Gå til hovedindholdet

Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar, som er modtaget i Arbejdstilsynet om coronavirus og arbejdsmiljø. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive til Arbejdstilsynets Call Center på denne adresse: at@at.dk. Så svarer vi, så hurtigt vi kan.

Generelt

  • Coronavirus – hvad er dit ansvar som arbejdsgiver?

    Det er dit ansvar som arbejdsgiver løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus.

    Hvis det er tilfældet, skal du iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt, herunder fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet, og følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at mindske smitten.

    Bliv hjemme ved sygdom. Planlæg arbejdet, så de ansatte kan holde afstand. Stil håndsprit eller håndvask til rådighed. Minimer kontakt med andre mennesker. Opprioriter regelmæssig rengøring

    Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger:

    • Bliv hjemme ved sygdom
    • Planlæg arbejdet, så de ansatte kan holde afstand
    • Stil håndsprit eller håndvask til rådighed
    • Minimer kontakt med andre mennesker
    • Opprioriter regelmæssig rengøring.

    Forebyg coronasmitte i din branche

    Se myndighedernes vejledende retningslinjer til bl.a. byggeriet, butikker, frisører og andre liberale serviceerhverv, uddannelse, dagtilbud, det grønne område og vejgodstransport

    Kemisk risikovurdering

    Kom godt i gang med kemisk risikovurdering - Vurder risikoen

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

    At-vejledning om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer

  • Er det forsvarligt at tage bad på arbejdet, eller skal de ansatte i stedet tage bad derhjemme på grund af Coronasituationen?

    Arbejdstilsynet har rådført sig med Statens Serum Institut, der oplyser, at de ansatte stadigvæk kan tage bad på arbejdet. Det er dog en forudsætning:

    • At de ansatte, der kommer på arbejde, er raske og uden symptomer, der kan mistænkes for at skyldes coronavirus (COVID-19).
    • At de ansatte overholder de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om at holde afstand samt om god håndhygiejne i bad- og omklædningsfaciliteter. Dette hensyn kan gøre det nødvendigt, at de ansatte ikke bader samtidigt.
  • Hvor ofte skal I lufte ud på arbejdspladsen?

    Når det er koldt udenfor, er man ikke så tilbøjelig til at åbne vinduerne og lufte grundigt ud i lokalerne. Når luftskiftet er dårligt, kan det øge risikoen for dråbesmitte gennem luften. Omvendt kan hyppig udluftning nedbringe koncentrationen af dråber (aerosoler) i luften og dermed forebygge smittespredning. Det er derfor vigtigt at supplere de generelle tiltag mod spredning af smitte ved at holde afstand, vaske hænder mv., med hyppig udluftning og god ventilation.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man følger disse retningslinjer for at mindske smitterisikoen, når mange mennesker opholder sig indendørs på samme tid:

    • Anvend lokaler, der er store i forhold til antallet af personer.
    • Sørg for god udluftning gennem vinduer og døre eller ved brug af ventilationsanlæg.
    • Tøm lokalet for personer fx en gang i timen og skab gennemtræk ved udluftning.
    • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk
    • Undgå recirkulation af luft i ventilationsanlæg. Der bør i stedet tilføres frisk luft udefra.

    Hvis arbejdspladsens ventilationsanlæg har automatisk regulering i forhold til fx CO2 eller energispare-indstillinger, kan dette med fordel slås fra. I stedet bør ventilationstiden udvides, hvis det er muligt. Det skal bemærkes, at der er fundet meget lav risiko for smittespredning gennem ventilationskanaler.

    Læs mere om luftskifte og ventilation i Sundhedsstyrelsens publikation ”Covid-19: Forebyggelse af smittespredning” (side 21-22)

  • Hvad kan arbejdsgiveren gøre for at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdstilsynet har samlet nogle forslag, som kan hjælpe arbejdsgiverne til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne:

    • Vær løbende i dialog med dine ansatte via telefon, chat, videomøde o. lign. og hold dem orienterede om, hvad der sker på tværs af kontoret eller andre steder i organisationen
    • Kommuniker klart og tydeligt, så de ansatte har klare mål at rette sig efter
    • Vær opmærksom på, at alle ansatte er forskellige og har forskellige behov i forskellige situationer
    • Vær opmærksom på, at de ansatte får den støtte og feedback, de har brug for i det daglige arbejde
    • Tal om trivsel med den enkelte ansatte
    • Hjælp de ansatte med at sætte grænsen mellem arbejde og fritid
  • Skal medarbejderne inddrages i at forebygge coronasmitte?

    Ja, arbejdsgiveren skal inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge og håndtere coronasmitte og andre coronarelaterede arbejdsmiljøproblemstillinger. Og hvis arbejdspladsen har en arbejdsmiljøorganisation (AMO/MED), skal denne inddrages. Det skyldes, at forebyggelse af coronasmitte er en opgave på lige fod med andre arbejdsmiljøopgaver.

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et vejledende informationsmateriale om inddragelse af medarbejderne i at forebygge coronasmitte.

    Læs informationsmaterialet her

  • Hvordan og hvor ofte skal der gøres rent?

    Arbejdsgiveren skal sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte at gå på arbejde. I forbindelse med coronasituationen er sundhedsmyndighedernes anbefaling bl.a., at man skal sørge for, at der bliver gjort endnu mere rent, end der plejer, for at undgå, at en eventuelt smitte spredes blandt de ansatte.

    Rengøringen skal foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

    Hvis I bruger desinfektionsmidler til overflader og genstande, skal I være opmærksomme på de krav, der gælder til beskyttelse af de ansatte. Det fremgår af leverandørens anvisninger. Hvis man bruger en klud, vil det ofte være tilstrækkelig beskyttelse at bruge handsker, mens det ved brug af en forstøver kan være nødvendigt, at den ansatte bruger et effektivt åndedrætsværn. Det gælder fx, hvis desinfektionsmidlet indeholder klor.

    Hav fokus på at holde god håndhygiejne under rengøringen. Det indebærer, at man ikke rører ansigtet under arbejdet samt at man i øvrigt følge de generelle udmeldinger om god håndhygiejne. Brug gerne handsker, hvis I ofte får våde hænder i løbet af arbejdsdagen.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at virksomhederne følger disse råd for at begrænse risikoen for smittespredning:

    Toiletter

    • Toiletter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Kontaktpunkter som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, dørhåndtag og lyskontakter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Skraldespande på toiletter skal tømmes, inden de er helt fyldte, og mindst en gang dagligt.

    Andre lokaler

    • Kontaktpunkter som fx håndtag, gelændre, lyskontakter, bordoverflader, kasseapparater, dankortterminaler, computere og tablets skal rengøres regelmæssigt. Gerne flere gange dagligt.
    • Den enkelte arbejdsstation skal rengøres, når en medarbejder/kunde forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder/kunde skal overtage den.
    • Sørg så vidt muligt for, at de ansatte bruger redskaber, der er forbeholdt den enkelte medarbejder. Og sørg for, at arbejdspladsen har en plan for rengøring af fællesredskaberne.

    BFA Service – Turisme: Smittespredning ved rengøring

  • Hvordan skal virksomheden beskytte ansatte, der er særligt udsatte?

