Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Få svar på spørgsmål om coronavirus

Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar, som er modtaget i Arbejdstilsynet om coronavirus (COVID-19) og arbejdsmiljø. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive til Arbejdstilsynets Call Center på denne adresse: at@at.dk. Så svarer vi, så hurtigt vi kan.

Generelt

  • Coronavirus – hvad er dit ansvar som arbejdsgiver?

    Det er dit ansvar som arbejdsgiver løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus.

    Hvis det er tilfældet, skal du iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt, herunder fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet, og ved at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at mindske smitten.

    Bliv vaccineret. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer. Hold afstand. Luft ud og skab gennemtræk. Vask hænder tit eller brug håndsprit. Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved.regelmæssig rengøring

    Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger:

    • Bliv vaccineret
    • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
    • Hold afstand
    • Luft ud og skab gennemtræk
    • Vask hænder tit eller brug håndsprit
    • Gør rent, særligt på overflader, som mange rører ved

    Sundhedsstyrelsen vurderer, at afstand mellem personer stadig er vigtigt for at forebygge smittespredning fra person til person. Hold derfor afstand til andre i det offentlige rum, når det er muligt.

    Forebyg coronasmitte i din branche

    Se myndighedernes vejledende retningslinjer til bl.a. byggeriet, butikker, frisører og andre liberale serviceerhverv, uddannelse, dagtilbud, det grønne område og vejgodstransport

    Forebyg COVID-19 i din branche

    Biologisk risikovurdering

    Sådan kan I undgå sundhedsskadelige mikroorganismer

    Biologiske agenser og arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1652 - 2020

    Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer - AT-vejledning C.0.18

  • Hvor ofte skal I lufte ud på arbejdspladsen?

    Det er fortsat vigtigt at sørge for udluftning for at forebygge dråbesmitte med coronavirus.

    Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en række anbefalinger om ventilation og udluftning, som kan være relevante på jeres arbejdsplads:

    • Ved indendørs aktiviteter med flere deltagere bør der sørges for luftskifte via udluftning og/eller ventilationssystem. Udluftning kan ske ved at lave gennemtræk 4-5 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen. Hvis aktiviteten varer mere end en time, bør der luftes ud én gang i timen, mens alle forlader lokalet. Luft også ud før og efter aktiviteter som fx møder.
    • Ventilation bør indføres eller optimeres i lokaler med offentlig adgang fx institutioner, kontorer, butikker og restauranter samt i offentlige transportmidler, fx tog, metro og busser. Ventilationssystemer bør vedligeholdes og monitoreres i forhold til producentens instruktioner, med særligt fokus på rensning og udskiftning af filtre.
    • Vær opmærksom på ikke at lufte ud, hvis der anvendes et ventilationssystem, hvor det er en forudsætning, at vinduer holdes lukkede.
    • Ventilation med recirkuleret luft bør undgås, hvor det er muligt. Det anbefales at bruge luft udefra, ligesom udskiftning af luft bør ske hyppigt. Der bør anvendes et passende filter. Vær opmærksom på, at der forbud mod recirkulation af luft fra forurenende arbejdsprocesser.
    • Undgå brug af bordventilatorer og blæsere, som blæser luften rundt i lokalet uden at trække frisk luft ind.

    Det skal bemærkes, at der er fundet meget lav risiko for smittespredning gennem ventilationskanaler.

    Se Sundhedsstyrelsens video med gode råd om udluftning

    Læs mere om ventilation og udluftning i Sundhedsstyrelsens publikation ”Covid-19: Forebyggelse af smittespredning” (side 13)

  • Hvad kan arbejdsgiveren gøre for at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdstilsynet har samlet nogle forslag, som kan hjælpe arbejdsgiverne til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne:

    • Vær løbende i dialog med dine ansatte via telefon, chat, videomøde o. lign. og hold dem orienterede om, hvad der sker på tværs af kontoret eller andre steder i organisationen
    • Kommuniker klart og tydeligt, så de ansatte har klare mål at rette sig efter
    • Vær opmærksom på, at alle ansatte er forskellige og har forskellige behov i forskellige situationer
    • Vær opmærksom på, at de ansatte får den støtte og feedback, de har brug for i det daglige arbejde
    • Tal om trivsel med den enkelte ansatte
    • Hjælp de ansatte med at sætte grænsen mellem arbejde og fritid
  • Skal medarbejderne inddrages i at forebygge coronasmitte?

    Ja, arbejdsgiveren skal inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge og håndtere coronasmitte og andre coronarelaterede arbejdsmiljøproblemstillinger. Og hvis arbejdspladsen har en arbejdsmiljøorganisation (AMO/MED), skal denne inddrages. Det skyldes, at forebyggelse af coronasmitte er en opgave på lige fod med andre arbejdsmiljøopgaver.

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et vejledende informationsmateriale om inddragelse af medarbejderne i at forebygge coronasmitte.

    Læs informationsmaterialet her

  • Hvordan og hvor ofte skal der gøres rent?

