Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Få svar på spørgsmål om coronavirus

Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar, som er modtaget i Arbejdstilsynet om coronavirus (COVID-19) og arbejdsmiljø. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive til Arbejdstilsynets Call Center på denne adresse: at@at.dk. Så svarer vi, så hurtigt vi kan.

Generelt

Hjemmearbejde

Mundbind og håndsprit

  • Hvad er forskellen på de forskellige typer mundbind og visirer?

    Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

    Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

    Medicinske mundbind

    Kirurgisk maske

    Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx i den offentlig transport, når du står op. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

    Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

    Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

    Stofmundbind

    Stofmundbind

    Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx bruges i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

    Filtrerende ansigtsmasker

    Filtrerende ansigtsmaske

    Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

    Heldækkende ansigtsvisir

    CE-godkendt ansigtsvisir

    Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

    Halvdækkende ansigtsvisir

    Mundvisir med øre-elastik og ansigtsmaske

    Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

    Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

    Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

    Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind

  • Hvilken type håndsprit skal man bruge, og er det tilladt at omhælde håndspritten til mindre beholdere?

    Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

    Hånddesinfektion, der stilles til rådighed for offentligheden i fx butikker, skal være alkoholbaseret (mindst 70 pct. alkohol). Det fremgår af sundhedsmyndighedernes regler.

    Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

    Omhældning af håndsprit

    Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

    Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

    Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

    Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

    Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

  • Må de ansatte arbejde med mundbind som sikring mod coronavirus en hel arbejdsdag?

    Et mundbind påvirker ikke vejrtrækningen i lige så høj grad som et filtrerende åndedrætsværn (P2- og P3-masker), da mundbindet ikke slutter fuldstændigt tæt til ansigtet. Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn fastsætter derfor ikke regler om begrænsning af brugen af mundbind. Det kan dog være en gene for vejrtrækningen at skulle have mundbind på, og arbejdsgiver bør derfor tilrettelægge arbejdet med passende pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor det er muligt for de ansatte at tage mundbindet af.

    Der er ikke krav om pausernes hyppighed, som vil være afhængig af, hvilken type arbejde der udføres og derfor skal tilrettelægges ud fra en konkret vurdering. Jo mere fysisk belastende et arbejde er, des hyppigere og længere pauser vil der være behov for.   

    Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut anbefaler, at mundbindet skiftes, når det bliver fugtigt eller ikke længere er rent. 

    Læs mere

    Må man undlade at bruge mundbind/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?

  • Skal du som arbejdsgiver stille mundbind/visir til rådighed til brug i arbejdstiden?

    Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

    Efter arbejdsmiljøloven skal du som arbejdsgiver sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal du som arbejdsgiver afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som der er krav til, at de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.

  • Må man undlade at bruge mundbind/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?

    Ansatte, som oplever problemer med vejrtrækningen, lider af angst/klaustrofobi eller har andre helbredsmæssige udfordringer, når de bærer mundbind eller visir, er fritaget fra at bruge mundbind/visir, hvor det ellers er påkrævet af hensyn til at mindske corona-smitten. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ikke kræve, at de ansatte skal bruge mundbind eller visir. Det gælder fx i detailhandlen, serveringssteder og offentlig transport.

    Der er ikke krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager.

    På visse områder gælder der særlige regler for ansattes brug af mundbind eller visir. Her henvises til sundhedsmyndighederne.

    Du kan kontakte din fagforening, hvis der er usikkerhed om, hvad der gælder på din arbejdsplads.

    Der henvises til henholdsvis Sundhedsministeriets og Transportministeriets bekendtgørelser om krav om mundbind m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19.

    Krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af covid-19 - Bekendtgørelse 2319 - 2021 - Retsinformation

    Krav om mundbind eller visir i kollektiv trafik m.v. - Bekendtgørelse 2479 - 2021 - Retsinformation

     

  • Er der bivirkninger, når man bruger mundbind?

    Der er ikke påvist sundhedsskadelige bivirkninger ved at bruge medicinske mundbind og stofmundbind. Der er således ikke holdepunkter for, at man kan få vand i lungerne ved at bruge mundbind, som det har været nævnt i nogle medier.