    Det er arbejdsgiverens pligt at beskytte særligt følsomme risikogrupper blandt de ansatte mod farer, som kan være særligt alvorlige for dem – så som smitte med coronavirus (COVID-19).

    De særligt følsomme grupper kan fx være ansatte, der er gravide, kronisk syge eller ældre.

    Arbejdstilsynet opfordrer til, at virksomheden i sin risikovurdering følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til disse grupper. 

    Sundhedsstyrelsens side om personer i øget risiko

     

  • Hvordan skal virksomheden beskytte de ansatte, der ikke arbejder hjemme?

    Grupper af ansatte, fx med kritiske funktioner, kan ikke arbejde hjemme. Her har arbejdsgiveren ansvar for at kortlægge, om der er risiko for, at de kan blive udsat for smitte med coronavirus (COVID-19) fra fx kunder, klienter eller andre ansatte. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt. Arbejdstilsynet opfordrer til at følge Sundhedsstyrelsen råd om:

    • God håndhygiejne (især håndvask samt eventuel opsætning af dispenser med håndsprit i fællesområder som fx reception og toiletter).
    • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse.
    • Host eller nys i et engangslommetørklæde eller i albuebøjningen.
    • Sørg for, at der er tilstrækkelig afstand mellem personer på arbejdspladsen, så smitterisikoen mindskes.

    Følg Sundhedsstyrelsens øvrige retningslinjer for forebyggelse:
    Sundhedsstyrelsens information om Coronavirus

     

     

  • Hvordan skal virksomheden beskytte gravide i forbindelse med coronavirus?

    Det følger af de generelle regler i arbejdsmiljøloven, at gravide og ammende skal beskyttes mod farer, som for dem er særlige alvorlige. Når arbejdsgiveren bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, skal denne vurdere, om der er en risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt at omorganisere arbejdet, så den gravide flyttes til andre opgaver.

    I forhold til coronavirus og gravide, er vurderingen fra Sundhedsstyrelsen denne:

    ”Der foreligger endnu ikke dokumentation for, at gravide har en særlig risiko i forbindelse med infektion med ny coronavirus. Men Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Det er på baggrund af viden om, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza. Gravide skal derfor under hele graviditeten håndteres på lige fod med andre risikogrupper og skal også sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.

    Der vil være en del af de ansatte i sundheds- og ældresektor, der tilhører en risikogruppe og som varetager opgaver, hvor de kan komme i nær kontakt med personer med COVID-19. Samtidig varetager mange kritiske funktioner, som de ikke kan undværes i, og derfor skal de ikke automatisk hjemsendes. Man skal heller ikke nødvendigvis sygemeldes fra sit arbejde (med mindre man reelt er syg). 

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tages særligt hensyn til sårbare grupper, og at den enkeltes sundhed i den funktion, de varetager, prioriteres højt. Man bør således ikke udsættes for oplagt smitterisiko, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for smitte med eller har bekræftet COVID-19. I så fald anbefales det, at man flyttes til en anden funktion. Den konkrete aftale laver man i dialog med sin arbejdsgiver.”

    Arbejdstilsynet henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig i forhold til gravide, der fortsat er nødt til at gå på arbejde. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.

    Læs også

    Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om coronavirus

    Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

  • Hvordan skal virksomheden beskytte de ansatte, der arbejder i private hjem?

    Reglerne for håndværkere, montører, frisører og andre ansatte, der udfører arbejde i private hjem, er de samme som for alle andre jobfunktioner. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal vurdere, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus fra fx kunder og borgere. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge smitterisikoen så effektivt som muligt.

    Arbejdstilsynet opfordrer til, at virksomhederne følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at mindske smitte, herunder at virksomhederne kontakter kunden/borgeren for at afklare, om det er forsvarligt at gennemføre besøget.

    Er der sygdom i hjemmet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke gennemfører besøget på nuværende tidspunkt.

    Er der ikke sygdom i hjemmet, er det en god idé at aftale med kunden/borgeren,

    • at der bliver luftet godt ud inden besøget,
    • at der højst er én person til stede, mens arbejdet står på, og
    • at personen holder sig på tilstrækkelig afstand for at mindske smitterisikoen.

    Opfordringen til den ansatte er at vaske hænder hyppigt, både ved ankomst og ved afslutning af besøg i et privat hjem. Det anbefales også, at den ansatte undgår at berøre unødvendige ting i hjemmet, og at den ansatte betjener dørhåndtag med albuen og ikke med hånden, hvis det er muligt.

    Der gælder særlige retningslinjer for personale i sundheds- og ældresektoren.

    Læs også

    Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til arbejdsgivere og personaleledere

    Arbejdstilsynets og Styrelsen for Patientsikkerheds informationsmateriale til frisører og andre serviceerhverv med tæt fysisk kontakt til kunder

    Faktaark fra BAR Bygge & Anlæg om forebyggelse af smitte fra coronavirus i private hjem

  • Hvor mange personer må der være på en arbejdsplads?

    Forbuddet mod at afholde eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter o.l. med flere end 10 personer gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere end 10 personer på en arbejdsplads. Og at der gerne må deltage flere end 10 personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er et et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

    Tilsvarende må der gerne være flere end 10 ansatte i kantinen på samme tid. Der bør højst være 10 personer ved det samme bord og mindst 1 m mellem de forskellige grupper af ansatte i kantinen.

    Det forudsættes i alle tilfælde, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus (Covid-19). Og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt.

  • Må flere personer køre i den samme bil, mens de er på arbejde?

    Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for transport i forbindelse med arbejdet som for alle andre arbejdssituationer. Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet og iværksætte foranstaltninger, der forebygger risiko for smitte med coronavirus (Covid-19) så effektivt som muligt. Arbejdstilsynet opfordrer til, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand, hoster og nyser i ærmet eller i et engangslommetørklæde, sørger for god håndhygiejne, samt at de ansatte ikke møder på arbejde, hvis de har symptomer, der kunne tyde på coronavirus.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at eventuel erhvervsmæssig samkørsel – fx mellem to byggepladser eller i forbindelse med afhentning af dagrenovation – foregår med så få forskellige personer som muligt (fx et fast sjak) og med 1 m’s afstand mellem personerne i bilen. Hvor det kan lade sig gøre, kan fører og passager sætte sig forskudt for hinanden på henholdsvis for- og bagsæde. Det anbefales også, at luften i kabinen udskiftes løbende under transporten via ventilation og hyppig udluftning. Forebyggelse af smittespredning kan også ske ved hjælp af fysiske barrierer i form af skærme af plastik eller glas, ansigtsdækkende visirer eller brug af mundbind, som kan give en supplerende smitteforebyggelse, særligt i de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

    Det frarådes, at man bruger bilen som pauserum for flere personer – fx til frokost.

    Det anbefales herudover, at de ansatte vasker eller afspritter hænderne før og efter samkørsel i bil, og at arbejdsgiveren sikrer grundig rengøring af fælles kontaktpunkter i bilen som fx rat, gearstang, håndtag og lyskontakter.

  • Hvordan forebygger man, at chauffører og andre ansatte, der som led i deres arbejde transporterer sig rundt, udsættes for risiko for smitte med coronavirus i forbindelse med spisning og toiletbesøg?