    Arbejdsgiveren skal sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte at gå på arbejde. Sundhedsmyndighederne anbefaler bl.a., at man skal sørge for, at der bliver gjort endnu mere rent, end der plejer, for at undgå, at en eventuelt smitte spredes blandt de ansatte.

    Rengøringen skal foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

    Hvis I bruger desinfektionsmidler til overflader og genstande, skal I være opmærksomme på de krav, der gælder til beskyttelse af de ansatte. Det fremgår af leverandørens anvisninger. Hvis man bruger en klud, vil det ofte være tilstrækkelig beskyttelse at bruge handsker, mens det ved brug af en forstøver kan være nødvendigt, at den ansatte bruger et effektivt åndedrætsværn. Det gælder fx, hvis desinfektionsmidlet indeholder klor.

    Hav fokus på at holde god håndhygiejne under rengøringen. Det indebærer, at man ikke rører ansigtet under arbejdet samt at man i øvrigt følge de generelle udmeldinger om god håndhygiejne. Brug gerne handsker, hvis I ofte får våde hænder i løbet af arbejdsdagen.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at virksomhederne følger disse råd for at begrænse risikoen for smittespredning:

    Toiletter

    • Toiletter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Kontaktpunkter som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, dørhåndtag og lyskontakter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Skraldespande på toiletter skal tømmes, inden de er helt fyldte, og mindst en gang dagligt.

    Andre lokaler

    • Kontaktpunkter som fx håndtag, gelændre, lyskontakter, bordoverflader, kasseapparater, dankortterminaler, computere og tablets skal rengøres regelmæssigt. Gerne flere gange dagligt.
    • Den enkelte arbejdsstation skal rengøres, når en medarbejder/kunde forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder/kunde skal overtage den.
    • Sørg så vidt muligt for, at de ansatte bruger redskaber, der er forbeholdt den enkelte medarbejder. Og sørg for, at arbejdspladsen har en plan for rengøring af fællesredskaberne.

    BFA Service – Turisme: Smittespredning ved rengøring

  • Hvordan skal virksomheden beskytte ansatte, der er særligt udsatte?

    Det er arbejdsgiverens pligt at beskytte særligt følsomme risikogrupper blandt de ansatte mod farer, som kan være særligt alvorlige for dem – så som smitte med coronavirus (COVID-19).

    De særligt følsomme grupper kan fx være ansatte, der er gravide, kronisk syge eller ældre.

    Arbejdstilsynet opfordrer til, at virksomheden i sin risikovurdering følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til disse grupper. 

    Sundhedsstyrelsens side om personer i øget risiko

  • Hvordan skal virksomheden beskytte gravide i forbindelse med coronavirus?

    Det følger af de generelle regler i arbejdsmiljøloven, at gravide og ammende skal beskyttes mod farer, som for dem er særlige alvorlige. Når arbejdsgiveren bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, skal denne vurdere, om der er en risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt at omorganisere arbejdet, så den gravide flyttes til andre opgaver.

    Gravide tilbydes nu vaccine mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det først sker i 2. og 3. semester.

    Gravide er ifølge Sundhedsstyrelsen i øget risiko for alvorlig COVID-19. Som gravid skal du derfor følge disse råd, særligt hvis du ikke er vaccineret:

    • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer
    • Hold afstand
    • Luft ud og skab gennemtræk
    • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
    • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

    I forhold til coronavirus og gravide, er vurderingen fra Sundhedsstyrelsen denne:

    ”Gravide skal under hele graviditeten håndteres på lige fod med andre risikogrupper og skal også sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.

    Der vil være en del af de ansatte i sundheds- og ældresektor, der tilhører en risikogruppe og som varetager opgaver, hvor de kan komme i nær kontakt med personer med COVID-19. Samtidig varetager mange kritiske funktioner, som de ikke kan undværes i, og derfor skal de ikke automatisk hjemsendes. Man skal heller ikke nødvendigvis sygemeldes fra sit arbejde (med mindre man reelt er syg). 

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tages særligt hensyn til sårbare grupper, og at den enkeltes sundhed i den funktion, de varetager, prioriteres højt. Man bør således ikke udsættes for oplagt smitterisiko, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for smitte med eller har bekræftet COVID-19. I så fald anbefales det, at man flyttes til en anden funktion. Den konkrete aftale laver man i dialog med sin arbejdsgiver.”

    Arbejdstilsynet henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig i forhold til gravide, der fortsat er nødt til at gå på arbejde. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.

    Læs også

    Sundhedsstyrelsens information til gravide og ammende om vaccination

    Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

  • Må flere personer køre i den samme bil, mens de er på arbejde?

    Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for transport i forbindelse med arbejdet som for alle andre arbejdssituationer. Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet og iværksætte foranstaltninger, der forebygger risiko for smitte med coronavirus (Covid-19) så effektivt som muligt. I takt med, at flere og flere er vaccinerede, så er der ikke de samme krav om at holde afstand som tidligere. Arbejdstilsynet opfordrer dog fortsat til, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand, når det er muligt, hoste og nyse i ærmet eller i et engangslommetørklæde, sørge for god håndhygiejne, samt at de ansatte ikke møder på arbejde, hvis de har symptomer, der kunne tyde på coronavirus. Det anbefales også, at luften i kabinen udskiftes løbende under transporten via ventilation og hyppig udluftning.

