G� til hovedindholdet

Bedre forflytninger i ældreplejen

Med individuelle forflytningshandleplaner har plejepersonalet i Ærø Kommune fået et redskab til at udnytte den enkelte borgers egne ressourcer og dermed forebygge nedslidning.

Projekt skulle rette op på forkert forflytning

Nedslidning og sygemeldinger præger plejesektoren mange steder, også i Ærø Kommune, hvor man har oplevet mange langtidssygemeldinger og et højt sygefravær.

Helle Søndermark er en af dem, der har været sygemeldt fra sit arbejde som social- og sundhedshjælper på Marstal Ældrecenter:

- Jeg havde ondt i mine skuldre, især når jeg arbejdede ind over sengen med den personlige pleje. Så fik jeg smerte i skulderen og ned i mine overarme, siger Helle Søndermark, der måtte gennemgå en operation, før hun kunne vende tilbage til arbejdet.

På Ærø har man desuden konstateret, at der er stor forskel på den faglige viden og ageren blandt plejepersonalet, når det handler om forflytning af borgere. 

- Vi oplevede, at personalet havde problemer med skulder og nakke og med lænd og ryg. Og når vi kom rundt på stuerne, så vi, at der blev forflyttet forkert, fortæller Hanne Nutzhorn, der er ansat som fysioterapeut i Ærø Kommune.

Med midler fra Statens Forebyggelsesfond gik Ærø Kommune i 2007 i gang med et projekt, der skulle ændre de uhensigtsmæssige forflytningsvaner og arbejdsgange. Indsatsen skulle dels ske gennem undervisning i forflytningsteknik og dels gennem udarbejdelse af såkaldte forflytningshandleplaner for de enkelte borgere. 

Norsk forbillede

Forflytningsindsatsen på Ærø har taget udgangspunkt i den norske fysioterapeut Per Halvor Lundes principper, som bygger på menneskets naturlige bevægemønstre og en inddragelse af borgerens egne fysiske og psykiske ressourcer. Personalet skal med andre ord lave så lidt som muligt og lade borgeren arbejde mest muligt selv.

Grundtanken er, at plejepersonalet skal undgå tunge og skadelige løft, og at borgeren skal have en mere behagelig oplevelse af forløbet. Det har nemlig vist sig, at de fleste borgere er glade for selv at hjælpe til med at blive forflyttet i stedet for at lade sig løfte uden at hjælpe til.

Undervisningsforløbet i forflytningsteknik har bestået af 3 timers undervisning på små hold med op til 8 deltagere. Undervisningen blev umiddelbart fulgt op i praksis, hvor projektterapeuten har fulgt den enkelte medarbejder under hendes arbejde og har kunnet give råd og vejledning.

388 forflytningshandleplaner

Samarbejdet mellem projektterapeut og personale har taget udgangspunkt i et ønske om en fælles forståelse af forflytningsopgaver, og af hvordan man kan tage vare på egen krop ved at udnytte borgernes egne ressourcer.

Gennem kortlægning og beskrivelse af borgernes ressourcer har projektterapeuten og personalet i fællesskab udarbejdet en forflytningshandleplan for den enkelte borger. Det har indtil videre resulteret i 388 individuelle forflytningshandleplaner, der bruges som værktøj i forbindelse med den daglige pleje. 

- Vi beskriver borgeren i nogle forskellige situationer hen over døgnet. Det handler om at beskrive, hvad borgeren selv kan, hvor meget personale der skal til, og hvilke hjælpemidler der skal bruges. Hele kroppen hænger jo sammen, og jo mere man kan, og jo mere aktiv man er, jo mere kan man også hjælpe til ved en forflytning, siger Hanne Nutzhorn, der som tovholder for projektet selv har været med til at udforme de mange forflytningshandleplaner.

Forflytningshandleplanerne ligger dels som elektroniske skemaer i ældresektorens interne kommunikationssystem og dels i papirform hos den pågældende borger. På den måde er det også nemt for fx nyt personale og afløsere at se, hvor og hvordan den enkelte borger har brug for støtte. 