    Arbejdsgiveren skal sørge for, at alle ansatte har adgang til spise- og toiletfaciliteter på en rimelig og forsvarlig måde. Det gælder også for ansatte, der arbejder på skiftende arbejdssteder.

    Chauffører og andre ansatte, der som led i deres arbejde kører rundt og fx arbejder i borgeres eller kunders hjem, kan have behov for at bruge offentligt tilgængelige spisesteder som fx restauranter og cafeer og offentligt tilgængelige toiletter på fx cafeer, tankstationer og rastepladser.

    Myndighedernes retningslinjer for ansvarlig indretning af restauranter og cafeer i forbindelse med coronasituationen skal bl.a. medvirke til at forebygge, at ansatte og gæster bliver smittet med coronavirus i forbindelse med restaurantbesøg.

    Samtidig skal chauffører og andre ansatte ”på farten” også selv efterleve sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for adfærd og god hygiejne. Arbejdsgiveren har pligt til i fornødent omfang at instruere de ansatte om forebyggelse af risikoen for smitte med coronavirus i arbejdet.

    Smitte med coronavirus fra hænderne kan forebygges ved håndvask med vand og sæbe. Hvis håndvask ikke er muligt, kan chauffører og andre ansatte ”på farten” bruge vaskeservietter og håndsprit, indtil de får mulighed for at vaske hænder. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at de ansatte har mulighed for at beskytte sig mod smitte med coronavirus i arbejdet. Dette kan fx indebære, at der må stilles vaskeservietter eller håndsprit til rådighed for de ansatte.

    Toiletfaciliteter, som stilles til rådighed for offentligheden – som fx kundetoiletter – skal rengøres hyppigt efter forholdene for at mindske risiko for smittespredningen. Vejdirektoratet har iværksat en skærpet rengøringsindsats på toiletterne på de ubemandede rastepladser langs statsvejnettet.

    Flere steder er de offentlige toiletter dog fortsat lukkede som følge af risikoen for smitte med coronavirus. Det må arbejdsgiveren tage i betragtning ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

    Det anbefales, at arbejdsgiveren undersøger, om de ansatte kan benytte de faciliteter, herunder toiletter og håndvask, der måtte være på det arbejdssted, hvor der fx leveres varer, så det så vidt muligt undgås, at de ansatte skal bruge offentligt tilgængelige faciliteter.

    For oplysninger om arbejdsgiverens pligt til at stille velfærdsforanstaltninger til rådighed ved skiftende arbejdssteder henvises til Arbejdstilsynets vejledning: 

    Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder

  • Hvad skal jeg gøre som ansat, hvis jeg bliver udsat for chikane ifm. COVID-19?

    Chikane fra eksterne

    Hvis du bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra eksterne, altså borgere, kunder og lignende, anbefaler Arbejdstilsynet at du kontakter din arbejdsgiver og evt. også din nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant og gør opmærksom på problemet. Din arbejdsgiver bør instruere dig i, hvordan du skal håndtere situationen. 

    Chikane fra interne

    Hvis du bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra interne, altså kolleger eller ledelse, anbefaler Arbejdstilsynet at du kontakter din arbejdsgiver og evt. også din nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant, og gør opmærksom på problemet. Er din arbejdsgiver eller ledelse en del af problemet, kan du evt. starte med at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant.

    Kontakt til Arbejdstilsynet

    Har du spørgsmål til intern og ekstern chikane ifm. COVID-19, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center, hvor erfarne tilsynsførende sidder klar til at besvare spørgsmål. Call Centeret kan kontaktes på telefonnummer: 70 12 12 88 eller du kan sende en mail på at@at.dk.

    Du kan desuden kontakte Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor du kan få råd og vejledning. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80.

    Når du kontakter Call Centeret eller hotlinen kan du være anonym. De oplysninger, du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at vi besøger virksomheden. 

  • Hvad skal jeg gøre som arbejdsgiver, hvis en eller flere ansatte bliver udsat for chikane ifm. COVID-19?

    Chikane fra eksterne

    Som arbejdsgiver har du pligt til at forebygge chikane ifm. COVID-19. Hvis dine ansatte bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra eksterne, altså borgere, kunder og lignende, betragtes det som vold i forbindelse med arbejdets udførelse, og du skal som arbejdsgiver sikre, at eventuelle voldsepisoder gør mindst mulig skade på de ansatte. Forebyggelsen skal modsvare den konkrete risiko, som de ansatte udsættes for. Det betyder, at de forebyggende tiltag, der indgår i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, skal stå i et rimeligt forhold både til sandsynligheden for, at der opstår chikane ifm. COVID-19 og grovheden af den chikane, der er risiko for.

    Arbejdsgiver har pligt at gennemføre en systematisk forebyggelse og håndtering, og du skal:

    • Kortlægge og vurdere risikoen for chikane ifm. COVID-19 både i og uden for arbejdstid.
    • Reducere forekomst og alvorlighed mest muligt gennem planlægning og tilrettelæggelse fx ved at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så fx borgere ikke bliver utilfredse eller frustrerede over de ansattes adfærd.
    • Instruere og oplære de ansatte i at forebygge og håndtere episoder ved hjælp af fx samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation.
    • Vejlede om håndtering af chikane ifm. COVID-19 i form af vold og optræk til vold uden for arbejdstid fx ved at vejlede ansatte i, hvordan de kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere.
    • Lave beredskab om førstehjælp, hvis der er en særlig risiko i arbejdet.
    • Anmelde alle arbejdsulykker, herunder også episoder med chikane ifm. COVID-19 og nærved-hændelser.

    Chikane fra interne

    Chikane ifm. COVID-19 fra interne kan både være kolleger imellem eller fra ledelse til ansat/ansatte. Som arbejdsgiver har du har pligt til at forebygge, at arbejdet medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af chikane ifm. COVID-19.

    Er der på arbejdspladsen konstateret chikane ifm. COVID-19 i form af krænkende handlinger, herunder mobning, skal ledelsen og de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen drøfte, hvordan I på arbejdspladsen kan håndtere krænkelserne og forhindre gentagelser.

     Du kan desuden som arbejdsgiver iværksætte en række initiativer, som kan medvirke til at forebygge og håndtere chikane ifm. COVID-19:

    Forebyggelse af chikane ifm. COVID-19:

    • Sørg for, at udarbejde retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, og hvor de kan få rådgivning, hvis de oplever chikane ifm. COVID-19 i arbejdet.
    • Sørg for, at der findes retningslinjer for konflikthåndtering, herunder hvordan og hvornår der mægles i konflikter.

    Håndtering, hvis der forekommer chikane ifm. COVID-19:

    • Følg eventuelle retningslinjer.
    • Udvis diskretion over for alle implicerede personer. Drag ikke forhastede slutninger.
    • Gør det klart, at chikane ifm. COVID-19 i form af krænkende handlinger, herunder mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.

    Hvornår kan Arbejdstilsynet reagere?

    Arbejdstilsynet kan reagere, hvis vi konstaterer, at der er en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko i det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, fordi der er ansatte, der udsættes for chikane ifm COVID-19.