    Det kan dog være generende at bruge mundbind, og man kan opleve, at der bliver varmt og fugtigt under mundbindet, og at man får hæmmet sin mundtlige kommunikation.

    Der kan opstå hudirritationer, når man bruger mundbind i lang tid ad gangen. Her kan det være en god idé at veksle mellem forskellige typer af mundbind eller visirer. Derudover kan nogle gener forebygges, hvis man er ekstra opmærksom på sin hudpleje. Man kan eventuelt bruge en skumbandage som beskyttelse på steder, der er særligt udsatte, som fx på kinden, ved næsen eller bag ørerne.

    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Anbefalinger ved brug af ansigtsværnemidler - forebyggelse af hudreaktioner

Arbejdsskader

  • Hvor og hvornår skal din læge anmelde coronavirus (covid-19) som en arbejdsskade?

    Læger og tandlæger skal anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (covid-19), hvis de konstaterer eller formoder, at en person har pådraget sig sygdommen gennem arbejdet i en periode ud over 5 dage.

    Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen er blevet bekendt med sygdommen. I tilfælde, hvor den sygdomsramte person indlægges, opfordres der til hurtig anmeldelse for at understøtte en hurtig afgørelse af, om det konkrete sygdomstilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Lægen skal anmelde sygdomstilfælde med covid-19 i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal ESS.

    Den sygdomsramte og dennes familie kan også selv inden for et år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med covid-19.

  • Hvornår har du som arbejdsgiver anmeldepligt, hvis en ansat får coronavirus?

    Hvis en ansat er blevet syg med coronavirus (covid-19), og den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse (op til fem dage) for smitte i forbindelse med arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde det som en arbejdsulykke, hvis mindst en af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest ni dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest ni dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest fem uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på fem ugers dagen efter skadens indtræden.

    Anmeldelse skal ske i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Den sygdomsramte og fx dennes familie kan også selv inden for et år fra sygdommen er opstået anmelde sygdom med covid-19.

  • Kan sygdom med coronavirus (covid-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    En ansat kan få anerkendt sygdom med coronavirus (covid-19) som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte har været udsat for smitte eller smitterisiko i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.

    Nogle typer af arbejde vil i sig selv indebære en stærk formodning om, at den ansatte er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder fx ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med patienter, der er smittet med coronavirus, men også andre medarbejdergrupper, der i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt til andre mennesker, vil kunne sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på deres arbejde.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 - Arbejdstilsynets vejledning om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus

  • Skal forsikringsselskaber oplyse en anmeldt arbejdsulykke, hvis de vurderer, at sygdomstilfældet med covid-19 ikke er en arbejdsulykke, men kan være en erhvervssygdom?

    Når forsikringsselskaberne samt forsikringsenhederne hos de selvforsikrede arbejdsgivere, modtager en anmeldelse om en ulykke vedrørende et sygdomstilfælde med Covid-19, skal de vurdere, om anmeldelsen skal sendes videre til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I denne vurdering indgår også spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ulykke, som selskabet/forsikringsenheden enten selv kan behandle efter reglerne i anmeldelsesbekendtgørelsen m.v., eller om sagen skal sendes videre til AES, eller om der er tale om en erhvervssygdom. Det er en vurdering, der skal foretages i alle de anmeldelser, som selskabet/enheden modtager.

    Denne vurdering kan selskabet/forsikringsenheden foretage på baggrund af oplysningerne i selve anmeldelsen. Er oplysningerne ikke tilstrækkelige, skal forsikringsselskabet/forsikringsenheden indhente yderligere oplysninger. Dette kan for eksempel ske ved at kontakte tilskadekomne eller ved at indhente lægelige oplysninger.

    Vurderer forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne på baggrund af de modtagne oplysninger, at der ikke er tale om en ulykke, men at der kan være tale om en erhvervssygdom, skal anmeldelsen inklusiv eventuelle lægelige bilag, sendes videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med bemærkning om forsikringsselskabets/forsikringsenhedens vurdering af anmeldelsen. Hvis forsikringsselskabet/forsikringsenheden vurderer, at der er tale om en erhvervssygdom, er de ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger end dem, de skal bruge i vurderingen af, om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom.

