Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Få svar på spørgsmål om coronavirus

Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar, som er modtaget i Arbejdstilsynet om coronavirus (COVID-19) og arbejdsmiljø. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive til Arbejdstilsynets Call Center på denne adresse: at@at.dk. Så svarer vi, så hurtigt vi kan.

Generelt

  • Coronavirus – hvad er dit ansvar som arbejdsgiver?

    Det er dit ansvar som arbejdsgiver løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus.

    Hvis det er tilfældet, skal du iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt, herunder fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet, og ved at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at mindske smitten.

    Bliv vaccineret. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer. Hold afstand. Luft ud og skab gennemtræk. Vask hænder tit eller brug håndsprit. Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved.regelmæssig rengøring

    Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger:

    • Bliv vaccineret
    • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
    • Hold afstand
    • Luft ud og skab gennemtræk
    • Vask hænder tit eller brug håndsprit
    • Gør rent, særligt på overflader, som mange rører ved

    Sundhedsstyrelsen vurderer, at afstand mellem personer stadig er vigtigt for at forebygge smittespredning fra person til person. Hold derfor afstand til andre i det offentlige rum, når det er muligt.

    Læs også

    Krav til virksomhederne

    Biologisk risikovurdering

    Sådan kan I undgå sundhedsskadelige mikroorganismer

    Biologiske agenser og arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1652 - 2020

    Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer - AT-vejledning C.0.18

  • Hvad kan I gøre for at komme godt tilbage på arbejdspladsen efter en lang hjemmearbejdsperiode?

    Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe jer med en god tilbagevenden efter en lang periode med hjemmearbejde.

    De gode råd er målrettet arbejdsgiveren, men en god tilbagevenden skabes i tæt samarbejde mellem arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.

    Gode råd:

    • Vær opmærksom på, at alle medarbejdere er forskellige og derfor kan have forskellige behov i forhold til at skulle tilbage på arbejdspladsen, fx særligt følsomme risikogrupper.
    • Hav fokus på dialog mellem ledelse og medarbejdere, fx ved løbende at holde trivselssamtaler og ved at inddrage medarbejderne i planlægning, gennemførelse og forankring af nye tiltag.
    • Brug de erfaringer, som I har gjort jer under hjemsendelsen, fx brug af virtuelle møder.
    • Del både jeres positive og negative erfaringer med den nye hverdag på arbejdspladsen.
    • Husk, at arbejdspladsvurderingen skal justeres, når der sker ændringer i arbejdet, der har betydning for arbejdsmiljøet.
    • Foretag løbende opfølgning og evaluering af nye tiltag på arbejdspladsen i samarbejde med relevante aktører.

     

Tilsyn med forebyggelse af coronasmitte

  • Kan virksomheden få påbud om at forebygge smitterisiko?

    Virksomheden vil få et strakspåbud i forhold til coronavirus, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte, fx ved ikke at give mulighed for at holde afstand og undgå fysisk kontakt samt ved ikke at give mulighed for hyppig håndvask/brug af håndsprit.

    Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres uden risiko for smitte, men hvis de ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse. Arbejdstilsynet vil vejlede virksomheden, hvis der kun er tale om mindre mangler i dens forebyggelse af coronasmitte.

Hjemmearbejde

  • Arbejde hjemmefra og skærmarbejde – hvad er kravene?

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem – uanset om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte.

    Hvis hjemmearbejdet kun foregår i begrænset omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, fx i forhold til arbejde foran pc. Det er først, når hjemmearbejdet foran pc foregår regelmæssigt og svarer til mindst en dag inden for en normal arbejdsuge, at der stilles særlige arbejdsmiljøkrav til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet. På denne måde skal hjemmearbejdet foregå over en vis periode og have et vist omfang, før der gælder særlige krav i forhold til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet.

    I disse tilfælde skal der på hjemmearbejdspladsen bl.a. findes passende inventar og udstyr, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det er bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Og det er en skærm, der er adskilt fra tastaturet, således at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

    Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.

    Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for, at andet inventar, udstyr mv. er til rådighed de ansatte. Det kan fx være ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra den normale arbejdsplads på virksomheden.

    Hvis arbejdsgiveren og de ansatte ser forskelligt på, hvordan man sikrer, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, er det en god idé at tage

    spørgsmålet op i det løbende samarbejde i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). Vær opmærksom på, at virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) skal dække hjemmearbejdspladser uanset, om hjemmearbejdet kun udføres i begrænset omfang. APV’en er et godt redskab til at få vurderet, om hjemmearbejdet medfører arbejdsmiljøproblemer for de ansatte og – i givet fald – hvordan problemerne bliver løst.

    Det er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis der er mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne.

  • Fører Arbejdstilsynet tilsyn med hjemmearbejdspladser?

    Nej, Arbejdstilsynet fører normalt ikke tilsyn i ansattes private hjem.

  • Hvem har ansvar for at betale og transportere inventar og udstyr til hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derfor vil det også være arbejdsgiveren, som skal sikre sig, at den ansatte har det egnede inventar og udstyr til rådighed for hjemmearbejdet. Det er derfor som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og til transport af det til hjemmet.

    Arbejdsgiveren kan dog godt lade den ansatte anvende sit eget private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder de krav, der gælder efter skærmbekendtgørelsen.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

  • Hvordan er reglerne, når der er tale om en frivillig ordning for medarbejderne, hvor de selv ønsker at udføre arbejdet hjemmefra

    Arbejdsmiljølovgivningen gælder uanset, om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte, og arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet i hjemmet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og fx transport af inventar og udstyr mv. til brug for hjemmearbejdet.

    I de tilfælde, hvor hjemmearbejdet sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren dog stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

Mundbind og håndsprit

  • Hvad er forskellen på de forskellige typer mundbind og visirer?

    Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

    Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

    Medicinske mundbind

    Kirurgisk maske

    Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx i den offentlig transport, når du står op. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

    Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

    Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

    Stofmundbind

    Stofmundbind

    Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx bruges i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

    Filtrerende ansigtsmasker

    Filtrerende ansigtsmaske

    Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

    Heldækkende ansigtsvisir

    CE-godkendt ansigtsvisir

    Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

    Halvdækkende ansigtsvisir

    Mundvisir med øre-elastik og ansigtsmaske

    Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

    Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

    Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

    Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind

  • Hvilken type håndsprit skal man bruge, og er det tilladt at omhælde håndspritten til mindre beholdere?

    Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

    Hånddesinfektion, der stilles til rådighed for offentligheden i fx butikker, skal være alkoholbaseret (mindst 70 pct. alkohol). Det fremgår af sundhedsmyndighedernes regler.

    Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

    Omhældning af håndsprit

    Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

    Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

    Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

    Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

    Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

Arbejdsskader

  • Har arbejdsgiveren anmeldepligt, hvis en medarbejder får coronavirus?

    Hvis en ansat er blevet syg med coronavirus (COVID-19), og den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse (op til 5 dage) for smitte i forbindelse med arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde det som en arbejdsulykke, hvis mindst en af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Anmeldelse skal ske i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Den sygdomsramte og fx dennes familie kan også selv inden for 1 år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med COVID-19.

  • Har selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmeldepligt, hvis en ansat får coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (Covid-19) som en arbejdsulykke, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

    • En ansat er blevet syg med coronavirus, og
    • Den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse for smitte (op til 5 dage) i forbindelse med arbejdet, og
    • Mindst et af disse 3 kriterier er opfyldt:
      • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
      • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
      • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Spørgsmål-svar om offentlige arbejdsgiveres anmeldelse af coronavirus

  • Hvor og hvornår kan coronavirus (COVID-19) anmeldes som arbejdsskade?

    Læger og tandlæger skal anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (COVID-19), hvis de konstaterer eller formoder, at en person har pådraget sig sygdommen gennem arbejdet i en periode ud over 5 dage.

    Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen er blevet bekendt med sygdommen. I tilfælde, hvor den sygdomsramte person indlægges, opfordres der til hurtig anmeldelse for at understøtte en hurtig afgørelse af, om det konkrete sygdomstilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Lægen skal anmelde sygdomstilfælde med COVID-19 i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal ESS.

    Den sygdomsramte og dennes familie kan også selv inden for 1 år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med COVID-19.

  • Kan sygdom med coronavirus (COVID-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    En ansat kan få anerkendt sygdom med coronavirus (COVID-19) som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte har været udsat for smitte eller smitterisiko i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.

    Nogle typer af arbejde vil i sig selv indebære en stærk formodning om, at den ansatte er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder fx ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med patienter, der er smittet med coronavirus, men også andre medarbejdergrupper, der i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt til andre mennesker, vil kunne sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på deres arbejde.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 - Arbejdstilsynets vejledning om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus

  • Hvor mange anmeldte erhvervssygdomme og arbejdsulykker har relation til Covid-19?

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et faktaark med data over anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der relaterer sig til Covid-19. Faktaarket opdateres kvartalsvist.

    Faktaark - Antal anmeldte arbejdsskadesager relateret til COVID-19 - oktober 2021

  • Hvor skal skader efter vaccination anmeldes?

    Alle vaccinationsskader kan anmeldes til Patienterstatningen, uanset om de også anmeldes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven, jf. nedenfor. Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside.

    Patienterstatningen - pebl.dk

    En vaccinationsskade, der er en følge af arbejdet, skal derudover anmeldes af arbejdsgiveren efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om, hvilke forhold der taler for, at vaccinationsskaden er en arbejdsskade, og som derfor skal anmeldes, i FAQ’erne ”Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?” og ”Hvordan anmeldes vaccinationsskader som en arbejdsskade” eller i praksisbeskrivelsen om vaccinationsskader.

    Anerkendelse af skader efter vaccination mod COVID-19

    Vaccinationer, der har medført skader, og som åbenlyst ikke er givet som en følge af arbejdet, skal ikke anmeldes som en arbejdsskade.

  • Kan skader fra vaccination for coronavirus (Covid-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    For at en vaccinationsskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er det en forudsætning, at alle følgende tre forhold er til stede:

    1. Vaccinationen har ført til en personskade.
      Personskader i form af gener og bivirkninger m.v. som følge af Covid-19-vaccination kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er dog ikke alle forbigående gener, der kan udgøre en personskade, så en vaccinationsskade kan anerkendes. Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
    2. Vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
      For at en vaccinationsskade kan anerkendes, er det er en forudsætning, at vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Et eksempel på en vaccinationsskade, der anses for at være en følge af arbejdet, kan være, hvor arbejdsgiveren og/eller sundhedsmyndighederne er kommet med en opfordring til eller har anbefalet vaccinationen til de ansatte, og hvor det skyldes de ansattes specifikke arbejdsfunktioner.
    3. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og tilskadekomnes personskade.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af Covid-19-vaccination opfylder de tre kriterier – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.

  • Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?

    Arbejdsgiveren skal anmelde en vaccinationsskade, hvis vaccinationen er foretaget som følge af den ansattes arbejde og mindst én af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan antages at have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Hvis skaden er anmeldt på grund af, at den ansatte ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal arbejdsgiveren ikke nødvendigvis sende anmeldelsen til behandling i forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette kan fravælges i anmeldesystemet EASY.

  • Hvordan anmeldes vaccinationsskader som en arbejdsskade?

    Arbejdsgiveren skal anmelde vaccinationsskaderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem EASY, på samme måde som andre arbejdsulykker.

Test og vaccination

  • Kan en arbejdsgiver pålægge ansatte at blive vaccineret mod covid-19?

    Der er ikke lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område, der direkte regulerer arbejdsgivers adgang til at pålægge ansatte at blive vaccineret mod covid-19.

    Spørgsmålet om adgangen til at give ansatte pålæg om en sådan vaccination vurderes at skulle afgøres på baggrund af ledelsesretten.