    Arbejdstilsynet vil reagere med fx et påbud med frist, hvis virksomheden ikke lever op til sine pligter efter arbejdsmiljøloven.

    Kontakt til Arbejdstilsynet

    Har du spørgsmål til intern og ekstern chikane ifm. COVID-19, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center, hvor erfarne tilsynsførende sidder klar til at besvare spørgsmål. Call Centeret kan kontaktes på telefonnummer: 70 12 12 88 eller du kan sende en mail på at@at.dk.

    Du kan desuden kontakte Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor du kan få råd og vejledning. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80.

    Når du kontakter Call Centeret eller hotlinen kan du være anonym. De oplysninger, du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at vi besøger virksomheden. 

    Læs mere

    At-vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane:

    Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

    At-vejledning om vold:

    Vold

  • Hvordan kan man forebygge vold ved borger- og kundebetjening, hvor det er svært at aflæse personernes ansigtsudtryk, fordi de har mundbind på?

    Når borgere/kunder bærer mundbind, kan det være vanskeligere at aflæse deres ansigtsudtryk og dermed at se, om de er sure, vrede eller aggressive. Det kan have betydning for, hvordan man kan forebygge risikoen for vold.

    Det er arbejdsgiverens ansvar, at risikoen for vold er effektivt forebygget, men det er vigtigt, at ledelse og ansatte diskuterer, hvordan risikoen for vold kan forebygges, når mundbind gør det vanskeligere at aflæse ansigtsudtryk.

    Det er vigtigt, at de ansatte ved, hvordan de skal håndtere borgere og kunder, som de har vanskeligere ved at aflæse. Det vil være forskelligt, hvad der er gode løsninger i forskellige brancher. Forebyggelsen kan fx have fokus på:

    • Oplæring og instruktion af ansatte i konfliktnedtrappende adfærd.
    • Oplæring og instruktion i, hvordan de ansatte kan aflæse borgere/kunder med mundbind, fx gennem stemmeføring, gestik og kropsholdning.
    • Afskærmning eller øget afstand mellem ansatte og de borgere/kunder, som de betjener.
    • Flere ansatte til stede ved betjening af borgere/kunder.

Tilsyn med forebyggelse af coronasmitte

  • Arbejdstilsynet forebygger smittespredning af COVID-19

    Arbejdstilsynet følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at forebygge smittespredning af COVID-19.

    Arbejdstilsynet forebygger smittespredning af COVID-19

  • Hvordan fører Arbejdstilsynet tilsyn?

    Alle Arbejdstilsynets tilsynsførende fører igen tilsyn med arbejdspladserne i alle brancher. Det betyder, at vi bl.a. gennemfører grundtilsyn og helhedsorienterede byggepladstilsyn (HOT), og at vi fører tilsyn med alle typer af arbejdsmiljøproblemer. Samtidig er der fokus på at forebygge coronasmitte.

    Fra august 2020 fører Arbejdstilsynet igen grundtilsyn inden for hospitals- og plejesektoren.

    Arbejdstilsynet fører fortsat tilsyn med alvorlige ulykker og alvorlige klager i alle brancher – herunder klager over manglende eller mangelfuld forebyggelse af risiko for spredning af coronavirus. 

  • Kan virksomheden få påbud om at forebygge smitterisiko?

    Virksomheden vil få et strakspåbud i forhold til coronavirus, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte, fx ved ikke at give mulighed for at holde afstand og undgå fysisk kontakt samt ved ikke at give mulighed for hyppig håndvask/brug af håndsprit.

    Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres uden risiko for smitte, men hvis de ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse. Arbejdstilsynet vil vejlede virksomheden, hvis der kun er tale om mindre mangler i dens forebyggelse af coronasmitte.

Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde

  • Må virksomheden vente med at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), indtil de ansatte igen møder på arbejde?

    Alle virksomheder med ansatte skal lave en APV. Lovgivningen åbner ikke mulighed for at fravige dette krav, da kravet følger af et EU-direktiv. Men arbejdsgiveren kan sammen med de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen planlægge arbejdet med APV’en på den måde, som passer til de konkrete forhold på virksomheden. Det kan fx ske ved, at man tager nogle af drøftelserne virtuelt eller ved, at man bruger Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj, som er tilgængeligt via at.dk. Det kan være relevant i den situation, hvor virksomheden er placeret i et område med lokale restriktioner til forebyggelse af smittespredning, og hvor de ansatte derfor ikke er fysisk til stede på virksomheden.

  • Må virksomheden vente med at revidere sin arbejdspladsvurdering (APV)?

    Virksomhedens APV skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år. Lovgivningen åbner ikke mulighed for at fravige dette krav. Men arbejdsgiveren kan sammen med de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen planlægge arbejdet med APV’en på den måde, som passer til de konkrete forhold på virksomheden. Det kan fx ske ved, at man tager nogle af drøftelserne virtuelt, så arbejdet med APV’en ikke medfører en risiko for spredning af coronavirus. Det kan være relevant i den situation, hvor virksomheden er placeret i et område med lokale restriktioner til forebyggelse af smittespredning, og hvor de ansatte derfor ikke er fysisk til stede på virksomheden.

Hjemmearbejde

  • Arbejde hjemmefra og skærmarbejde – hvad er kravene?

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem – uanset om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte.

    Hvis hjemmearbejdet kun foregår i begrænset omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, fx i forhold til arbejde foran pc. Det er først, når hjemmearbejdet foran pc foregår regelmæssigt og svarer til mindst en dag inden for en normal arbejdsuge, at der stilles særlige arbejdsmiljøkrav til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet. På denne måde skal hjemmearbejdet foregå over en vis periode og have et vist omfang, før der gælder særlige krav i forhold til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet.

    I disse tilfælde skal der på hjemmearbejdspladsen bl.a. findes passende inventar og udstyr, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det er bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Og det er en skærm, der er adskilt fra tastaturet, således at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

    Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.

    Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for, at andet inventar, udstyr mv. er til rådighed de ansatte. Det kan fx være ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra den normale arbejdsplads på virksomheden.

    Hvis arbejdsgiveren og de ansatte ser forskelligt på, hvordan man sikrer, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, er det en god idé at tage

    spørgsmålet op i det løbende samarbejde i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). Vær opmærksom på, at virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) skal dække hjemmearbejdspladser uanset, om hjemmearbejdet kun udføres i begrænset omfang. APV’en er et godt redskab til at få vurderet, om hjemmearbejdet medfører arbejdsmiljøproblemer for de ansatte og – i givet fald – hvordan problemerne bliver løst.

    Det er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis der er mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne.

    Klag over arbejdsmiljøet

    En klage over dårlige arbejdsmiljøforhold bliver vurderet konkret. Klager, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at der akut fare for sikkerhed og sundhed, har altid første prioritet. Da Arbejdstilsynet normalt ikke fører tilsyn i ansattes private hjem, vil et eventuelt tilsyn med arbejde i ansattes hjem normalt kun ske efter henvendelse til virksomheden og med inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanten.

  • Fører Arbejdstilsynet tilsyn med hjemmearbejdspladser?

    Nej, Arbejdstilsynet fører normalt ikke tilsyn i ansattes private hjem.