    Det anbefales herudover, at de ansatte vasker eller afspritter hænderne før og efter samkørsel i bil, og at arbejdsgiveren sikrer grundig rengøring af fælles kontaktpunkter i bilen som fx rat, gearstang, håndtag og lyskontakter. Rengøringen af de fælles kontaktpunkter kan fx foretages af de ansatte.

  • Hvor stor afstand skal der være mellem de ansatte på arbejdspladsen?

    Sundhedsstyrelsen vurderer, at afstand mellem personer stadig er vigtigt for at forebygge smittespredning fra person til person, men der er ikke længere en anbefaling om, at man i alle situationer skal holde en meters afstand. Afstandsanbefalingen er således mere generel og situationsafhængig.

     

  • Er der øget risiko for smitte med Covid-19 ved arbejde med spildevand?

    Arbejdstilsynet har fra Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut fået oplyst, at der i Danmark indtil videre ikke er kendskab til nogen tilfælde af personer, der har arbejdet med spildevand, som er blevet smittet med coronavirus pga. det. Risikoen for direkte transmission af Covid-19-sygdommen via afføring i spildevand fra inficerede personer vurderes at være meget lav.

    Ansatte, der arbejder med spildevand, er godt beskyttet, når de anvender sædvanlige arbejdsmiljøforholdsregler og bruger deres normale personlige værnemidler. I situationer med oversvømmelse og skybrud skal de ansatte bære passende værnemidler (gummistøvler, langskaftede handsker, maske, briller og overtrækskittel) og udføre regelmæssig og korrekt håndhygiejne, samt ikke spise, drikke eller ryge under kontakt med (spilde)vand.

    Der er derfor ifølge CEI heller ikke indikation for, at ansatte, der arbejder med spildevand, kan betragtes som en særlig risikogruppe i forhold til coronasmitte og vaccination.

    Læs mere

    Hvad ved vi om risikoen for at blive smittet med corona gennem drikkevand eller spildevand? (danva.dk)

    Sådan kan I undgå sundhedsskadelige mikroorganismer

    Forholdsregler i relation til COVID-19 i forbindelse med drikkevandsforsyning, spildevandsrensning, badevand og svømmebade (mst.dk)

  • Hvad kan I gøre for at komme godt tilbage på arbejdspladsen efter en lang hjemmearbejdsperiode?

    Nu åbner arbejdspladser så småt op igen. Nogle trives godt med at være hjemsendt, mens andre glæder sig til at komme tilbage. Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe jer med en god tilbagevenden efter en lang periode med hjemmearbejde.

    De gode råd er målrettet arbejdsgiveren, men en god tilbagevenden skabes i tæt samarbejde mellem arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.

    Gode råd:

    • Vær opmærksom på, at alle medarbejdere er forskellige og derfor kan have forskellige behov i forhold til at skulle tilbage på arbejdspladsen, fx særligt følsomme risikogrupper.
    • Sørg for, at medarbejderne får den nødvendige kollegiale og ledelsesmæssige støtte.
    • Vær ekstra opmærksom på kommunikation:
      • Kom med klare udmeldinger og rammer for, hvordan og hvorfor I åbner op, som I gør, fx hvorfor nogle skal møde ind, og andre stadig skal arbejde hjemme.
      • Vær tydelig om, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer imødekommes på arbejdspladsen og informér løbende om situationen i forhold til smitte, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er hos jer.
      • Meld ud om, hvordan medarbejdernes spørgsmål og bekymringer vil blive håndteret, og hvem de kan henvende sig til, hvis de har brug for det.
    • Hav fokus på dialog mellem ledelse og medarbejdere, fx ved løbende at holde trivselssamtaler og ved at inddrage medarbejderne i planlægning, gennemførelse og forankring af nye tiltag.
    • Brug de erfaringer, som I har gjort jer under hjemsendelsen, fx brug af virtuelle møder.
    • Del både jeres positive og negative erfaringer med den nye hverdag på arbejdspladsen.
    • Husk, at arbejdspladsvurderingen skal justeres, når der sker ændringer i arbejdet, der har betydning for arbejdsmiljøet.
    • Foretag løbende opfølgning og evaluering af nye tiltag på arbejdspladsen i samarbejde med relevante aktører.

     

Tilsyn med forebyggelse af coronasmitte

  • Kan virksomheden få påbud om at forebygge smitterisiko?

    Virksomheden vil få et strakspåbud i forhold til coronavirus, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte, fx ved ikke at give mulighed for at holde afstand og undgå fysisk kontakt samt ved ikke at give mulighed for hyppig håndvask/brug af håndsprit.

    Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres uden risiko for smitte, men hvis de ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse. Arbejdstilsynet vil vejlede virksomheden, hvis der kun er tale om mindre mangler i dens forebyggelse af coronasmitte.

Hjemmearbejde

  • Arbejde hjemmefra og skærmarbejde – hvad er kravene?

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem – uanset om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte.

    Hvis hjemmearbejdet kun foregår i begrænset omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, fx i forhold til arbejde foran pc. Det er først, når hjemmearbejdet foran pc foregår regelmæssigt og svarer til mindst en dag inden for en normal arbejdsuge, at der stilles særlige arbejdsmiljøkrav til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet. På denne måde skal hjemmearbejdet foregå over en vis periode og have et vist omfang, før der gælder særlige krav i forhold til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet.

    I disse tilfælde skal der på hjemmearbejdspladsen bl.a. findes passende inventar og udstyr, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det er bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Og det er en skærm, der er adskilt fra tastaturet, således at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

    Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.

    Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for, at andet inventar, udstyr mv. er til rådighed de ansatte. Det kan fx være ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra den normale arbejdsplads på virksomheden.

    Hvis arbejdsgiveren og de ansatte ser forskelligt på, hvordan man sikrer, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, er det en god idé at tage

    spørgsmålet op i det løbende samarbejde i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). Vær opmærksom på, at virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) skal dække hjemmearbejdspladser uanset, om hjemmearbejdet kun udføres i begrænset omfang. APV’en er et godt redskab til at få vurderet, om hjemmearbejdet medfører arbejdsmiljøproblemer for de ansatte og – i givet fald – hvordan problemerne bliver løst.

    Det er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis der er mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne.

  • Fører Arbejdstilsynet tilsyn med hjemmearbejdspladser?

    Nej, Arbejdstilsynet fører normalt ikke tilsyn i ansattes private hjem.

  • Hvem har ansvar for at betale og transportere inventar og udstyr til hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derfor vil det også være arbejdsgiveren, som skal sikre sig, at den ansatte har det egnede inventar og udstyr til rådighed for hjemmearbejdet. Det er derfor som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og til transport af det til hjemmet.

    Arbejdsgiveren kan dog godt lade den ansatte anvende sit eget private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder de krav, der gælder efter skærmbekendtgørelsen.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

  • Hvordan er reglerne, når der er tale om en frivillig ordning for medarbejderne, hvor de selv ønsker at udføre arbejdet hjemmefra

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder uanset, om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte, og arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og fx transport af inventar og udstyr mv. til brug for hjemmearbejdet.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren dog stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

Håndsprit, masker og andre personlige værnemidler

  • Er der bivirkninger, når man bruger mundbind?

    Der er ikke påvist sundhedsskadelige bivirkninger ved at bruge medicinske mundbind og stofmundbind. Der er således ikke holdepunkter for, at man kan få vand i lungerne ved at bruge mundbind, som det har været nævnt i nogle medier.

    Det kan dog være generende at bruge mundbind, og man kan opleve, at der bliver varmt og fugtigt under mundbindet, og at man får hæmmet sin mundtlige kommunikation.

    Der kan opstå hudirritationer, når man bruger mundbind i lang tid ad gangen. Her kan det være en god idé at veksle mellem forskellige typer af mundbind eller visirer. Derudover kan nogle gener forebygges, hvis man er ekstra opmærksom på sin hudpleje. Man kan eventuelt bruge en skumbandage som beskyttelse på steder, der er særligt udsatte, som fx på kinden, ved næsen eller bag ørerne.

    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Anbefalinger ved brug af ansigtsværnemidler - forebyggelse af hudreaktioner

  • Hvad er forskellen på de forskellige typer mundbind og visirer?

    Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

    Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

    Medicinske mundbind

    Kirurgisk maske

    Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx i den offentlig transport, når du står op. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

    Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

    Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

    Stofmundbind

    Stofmundbind

    Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx bruges i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

    Filtrerende ansigtsmasker

    Filtrerende ansigtsmaske

    Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

    Heldækkende ansigtsvisir

    CE-godkendt ansigtsvisir

    Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

    Halvdækkende ansigtsvisir

    Mundvisir med øre-elastik og ansigtsmaske

    Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

    Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

    Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

    Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind

  • Hvilken risikogruppe er coronavirus (COVID-19) klassificeret i?

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø fastlægger regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tage i forbindelse med arbejde med biologiske agenser, og arbejde, hvor der er risiko for at blive udsat for biologiske agenser. En biologisk agens er fx virus, der kan forårsage infektionssygdomme hos mennesker. Kravene til arbejde med en biologisk agens afhænger af risikogruppen. Biologiske agenser inddeles i 4 risikogrupper efter farlighed, hvor 4 er den farligste.

