Gå til hovedindholdet

Håndtering af PCB på arbejdspladsen

PCB er en fælles betegnelse for en række kemiske stoffer, der kan være sundhedsskadelige. Man kan hverken se eller lugte PCB, men hvis en bygning er opført eller renoveret i perioden 1955-1977, og der er termoruder eller synlig fugemasse af den elastiske type, bør man være på vagt.

Man kan som udgangspunkt hverken se eller lugte PCB. Det kræver derfor nærmere laboratorieundersøgelser at fastlægge, om en fuge indeholder PCB.

Der vil normalt være begrundet mistanke om, at en bygning indeholder PCB, hvis den er opført eller renoveret i perioden 1955-1977, eller hvis bygningen indeholder højspændingsudstyr fra perioden 1950-1986.

Da PBC ophobes i kroppen, er det potentielt mere farligt for børn end voksne. Daginstitutioner og skoler bør derfor være særligt opmærksomme.

PCB på byggepladsen

Hvad er PCB?

PCB er en gruppe af kemiske stoffer, der er blevet brugt i byggematerialer som fx termoruder, fugemasse og visse industrielle produkter. De besidder en række gode tekniske egenskaber og blev derfor vidt udbredt i byggematerialer fra 1950’erne og indtil 1977, hvor det blev forbudt.

I dag er det forbudt at producere, importere og sælge PCB-holdige produkter, men stofferne findes stadig i mange bygninger.

Er PCB farligt?

PCB kan optages i kroppen ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt. PCB ophobes desuden i kroppen og kan være sundhedsskadeligt, hvis det ophobes over en længere periode.

Kortvarig udsættelse for PCB giver ikke akutte skader eller sygdom, heller ikke ved stærkt forhøjede niveauer.

Længere tids udsættelse for PCB i store mængder kan skade vores immun- og nervesystem, forplantningsevne, give skader på bl.a. lever og skjoldbruskkirtel, medvirke til at vi udvikler sukkersyge, øge risikoen for kræft, give hudproblemer samt problemer med indlæring og hukommelse.

Spædbørn samt gravide og ammende kvinder er særligt sårbare grupper, som ikke bør udsættes for langvarige påvirkninger og høje koncentrationer af PCB.

Den væsentligste kilde til udsættelse for PCB er fødeindtag, fx fisk, kød, mælk og mejeriprodukter.

I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggematerialer, sker der en afgivelse af PCB til luften, og det bliver dermed optaget i kroppen via indåndingen.

Tjekskema for PCB

Hvis man kan svare ja til et af nedenstående spørgsmål, er der grund til at få undersøgt nærmere, om der er PCB i bygningen.

Findes der i bygningen:

  • Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elastiske fuger, som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Termoruder (vinduer med forseglede dobbelte ruder), der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elektrisk udstyr med kondensatorer, fx belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, der er/eller vurderes at være fra perioden 1950-1986?
  • Højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der kan være installeret før 1986?
  • Andre materialer eller komponenter, der mistænkes for at indeholde PCB?

Arbejdsgiverens ansvar

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder bl.a., at byggematerialer som fx fuger ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet, så medarbejderne udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.

Arbejdsgiveren bør undersøge, om der er PCB i indeklimaet, hvis fugerne i bygningen stammer fra årene 1950 til 1977 og er gummiagtige. Der vil som regel være tale om vinduesfuger, men det kan også være fuger om døre eller mellem bygningens elementer.

Hvis man har mistanke om, at der kan være PCB i fugerne, skal problemet medtages i arbejdspladsens arbejdspladsvurdering (APV).

Hvad kan den enkelte medarbejder gøre?

Hvis der er mistanke om, at der er PCB i indeklimaet på din arbejdsplads, men det endnu ikke er undersøgt, kan du nedbringe eventuelle skadelige påvirkninger ved hjælp af disse forholdsregler:

  • Åben vinduerne og luft godt ud et par gange om dagen. Udluftning gennem åbne vinduer kan reducere PCB-indholdet i luften.
  • Gør rent. Støvsugning og aftørring af alle flader kan reducere PCB i luften.
  • Lad være med at røre ved de materialer, som er mistænkt for at indeholde PCB, fx fuger der kan være PCB-holdige.
  • Sænk eventuelt temperaturen i lokalet. PCB-holdige fuger afgiver fx mere PCB ved høje temperaturer.

Hvor meget PCB må der være i luften?

Det er i dag forbudt at producere, importere og sælge produkter med indhold af PCB. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og anvendelsen af PCB ophørte helt i 1986.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt aktionsværdier for PCB i indeklimaet. Aktionsværdierne er baseret på, at man kan opholde sig i rummet 24 timer i døgnet året rundt. På arbejdspladser vil man normalt opholde sig i kortere tid, så der skal foretages en konkret vurdering af, hvilke koncentrationer der er acceptable.

Sundhedsstyrelsens aktionsværdier er:

  • Hvis koncentrationen af PCB i luften ligger under 300 ng pr. m³, vurderes udsættelsen ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
  • Hvis koncentrationen ligger mellem 300 og 3.000 ng pr. m³ antages det, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader, og det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. Kildefjernelse og/eller indkapsling vil ofte være påkrævet for at nedbringe niveauet til under 300 ng pr. m³.
  • Hvis koncentrationen ligger over 3.000 ng pr. m³, vurderes at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at der gribes ind med kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes.

Værdierne skal typisk være større end de nævnte, før Arbejdstilsynet vil gribe ind. Ved fuldtidsarbejde opholder man sig således normalt kun ca. ¼ af en uge på arbejdspladsen. Man kan derfor som en tommelfingerregel regne med, at Sundhedsstyrelsens værdier skal ganges med 4, før Arbejdstilsynet vil gribe ind.

Arbejdstilsynet vil dog ikke acceptere værdier over den arbejdshygiejniske grænseværdi, der er 10.000 ng pr. m³. Det forventes, at der kun sjældent vil forekomme så store koncentrationer i indeklimaet på arbejdspladser.

Arbejdstilsynet kan give påbud om foranstaltninger til at nedbringe koncentrationen af PCB i indeklimaet. Koncentrationen kan nedbringes på mange måder, fx ved at fjerne fuger eller ved indkapsling. Arbejdstilsynet anbefaler, at man kontakter en rådgiver, inden man igangsætter foranstaltninger.

Hvis der er en begrundet mistanke for, at medarbejderne udsættes for PCB i indeklimaet, kan Arbejdstilsynet kræve, at forholdene bliver undersøgt.

Henter PDF