  • Hvem har ansvar for at betale og transportere inventar og udstyr til hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derfor vil det også være arbejdsgiveren, som skal sikre sig, at den ansatte har det egnede inventar og udstyr til rådighed for hjemmearbejdet. Det er derfor som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og til transport af det til hjemmet.

    Arbejdsgiveren kan dog godt lade den ansatte anvende sit eget private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder de krav, der gælder efter skærmbekendtgørelsen.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

  • Hvilke konsekvenser har det, at skærmvejledningen p.t er sat i bero, jf. indretning af hjemmearbejdsplads (skærm, tastatur)

    Skærmvejledningen er sat ud af kraft, men skærmbekendtgørelsen gælder stadig. Reglerne i skærmbekendtgørelsen gælder, hvis hjemmearbejdet foregår regelmæssigt, og arbejdstiden svarer til mindst en dag inden for en normal arbejdsuge.

  • Hvordan er reglerne, når der er tale om en frivillig ordning for medarbejderne, hvor de selv ønsker at udføre arbejdet hjemmefra

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder uanset, om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte, og arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og fx transport af inventar og udstyr mv. til brug for hjemmearbejdet.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren dog stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

Håndsprit, masker og andre personlige værnemidler

  • Er der bivirkninger, når man bruger mundbind?

    Der er ikke påvist sundhedsskadelige bivirkninger ved at bruge mundbind (medicinsk mundbind og stofmundbind). Der er således ikke holdepunkter for, at man kan få vand i lungerne ved at bruge mundbind, som det har været nævnt i nogle medier.

    Det kan dog være generende at bruge mundbind, og man kan opleve, at der bliver varmt og fugtigt under masken, og at man får hæmmet sin mundtlige kommunikation.

  • Hvad er forskellen på de forskellige typer mundbind og visirer?

    Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

    Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

    Medicinske mundbind

    Kirurgisk maske

    Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlig transport. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

    Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

    Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

    Stofmundbind

    Stofmundbind

    Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx kan bruge stofmundbind på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

    Filtrerende ansigtsmasker

    Filtrerende ansigstsmaske

    Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

    Heldækkende ansigtsvisir

    CE-godkendt ansigtsvisir

    Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

    Halvdækkende ansigtsvisir

    Mundvisir med øre-elastik og ansigtsmaske

    Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

    Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

    Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

    Se Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind her:

    Brug af mundbind

  • Hvilken risikogruppe er coronavirus (COVID-19) klassificeret i?

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø fastlægger regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tage i forbindelse med arbejde med biologiske agenser, og arbejde, hvor der er risiko for at blive udsat for biologiske agenser. En biologisk agens er fx virus, der kan forårsage infektionssygdomme hos mennesker. Kravene til arbejde med en biologisk agens afhænger af risikogruppen. Biologiske agenser inddeles i 4 risikogrupper efter farlighed, hvor 4 er den farligste.

    Arbejde med SARS-CoV-2 (den virus, der forårsager COVID-19) er indplaceret i risikogruppe 2 for arbejde med diagnostik af COVID-19 og i risikogruppe 3 for arbejde med opformering af virus. Det svarer til WHO’s anbefalinger, som Arbejdstilsynet meldte ud til de danske laboratorier mv. i marts 2020. For risikogruppe 3 gælder bl.a., at udsugningsluften fra et laboratorie skal absolutfiltreres. Det vil sige, at luften skal gennem et HEPA-filter, der kan filtrere virus fra, og at der kun må være adgang for autoriseret personale. Desuden skal lokalet have undertryk i forhold til omgivelserne.

    Arbejde med COVID-19 i forbindelse med forskning eller diagnosticering skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

    Se mere om anmeldelse af sundhedsskadelige mikroorganismer

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

    WHO's retningslinjer: Laboratory biosafety guidance related to coronavirus disease 2019 (‎COVID-19)‎: interim guidance, 12 February 2020 

  • Hvilken type håndsprit skal man bruge, og er det tilladt at omhælde håndspritten til mindre beholdere?

    Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

    Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

    Omhældning af håndsprit

    Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

    Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

    Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

    Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

    Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

  • Hvordan skal jeg bruge handsker for at undgå smitte?

    Handsker kan bruges for at undgå at få smitte på hænderne. Her bruges typisk engangshandsker, som kasseres efter brug.

    Handsker kan også bruges for at beskytte huden på hænderne mod slid. Her bruges ofte en grovere arbejdshandske, som kan bruges i længere tid.

    Uanset, om du bruger engangshandsker eller en grovere arbejdshandske, skal du huske, at overfladen på handskerne ikke er ren så snart, du har rørt ved noget. Du skal derfor undgå at berøre dit ansigt med handskerne på. Rør først ved ansigtet, når du har taget handskerne af og vasket eller afsprittet dine hænder.

    Hvis du bruger grovere arbejdshandsker, skal du sørge for at sikre dig selv og andre mod smitte, hvis du skal røre ved kontaktpunkter som fx stikkontakter, computere, og dørhåndtag, som mange rører ved. Det kan du fx gøre ved at tage dine arbejdshandsker af, inden du rører ved kontaktpunkterne. Når du er færdig med af berøre kontaktpunkterne, kan du vaske dine hænder eller afspritte dem og tage dine arbejdshandsker på igen. En anden mulighed er at tage en stor engangshandske uden på din arbejdshandske, inden du rører ved et kontaktpunkt. Engangshandsken kan kasseres bagefter.

    Det kan ikke anbefales, at du spritter dine handsker af. Engangshandsker af fx nitril eller vinyl kan ikke tåle at blive sprittet af, da spritten indeholder alkohol, der er et organisk opløsningsmiddel. Handsker af andre materialer som fx tekstil kan ikke sprittes effektivt af.

  • Må ansatte i sundhedssektoren bruge P3-masker i længere tid end 3 timer på en arbejdsdag?

    Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn, at filtrerende åndedrætsværn kun må benyttes op til 3 timer om dagen. I begyndelsen af coronakrisen sendte Statens Serum Institut midlertidige retningslinjer ud, hvor det fremgik, at det var acceptabelt at bruge P2- og P3-masker længere end 3 timer.

    Anbefalingerne fra Statens Serum Institut er nu ændret, så åndedrætsværn kun undtagelsesvis kan bæres i mere end 3 timer pr. dag og kun, hvis det kan foregå uden gener for brugeren. Sundhedsstyrelsen har desuden gennem de seneste måneder opnået mere viden om, hvordan coronavirus (Covid-19) smitter. Da sygdommen ikke smitter helt så meget, som man først antog, har Sundhedsstyrelsen også ændret sine retningslinjer, så de nu kun anbefaler, at man bruger P2 og/eller P3 ved aerosoldannende processer.

    Aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet COVID-19

    De enkelte enheder i sundhedssektoren skal, så vidt det er muligt, organisere arbejdet, så de ansatte benytter filtrerende åndedrætsværn i så kort tid som muligt og sørge for, at de ansatte holder pauser, så belastningen ved at bruge P3-maske mindskes.

  • Må de ansatte arbejde med mundbind som sikring mod coronavirus en hel arbejdsdag?

    Der er mange steder krav om at bruge mundbind eller visir for ansatte. Det gælder fx steder, hvortil offentligheden har adgang som serveringssteder og i detailhandlen. Kravet om at bruge mundbind eller visir gælder derfor ikke for kantiner, hvortil der ikke er offentlig adgang.