    Fandt du ikke svar?

    Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

    Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

  • Hvor mange anmeldte erhvervssygdomme og arbejdsulykker har relation til covid-19?

    Arbejdstilsynet følger udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Derfor udarbejdes der løbende et faktaark med data over anmeldte tilfælde, der relaterer sig til covid-19.

    Faktaark - Antal anmeldte arbejdsskadesager relateret til COVID-19 - december 2021

    Læs alle spørgsmål-svar om erhvervssygdomme

  • Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?

    Som arbejdsgiver skal du anmelde en vaccinationsskade, hvis vaccinationen er foretaget som følge af den ansattes arbejde og mindst én af disse tre kriterier er opfyldt:

    • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
    • Den ansatte kan antages at have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
    • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Hvis skaden er anmeldt på grund af, at den ansatte ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal du som arbejdsgiver ikke nødvendigvis sende anmeldelsen til behandling i forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette kan fravælges i anmeldesystemet EASY.

  • Hvor skal skader efter vaccination anmeldes?

    Alle vaccinationsskader kan anmeldes til Patienterstatningen, uanset om de også anmeldes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven, jf. nedenfor. Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside.

    Patienterstatningen - pebl.dk

    En vaccinationsskade, der er en følge af arbejdet, skal derudover anmeldes af arbejdsgiveren efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om, hvilke forhold der taler for, at vaccinationsskaden er en arbejdsskade, og som derfor skal anmeldes, i FAQ’erne:

    Hvornår skal en vaccinationsskade anmeldes som en arbejdsskade?

    Hvordan anmeldes vaccinationsskader, som en arbejdsskade?

    eller i praksisbeskrivelsen om vaccinationsskader:

    Anerkendelse af skader efter vaccination mod COVID-19

    Vaccinationer, der har medført skader, og som åbenlyst ikke er givet som en følge af arbejdet, skal ikke anmeldes som en arbejdsskade.

  • Hvordan anmeldes vaccinationsskader som en arbejdsskade?

    Som arbejdsgiver skal du anmelde vaccinationsskaderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem EASY, på samme måde som andre arbejdsulykker.

  • Kan skader fra vaccination for coronavirus (covid-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    For at en vaccinationsskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er det en forudsætning, at alle følgende tre forhold er til stede:

    1. Vaccinationen har ført til en personskade.
      Personskader i form af gener og bivirkninger m.v. som følge af covid-19-vaccination kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er dog ikke alle forbigående gener, der kan udgøre en personskade, så en vaccinationsskade kan anerkendes. Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
    2. Vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
      For at en vaccinationsskade kan anerkendes, er det er en forudsætning, at vaccinationen og dermed vaccinationsskaden er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Et eksempel på en vaccinationsskade, der anses for at være en følge af arbejdet, kan være, hvor arbejdsgiveren og/eller sundhedsmyndighederne er kommet med en opfordring til eller har anbefalet vaccinationen til de ansatte, og hvor det skyldes de ansattes specifikke arbejdsfunktioner.
    3. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og tilskadekomnes personskade.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af covid-19-vaccination opfylder de tre kriterier – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.

Test, vaccination og coronapas

  • Hvornår kan du som arbejdsgiver pålægge en ansat at blive testet for covid-19?

    Som arbejdsgiver kan du kun pålægge en ansat at blive testet for covid-19, hvis det er sagligt begrundet i et hensyn til at begrænse spredning af smitte med covid-19, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn hos virksomheden.

    Hensynet til at begrænse spredning af smitte med covid-19 kan gøre sig gældende i forhold til ansatte, men også i forhold til kunder, forretningsforbindelser og andre, der har deres gang i virksomheden og risikerer at blive smittet. Hensynet kan også have en mere overordnet samfundsmæssig karakter, hvis særlige forhold omkring arbejdet gør sig gældende. Det kan fx være, hvis en ansat arbejder med dyr, hvor der er grund til særlige forholdsregler eller består særlige risici i relation til covid-19.

