Gå til hovedindholdet

Indretning af kontor

Der er mange faktorer, der har betydning for, om en kontorarbejdsplads er indrettet hensigtsmæssigt, så medarbejderne kan udføre deres arbejde uden risiko for helbred og sikkerhed. På denne side er der et overblik over reglerne og en række gode råd.

Fysiske krav til arbejdsrum

  • Højden til loftet bør være mindst 2,5 meter, og gulvarealet minimum 7 m2.
  • Der skal være 12 m3 luft i arbejdsrummet per person.
  • En tilstrækkelig tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne bør tilstræbes.Der skal ifølge arbejdsmiljølovgivningen være adgang til følgende faciliteter:

Personalefaciliteter

  • Toilet og håndvask.
  • Spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet, og forsvarlig opbevaring af medbragt mad og drikke.
  • Garderobe.
  • Mulighed for at låse sine ting inde, fx skuffe eller skab. 

Forebyg gener, når du sidder foran skærmen

Skærmarbejde i længere tid kan give forbigående gener for øjne og syn ("grus" i øjnene eller træthedsfornemmelser) eller hovedpine. Det kan også medføre gener i nakke, skuldre og arme.
Psykiske belastninger i forbindelse med skærmarbejde kan forstærke disse gener. Det kan være for høje krav til dig, for svære opgaver i forhold til dine kvalifikationer eller mangel på indflydelse og social støtte.
Ved en del skærmarbejde kan man arbejde 1-2 timer uden ophold. Men skærmarbejde kan også være så intensivt, at der er behov for flere pauser. Det gælder især, når man arbejder med mus.

Krav i forbindelse med skærmarbejde

Billedet på skærmen skal være stabilt og fri for flimmer. Lysstyrke og kontrast skal nemt kunne justeres. Skærme skal kunne drejes og vippes. Det kan evt. være nødvendigt med en sokkel eller særligt bord. Desuden skal tastaturet kunne stilles skråt, og det skal kunne skilles fra skærmen.

Undgå generende reflekser på skærmen

Anbring skærmen, så du undgår generende blænding. Det kan ske ved at anbringe skærmen med siden til lysindfald. Samtidig bør skærmoverfladen og kanter være matte, så de ikke reflekterer lyset.

Skærmbriller eller kontaktlinser

Har du behov for det, kan du for arbejdsgivers regning få briller eller kontaktlinser, som er nødvendig for dit skærmarbejde. Det gælder, hvis en synsundersøgelse hos optiker eller øjenlæge viser, at det er nødvendigt, og dine egne briller og kontaktlinser ikke kan bruges. Du har ret til en undersøgelse, inden du begynder at arbejde ved skærmen og derefter med jævne mellemrum.

Krav til bærbar computer

En bærbar computer er primært et arbejdsredskab til, når du er på farten eller ude af kontoret. Den giver ofte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og kan være dårlig for øjnene.

Der gælder de samme regler gælder for en bærbar som en stationær computer, hvis du bruger den bærbare computer mere end ca. 2 timer hver dag på din faste arbejdsplads. Det betyder, at du stadig skal kunne stille tastaturet skråt, og det skal kunne skilles fra skærmes. Det kan fx ske ved, at du kobler et eksternt tastatur og en mus til. En anden mulighed er at sætte den bærbare i en docking-station, som har tilkoblet skærm, tastatur og mus.

Læs mere om skærmarbejde

Krav til arbejdsbordet

Bordets dybde skal være så stor, at en computerskærm kan anbringes i passende synsafstand, og der er plads til at hvile eller støtte hænder og underarme foran tastaturet. Bordpladen skal reflektere mindst muligt.

Der skal være tilstrækkelig plads til, at medarbejderen kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser forudsætter, at sidde- og arbejdshøjde kan tilpasses individuelt til medarbejderen og arbejdsopgaverne.

Arbejdsbordet skal derfor være indrettet, så sidde- og arbejdshøjde passer til den medarbejder, der arbejder ved bordet, og til de arbejdsopgaver, der udføres.

Ifølge Arbejdstilsynet bør der ikke være under 110 cm fra forkanten af arbejdsbord, bånd e.l. og til nærmeste inventar/væg.