    Et mundbind påvirker ikke vejrtrækningen i lige så høj grad som et filtrerende åndedrætsværn (P2- og P3-masker), da mundbindet ikke slutter fuldstændigt tæt til ansigtet. Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn fastsætter derfor ikke regler om begrænsning af brugen af mundbind. Det kan dog være en gene for vejrtrækningen at skulle have mundbind på, og arbejdsgiver bør derfor tilrettelægge arbejdet med passende pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor det er muligt for de ansatte at tage mundbindet af.

    Der er ikke krav om pausernes hyppighed, som vil være afhængig af, hvilken type arbejde der udføres og derfor skal tilrettelægges ud fra en konkret vurdering. Jo mere fysisk belastende et arbejde er, des hyppigere og længere pauser vil der være behov for.   

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man skifter mundbind mindst hver 4. time. Derudover skal mundbindet skiftes, hvis det ikke længere er rent og tørt.

    Ansatte, som fx har problemer med vejrtrækningen, når de bærer visir eller mundbind er fritaget fra kravet om mundbind eller visir. Rigspolitiet oplyser, at der ikke er krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager.

    Læs mere

    Sundhedsstyrelsen: Brug af mundbind

    Bekendtgørelse om krav om mundbind eller visir i al kollektiv transport

    Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner

    Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet

    Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i forbindelse med køreprøver

  • Hvilke værnemidler skal man bruge, når man arbejder på et minkpelseri?

    Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdet sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor foretage en biologisk risikovurdering af arbejdet på minkfarmen, pelseriet eller andet sted, hvor der håndteres mink, og foretage de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger som opfølgning herpå.

    Arbejdstilsynet har fra sundhedsmyndighederne fået oplyst, at det på grund af den aktuelle smittesituation i branchen ikke kan udelukkes, at ansatte er blevet smittet med coronavirus fra mink, herunder fra besætninger, hvor der ikke har været kendskab til smittede dyr. Det gælder både på pelserierne og blandt ansatte, der på anden måde arbejder med mink.

    For at sikre de ansatte bedst muligt anbefaler Arbejdstilsynet, at alle, der håndterer levende såvel som døde mink, herunder skind fra pelsede dyr, bruger de forholdsregler og værnemidler, som Fødevarestyrelsen har beskrevet for arbejde på minkfarme, der er smittet med coronavirus.

    Der henvises til de forholdsregler og værnemidler, som fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside:

    Særlige forholdsregler for minkavlere, der arbejder i smittede eller mistænkte besætninger 

     

  • Skal ansatte som fx frisører og kosmetologer, der har tæt fysisk kontakt til kunder, bruge personlige værnemidler?

    Der er ikke krav om brug af mundbind eller visir hos frisører, kosmetologer o.l. I nogle situationer kan det dog ikke undgås, at der er længerevarende, tæt kontakt til kunderne. Det er fx tilfældet ved ansigt-til-ansigt kontakt, der varer over 15 minutter.

    Når frisører fx skal klippe pandehår, kan de ansatte bruge et ansigtsdækkende visir.

    Visirer, masker o.l. må ikke bruges som erstatning for at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at holde afstand, hoste i ærmet eller i et engangslommetørklæde og god håndhygiejne, men kan bruges som supplement i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

    Vær ekstra opmærksom på at sende ansatte hjem, hvis de viser tegn på sygdom.

  • Skal arbejdsgiveren stille håndcreme til rådighed for de ansatte?

    Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet.  Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte. Arbejdstilsynet anbefaler regelmæssig brug af fugtighedscreme, og at man vælger en fed fugtighedscreme uden parfume.

  • Skal arbejdsgiveren stille mundbind/visir til rådighed til brug i arbejdstiden?

    Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

    Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus som fx på serveringssteder og i detailhandlen.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som der er krav til, at de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.

Arbejdsskader

  • Har arbejdsgiveren anmeldepligt, hvis en medarbejder får coronavirus?

    Hvis en ansat er blevet syg med coronavirus (COVID-19), og der er mistanke om, at den ansatte kan være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse (op til 5 dage) for smitte i forbindelse med arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde det efter arbejdsskadesikringsloven som en arbejdsulykke, hvis mindst en af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Anmeldelse skal ske i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Den sygdomsramte og fx dennes familie kan også selv anmelde sygdom med COVID-19.

    Der er en samlet frist for anmeldelse af arbejdsskader på senest 1 år efter, at skaden er opstået.

     

  • Har selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmeldepligt, hvis en ansat får coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (Covid-19) som en ulykke, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

    • En ansat er blevet syg med coronavirus, og
    • Der er mistanke om, at den ansatte kan være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse for smitte (op til 5 dage) i forbindelse med arbejdet, og
    • Mindst et af disse 3 kriterier er opfyldt:
      • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
      • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
      • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Se alle spørgsmål-svar om offentlige arbejdsgiveres anmeldelse af coronavirus

  • Hvor og hvornår kan coronavirus (COVID-19) anmeldes som arbejdsskade?

    Læger skal anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (COVID-19), hvis de konstaterer eller mistænker, at en person har pådraget sig sygdommen gennem arbejdet.

    Lægen skal anmelde sygdomstilfælde med COVID-19 i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal ESS. Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen er blevet bekendt med sygdommen. I tilfælde, hvor den sygdomsramte person indlægges, opfordres der til hurtig anmeldelse for at understøtte en hurtig afgørelse af, om det konkrete sygdomstilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade.

     

  • Kan sygdom med coronavirus (COVID-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    En ansat kan få anerkendt sygdom med coronavirus (COVID-19) som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte har været udsat for smitte eller smitterisiko i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.

    Nogle typer af arbejde vil i sig selv indebære en stærk formodning for, at den ansatte er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder fx ansatte i sundhedsvæsnet, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med patienter, der er smittet med coronavirus, men også andre medarbejdergrupper, der i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt til andre mennesker, vil kunne sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på deres arbejde.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Læs mere om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus i Arbejdstilsynets vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19

  • Hvor mange anmeldte erhvervssygdomme og arbejdsulykker har relation til Covid-19?

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et faktaark med data over anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der relaterer sig til Covid-19.

    Hent faktaarket her

Hviletidsregler

  • Er der en grænse for, hvor langt man må sætte hviletiden ned?

    Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor meget man må fravige hviletids- og fridøgnsreglerne efter force majeure-reglen. Reglerne må fraviges ”i nødvendigt omfang”. Det er begrundet med, at der er tale om helt særlige, uforudsete omstændigheder (force majeure).

    Arbejdsgiveren skal fortsat sikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt af de ansatte, og det kan derfor have betydning, hvilken form for arbejde de ansatte udfører. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvile og restitution bidrager til, at de ansatte ikke bliver nedslidte.

    De ansatte skal have kompenserende hvileperioder snarest muligt efter det arbejde, hvor fravigelsen er anvendt. Hvis en arbejdsgiver lader de ansatte arbejde i længere perioder med fravigelser af hvileperioden, må arbejdsgiveren undvære de ansatte i tilsvarende hvileperioder, så snart det er muligt.

  • Hvad menes med ”passende beskyttelse”?