    Arbejde med SARS-CoV-2 (den virus, der forårsager COVID-19) er indplaceret i risikogruppe 2 for arbejde med diagnostik af COVID-19 og i risikogruppe 3 for arbejde med opformering af virus. Det svarer til WHO’s anbefalinger, som Arbejdstilsynet meldte ud til de danske laboratorier mv. i marts 2020. For risikogruppe 3 gælder bl.a., at udsugningsluften fra et laboratorie skal absolutfiltreres. Det vil sige, at luften skal gennem et HEPA-filter, der kan filtrere virus fra, og at der kun må være adgang for autoriseret personale. Desuden skal lokalet have undertryk i forhold til omgivelserne.

    Arbejde med COVID-19 i forbindelse med forskning eller diagnosticering skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

    Se mere om anmeldelse af sundhedsskadelige mikroorganismer

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

    WHO's retningslinjer: Laboratory biosafety guidance related to coronavirus disease 2019 (‎COVID-19)‎: interim guidance, 12 February 2020 

  • Hvilken type håndsprit skal man bruge, og er det tilladt at omhælde håndspritten til mindre beholdere?

    Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

    Hånddesinfektion, der stilles til rådighed for offentligheden i fx butikker, skal være alkoholbaseret (mindst 70 pct. alkohol). Det fremgår af sundhedsmyndighedernes regler.

    Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

    Omhældning af håndsprit

    Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

    Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

    Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

    Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

    Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

  • Hvordan skal jeg bruge handsker for at undgå smitte?

    Handsker kan bruges for at undgå at få smitte på hænderne. Her bruges typisk engangshandsker, som kasseres efter brug.

    Handsker kan også bruges for at beskytte huden på hænderne mod slid. Her bruges ofte en grovere arbejdshandske, som kan bruges i længere tid.

    Uanset, om du bruger engangshandsker eller en grovere arbejdshandske, skal du huske, at overfladen på handskerne ikke er ren så snart, du har rørt ved noget. Du skal derfor undgå at berøre dit ansigt med handskerne på. Rør først ved ansigtet, når du har taget handskerne af og vasket eller afsprittet dine hænder.

    Hvis du bruger grovere arbejdshandsker, skal du sørge for at sikre dig selv og andre mod smitte, hvis du skal røre ved kontaktpunkter som fx stikkontakter, computere, og dørhåndtag, som mange rører ved. Det kan du fx gøre ved at tage dine arbejdshandsker af, inden du rører ved kontaktpunkterne. Når du er færdig med af berøre kontaktpunkterne, kan du vaske dine hænder eller afspritte dem og tage dine arbejdshandsker på igen. En anden mulighed er at tage en stor engangshandske uden på din arbejdshandske, inden du rører ved et kontaktpunkt. Engangshandsken kan kasseres bagefter.

    Det kan ikke anbefales, at du spritter dine handsker af. Engangshandsker af fx nitril eller vinyl kan ikke tåle at blive sprittet af, da spritten indeholder alkohol, der er et organisk opløsningsmiddel. Handsker af andre materialer som fx tekstil kan ikke sprittes effektivt af.

  • Skal arbejdsgiveren stille håndcreme til rådighed for de ansatte?

    Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet.  Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte. Arbejdstilsynet anbefaler regelmæssig brug af fugtighedscreme, og at man vælger en fed fugtighedscreme uden parfume.

  • Skal arbejdsgiveren stille mundbind/visir til rådighed til brug i arbejdstiden?

    Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

    Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som der er krav til, at de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.

Arbejdsskader

  • Har arbejdsgiveren anmeldepligt, hvis en medarbejder får coronavirus?

    Hvis en ansat er blevet syg med coronavirus (COVID-19), og den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse (op til 5 dage) for smitte i forbindelse med arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde det som en arbejdsulykke, hvis mindst en af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Anmeldelse skal ske i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Den sygdomsramte og fx dennes familie kan også selv inden for 1 år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med COVID-19.

  • Har selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmeldepligt, hvis en ansat får coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (Covid-19) som en arbejdsulykke, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

    • En ansat er blevet syg med coronavirus, og
    • Den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse for smitte (op til 5 dage) i forbindelse med arbejdet, og
    • Mindst et af disse 3 kriterier er opfyldt:
      • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
      • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
      • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Spørgsmål-svar om offentlige arbejdsgiveres anmeldelse af coronavirus

  • Hvor og hvornår kan coronavirus (COVID-19) anmeldes som arbejdsskade?

    Læger og tandlæger skal anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (COVID-19), hvis de konstaterer eller formoder, at en person har pådraget sig sygdommen gennem arbejdet i en periode ud over 5 dage.

    Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen er blevet bekendt med sygdommen. I tilfælde, hvor den sygdomsramte person indlægges, opfordres der til hurtig anmeldelse for at understøtte en hurtig afgørelse af, om det konkrete sygdomstilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Lægen skal anmelde sygdomstilfælde med COVID-19 i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal ESS.

    Den sygdomsramte og dennes familie kan også selv inden for 1 år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med COVID-19.

  • Kan sygdom med coronavirus (COVID-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    En ansat kan få anerkendt sygdom med coronavirus (COVID-19) som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte har været udsat for smitte eller smitterisiko i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.

