Få svar på spørgsmål om coronavirus

Det er dit ansvar som arbejdsgiver løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus.

Hvis det er tilfældet, skal du iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt, herunder fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet, og ved at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at mindske smitten.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger:

• Bliv vaccineret
• Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
• Hold afstand
• Luft ud og skab gennemtræk
• Vask hænder tit eller brug håndsprit
• Gør rent, særligt på overflader, som mange rører ved

Sundhedsstyrelsen vurderer, at afstand mellem personer stadig er vigtigt for at forebygge smittespredning fra person til person. Hold derfor afstand til andre i det offentlige rum, når det er muligt.

Biologisk risikovurdering

Sådan kan I undgå sundhedsskadelige mikroorganismer

Biologiske agenser og arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1652 - 2020

Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer - AT-vejledning C.0.18

Hvis du bliver udsat for chikane fra eksterne som fx borgere og kunder, anbefaler Arbejdstilsynet:

• At du kontakter din arbejdsgiver, din nærmeste leder eller din arbejdsmiljørepræsentant og gør opmærksom på problemet. Din arbejdsgiver skal forebygge risikoen for chikane og instruere dig i, hvordan du skal håndtere situationen. 

Hvis du bliver udsat for chikane fra interne som fx kolleger eller ledelse, anbefaler Arbejdstilsynet:

• At du kontakter din arbejdsgiver, din nærmeste leder eller din arbejdsmiljørepræsentant og gør opmærksom på problemet. Er din arbejdsgiver eller nærmeste leder en del af problemet, kan du starte med at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant. Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at chikanen stopper.

Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd til dig som arbejdsgiver, der kan bidrage til at mindske bekymringer om smitterisiko hos medarbejderne:

• Sørg for, at alle medarbejdere kender Sundhedsstyrelsens hygiejne råd fra kampagnen Ren Rutine, og fortæl dem, hvordan I vil imødekomme Sundhedsstyrelsens råd på jeres arbejdsplads.
• Sørg for, at der er en god dialog mellem ledelse og medarbejdere fx med fokus på at fjerne uklarheder, håndtere dilemmaer og udveksle erfaringer om udfordringer og tiltag, der lykkes godt i en hverdag med coronavirus.
• Vær opmærksom på, at alle oplever udfordringerne med corona forskelligt. Sørg for, at medarbejderne får anerkendelse og følelsesmæssig støtte, så de føler sig lyttet til og taget alvorligt.

læs mere

Ren Rutine - Sundhedsstyrelsen

Du kan læse mere om bl.a. reglerne for hjemmearbejde og få svar på spørgsmål om hjemmearbejde på vores emneside

Hvilke regler gælder ved hjemmearbejde

Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

Hånddesinfektion, der stilles til rådighed for offentligheden i fx butikker, skal være alkoholbaseret (mindst 70 pct. alkohol). Det fremgår af sundhedsmyndighedernes regler.

Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

Omhældning af håndsprit

Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

Arbejdsskader kan anmeldes som enten en ulykke eller som erhvervssygdom. Du har som arbejdsgiver pligt til at anmelde arbejdsulykker efter en række kriterier.

Bemærk før du anmelder: Du skal som arbejdsgiver altid overveje sandsynligheden af, om smitten er opstået på arbejdet, inden du anmelder.

Efter ophævelsen af de smitteforebyggende tiltag i samfundet den 1. februar 2022 og den store smitteudbredelse i befolkningen med omikron-varianten af covid-19 er udgangspunktet, at risikoen for smitte på arbejdspladsen ikke er større end uden for arbejdspladsen. I de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at påvise, at smitten er sket på arbejdet. Samtidig medfører smitten i de fleste tilfælde relativt milde sygdomsforløb. Covid-19 skal derfor som udgangspunkt kun anmeldes som arbejdsskade i helt særlige tilfælde, fx hvis tilskadekomne får senfølger efter i udstrakt grad at have arbejdet med covid-patienter og stort set ikke har haft kontakt med andre i fritiden.

Sådanne særlige tilfælde kan tale for, at der skal foretages anmeldelse af sagen i EASY inden for 14 dage, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt.

1. Med arbejderen har fravær (arbejdsudygtighed) fra sit sædvanlige arbejde ud over dagen for skaden.
2. Medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven – f.eks. behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén.

Læger og tandlæger skal anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (covid-19), hvis de konstaterer eller formoder, at en person har pådraget sig sygdommen gennem arbejdet i en periode ud over 5 dage.