    Hvis virksomheden fraviger reglerne om daglige hvileperiode eller ugentligt fridøgn, skal den ansatte have tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn snarest muligt.

    Hvis forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserede hvileperiode eller fridøgn, skal medarbejderen ydes passende beskyttelse. Det kan fx ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

  • Hvordan registrerer man fravigelser for 11-timersreglen (force majeure)?

    Virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af coronavirusen (COVID-19), og hvor den ekstraordinære arbejdsbelastning kan henføres til coronavirussen, har mulighed for at gøre brug af force majeure-reglen på hviletidsområdet.

    Det betyder, at reglerne om daglige hvileperiode og ugentligt fridøgn kan fraviges i nødvendigt omfang.

    Fravigelsen skal kunne dokumenteres skriftligt over for arbejdsmiljøorganisationen/de ansatte og Arbejdstilsynet.

    Det betyder, at arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at det skal være muligt at se, at der er sket fravigelse af hviletidsreglerne. Det skal være skriftligt, men der er ikke formkrav til, hvordan det skal ske.

    Det kan fx ske som en note i tidsregistreringssystemet, eller som et notat til virksomhedens lønningssystem. Husk også at noter ned, hvis den ansatte ikke får det ugentlige fridøgn, det vil sige hvis arbejdsgiveren er nødt til at lade den ansatte arbejde i mere end 6 dage i træk.

    En note eller et notat kan fx lyde: ”Arbejdstilsynet har meddelt, at force majeure-reglen på hviletidsreglerne grundet coronavirussen (COVID-19) kan finde anvendelse i nødvendigt omfang, og denne fravigelsesmulighed er anvendt i forhold til [den pågældende ansatte] i perioden [xxx], hvor hviletiden nedsættes/er blevet nedsat til [xx] timer i døgnet. Endvidere har den ansatte arbejdet [x] dage i træk uden at afholde det ugentlige fridøgn”. Arbejdsgiveren skal huske at meddele de berørte ansatte, at fravigelsen af hviletidsreglerne tages i brug. Arbejdstilsynet stiller ikke krav om, at de ansatte skal registrere deres timer. Det aftales nærmere med arbejdsgiveren. Hvis den ansatte skal registrere sin arbejdstid, kan det fx ske ved at registrere det faktiske antal timer, den ansatte er på arbejde, på den måde, som er sædvanlig i virksomheden, fx i et tidsregistreringssystem eller ved at udfylde timesedler.

  • Kan virksomheden fravige hviletidsreglerne?

    Opdateret 10.11.2020

    Arbejdsmiljølovens regler om hviletid indeholder en force majeure-bestemmelse, som kan bruges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden.

    Force majeure reglen kan bruges af virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af uforudsete begivenheder. Det kan bl.a. være relevant i de tilfælde, hvor virksomheden er placeret i et område med lokale restriktioner til forebyggelse af smittespredning.

    Betingelserne for at anvende force majeure reglen er, at der skal være tale om uforudsete begivenheder, og fravigelsen fra de normale hviletidsregler kan kun ske i forhold til konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, som er ekstraordinært arbejdsbelastede, og hvor det ikke er muligt at tilrettelægge arbejdet på anden vis. Bemærk, at en begivenhed, der har stået på over længere tid, ikke kan betegnes som uforudset. Arbejdsgiveren vil i så fald have haft tid til at indrette sig på situationen, og force majeure reglen vil ikke længere kunne anvendes.

    Det er arbejdsgiverens ansvar at foretage vurderingen af, om det er tilfældet, og fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.

    Derudover er der en række andre muligheder i lovgivningen for at nedsætte og udskyde den daglige hvileperiode og det ugentlig fridøgn.

    Hvis virksomheden fraviger hviletidsreglerne , skal de ansatte have kompenserende hvileperioder eller fridøgn, alternativt passende beskyttelse.

     

     

  • Kompensation for aflyste hvileperioder og/eller fridøgn?

    Virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af coronavirussen (COVID-19), og hvor den ekstraordinære arbejdsbelastning kan henføres til coronavirussen, har mulighed for at gøre brug af force majeure-reglen på hviletidsområdet.

    Det betyder, at reglerne om daglige hvileperiode og ugentligt fridøgn kan fraviges i nødvendigt omfang.

    Hvis reglerne fraviges, skal de ansatte have kompenserende hvileperiode eller fridøgn, der svarer til det, de har mistet. De kompenserende hvileperioder og fridøgn skal gives snarest muligt.

    Hvis en ansat fx kun har fået 8 timers sammenhængende hvile, mangler den ansatte 3 timers hvil (for at have fået de 11 timers sammenhængende hvil som følger af reglerne). Disse 3 timers hvil skal gives på et andet tidspunkt og snarest muligt. Hvis der flere dage i træk arbejdes på en måde, så den ansatte kun får 8 timers sammenhængende hvil, vil der blive ”opsparet” 3 timers hvil for hvert døgn. De opsparede timer skal gives på et andet tidspunkt og snarest muligt.

    Der er ikke nogen bestemt grænse for, hvornår den ansatte skal have den kompenserende hvileperiode, men det skal ske snarest muligt og jo mindre hvile, den ansatte får under udførelsen af arbejdet, desto hurtigere skal den ansatte have den kompenserende hvileperiode.    

    Hvis en ansat fx arbejder mere end 6 dage i træk, mangler den ansatte det ugentlige fridøgn. Det skal afholdes på et andet tidspunkt og snarest muligt.

Teknisk udstyr

  • Hvordan skal virksomheden forholde sig til lovpligtige eftersyn af teknisk udstyr?

    Teknisk udstyr som fx kraner, gaffeltrucks og lagerreoler er underlagt krav om periodiske eftersyn. Kravene kan være beskrevet i fabrikantens anvisninger eller fremgå af Arbejdstilsynets regler.

    Coronasituationen kan betyde, at de lovpligtige eftersyn af det tekniske udstyr ikke kan gennemføres indenfor den fastsatte tidsramme, fx fordi der er begrænset adgang til det område, hvor udstyret er opstillet/bruges. Lovpligtige eftersyn af teknisk udstyr betragtes som udgangspunkt ikke som en kritisk funktion.

    Arbejdstilsynet opfordrer til, at både de virksomheder, der skal have gennemført et eftersyn, og de servicevirksomheder, der skal udføre eftersynet, følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at holde afstand, vaske hænder og begrænse kontakt for at mindske smitterisikoen og regeringens restriktioner i nordjyske kommuner. Det anbefales også, at servicevirksomhederne i hvert enkelt tilfælde kontakter deres kunde på forhånd for at afklare, om det er forsvarligt at gennemføre eftersynet.

    Ejerne/brugerne af det tekniske udstyr skal tage udstyret ud af brug, hvis der er mistanke om sikkerhedsmæssige fejl eller mangler.

     

Elevatorer

  • Betragtes kontrol/periodisk inspektion af elevatorer som kritisk funktion?

    Kontrol og periodisk inspektion betragtes som udgangspunkt ikke som kritiske funktioner. Der kan dog være undtagelser, fx hvis der skal frigøres personer, som er indespærret i en elevator eller, hvis en elevator har en kritisk funktion på fx et hospital.