    Nogle typer af arbejde vil i sig selv indebære en stærk formodning om, at den ansatte er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder fx ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med patienter, der er smittet med coronavirus, men også andre medarbejdergrupper, der i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt til andre mennesker, vil kunne sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på deres arbejde.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 - Arbejdstilsynets vejledning om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus

  • Hvor mange anmeldte erhvervssygdomme og arbejdsulykker har relation til Covid-19?

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et faktaark med data over anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der relaterer sig til Covid-19. Faktaarket opdateres månedligt.

    Faktaark - Antal anmeldte arbejdsskadesager relateret til COVID-19 - august 2021

  • Hvor skal skader efter vaccination anmeldes?

    Alle vaccinationsskader kan anmeldes til Patienterstatningen, uanset om de også anmeldes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven, jf. nedenfor. Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside.

    Patienterstatningen - pebl.dk

    En vaccinationsskade, der er en følge af arbejdet, skal derudover anmeldes af arbejdsgiveren efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om, hvilke forhold der taler for, at vaccinationsskaden er en arbejdsskade, og som derfor skal anmeldes, i FAQ’erne ”Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?” og ”Hvordan anmeldes vaccinationsskader som en arbejdsskade” eller i praksisbeskrivelsen om vaccinationsskader.

    Anerkendelse af skader efter vaccination mod COVID-19

    Vaccinationer, der har medført skader, og som åbenlyst ikke er givet som en følge af arbejdet, skal ikke anmeldes som en arbejdsskade.

  • Kan skader fra vaccination for coronavirus (Covid-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    For at en vaccinationsskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er det en forudsætning, at alle følgende tre forhold er til stede:

    1. Vaccinationen har ført til en personskade.
      Personskader i form af gener og bivirkninger m.v. som følge af Covid-19-vaccination kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er dog ikke alle forbigående gener, der kan udgøre en personskade, så en vaccinationsskade kan anerkendes. Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
    2. Vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
      For at en vaccinationsskade kan anerkendes, er det er en forudsætning, at vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Et eksempel på en vaccinationsskade, der anses for at være en følge af arbejdet, kan være, hvor arbejdsgiveren og/eller sundhedsmyndighederne er kommet med en opfordring til eller har anbefalet vaccinationen til de ansatte, og hvor det skyldes de ansattes specifikke arbejdsfunktioner.
    3. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og tilskadekomnes personskade.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af Covid-19-vaccination opfylder de tre kriterier – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.

  • Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?

    Arbejdsgiveren skal anmelde en vaccinationsskade, hvis vaccinationen er foretaget som følge af den ansattes arbejde og mindst én af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan antages at have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Hvis skaden er anmeldt på grund af, at den ansatte ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal arbejdsgiveren ikke nødvendigvis sende anmeldelsen til behandling i forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette kan fravælges i anmeldesystemet EASY.

  • Hvordan anmeldes vaccinationsskader som en arbejdsskade?

    Arbejdsgiveren skal anmelde vaccinationsskaderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem EASY, på samme måde som andre arbejdsulykker.

Test, bolig og vaccination

Selvforsikrede

  • Hvordan skal selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmelde sygdom med coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Hvis anmeldelsen vil kunne give den sygdomsramte ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, og dette er angivet i anmeldelsen, bliver den automatisk videresendt fra EASY til myndighedens forsikringsenhed.

  • Hvilke regler gælder for selvforsikrede offentlige arbejdsgiveres anmeldelse?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere er underlagt de samme regler om anmeldelse af arbejdsulykker, som alle andre arbejdsgivere.

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker i anmeldeportalen EASY – det gælder både i forhold til anmeldelse efter arbejdsmiljøloven og efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder uanset, om sagen forventes at blive sendt til videre behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ej.

  • Hvilken opgave har forsikringsenheden for selvforsikrede offentlig arbejdsgivere?

    Når en offentlig arbejdsgiver er selvforsikret, varetager den offentlige arbejdsgiver to funktioner: En arbejdsgiverfunktion og en forsikringsfunktion. De to funktioner må organisatorisk ikke blandes sammen.

    Når arbejdsgiverfunktionen bliver opmærksom på en potentiel arbejdsulykke, der opfylder anmeldekriterierne, skal arbejdsgiverfunktionen anmelde tilfældet som en arbejdsulykke.

    Forsikringsenheden hos selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har samme opgaver, rettigheder og forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven som private forsikringsselskaber.

    Det betyder, at forsikringsenheden kan tage stilling til betaling af behandlingsudgifter, som tilskadekomne måtte have haft som følge af ulykken, uden at sende sagen til afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

    Forsikringsenhederne skal i visse situationer sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Reglerne findes i bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker.

    Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven - Bekendtgørelse 1629 - 2016 

    Inden forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne sender anmeldelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal de indhente lægeerklæring I eller andre relevante lægelig oplysninger.

  • Hvornår skal forsikringsenheden sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

    Forsikringsenhederne skal sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

    • Hvis skaden har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død,
    • Hvis skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler mv., eller
    • Hvis skaden har medført, at den tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang 5 uger efter, at skaden skete.