Bemærk før du anmelder: Efter ophævelsen af de smitteforebyggende tiltag i samfundet den 1. februar 2022 og den store smitteudbredelse i befolkningen med omikron-varianten af covid-19 er udgangspunktet, at risikoen for smitte på arbejdspladsen ikke er større end uden for arbejdspladsen. Covid-19 skal herefter som udgangspunkt kun anmeldes som arbejdsskade i helt særlige tilfælde, fx hvis tilskadekomne får senfølger efter i udstrakt grad at have arbejdet med covid-patienter og stort set ikke har haft kontakt med andre i fritiden. Læs mere om, hvad der kan tale for, at smitten er sket på patientens arbejde under spørgsmålet om, hvornår man skal anmelde covid-19 som arbejdsulykke.  

Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at du er blevet bekendt med sygdommen. I tilfælde, hvor den sygdomsramte person indlægges, opfordres der til hurtig anmeldelse for at understøtte en hurtig afgørelse af, om det konkrete sygdomstilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade.

Du skal anmelde sygdomstilfælde med covid-19 i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal ESS.

Den sygdomsramte og dennes familie kan også selv inden for et år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med covid-19.

En ansat kan få anerkendt sygdom med covid-19 som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Omikron-varianten, som aktuelt dominerer, er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter. Dertil kommer, at de smitteforebyggende tiltag i samfundet er ophævet. Det betyder, at det er sværere at påvise, at smitten er sket på arbejde, og ikke i fritiden.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med covid-19 i perioden februar 2020 til udgangen af januar 2022 - Arbejdstilsynets vejledning om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus

Når forsikringsselskaberne samt forsikringsenhederne hos de selvforsikrede arbejdsgivere, modtager en anmeldelse om en ulykke vedrørende et sygdomstilfælde med Covid-19, skal de vurdere, om anmeldelsen skal sendes videre til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I denne vurdering indgår også spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ulykke, som selskabet/forsikringsenheden enten selv kan behandle, eller om der er tale om en erhvervssygdom. Det er en vurdering, der skal foretages i alle de anmeldelser, som selskabet/enheden modtager.

Denne vurdering kan selskabet/forsikringsenheden foretage på baggrund af oplysningerne i selve anmeldelsen. Er oplysningerne ikke tilstrækkelige, skal forsikringsselskabet/­forsikrings­enheden indhente yderligere oplysninger. Dette kan for eksempel ske ved at kontakte tilskadekomne eller ved at indhente lægelige oplysninger.

Vurderer forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne på baggrund af de modtagne oplysninger, at der ikke er tale om en ulykke, men at der kan være tale om en erhvervssygdom, skal anmeldelsen inklusiv eventuelle lægelige bilag, sendes videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med bemærkning om forsikringsselskabets/forsikringsenhedens vurdering af anmeldelsen. Hvis forsikringsselskabet/forsikringsenheden vurderer, at der er tale om en erhvervssygdom, er de ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger end dem, de skal bruge i vurderingen af, om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom.

Arbejdstilsynet følger udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Se nærmere i dette faktaark:

Antal anmeldte arbejdsskadesager relateret til covid-19 - faktaark - december 2021 - pdf

Spørgsmål og svar om erhvervssygdomme

Som arbejdsgiver skal du anmelde en vaccinationsskade, hvis vaccinationen er foretaget som følge af medarbejderens arbejde og mindst ét af disse kriterier er opfyldt:

• Medarbejderen kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over vaccinationsdagen. I så fald skal du anmelde senest 14 dage efter første fraværsdag.
• Medarbejderen kan antages at have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal du anmelde efter arbejdsskadesikringsloven senest 14 dage efter skadens indtræden.

Alle vaccinationsskader kan anmeldes til Patienterstatningen, uanset om de også anmeldes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven, jf. nedenfor. Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside.

Patienterstatningen - pebl.dk

En vaccinationsskade, der er en følge af arbejdet, skal derudover anmeldes af arbejdsgiveren efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om, hvilke forhold der taler for, at vaccinationsskaden er en arbejdsskade, og som derfor skal anmeldes, i FAQ’erne:

Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?

Hvordan anmeldes vaccinationsskader, som en arbejdsskade?

eller i praksisbeskrivelsen om vaccinationsskader:

Anerkendelse af skader efter vaccination mod covid-19

Vaccinationer, der har medført skader, og som åbenlyst ikke er givet som en følge af arbejdet, skal ikke anmeldes som en arbejdsskade.

Som arbejdsgiver skal du anmelde vaccinationsskaderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem EASY, på samme måde som andre arbejdsulykker.

