Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om ergonomi

Svar på de oftest stillede spørgsmål om ergonomi. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet.

Spørgsmål og svar

  • Har jeg krav på skærmbriller?

    Medarbejdere, der arbejder en regelmæssig og ikke ubetydelig del af arbejdstiden ved skærm, har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn.

    Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge. Arbejdsgiveren skal betale for undersøgelsen, der så vidt muligt skal foregå inden for normal arbejdstid. Har medarbejderen brug for skærmbriller, skal arbejdsgiveren dække udgiften til minimum et standardstel med glas eller standardkontaktlinser.

    Læs mere i At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde:

    Skærmarbejde - AT-vejledning D.2.3

  • Hvad forstås ved en regelmæssig og ikke ubetydelig del af arbejdstiden i forhold til skærmarbejde?

    Ved regelmæssigt skærmarbejde forstås, at arbejdet har en tilbagevendende karakter og udføres med en vis hyppighed over en periode og ikke kun lejlighedsvist. Vurderingen af, om skærmarbejdet udføres regelmæssigt, skal derfor vurderes i en tidsmæssig kontekst og sammenhæng. Det vil som udgangspunkt være sådan, at arbejde ved skærm i en periode på ca. 2 måneder vil betyde, at det skal vurderes, om der bliver udført skærmarbejde regelmæssigt i perioden. Ved en ikke ubetydelig del af den normale arbejdstid forstås, at arbejdet ved skærm udgør mere end 2 dages arbejde om ugen som et gennemsnit set over en måned. Ved en arbejdsdag forstås arbejde i 7,4 timer.

  • Hvad forstås ved forflytning?

    Forflytning er et begreb, der bruges inden for sundhedssektoren og dækker over processen med at flytte en patient fra ét sted til et andet. Det kan f.eks. være at flytte en patient fra en seng til en stol, fra en stol til en rullestol eller fra en rullestol til et hospitalsleje. Ved forflytning forstås at hjælperen glider, drejer, vender, trækker eller skubber en person i stedet for at løfte. Formålet med forflytningen kan være at forbedre patientens komfort, at give patienten bedre adgang til behandling eller at forebygge tryksår. Det er vigtigt, at forflytningen udføres på en sikker måde, så patienten ikke kommer til skade undervejs.

    Du kan bruge forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning, desuden samarbejder man i videst muligt omfang med personen, der forflyttes, så vedkommende kan hjælpe til i processen.

    Læs mere i AT-vejledning D.3.3 om forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer:

    Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer - AT-vejledning D.3.3

     

  • Hvad skal jeg være særligt opmærksom på ved forflytning?

    Overordnet skal din arbejdsgiver sørge for, at forflytningerne er planlagt og tilrettelagt, så de kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og du skal have modtaget tilstrækkelig instruktion og oplæring om de forflytninger, du skal udføre. Herudover er der særligt tre ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med forflytning:

    • Inden forflytningen skal du vide, hvor meget hjælp og støtte personen, du skal forflytte, har behov for i den pågældende forflytning.
    • Der skal være egnede tekniske hjælpemidler til rådighed.
    • Der skal være tilstrækkelig plads på stedet, hvor forflytningen skal foregå.
  • Hvordan finder jeg ud af, hvor meget må jeg løfte?

    Hvor mange kilo du må løfte manuelt afhænger af, hvor langt fra kroppen du løfter byrden. Som hovedregel kan man sige, at jo tættere på kroppen man løfter, desto flere kg må man løfte.

    I At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub kan du læse de vejledende retningslinjer for, hvor mange kilo, der må løftes i forskellige rækkeafstande. Vær opmærksom på, at en byrde sjældent løftes tæt ved kroppen undtagen, hvis der fx bruges bæreseler.

    Ud over vægt og rækkeafstand, som er angivet i løftemodellen, skal du også være opmærksom på de primært forværrende faktorer: Forover bøjning af ryggen, vrid eller asymmetrisk løft, samt løftede arme. Hvis mindst én af de primært forværrende faktorer er tilstede, skal du også være opmærksom på løftefrekvensen og varigheden.

    Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

  • Hvordan fører Arbejdstilsynet tilsyn med det ergonomiske arbejdsmiljø?

    På Arbejdstilsynets tilsynsbesøg er der også fokus på arbejdsopgaver, der kan overbelaste medarbejdernes muskler og led. Arbejdstilsynet ser blandt andet på opgaver, hvor medarbejderne løfter, bærer, trækker eller skubber.

    Opgaver hvor medarbejderne løfter og bærer

    På besøget vurderes der både de enkelte opgaver, hvor medarbejderne løfter og bærer samt det samlede omfang af opgaverne.

    Ved løft vurderes der blandt andet vægten af det, medarbejderne skal løfte, i hvilken afstand fra kroppen de skal løfte, og om de eksempelvis skal løfte over skulderhøjde eller med ryggen bøjet. Når Arbejdstilsynet vurderer opgaver, hvor medarbejderne bærer, kigger vi på, hvor lange afstande affaldet bliver båret over.

    Derudover vurderes faktorer som niveauforskel (trapper), ujævnt underlag og dårlig belysning på strækningen, der bæres over. Det er nemlig faktorer, der alle øger risiko for skader og ulykker.

    Opgaver hvor medarbejderne trækker og skubber

    På et tilsynsbesøg vurderer Arbejdstilsynet også arbejde, hvor medarbejderne trækker og/eller skubber affaldsbeholdere og forhold, der kan øge belastningen på kroppen yderligere. Det kan være løst og ujævnt underlag, stejlt terræn, niveauforskelle og dårlige adgangsforhold.

    Derudover kan affaldsbeholderes udformning (som håndtag, hjul og størrelse) samt fyldningsgrad og fordeling af affaldet også have stor betydning for belastningen på kroppen. 

    Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

  • Skal mit bord og min stol kunne indstilles på min skærmarbejdsplads?

    Hvis du arbejder i en regelmæssig og ikke ubetydelig del af arbejdstiden ved en skærm, gælder der særlige krav til bl.a. arbejdsudstyret og inventar. For eksempel skal skærmarbejdspladsen være indrettet med et bord og en stol, der passer til den, der arbejder ved skærmarbejdspladsen. Hvis I er flere, der arbejder på den samme skærmarbejdsplads, kan det være en god idé at bruge et hæve-sænke bord, så bordet kan indstilles, hver gang en ny medarbejder skal bruge det. I At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde kan du læse mere om hvilke krav, der gælder.

    Skærmarbejde - AT-vejledning D.2.3

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Henter PDF