    Forsikringsenhederne skal tillige sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis de vurderer, at den anmeldte ulykke ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke - fx fordi ulykkesbegrebet ikke er opfyldt.

    Hvis en forsikringsenhed ikke sender en anmeldt ulykke videre til AES, og der på et senere tidspunkt bliver rejst krav om erstatning, vil sagen skulle sendes til AES, som herefter tager stilling til, om ulykken kan anerkendes, og om der skal udmåles godtgørelse, erstatning mv.

  • Hvordan skal den selvforsikrede enhed følge op på, om den sygdomsramte har mere end 5 ugers fravær, så sagen skal videresendes til AES?

    Forsikringsenhederne skal konkret vurdere, om der i den enkelte sag vil være længere fravær end 5 uger. Hvis en sag vurderes at medføre længere fravær end 5 uger, skal sagen sendes til videre behandling i AES.

    For at kunne opfylde den lovbestemte forpligtelse til at sende alle relevante sager videre til AES hurtigst muligt, er det god sagsbehandlingsskik, at forsikringsenheden følger aktivt op, hvis fraværet ikke kan vurderes på baggrund af anmeldelsen. Det kan fx ske ved at kontakte tilskadekomne for at høre, hvordan det går.

    Når arbejdsgiveren anmelder i EASY, skal denne bl.a. beskrive skadens art og omfang samt oplyse længden af det forventede sygefravær. Dette er en første mulighed for, at forsikringsenheden kan vurdere længden af sygefraværet.

    Det er også en mulighed at indhente yderligere oplysninger. Forsikringsenheden skal efter anmeldebekendtgørelsen for ulykker indhente en lægeerklæring I eller anden relevant lægefaglig dokumentation, inden sagen sendes til AES. Lægeerklæring I indeholder spørgsmål om ulykkens følger, og kan ligeledes danne grundlag for vurderingen af spørgsmålet om 5 ugers fravær.

  • Skal forsikringsselskaber oplyse en anmeldt arbejdsulykke, hvis de vurderer, at sygdomstilfældet med Covid-19 ikke er en arbejdsulykke, men kan være en erhvervssygdom?

    Når forsikringsselskaberne samt forsikringsenhederne hos de selvforsikrede arbejdsgivere, modtager en anmeldelse om en arbejdsulykke vedrørende et sygdomstilfælde med Covid-19, skal de vurdere, om anmeldelsen skal sendes videre til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I denne vurdering indgår også spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en arbejdsulykke, de selv kan behandle efter reglerne i anmeldelsesbekendtgørelsen m.v., eller om sagen skal sendes videre til AES, eller om der er tale om en erhvervssygdom. Det er en vurdering, der skal foretages i alle anmeldelserne.

    Denne vurdering kan selskabet/forsikringsenheden foretage på baggrund af oplysningerne i selve anmeldelsen. Om nødvendigt, skal der indhentes yderligere oplysninger for eksempel ved at kontakte tilskadekomne eller ved at indhente lægelige oplysninger.

    Vurderer forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne på baggrund af de modtagne oplysninger, at der ikke er tale om en ulykke, men at der kan være tale om en erhvervssygdom, skal anmeldelsen inklusiv evt. lægelige bilag, sendes videre til AES med bemærkning om vurderingen af anmeldelsen. Hvis forsikringsselskabet/forsikringsenheden vurderer, at der er tale om en erhvervssygdom, er de ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger end dem, de skal bruge i vurderingen af, om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom.

Sundhedssektoren

Information in English

  • Do any special rules apply to the transport of goods?

    The same rules apply to working with dispatching and receiving goods as for all other types of jobs. This means that an employer has to determine whether there is a risk of employees being exposed to infection with the coronavirus. If this is the case, the employer must implement measures that may prevent the risk of infection as effectively as possibly.

    What's unique about freight transport is that three different bodies are involved in transporting goods from A to B: A sender (such as a freight terminal, a hauler, e.g.) and a receiver (such as a retail store).

    That means that there are multiple employers involved who have to determine whether there is a risk of their employees being exposed to infection with the coronavirus and that there are multiple employers who have to work together on the implementation of precautions to counter the risk.

    The Danish Working Environment Authority (WEA) recommends that haulers consult with senders and receivers of goods to follow the Danish Health Authority's guidelines to reduce infection:

    Get vaccinated, stay at home and get tested if you experience symptoms, keep your distance, open windows and doors and ventilate your home regularly, wash hands frequently or use hand sanitiser, clean thoroughly and regularly, especially surfaces that are touched by many people

    • Plan loading and offloading to allow drivers and other employees to maintain a safe distance to each other.
    • Provide washing facilities and access to hand sanitisers for drivers and others at all relevant places.
    • Ensure that contact with others is kept to the absolute minimum. For example: drivers stay in their cabs to maintain a safe distance to other personnel during loading and offloading.
    • Make regular cleaning and sanitizing of the cab higher priority.

