dampe, I kan blive udsat for. Ved støvende arbejde kan det udover åndedrætsværn også være nødvendigt at bruge støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning, fx når der er risiko for udsættelse for asbeststøv. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Læs også

Arbejde med stoffer og materialer – At-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Kræftrisikable stoffer og materialer – At-vejledning C.2.1

Asbest - At-vejledning C.2.2

PCB på byggepladsen – Temaside