Nemt at få overblik

Undervisningen i forflytningsteknikker har for social- og sundhedshjælper Helle Søndermark bl.a. betydet, at hun har lært at undgå belastninger af skuldre og arme, og at hun i det hele taget har lært at passe bedre på sig selv, når hun arbejder. Og de individuelle forflytningshandleplaner gør det nemt at få overblik over arbejdet:

- Forflytningshandleplanerne hænger i borgerens hjem, så jeg nemt kan se, hvilke ressourcer borgeren har, og hvor der er behov for, at jeg går ind og hjælper.

Ærø Kommune har lagt vægt på at opnå medejerskab til projektet hos personalet forud for implementeringen af forflytningshandleplanerne. Projektet har været beskrevet i Fyns Amts Avis og i kommunens interne nyhedsbrev, og der har været afholdt informationsmøder i alle plejegrupper. Derudover har de lokale forflytningsinstruktører været inddraget og virket som ambassadører for projektet.  

Svært at lave om på gamle vaner

Der har været mange forskellige uhensigtsmæssige vaner, der skulle ændres i mange forskellige arbejdssituationer for plejepersonalet på Ærø. Og selv om en stor del af personalet har viljen til at ændre deres vaner – og har fået den nødvendige viden og forståelse, så er der ifølge fysioterapeut Hanne Nutzhorn stadig ansatte, der hænger fast i gamle vaner og rutiner.

- Nogle foretrækker at løfte og bære som de altid har gjort, i stedet for at bede kollegaer om hjælp og uden at inddrage hjælpemidler og borgernes egne ressourcer. Jeg tror, det skyldes, at de ikke vil besvære deres kollegaer, og at de føler det som tidskrævende at bruge ekstra krudt på forflytningen, siger hun.

Helle Søndermark er enig:

- Alle er vældigt positive og har hørt om forflytningshandleplanerne og kender til dem. Men fra det og så til at bruge dem er der nok et stykke vej endnu. Det tager tid at omstille sig og lære nye rutiner og vaner. Det andet er så indgroet, så det er noget man skal tage med i sine overvejelser hver dag, siger hun.

Det har endnu ikke været muligt at måle, om indførelsen af forflytningshandleplaner på Ærø rent faktisk har haft afgørende betydning for sygefraværet. I en undersøgelse som kommunen selv har lavet, siger 88 procent af det adspurgte personale, at de har ændret forflytningsvaner som følge af projektet. 73 % oplever, at den fysiske belastning i arbejdet er blevet reduceret.

Ekspertens kommentar

Professor Karen Søgaard, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet:  

Her er der tale om et rigtigt ergonomi-projekt, hvor arbejdspladsen tager fat i, hvor langt man kan nå med traditionelle ergonomiske tiltag. Medarbejderne bliver undervist og lærer teknikker, som de kan tage med ud i hjemmene. Det giver teknikken en praktisk form, og den bliver gjort anvendelig.  

Det er vigtigt, at de husker at følge op, og handleplanerne skal løbende justeres, for behovet hos borgeren kan ændre sig. Medarbejderne bør undervises, så de selv kan vurdere, hvornår det er tid til at justere handleplanerne.

For at give denne indsats et løft kan man med fordel arbejde med medarbejdernes fysiske kapacitet også. De kan have god gavn af et tilbud om fysisk træning, fx via aftaler med det lokale fitnesscenter eller ved at sørge for træningsfaciliteter på arbejdspladsen.

Forflytningshandleplaner i Ærø Kommune

Projektet ”Forflytningshandleplan som redskab til forebyggelse af nedslidning blandt plejepersonale” er blevet gennemført i Ærø Kommune i perioden 2008-2010.

Formålet er at forebygge nedslidning af bevægeapparatet gennem undervisning af personalet og udarbejdelse af forflytningshandleplaner. De individuelle forflytningshandleplaner beskriver, hvordan borgernes egne ressourcer kan udnyttes, og hvordan forflytninger kan udføres, så det ikke belaster plejepersonalet.

Ærø Kommune har udarbejdet 388 forflytningshandleplaner. 208 ansatte har været omfattet af indsatsen.

Projektet er støttet med 730.000 kr. fra Statens Forebyggelsesfond.

Henter PDF