Inddrag medarbejderne i at forebygge COVID-19
Arbejdsgiveren skal samarbejde med medarbejderne om at forebygge COVID-19 og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der opstår som følge af corona-situationen.
Det er en opgave på lige fod med andre arbejdsmiljøopgaver at forebygge og håndtere coronasmitte og andre coronarelaterede arbejdsmiljøproblemstillinger. Derfor skal arbejdsgiveren inddrage medarbejderne i arbejdet – og hvis arbejdspladsen har en arbejdsmiljøorganisation (AMO/MED/SU), skal denne inddrages.
Arbejdstilsynet har udarbejdet et informationsmateriale, der giver arbejdspladserne gode råd om, hvordan de kan inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der opstår som følge af corona-situationen.