    Et eksempel på væsentlige driftsmæssige hensyn kan være, hvor en virksomhed er midlertidigt lukket ned, og hvor alle ansatte er hjemsendt, på grund af et større smitteudbrud. Et pålæg om test af de hjemsendte ansatte vil i en sådan situation være afgørende i forhold til, hvornår virksomheden kan genåbne. Et andet eksempel kan være, hvor en udenlandsk importvirksomhed af eksempelvis fødevarer stiller krav om, at der på den danske eksportvirksomhed er truffet særlige forholdsregler mod covid-19, idet dette fx kan være et lovkrav i importlandet.

    Hvis du som arbejdsgiver pålægger test for covid-19 på baggrund af sundhedsmyndighedernes gældende regler eller anbefalinger herom, vil du normalt kunne gå ud fra, at saglighedskravet er opfyldt.

    Hvis du som arbejdsgiver pålægger en ansat at blive testet for covid-19, er der en række procedurekrav, som du skal følge.

  • Kan du som arbejdsgiver pålægge en ansat at blive testet?

    Som arbejdsgiver kan du pålægge en ansat at blive testet for covid-19, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn hos virksomheden. Hvis en arbejdsgiver pålægger en ansat, at blive testet for covid-19, er der en række procedurekrav, som arbejdsgiveren skal følge.

  • Hvornår skal en pålagt test for covid-19 gennemføres?

    En pålagt test for covid-19 skal så vidt muligt gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid. Den ansatte skal have dækket eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af en pålagt test.

    Er det ikke muligt at gennemføre testen i den ansattes arbejdstid, skal den ansatte kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen, herunder for eventuel transport i den forbindelse. Den ansatte skal også have dækket eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med testen.

    Selvom en pålagt test for covid-19 så vidt muligt skal gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid, er loven ikke til hinder for, at du som arbejdsgiver og din ansatte indgår en aftale om, at en test gennemføres uden for den ansattes sædvanlige arbejdstid, og også indgår aftale omkring betaling i den forbindelse.

    Økonomisk kompensation vil som udgangspunkt bestå i penge, men i tilfælde af, at der eksempelvis via kollektiv aftale er mulighed for at kompensere med afspadsering eller lignende, er loven ikke til hinder herfor.

  • Hvordan skal en pålagt test for covid-19 gennemføres?

    En pålagt test for covid-19 skal gennemføres på en betryggende måde i overensstemmelse med de af relevante myndigheder fastsatte regler og retningslinjer herfor. Dette gælder, uanset hvor den pålagte test foretages.

    Dette indebærer, at du som arbejdsgiver ikke kan pålægge ansatte at blive testet af personale, der ikke har forudsætninger for at foretage test på betryggende måde, eller hvor resultatet af testen ikke tilvejebringes på betryggende måde. Hvis du som arbejdsgiver ønsker at anvende egne ansatte til at foretage test på arbejdspladsen, må du sikre, at de er behørigt oplært.

    Udføres en pålagt test for covid-19 på arbejdspladsen af ansatte eller af dig som arbejdsgiver, kan en ansat, som ikke ønsker at blive testet af kollegaer eller arbejdsgiver, under forudsætning af, at formålet med testen ikke forspildes helt eller delvist derved, blive testet uden for arbejdspladsen.   

    Test for covid-19 kan foretages på forskellige måder.  Som arbejdsgiver kan du bl.a. pålægge en ansat at anvende selvtest på arbejdspladsen i det omfang, at der er tale om CE-godkendte test, og at test anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for den pågældende test

  • Hvad kan det have som konsekvens, hvis en ansat pålægges test for covid-19, uden at betingelserne i loven er opfyldt?

    En ansat, der pålægges test for covid-19, uden at betingelserne i loven er opfyldt, kan tilkendes en godtgørelse. Dette vil i givet fald kunne ske ved, at en ansat, eventuelt bistået af dennes fagforening, rejser en sag ved de almindelige domstole.