Gode råd om arbejdsborde:

  • Det er ikke et krav, at arbejdsbordet til skærmarbejdet skal kunne indstilles i højden. Men det vil ofte være den bedste løsning for at opnå variation i arbejdsstillingen.
  • Er der flere, der benytter samme arbejdsbord, er det som regel nødvendigt at kunne justere arbejdsbordets højde.
  • Lad være med at bruge pladsen under arbejdsbordet til opbevaring. Det kan betyde, at du ubevidst undgår at varierer dine benstillinger, fordi du ikke kan komme til.

Se AT-vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar 

Krav til arbejdsstolen

Stolen skal være stabil og sikre dig bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Både stolesædet og stoleryg skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne skråtstilles.

En god stol giver mulighed for at variere sædehældning og sædedybde, og sæde og ryglæn skal kunne justeres hver for sig. Der skal stilles en egnet fodskammel til rådighed, hvis du ønsker det.

Sådan indstiller du din arbejdsstol:

  • Sæt dig tilbage på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer cirka til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant.
  • Indstil ryglænet, så det støtter i lænden.
  • Indstil stolen i en højde svarende til længden af dit underben, målt ud fra sædets forkant. Hvis sædet skråtstilles, skal bordhøjden øges med 7-10 cm. Du må derfor tage stilling til, hvordan du ønsker sædet, inden bordhøjden indstilles.

Fakta om statisk elektricitet

Statisk elektricitet er en elektrisk opladning af en person. Statisk elektricitet opstår typisk, når man går, men også stolebetræk kan oplade en person. Generne opstår, når den opladede person aflades ved at røre ved ledende genstande, som fx dørhåndtag og radiatorer. Hvis opladningen er tilstrækkelig høj, kan der opstå et stød, som mange synes er ubehageligt.

Opladningen afhænger af gulvbelægningen, fodtøjet, luftfugtigheden og den måde, man går og bevæger sig på. Visse typer af elektronisk udstyr kan også oplades. Især kan ældre kopimaskiner give stød fra statisk opladning.

Sådan undgår I statisk elektricitet på arbejdspladsen:

  • Sprøjt tæpperne med et antistatisk middel. Husk åndedrætsbeskyttelse.
  • Vask gulvene med et antistatisk middel.
  • Skift til andre sko.
  • Læg et stykke bomuldsstof på stolen.
  • Læg særlig gulvbelægning på steder – fx under skrivebordet – hvor man sidder og gnider fødderne mod gulvet.
  • Anskaf antistatiske belægninger, som forhindrer opladning.

Hvad kan du selv gøre?

  • Skift til andre sko.
  • Aflad dig selv på en måde, som reducerer generne. Håndroden er fx mindre følsom end fingrene. Så ved at sætte håndroden mod fx et dørhåndtag, inden man griber fat, gør et evt. stød ikke helt så ondt.

Bevægelse på kontoret

Kontorarbejde foregår oftest bag en computerskærm i mange timer hver dag. Den største udfordring er derfor at skabe variation i arbejdet og i siddestillinger. Nok så ergonomisk korrekte kontormøbler kan nemlig ikke opveje belastninger, der kommer af at sidde fastlåst i samme stilling hver dag.

Variation sætter gang i blodomløbet, og musklerne bliver tilført ny ilt og energi.

Er der ikke gode muligheder for variation, og har du intensivt arbejde med computermus eller andre pegeredskaber, er det ekstra vigtigt, at du får holdt gode pauser.

Om belysning

Undersøgelser har vist, at naturlig belysning påvirker mennesker positivt, og derfor er det at foretrække i det omfang, det giver lys nok på arbejdspladsen. Dagslys kan kombineres med kunstig almenbelysning i eksempelvis loft og vægge og som standerlamper. Punktbelysning som eksempelvis arbejdslamper kan bruges til lokal belysning.

Kunstig belysning skal gengive farver korrekt. Det betyder mindre, om selve farven er varm eller kold.

Krav til belysning

  • Som hovedregel skal der fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende.
  • Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme.
  • Både almenbelysning og punktbelysning skal være flimmerfri.
  • Vinduer skal have en afskærmning, som kan dæmpe skarpt dagslys, der falder ind på skærmarbejdspladsen.
  • Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes, ellers giver de ikke optimalt lys.

