Gå til hovedindholdet

Evaluering og kvalitetssikring

Danmarks Akkrediteringsinstitution undersøger løbende kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelserne og fremlægger en gang årligt resultaterne i en evalueringsrapport.

Kvalitetskontrollen består af

  • En stikprøvekontrol på udvalgte kurser med overværelse af undervisningen og interview med kursusdeltagere, underviser og udbyder.
  • En årlig evalueringsrapport, der opgør antallet af udbudte kurser og antallet af deltagere, og samler og bearbejder de løbende evalueringer af undervisningen og resultatet af kontrolbesøgene.
    Vurderer Danmarks Akkrediteringsinstitution efter besøg på et kursus eller på anden baggrund, at kursusudbyderen ikke opfylder betingelserne for godkendelse, indstilles det til Arbejdstilsynet, at kursusudbyderens godkendelse tilbagekaldes. Kursusudbyderen vil få mulighed for at kommentere indstillingen, inden Arbejdstilsynet træffer afgørelse.

Arbejdstilsynet sender den årlige evalueringsrapport til Arbejdsmiljørådet, som herefter offentliggøres. Du kan læse de offentliggjorte evalueringsrapporter på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside.

Vurdering, evaluering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelse - Danmarks Akkrediteringsinstitution



Henter PDF