    Tilkendelse af en godtgørelse til en ansat forudsætter, at den ansatte af arbejdsgiveren er blevet pålagt en test for covid-19, hvor betingelserne i loven påviseligt ikke er opfyldt, hvilket skal have stået klart, eller burde have stået klart for arbejdsgiveren. Det kan fx være, hvis en pålagt test gennemføres på en måde, der ikke er betryggende eller strider imod relevante myndigheders retningslinjer og regler om gennemførelse af test.

  • Hvilke procedurekrav skal du som arbejdsgiver følge, hvis du pålægger en ansat at blive testet for covid-19?

    Som arbejdsgiver skal du skriftligt og i overensstemmelse med gældende regler informere de ansatte om, at de vil blive pålagt at blive testet for covid-19 og samtidig skal du give de ansatte en begrundelse for dette. Den information, der tilgår de ansatte, skal være så fyldestgørende som muligt.

    Informationen skal i overensstemmelse med relevant lovgivning og eventuelle overenskomster og aftaler desuden tilgå de ansatte via tillidsrepræsentanter, repræsentanter i samarbejdsudvalg m.v. eller via en arbejdsmiljørepræsentant. Som arbejdsgiver skal du i overensstemmelse med gældende regler og aftaler høre samarbejdsudvalget.

  • Hvem gælder loven om coronapas og test for?

    Med loven får både offentlige og private arbejdsgivere mulighed for at pålægge deres ansatte at forevise coronapas og blive testet for covid-19 samt efterfølgende at oplyse arbejdsgiveren om resultatet af testen.

    Det er op til dig som arbejdsgiver at beslutte, om du ønsker at gøre brug af lovens mulighed for at pålægge dine ansatte at forevise coronapas og kræve at de ansatte bliver testet for covid-19.

    Loven regulerer alene forholdet mellem dig som arbejdsgiver og dine ansatte. Som arbejdsgiver kan du derfor alene pålægge dine ansatte at forevise coronapas eller blive testet for covid-19. Loven gælder også, når du som udenlandsk arbejdsgiver udstationerer ansatte til Danmark. 

    Hvis du som arbejdsgiver vil kræve, at selvstændige, som har deres gang på arbejdspladsen, viser coronapas eller testes for covid-19, skal dette reguleres i kontrakten mellem dig som arbejdsgiver og den selvstændige.

  • Hvor længe gælder loven om test og coronapas?

    Loven ophæves automatisk den 5. februar 2022, medmindre regeringen og Folketinget forinden beslutter at forlænge perioden, hvor covid-19 anses for en samfundskritisk sygdom. Loven kan dog ikke gælde længere end til den 31. december 2022.

  • Hvad gælder, når en ansat skal testes for at fremvise et coronapas?

    Hvis du som arbejdsgiver har givet et pålæg om at ansatte skal forevise coronapas, og en ansat skal testes for at efterkomme pålægget, skal du som arbejdsgiver ikke opfylde et saglighedskrav, men du kan nøjes med at henvise til, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Det skyldes, at du alene har givet et pålæg om forevisning af coronapas, og i forhold til et sådant pålæg er det tilstrækkeligt, at covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

    En test, der er nødvendig for, at en ansat kan efterkomme et pålæg om at forevise coronapas, skal så vidt muligt gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid. Er det ikke muligt at gennemføre testen i den ansattes arbejdstid, skal den ansatte kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen. Den ansatte skal også have dækket eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med testen.

    Hvis du som arbejdsgiver har givet et pålæg om at ansatte skal forevise coronapas, og en ansat skal testes for at efterkomme pålægget, må du som arbejdsgiver afvente, at test gennemføres, og at testresultatet foreligger, før pålægget kan efterkommes.

    En selvtest vil ikke medføre et gyldigt coronapas og vil derfor ikke kunne benyttes af en ansat for at efterkomme et pålæg om at forevise coronapas.

  • Kan du som arbejdsgiver pålægge en ansat at blive testet for covid-19, hvis den ansatte kan forevise et gyldigt coronapas?