Se Arbejdstilsynets vejledning om kunstig belysning 

Problemer med lyset

Blænding kan gøre det svært at se det, man arbejder med. I nogle tilfælde kan man være blændet uden at være opmærksom på det. Man skelner mellem synsnedsættende blænding, som direkte forringer øjets evne til at opfatte, og blænding, der umiddelbart føles ubehagelig. Begge blændingsformer skal undgås.

Blænding kan give træthed og hovedpine og medføre dårlige arbejdsstillinger. Blænding viser sig fx ved, at lyset "skærer" i øjnene, eller at lyset er skarpt, så man føler trang til at skygge for øjnene. Blænding kan skyldes sol gennem vinduer, dårligt afskærmede belysningsarmaturer eller reflekser, fx i computerskærme eller andre blanke overfalder.

Skærm af for generende lys

En lys og gennemskinnelig solafskærmning lader mest dagslys slippe ind. I undgår bedst blænding med en lys, mat og regulerbar afskærmning.

Brug de muligheder for afskærmning, der findes. Placer dig i rummet, så du ikke ser direkte mod vinduerne. I bør ikke placere skærme tæt på vinduerne, og synsretningen bør være parallel med vinduesvæggen.

Vælg en god farvegengivelse

Lysets evne til at gengive farver korrekt har betydning for arbejdsmiljøet. For at beskrive denne evne bruges et indeks – Ra – der angives på en skala op til 100, hvor 100 er det bedste. Ra-værdien fremgår af lyskildernes emballage. De fleste moderne lysstofrør har en Ra-værdi på 82-85, men kan fås op til ca. 95. Der findes en del LED-pærer med Ra over 80, og enkelte med Ra op til 95. Glødelamper har typisk en Ra-værdi på 100.

Af hensyn til en naturlig gengivelse af fx ansigtskulør m.m. bør der normalt ikke bruges lyskilder med Ra mindre end 80 i rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid. Ved arbejdsopgaver, der indebærer farvebedømmelse, kan det være nødvendigt med Ra nær 100.

Ved nyanskaffelser:

  • Begræns varmeudledning: Vælg energibesparende lyskilder eller automatisk styring.
  • Zoneopdel belysningen i større lokaler, så det er muligt at tænde og slukke for dele af belysningen.
  • Arbejdslamper er bedst for arbejdsmiljøet, når de har asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt skråt ud til siden.
  • Loftarmaturer er gode, når de har direkte/indirekte belysning, hvor hovedparten af lyset bliver sendt nedad og en mindre del opad.

Ved etablering af nye anlæg er LED-belysning i dag det mest almindelige. Lysdioderne har udkonkurreret de fleste andre lyskilder inden for energieffektivitet og i mange tilfælde også, hvad lyskvalitet angår. En anden fordel ved lysdioder er, at ikke udsender varmestråling.

Udvalget af LED-lyskilder er meget stort og varieret. Vær opmærksom på at:

  • visse LED-armaturer kan kaste mange, skarpe skygger, hvilket er meget uhensigtsmæssigt f.eks. med arbejdslamper
  • mange LED-løsninger flimrer, og det især i forbindelse med dæmpning. Her er det nødvendigt at vælge armaturer med en driver, som muliggør flimmerfri drift
  • 2 lyskilder med samme Ra-tal kan lyse meget forskelligt, og det gælder særligt for LED-lyskilder

Det anbefales, at man afprøver farvegengivelsen i praksis.

Ved større installationer anbefales en prøveophængning kombineret med en grundig visuel vurdering af blændingsforholdene.

Læs mere om belysning i BFA Kontors vejledning 'Godt lys på kontoret' (pdf) 

Hjemmearbejdspladsen

Arbejdsmiljøloven gælder også for distancearbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren også hjemme hos dig selv har ansvaret for, at du udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljølovens krav til indretning af arbejdsstedet gælder som udgangspunkt ikke ved arbejde, som den ansatte udfører i sit eget hjem. Dog gælder visse af reglerne også hjemme, hvis arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt, og hvis arbejdstiden svarer til ca. 1 dag inden for en normal arbejdsuge.