  • Hvordan skal virksomheden forholde sig til kontrol/periodisk inspektion af elevatorer under de særlige restriktioner i nordjyske kommuner?

    Reglerne om elevatorer siger, at elevatorer skal have gennemført løbende kontrol samt periodisk inspektion af sikkerhedsmæssige dele. Intervallet afhænger af elevatorens type og opstillingssted.

    Coronasituationen kan betyde, at kontrollen/inspektionen af nogle elevatorer ikke kan gennemføres, fx fordi nogle af elevatorerne ligger på ”sårbare” steder som plejehjem, eller fordi det i de konkrete tilfælde ikke vil være muligt for servicevirksomhederne at efterleve Sundhedsstyrelsens retningslinjer om fx at holde en god afstand for at mindske smitterisikoen, og regeringens restriktioner i visse nordjyske kommuner.

    Ejere af elevatorer opfordres til at kontakte deres servicefirma (certificerede sagkyndige), hvis de har mistanke om, at en elevator har fejl eller mangler. Elevatorer med åbenlyse sikkerhedsmæssige defekter skal tages ud af brug.

Information in English

  • Do any special rules apply to the transport of goods?

    The same rules apply to working with despatching and receiving goods as for all other types of job. This means that an employer has to determine whether there is a risk of employees being exposed to infection with the coronavirus. If this is the case, the employer must implement measures that may prevent the risk of infection as effectively as possibly.

    What's unique about freight transport, is that three different bodies are involved in transporting goods from A to B: A sender, such as a freight terminal, a haulier and a receiver, such as a retail store.

    That means that there are multiple employers involved who have to determine whether there is a risk of their employees being exposed to infection with the coronavirus. And that there are multiple employers who have to work together on the implementation of precautions to counter the risk.

    The Working Environment Authority recommends that hauliers consult with senders and receivers of goods to follow the Health Authority's guidelines to reduce infection:

    Plan the work, so that the employees are able to work while keeping a distance from one another. Make handwash or hand sanitizer available for employees at all relevant areas. Minimise contact with others. Prioritise regular cleaning and sanitizing

    • Plan loading and offloading to allow drivers and other employees to maintain a safe distance to each other.
    • Provide washing facilities and hand sanitiser for drivers and others at all relevant places.
    • Ensure that contact with others is kept to the absolute minimum. For example: drivers stay in their cabs to maintain a safe distance to other personnel during loading and offloading.
    • Give regular cleaning and sanitising of the cab higher priority.

    The Working Environment Authority emphasises that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. The intention is to foster greater understanding between employees of the importance of protecting themselves from infection with the coronavirus.

  • Do special rules apply to work on construction sites?

    Coronavirus (COVID-19) is contagious, no matter whether work is performed indoors or outdoors. Therefore, work on construction sites has to be organised according to the same guidelines as apply to all other workplaces.

    Danish health and safety legislation requires that employers regularly analyse the risk of employees being exposed to impacts that can be harmful to their health or safety. If work is associated with risk, the employer must implement measures that reduce the risk as effectively as possible.

    Danish health and safety legislation requires that employers safeguard planning and organisation of work to ensure that it can be performed in a responsible manner. This also applies in relation to coronavirus spread. Based on general advice from the Danish Health Authority on preventing the spread of coronavirus, the Danish Working Environment Authority (WEA) is encouraging employers to take steps, coordinated by the client’s health and safety coordinator, to ensure:

    Plan the work, so that the employees are able to work while keeping a distance from one another. Make handwash or hand sanitizer available for employees at all relevant areas. Minimise contact with others. Prioritise regular cleaning and sanitizing

    • That work on individual construction sites is organised so that employees are able to keep a good distance to each other.
    • That wash basins or hand sanitizer is available to employees at all relevant locations on the construction site.

    • That contact with others is reduced. For example, this could be achieved by having employees start work, take breaks and end work at different times so that they can keep a good distance to each other when they change clothes, have lunch, etc.

    • That regular cleaning has higher priority, including disinfecting surfaces in lunchrooms, toilet facilities, etc.

    At construction sites where work is being performed by more than one enterprise, the client’s coordinator must coordinate the measures to be implemented by the employers. For example, this could relate to use of the common welfare facilities as well as coordination of work and passage on the construction site, so as to ensure a good distance between workers.

    The Danish WEA stresses that, in general, employers have an obligation to make employees aware of any risks associated with their work. This is also to generate an understanding among employees of the importance of protecting oneself against infection with coronavirus.

  • How can 'green space' companies prevent the spread of coronavirus?

    'Green space' companies in the horticultural and agricultural sectors, for example, are often well placed in terms of planning work so that employees can maintain social distancing. However, there are tasks where extra effort is required to prevent coronavirus infection, for example when employees share machinery, work in confined spaces or receive visits from delivery drivers or suppliers.

    It is important that the advice given by the Danish Health Authority is followed; coronavirus (COVID-19) can be transmitted both when working indoors and outdoors.

    Danish health and safety legislation requires employers to ensure that work is planned and organised so that it can be carried out responsibly, including in relation to coronavirus infection. The Danish Working Environment Authority therefore calls on employers to follow the Danish Health Authority’s general advice on measures against the spread of infection.

    • Plan work so that employees can maintain a safe distance, for example, by avoiding having too many employees working in a confined space at the same time and holding coordination meetings outside.
    • Provide handwash or hand sanitiser for employees in all relevant places, for example, when receiving delivery drivers or suppliers
    • Minimise contact with others, for example, meet customers outside and agree details online or over the phone
    • Prioritise regular cleaning and sanitising, for example, in cabs of shared machinery.

    The Danish Working Environment Authority stresses that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. This is particularly relevant for foreign workers.

    • Advise foreign workers of the Danish Health Authority recommendations before they arrive at the company
    • Go through the company's coronavirus measures with employees, for example, location of hand sanitiser, tool sharing, safe distance in different work situations etc.

    Use the Danish Health Authority's poster 'Protect yourself and others' which has been translated into several languages 

  • What can slaughterhouses do to prevent infection with the coronavirus?

    During the corona crisis, fish, meat and poultry slaughterhouses can prevent infection of their employees by enhancing their hygiene procedures, which are already a part of food product safety at such plants.

    It is vital that work is planned and organised so that it can be conducted safely. The same applies to preventing infection with the coronavirus. Therefore, the Working Environment Authority encourages employers to follow the Health Authority’s general advice regarding measures against spreading the infection.

    Plan the work, so that the employees are able to work while keeping a distance from one another. Make handwash or hand sanitizer available for employees at all relevant areas. Minimise contact with others. Prioritise regular cleaning and sanitizing

    • Plan all work so that employees can maintain a safe distance between each other, e.g. by avoiding having too many working in a confined space at the same time
    • Provide washing facilities and hand sanitiser for employees at all relevant places, e.g. at entrances to the slaughterhouse they use.
    • Minimise contact with others, e.g. by not shaking hands, and maintaining a safe distance to lorry drivers when goods are being delivered or collected.
    • Give regular cleaning and sanitising higher priority, e.g. by frequently airing out a canteen

    The Working Environment Authority emphasises that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. The purpose of this is also to create understanding among the employees concerning the importance of each individual protecting themselves from infection with the coronavirus.