    Hvis den ansatte kan forevise et gyldigt coronapas, vil det ofte bevirke, at det ikke vil være sagligt begrundet for dig som arbejdsgiver at pålægge den ansatte test for covid-19. Det skyldes, at den ansatte er bedre beskyttet mod covid-19 og mindre smittefarlig.

    Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil det imidlertid kunne være anbefalet af myndighederne, at også personer, der er beskyttet mod covid-19 i forvejen, også lader sig teste. I så fald kan det være i fuld overensstemmelse med saglighedskravet, at du som arbejdsgiver pålægger de ansatte at blive testet.

    Et eksempel på særlige omstændigheder kan være, at der har været et større smitteudbrud på en virksomhed og for at undgå, at vaccinerede ansatte bærer smitte videre, og med henblik på at klarlægge, om de kan genoptage arbejdet, anbefales det fra myndighedsside at bruge test også i forhold til vaccinerede ansatte.

    Et andet eksempel kan være tilfælde, hvor du som arbejdsgiver har brug for at sende en ansat på tjeneste- eller forretningsrejse til et land, hvor der kræves både vaccination mod covid-19 og et negativt testresultat for indrejse.

    Et tredje eksempel kan være tilfælde, hvor en ansat, fx en montør eller en tilsynsførende, skal udføre arbejde et sted, hvor der er taget særligt skærpede forholdsregler, fx krav om både test og vaccination for at holde covid-19 ude.

  • Kan du som arbejdsgiver spørge en ansat, om han eller hun er vaccineret mod COVID-19?

    Oplysning om, hvorvidt en lønmodtager er vaccineret mod COVID-19, vurderes ikke at udgøre en helbredsoplysning i helbredsoplysningslovens forstand, og Beskæftigelsesministeriets vurdering er således, at spørgsmålet ikke reguleres i helbredsoplysningsloven.

    Idet det bemærkes, at der kan være persondataretlige aspekter i forhold til oplysning om vaccination, vil det først og fremmest være på baggrund af ledelsesretten, at spørgsmål herom skal afgøres. Det indebærer blandt andet, at indhentning af oplysning om en ansats vaccinationsforhold skal være sagligt og driftsmæssigt begrundet og proportionalt.

  • Kan du som arbejdsgiver pålægge ansatte at blive vaccineret mod covid-19?

    Der er ikke lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område, der direkte regulerer arbejdsgivers adgang til at pålægge ansatte at blive vaccineret mod covid-19.

    Spørgsmålet om adgangen til at give ansatte pålæg om en sådan vaccination vurderes at skulle afgøres på baggrund af ledelsesretten.

    Et pålæg om vaccination mod covid-19 udgør et særdeles betydeligt indgreb i den ansattes privatsfære og må antages kun at være retmæssigt efter ledelsesretten, hvis overordentligt tungtvejende grunde taler herfor.

  • Hvordan skal du som arbejdsgiver, der vælger at kræve coronapas af ansatte, forholde dig, hvis en ansat har været smittet, men efter selvisolation ikke har coronapas?

    Det er frivilligt, om du som arbejdsgiver ønsker at gøre brug af muligheden for at kræve coronapas af de ansatte. Hvis en ansat er syg med covid-19, giver det ikke mening at pålægge vedkommende at forevise coronapas, så længe vedkommende er syg.

    Hvis en ansat har været smittet med corona og har været i selvisolation, så kan du som arbejdsgiver lave en aftale med den ansatte om, at vedkommende kan møde ind på grund af immunitet, selv om der endnu ikke kan fremvises et coronapas. I mange tilfælde kan den ansatte også arbejde hjemme et par dage, indtil vedkommende igen har et gyldigt coronapas. Det er en sundhedsfaglig vurdering, hvornår en ansat, der har været syg med covid-19, igen kan møde ind på arbejde.

    Hvis årsagen til, at der ikke kan forevises coronapas, er sygdom med covid-19, kan der ikke anvendes ansættelsesretlige sanktioner, for manglende coronapas, da sygdom er lovligt forfald.

  • Hvornår kan du som arbejdsgiver pålægge en ansat at forevise coronapas?