Få tjekket din hjemmearbejdsplads

Arbejdsmiljøreglerne for skærmarbejde gælder også for hjemmearbejdspladser med skærmarbejdsplads, hvis medarbejderen udfører skærmarbejdet i hjemmet regelmæssigt, og det svarer til mindst 1 arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.

Arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads kan – efter aftale med dig – komme hjem og tjekke forholdene, hvis du har hjemmearbejde 1 dag om ugen eller derover.

Du kan fx få rådgivning om indretning af arbejdspladsen. Distancearbejdspladsen er også en del af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere om udstyr og indretning af hjemmearbejdspladsen hos BFA Velfærd og offentlig administration

Få inspiration til kontorindretningen

BFA Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi på kontoret. Filmene giver gode råd i forhold til forskellige områder af ergonomi, herunder variation, indretning af arbejdspladsen samt idéer til udstræknings- og elastikøvelser, der kan laves på kontoret eller derhjemme.

Se dem på BFA Kontors hjemmeside

Læs om indretning af storrumskontorer

Spørgsmål og svar

  • Hvor meget plads skal der være pr. ansat i et arbejdsrum?

    Der skal være så meget plads, at arbejdet kan foregå forsvarligt

    I et arbejdsrum skal der være plads til de tekniske hjælpemidler, materialer og det inventar, der findes i arbejdsrummet. Der skal også være plads til det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

    Krav til et arbejdsrum

    • Rummets gulvareal, højde og indhold skal være afpasset efter arbejdets art, så arbejdet kan foregå forsvarligt.
    • Normalt skal et arbejdsrum have en arbejdshøjde på 2,5 meter og minimum være 7 m2.
    • Det vil normalt være tilstrækkeligt, hvis der er 12 m3 luft i arbejdsrummet pr. ansat.

    Undtagelser

    Arbejdets art kan gøre det nødvendigt med mere end 12 m3 luft pr. ansat. Det samme gælder, hvis andre opholder sig i rummet, som fx klienter eller kunder.

    I særlige tilfælde accepterer vi et mindre rumfang pr. ansat. Det gør vi fx, hvis der er mekanisk ventilation i rummet. Vi accepterer dog ikke, at der er mindre end 8 m3 luft pr. ansat.

    Teknisk udstyr

    Mængden af pc-udstyr i et arbejdsrum bør indgå i en samlet vurdering af, hvor meget plads og luft der skal være i rummet.

    Elektronisk udstyr afgiver varme (en pc afgiver mindst ligeså meget varme som en person, der sidder stille) og kan afgive dampe til omgivelserne.

    For at løse disse problemer kan I enten gøre rummet større eller øge ventilationen (eller begge dele).

    Læs mere

    Arbejdstilsynets vejledning om indretning af arbejdssteder

    Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrum på faste arbejdssteder  

     

     

  • Hvor varmt må der være i kontoret?

    Lamper, mennesker og maskiner kan få temperaturen til at stige

    Hvis det er svært at holde temperaturen i lokalet under 25 grader i de perioder, hvor temperaturen udenfor ikke er specielt høj, vil lokalet ofte være for varmt under en hedebølge.

    For høje temperaturer kan bl.a. skyldes belysningen, mange mennesker i lokalet, maskiner og skærme eller solskin gennem store vinduer, der ikke er afskærmede.

    Når temperaturen kommer over 25 grader

    Vi accepterer, at temperaturen kan komme over 25 grader i lokalet, når det er meget varmt udenfor. Men meget høje temperaturer kan give gener og være en helbredsrisiko. Derfor bør I tage nogle forholdsregler.

    Find forholdsreglerne i AT-vejledningen ”Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder”

    Hvis du bliver utilpas

    Bliver du utilpas og dårlig på arbejdspladsen, må du gå hjem som ved al anden sygdom.

  • Kan jeg få betalt mine skærmbriller?

    Ja, du kan få betalt dine skærmbriller, hvis de er nødvendige for, at du kan arbejde, og dit arbejde ved skærm opfylder bestemte kriterier

    I bekendtgørelsen om skærmarbejde står der, hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren har pligt til at betale for dine skærmbriller. Det er bl.a. en betingelse, at dit arbejde ved skærm foregår regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af din normale arbejdstid.

    Læs mere

    AT-vejledning om skærmarbejde og skærmbriller