    The Danish Working Environment Authority emphasizes that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. The intention is to foster greater understanding between employees of the importance of protecting themselves from infection with the coronavirus.

  • Do special rules apply to work on construction sites?

    Coronavirus (COVID-19) is contagious, regardless of work activities performed indoors or outdoors. Therefore, work on construction sites has to be organized according to the same guidelines as apply to all other workplaces.

    Danish Health and Safety legislation requires that employers regularly assess the risk of employees being exposed to impacts that can be harmful to their health or safety. If work is associated with risk, the employer must implement measures that reduce the risk as effectively as possible.

    Danish Health and Safety legislation requires employers to safeguard the planning and organization of work to ensure that it can be performed in a responsible manner. This also applies in relation to coronavirus spread. Based on general advice from the Danish Health Authority on preventing the spread of coronavirus, the Danish Working Environment Authority (WEA) is encouraging employers to take steps, coordinated by the client’s health and safety coordinator, to ensure:

    Get vaccinated, stay at home and get tested if you experience symptoms, keep your distance, open windows and doors and ventilate your home regularly, wash hands frequently or use hand sanitiser, clean thoroughly and regularly, especially surfaces that are touched by many people

    • That work on individual construction sites is organized so that employees are able to keep a good distance to each other.
    • That wash basins or hand sanitizers is available to employees at all relevant locations on the construction site.
    • That contact with others is reduced. For example, this could be achieved by having employees start work, take breaks and end work at different times so that they can keep a good distance to each other when they change clothes, have lunch, etc.
    • That regular cleaning has higher priority, including disinfecting surfaces in lunchrooms, toilet facilities, etc.

    At construction sites where work is being performed by more than one enterprise, the client’s coordinator must coordinate the measures to be implemented by the employers. For example, this could relate to the use of the common welfare facilities as well as coordination of work and passage on the construction site, to ensure a good distance between workers.

    The Danish WEA stresses that, in general, employers have an obligation to make employees aware of any risks associated with their work. This is also to generate an understanding among employees of the importance of protecting oneself against infection with coronavirus.

  • How can 'green space' companies prevent the spread of coronavirus?

    'Green space' companies in e.g. the horticultural and agricultural sectors are often well placed in terms of planning work so that employees can maintain social distancing. However, there are tasks where extra effort is required to prevent coronavirus infection, for example, when employees share machinery, work in confined spaces or receive visits from delivery drivers or suppliers.

    It is important that the advice given by the Danish Health Authority is followed; coronavirus (COVID-19) can be transmitted both when working indoors and outdoors.

    Danish Health and Safety legislation requires employers to ensure that work is planned and organized so that it can be carried out responsibly, including in relation to coronavirus infection. The Danish Working Environment Authority therefore calls on employers to follow the Danish Health Authority’s general advice on measures against the spread of infection.

    • Plan work so that employees can maintain a safe distance, for example, by avoiding having too many employees working in a confined space at the same time and holding coordination meetings outside.
    • Provide handwash or hand sanitisers for employees in all relevant places, for example, when receiving delivery drivers or suppliers
    • Minimise contact with others, for example, meet customers outside and agree details online or over the phone
    • Prioritise regular cleaning and sanitising, for example, in cabs of shared machinery.

    The Danish Working Environment Authority stresses that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. This is particularly relevant for foreign workers.

    • Advise foreign workers of the Danish Health Authority recommendations before they arrive at the company
    • Go through the company's coronavirus measures with employees, for example, location of hand sanitizer, tool sharing, safe distance in different work situations etc.

    Use the Danish Health Authority's poster 'Protect yourself and others' which has been translated into several languages 

  • What can slaughterhouses do to prevent infection with the coronavirus?

    During the corona crisis, fish, meat and poultry slaughterhouses can prevent infection of their employees by enhancing their hygiene procedures, which are already a part of food product safety at such plants.

    It is vital that work is planned and organized so that it can be conducted safely. The same applies to preventing infection with the coronavirus. Therefore, the Danish Working Environment Authority (WEA) encourages employers to follow the Health Authority’s general advice regarding measures against spreading the infection.

    Get vaccinated, stay at home and get tested if you experience symptoms, keep your distance, open windows and doors and ventilate your home regularly, wash hands frequently or use hand sanitiser, clean thoroughly and regularly, especially surfaces that are touched by many people

    • Plan all work so that employees can maintain a safe distance between each other, e.g. by avoiding having too many working in a confined space at the same time
    • Provide washing facilities and hand sanitisers for employees at all relevant places, e.g. at entrances to the slaughterhouse they use.
    • Minimize contact with others, e.g. by not shaking hands, and maintaining a safe distance to lorry drivers when goods are being delivered or collected.
    • Make regular cleaning and sanitizing a higher priority, e.g. by frequently airing out a canteen

    The Working Environment Authority emphasizes that it is generally the employer’s responsibility to make employees aware of any risks that may be connected to their work. The purpose of this is also to create understanding among the employees concerning the importance of each individual protecting themselves from infection with the coronavirus.



Henter PDF