    Som arbejdsgiver kan du pålægge en ansat at forevise coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Det er den enkelte arbejdsgiver, der kan beslutte, om de ansatte skal pålægges at vise coronapas.

    Hvis du som arbejdsgiver giver et pålæg om, at ansatte skal forevise coronapas, er der en række procedurekrav, som du som arbejdsgiver skal følge. Procedurekravene har til formål at sikre, at ansatte, der bliver pålagt at forevise coronapas, skriftligt og i overensstemmelse med virksomhedens gældende regulering skal oplyses om dette og om årsagen hertil.

  • Kan du som arbejdsgiver forlange at se de ansattes coronapas?

    Som arbejdsgiver kan du pålægge en ansat at forevise et coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Det er den enkelte arbejdsgiver, der kan beslutte, om ansatte skal pålægges at forevise coronapas. Hvis du som arbejdsgiver giver et pålæg om forevisning af coronapas, er der en række procedurekrav, som du skal følge.

  • Hvilke coronapas kan benyttes af en ansat for at efterkomme et pålæg om forevisning af coronapas?

    Der er udstedt en administrativ bekendtgørelse, der definerer et gyldigt coronapas efter loven.

    Coronapas og test for covid-19 på arbejdspladser i forbindelse med håndtering af covid-19 - Bekendtgørelse 2108 - 2021

    EU-borgere eller 3. landsborgere med fast bopæl i udlandet, der arbejder i Danmark for en dansk virksomhed, eller som er udstationeret, vil på samme måde som en dansk lønmodtager kunne vise et coronapas i medfør af bekendtgørelsen.

  • Hvad kan det have som konsekvens, hvis en ansat ikke efterkommer et pålæg om forevisning af coronapas eller test for covid-19

    En ansat, der ikke efterkommer et pålæg om at forevise coronapas eller test for covid-19, kan mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis den ansatte i forbindelse med pålægget skriftligt er blevet oplyst om, at sådanne sanktioner kan tages i anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes.  

    Eksempler på ansættelsesretlige sanktioner kan være en påtale, en advarsel, hjemsendelse i en periode uden løn eller afskedigelse i overensstemmelse med de gældende rammer for ansættelsesforholdet.

  • Hvilke procedurekrav skal du som arbejdsgiver følge, hvis du pålægger en ansat at forevise coronapas?

    Som arbejdsgiver skal du skriftligt i overensstemmelse med gældende regler informere den ansatte om, at vedkommende vil blive pålagt at forevise coronapas samt en begrundelse for dette. Det er ikke nødvendigt, at du i begrundelsen angiver andet end, at covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

    Informationen skal i overensstemmelse med relevant lovgivning og eventuelle overenskomster og aftaler desuden tilgå de ansatte via tillidsrepræsentanter, repræsentanter i samarbejdsudvalg m.v. eller via en arbejdsmiljørepræsentant. Som arbejdsgiver skal du i overensstemmelse med gældende regler og aftaler høre samarbejdsudvalget.

Selvforsikrede

  • Har selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmeldepligt, hvis en ansat får coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med coronavirus (Covid-19) som en arbejdsulykke, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

    • En ansat er blevet syg med coronavirus, og
    • Den ansatte antages at være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller en kortvarig udsættelse for smitte (op til 5 dage) i forbindelse med arbejdet, og
    • Mindst et af disse 3 kriterier er opfyldt:
      • Den ansatte kan ikke udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsmiljøloven senest 9 dage fra første fraværsdag.
      • Den ansatte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter eller godtgørelse for varigt mén). I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest 9 dage efter skadens indtræden.
      • Den ansatte har ikke/eller forventes ikke at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest 5-uger efter skaden. I så fald skal anmeldelse ske efter arbejdsskadesikringsloven senest på 5-ugers-dagen efter skadens indtræden.

    Spørgsmål-svar om offentlige arbejdsgiveres anmeldelse af coronavirus

  • Hvordan skal selvforsikrede offentlige arbejdsgivere anmelde sygdom med coronavirus?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles digitale anmeldelsesportal EASY.

