Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Brug af mundbind og visir i forbindelse med COVID-19

Læs mere om forskellen på de forskellige typer af mundbind og visirer og få bl.a. svar på spørgsmål om, hvor længe man må arbejde med mundbind og P3-masker, hvordan man kan beskytte sig mod hudirritationer samt om fritagelse for brug af mundbind/visir.

Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

Medicinske mundbind

medicinsk mundbind

Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlig transport. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

Stofmundbind

stofmundbind

Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx kan bruge stofmundbind på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

Filtrerende ansigtsmasker

filtrerende mundbind

Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

Heldækkende ansigtsvisir

heldækkende ansigtsvisir

Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

Halvdækkende ansigtsvisir

halvdækkende ansigtsvisir

Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind

Brug af mundbind

Spørgsmål og svar om mundbind og visir

  • Er der bivirkninger, når man bruger mundbind?

    Der er ikke påvist sundhedsskadelige bivirkninger ved at bruge medicinske mundbind og stofmundbind. Der er således ikke holdepunkter for, at man kan få vand i lungerne ved at bruge mundbind, som det har været nævnt i nogle medier.

    Det kan dog være generende at bruge mundbind, og man kan opleve, at der bliver varmt og fugtigt under mundbindet, og at man får hæmmet sin mundtlige kommunikation.

    Der kan opstå hudirritationer, når man bruger mundbind i lang tid ad gangen. Her kan det være en god idé at veksle mellem forskellige typer af mundbind eller visirer. Derudover kan nogle gener forebygges, hvis man er ekstra opmærksom på sin hudpleje. Man kan eventuelt bruge en skumbandage som beskyttelse på steder, der er særligt udsatte, som fx på kinden, ved næsen eller bag ørerne.

    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Anbefalinger ved brug af ansigtsværnemidler - forebyggelse af hudreaktioner

  • Må ansatte i sundhedssektoren bruge såkaldte FFP3-masker i længere tid end 3 timer på en dag?

    Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn, at filtrerende åndedrætsværn kun må benyttes samlet i op til 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal arbejdsgiveren allerede fra arbejdets begyndelse stille filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn til rådighed.

    Statens Serum Institut anbefaler kun brug af FFP2/P3-masker ved særlige procedurer. Se hvornår her:

    Statens Serum Instituts notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet COVID-19

    De enkelte enheder i sundhedssektoren skal, så vidt det er muligt, organisere arbejdet, så de ansatte benytter filtrerende åndedrætsværn i så kort tid som muligt og sørge for, at de ansatte holder pauser, så belastningen ved at bruge P3-maske mindskes.

    Arbejdstilsynet har i løbet af coronakrisen haft perioder med lempelser, hvor det midlertidigt var acceptabelt at bruge P2- og P3-masker længere end 3 timer, da Statens Serum Institut efterspurgte dette. Dette er ikke længere nødvendigt.

    Læs mere om SSI’s retningslinjer for sundhedspersonale:

    Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 i sundhedssektoren

  • Må de ansatte arbejde med mundbind som sikring mod coronavirus en hel arbejdsdag?

    Der er fortsat krav om at bruge mundbind eller visir for ansatte i fx den offentlige transport, når man står op.

    Et mundbind påvirker ikke vejrtrækningen i lige så høj grad som et filtrerende åndedrætsværn (P2- og P3-masker), da mundbindet ikke slutter fuldstændigt tæt til ansigtet. Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn fastsætter derfor ikke regler om begrænsning af brugen af mundbind. Det kan dog være en gene for vejrtrækningen at skulle have mundbind på, og arbejdsgiver bør derfor tilrettelægge arbejdet med passende pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor det er muligt for de ansatte at tage mundbindet af.

    Der er ikke krav om pausernes hyppighed, som vil være afhængig af, hvilken type arbejde der udføres og derfor skal tilrettelægges ud fra en konkret vurdering. Jo mere fysisk belastende et arbejde er, des hyppigere og længere pauser vil der være behov for.   

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man skifter mundbind mindst hver 4. time. Derudover skal mundbindet skiftes, hvis det ikke længere er rent og tørt.

    Læs mere

    Må man undlade at bruge mundbind/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?

    Sundhedsstyrelsen: Brug af mundbind

    Må ansatte i sundhedssektoren bruge såkaldte FFP3-masker i længere tid end 3 timer på en dag?

  • Skal arbejdsgiveren stille mundbind/visir til rådighed til brug i arbejdstiden?

    Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

    Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som der er krav til, at de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.

  • Må man undlade at bruge mundbind/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?

    Ansatte, som oplever problemer med vejrtrækningen, lider af angst/klaustrofobi eller har andre helbredsmæssige udfordringer, når de bærer mundbind eller visir, er fritaget fra kravet om at bruge mundbind/visir. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ikke kræve, at de ansatte skal bruge mundbind eller visir.

    Rigspolitiet oplyser, at der ikke er krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager.

    Arbejdstilsynet vil heller ikke kræve dokumentation eller afgive reaktioner, hvis en ansat ikke bruger mundbind/visir af helbredsmæssige årsager. Virksomheden og den ansatte skal dog være opmærksom på at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for forebyggelse af coronavirus, herunder sikre den nødvendige afstand mv.