    Et pålæg om vaccination mod covid-19 udgør et særdeles betydeligt indgreb i den ansattes privatsfære og må antages kun at være retmæssigt efter ledelsesretten, hvis overordentligt tungtvejende grunde taler herfor.

  • Kan jeg pålægge medarbejderen at blive testet for COVID-19?

    Arbejdsgiverne kan stille krav om testning, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med COVID-19, herunder af hensyn til at sikre arbejdsmiljøet, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger på den pågældende virksomhed.

    Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.

  • Kan en arbejdsgiver pålægge ansatte at fremvise gyldigt coronapas?

    Der er ikke lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område, der direkte regulerer arbejdsgivers adgang til at pålægge ansatte at fremvise gyldigt coronapas.

    Spørgsmålet om adgangen til at give ansatte pålæg om at fremvise gyldigt coronapas vurderes at skulle afgøres på baggrund af ledelsesretten. Det indebærer blandt andet, at sådant pålæg skal være sagligt og driftsmæssigt begrundet og proportionalt.

    Idet det bemærkes, at der kan være persondataretlige aspekter i forhold til oplysning om coronapas, skal det desuden anføres, at for ansatte, der ikke er vaccinerede mod covid-19, eller som ikke via et tidligere sygdomsforløb med covid-19 har udviklet antistoffer i forhold til denne virus og dermed opfylder betingelserne for at få et coronapas, vil test for covid-19 være den eneste mulighed for at erhverve et gyldigt coronapas. I forhold til sådanne ansatte vil bestemmelserne i lov nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.  skulle iagttages, da der ellers vil kunne være tale om omgåelse af denne lov.  Lov nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. er gældende indtil udgangen af oktober 2021.”

  • Kan en arbejdsgiver spørge en ansat, om denne er vaccineret mod covid-19?

    Oplysning om, hvorvidt en lønmodtager er vaccineret mod covid-19, vurderes ikke at udgøre en helbredsoplysning i helbredsoplysningslovens forstand, og Beskæftigelsesministeriets vurdering er således, at spørgsmålet ikke reguleres i helbredsoplysningsloven.

    Idet det bemærkes, at der kan være persondataretlige aspekter i forhold til oplysning om vaccination, vil det først og fremmest være på baggrund af ledelsesretten, at spørgsmål herom skal afgøres. Det indebærer blandt andet, at indhentning af oplysning om en ansats vaccinationsforhold skal være sagligt og driftsmæssigt begrundet og proportionalt.”

Selvforsikrede

  • Hvordan skal selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmelde sygdom med coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Hvis anmeldelsen vil kunne give den sygdomsramte ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, og dette er angivet i anmeldelsen, bliver den automatisk videresendt fra EASY til myndighedens forsikringsenhed.

  • Hvilke regler gælder for selvforsikrede offentlige arbejdsgiveres anmeldelse?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere er underlagt de samme regler om anmeldelse af arbejdsulykker, som alle andre arbejdsgivere.

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker i anmeldeportalen EASY – det gælder både i forhold til anmeldelse efter arbejdsmiljøloven og efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder uanset, om sagen forventes at blive sendt til videre behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ej.

  • Hvilken opgave har forsikringsenheden for selvforsikrede offentlig arbejdsgivere?

    Når en offentlig arbejdsgiver er selvforsikret, varetager den offentlige arbejdsgiver to funktioner: En arbejdsgiverfunktion og en forsikringsfunktion. De to funktioner må organisatorisk ikke blandes sammen.

    Når arbejdsgiverfunktionen bliver opmærksom på en potentiel arbejdsulykke, der opfylder anmeldekriterierne, skal arbejdsgiverfunktionen anmelde tilfældet som en arbejdsulykke.

    Forsikringsenheden hos selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har samme opgaver, rettigheder og forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven som private forsikringsselskaber.

    Det betyder, at forsikringsenheden kan tage stilling til betaling af behandlingsudgifter, som tilskadekomne måtte have haft som følge af ulykken, uden at sende sagen til afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

    Forsikringsenhederne skal i visse situationer sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Reglerne findes i bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker.

    Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven - Bekendtgørelse 1629 - 2016 

    Inden forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne sender anmeldelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal de indhente lægeerklæring I eller andre relevante lægelig oplysninger.

  • Hvornår skal forsikringsenheden sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

    Forsikringsenhederne skal sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

    • Hvis skaden har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død,
    • Hvis skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler mv., eller
    • Hvis skaden har medført, at den tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang 5 uger efter, at skaden skete.

    Forsikringsenhederne skal tillige sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis de vurderer, at den anmeldte ulykke ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke - fx fordi ulykkesbegrebet ikke er opfyldt.

    Hvis en forsikringsenhed ikke sender en anmeldt ulykke videre til AES, og der på et senere tidspunkt bliver rejst krav om erstatning, vil sagen skulle sendes til AES, som herefter tager stilling til, om ulykken kan anerkendes, og om der skal udmåles godtgørelse, erstatning mv.

  • Hvordan skal den selvforsikrede enhed følge op på, om den sygdomsramte har mere end 5 ugers fravær, så sagen skal videresendes til AES?

    Forsikringsenhederne skal konkret vurdere, om der i den enkelte sag vil være længere fravær end 5 uger. Hvis en sag vurderes at medføre længere fravær end 5 uger, skal sagen sendes til videre behandling i AES.

    For at kunne opfylde den lovbestemte forpligtelse til at sende alle relevante sager videre til AES hurtigst muligt, er det god sagsbehandlingsskik, at forsikringsenheden følger aktivt op, hvis fraværet ikke kan vurderes på baggrund af anmeldelsen. Det kan fx ske ved at kontakte tilskadekomne for at høre, hvordan det går.

    Når arbejdsgiveren anmelder i EASY, skal denne bl.a. beskrive skadens art og omfang samt oplyse længden af det forventede sygefravær. Dette er en første mulighed for, at forsikringsenheden kan vurdere længden af sygefraværet.

    Det er også en mulighed at indhente yderligere oplysninger. Forsikringsenheden skal efter anmeldebekendtgørelsen for ulykker indhente en lægeerklæring I eller anden relevant lægefaglig dokumentation, inden sagen sendes til AES. Lægeerklæring I indeholder spørgsmål om ulykkens følger, og kan ligeledes danne grundlag for vurderingen af spørgsmålet om 5 ugers fravær.

  • Skal forsikringsselskaber oplyse en anmeldt arbejdsulykke, hvis de vurderer, at sygdomstilfældet med Covid-19 ikke er en arbejdsulykke, men kan være en erhvervssygdom?

    Når forsikringsselskaberne samt forsikringsenhederne hos de selvforsikrede arbejdsgivere, modtager en anmeldelse om en arbejdsulykke vedrørende et sygdomstilfælde med Covid-19, skal de vurdere, om anmeldelsen skal sendes videre til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I denne vurdering indgår også spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en arbejdsulykke, de selv kan behandle efter reglerne i anmeldelsesbekendtgørelsen m.v., eller om sagen skal sendes videre til AES, eller om der er tale om en erhvervssygdom. Det er en vurdering, der skal foretages i alle anmeldelserne.

    Denne vurdering kan selskabet/forsikringsenheden foretage på baggrund af oplysningerne i selve anmeldelsen. Om nødvendigt, skal der indhentes yderligere oplysninger for eksempel ved at kontakte tilskadekomne eller ved at indhente lægelige oplysninger.

    Vurderer forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne på baggrund af de modtagne oplysninger, at der ikke er tale om en ulykke, men at der kan være tale om en erhvervssygdom, skal anmeldelsen inklusiv evt. lægelige bilag, sendes videre til AES med bemærkning om vurderingen af anmeldelsen. Hvis forsikringsselskabet/forsikringsenheden vurderer, at der er tale om en erhvervssygdom, er de ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger end dem, de skal bruge i vurderingen af, om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom.



Henter PDF