    Hvis anmeldelsen vil kunne give den sygdomsramte ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, og dette er angivet i anmeldelsen, bliver den automatisk videresendt fra EASY til myndighedens forsikringsenhed.

  • Hvilke regler gælder for selvforsikrede offentlige arbejdsgiveres anmeldelse?

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere er underlagt de samme regler om anmeldelse af arbejdsulykker, som alle andre arbejdsgivere.

    Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker i anmeldeportalen EASY – det gælder både i forhold til anmeldelse efter arbejdsmiljøloven og efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder uanset, om sagen forventes at blive sendt til videre behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ej.

  • Hvilken opgave har forsikringsenheden for selvforsikrede offentlig arbejdsgivere?

    Når en offentlig arbejdsgiver er selvforsikret, varetager den offentlige arbejdsgiver to funktioner: En arbejdsgiverfunktion og en forsikringsfunktion. De to funktioner må organisatorisk ikke blandes sammen.

    Når arbejdsgiverfunktionen bliver opmærksom på en potentiel arbejdsulykke, der opfylder anmeldekriterierne, skal arbejdsgiverfunktionen anmelde tilfældet som en arbejdsulykke.

    Forsikringsenheden hos selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har samme opgaver, rettigheder og forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven som private forsikringsselskaber.

    Det betyder, at forsikringsenheden kan tage stilling til betaling af behandlingsudgifter, som tilskadekomne måtte have haft som følge af ulykken, uden at sende sagen til afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

    Forsikringsenhederne skal i visse situationer sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Reglerne findes i bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker.

    Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven - Bekendtgørelse 1629 - 2016 

    Inden forsikringsselskaberne/forsikringsenhederne sender anmeldelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal de indhente lægeerklæring I eller andre relevante lægelig oplysninger.

  • Hvornår skal forsikringsenheden sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

    Forsikringsenhederne skal sende anmeldelser videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

    • Hvis skaden har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død,
    • Hvis skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler mv., eller
    • Hvis skaden har medført, at den tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang 5 uger efter, at skaden skete.

    Forsikringsenhederne skal tillige sende anmeldelserne videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis de vurderer, at den anmeldte ulykke ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke - fx fordi ulykkesbegrebet ikke er opfyldt.

    Hvis en forsikringsenhed ikke sender en anmeldt ulykke videre til AES, og der på et senere tidspunkt bliver rejst krav om erstatning, vil sagen skulle sendes til AES, som herefter tager stilling til, om ulykken kan anerkendes, og om der skal udmåles godtgørelse, erstatning mv.

  • Hvordan skal den selvforsikrede enhed følge op på, om den sygdomsramte har mere end 5 ugers fravær, så sagen skal videresendes til AES?

    Forsikringsenhederne skal konkret vurdere, om der i den enkelte sag vil være længere fravær end 5 uger. Hvis en sag vurderes at medføre længere fravær end 5 uger, skal sagen sendes til videre behandling i AES.

    For at kunne opfylde den lovbestemte forpligtelse til at sende alle relevante sager videre til AES hurtigst muligt, er det god sagsbehandlingsskik, at forsikringsenheden følger aktivt op, hvis fraværet ikke kan vurderes på baggrund af anmeldelsen. Det kan fx ske ved at kontakte tilskadekomne for at høre, hvordan det går.

    Når arbejdsgiveren anmelder i EASY, skal denne bl.a. beskrive skadens art og omfang samt oplyse længden af det forventede sygefravær. Dette er en første mulighed for, at forsikringsenheden kan vurdere længden af sygefraværet.

    Det er også en mulighed at indhente yderligere oplysninger. Forsikringsenheden skal efter anmeldebekendtgørelsen for ulykker indhente en lægeerklæring I eller anden relevant lægefaglig dokumentation, inden sagen sendes til AES. Lægeerklæring I indeholder spørgsmål om ulykkens følger, og kan ligeledes danne grundlag for vurderingen af spørgsmålet om 5 ugers fravær.



Henter PDF