For at en vaccinationsskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er det en forudsætning, at alle følgende tre forhold er til stede:

1. Vaccinationen har ført til en personskade.
   Personskader i form af gener og bivirkninger m.v. som følge af covid-19-vaccination kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er dog ikke alle forbigående gener, der kan udgøre en personskade, så en vaccinationsskade kan anerkendes. Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
2. Vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
   For at en vaccinationsskade kan anerkendes, er det er en forudsætning, at vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Et eksempel på en vaccinationsskade, der anses for at være en følge af arbejdet, kan være, hvor arbejdsgiveren og/eller sundhedsmyndighederne er kommet med en opfordring til eller har anbefalet vaccinationen til de ansatte, og hvor det skyldes de ansattes specifikke arbejdsfunktioner.
3. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og tilskadekomnes personskade.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af covid-19-vaccination opfylder de tre kriterier – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.

Loven om test og coronapas er ophævet, fordi coronavirus ikke længere anses for en samfundskritisk sygdom.

Spørgsmål om test og sygdom, herunder coronavirus (covid-19), reguleres derfor nu af helbredsoplysningsloven, mens adgangen til at spørge ansatte om vaccination mod coronavirus reguleres af ledelsesretten.

Brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet - Lov 286 - 1996 - Retsinformation

Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (Covid-19) som en arbejdsulykke, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

• En ansat er blevet syg med coronavirus, og
• Den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse for smitte (op til 5 dage) i forbindelse med arbejdet, og
• Mindst et af disse 3 kriterier er opfyldt:
• Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
• Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
• Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

Spørgsmål-svar om offentlige arbejdsgiveres anmeldelse af coronavirus

Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

Hvis anmeldelsen vil kunne give den sygdomsramte ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, og dette er angivet i anmeldelsen, bliver den automatisk videresendt fra EASY til myndighedens forsikringsenhed.

Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere er underlagt de samme regler om anmeldelse af arbejdsulykker, som alle andre arbejdsgivere.

Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker i anmeldeportalen EASY – det gælder både i forhold til anmeldelse efter arbejdsmiljøloven og efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder uanset, om sagen forventes at blive sendt til videre behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ej.

Når en offentlig arbejdsgiver er selvforsikret, varetager den offentlige arbejdsgiver to funktioner: En arbejdsgiverfunktion og en forsikringsfunktion. De to funktioner må organisatorisk ikke blandes sammen.

Når arbejdsgiverfunktionen bliver opmærksom på en potentiel arbejdsulykke, der opfylder anmeldekriterierne, skal arbejdsgiverfunktionen anmelde tilfældet som en arbejdsulykke.

Forsikringsenheden hos selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har samme opgaver, rettigheder og forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven som private forsikringsselskaber.

Det betyder, at forsikringsenheden kan tage stilling til betaling af behandlingsudgifter, som tilskadekomne måtte have haft som følge af ulykken, uden at sende sagen til afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forsikringsenhederne skal i visse situationer sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Reglerne findes i bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker.

Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven - Bekendtgørelse 941 - 2022 

Inden forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne sender anmeldelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal de indhente lægeerklæring I eller andre relevante lægelig oplysninger.

Forsikringsenhederne skal sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

• Hvis skaden har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død,
• Hvis skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler mv., eller
• Hvis skaden har medført, at den tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang 5 uger efter, at skaden skete.

Forsikringsenhederne skal tillige sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis de vurderer, at den anmeldte ulykke ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke - fx fordi ulykkesbegrebet ikke er opfyldt.

Hvis en forsikringsenhed ikke sender en anmeldt ulykke videre til AES, og der på et senere tidspunkt bliver rejst krav om erstatning, vil sagen skulle sendes til AES, som herefter tager stilling til, om ulykken kan anerkendes, og om der skal udmåles godtgørelse, erstatning mv.

Forsikringsenhederne skal konkret vurdere, om der i den enkelte sag vil være længere fravær end 5 uger. Hvis en sag vurderes at medføre længere fravær end 5 uger, skal sagen sendes til videre behandling i AES.

For at kunne opfylde den lovbestemte forpligtelse til at sende alle relevante sager videre til AES hurtigst muligt, er det god sagsbehandlingsskik, at forsikringsenheden følger aktivt op, hvis fraværet ikke kan vurderes på baggrund af anmeldelsen. Det kan fx ske ved at kontakte tilskadekomne for at høre, hvordan det går.

Når arbejdsgiveren anmelder i EASY, skal denne bl.a. beskrive skadens art og omfang samt oplyse længden af det forventede sygefravær. Dette er en første mulighed for, at forsikringsenheden kan vurdere længden af sygefraværet.

Det er også en mulighed at indhente yderligere oplysninger. Forsikringsenheden skal efter anmeldebekendtgørelsen for ulykker indhente en lægeerklæring I eller anden relevant lægefaglig dokumentation, inden sagen sendes til AES. Lægeerklæring I indeholder spørgsmål om ulykkens følger, og kan ligeledes danne grundlag for vurderingen af spørgsmålet om 5 ugers fravær.