Gå til hovedindholdet

Sådan kan din hud tage skade

Det kaldes for hudeksponering, hvis et kemikalie kommer direkte i kontakt med huden. Hvis du bliver eksponeret for kemikalier på dit arbejde, er det vigtigt, at du kender risikoen ved denne eksponering. Ud fra risikovurderingen skal du vide, hvordan du undgår hudeksponering, og dermed hvordan det er sikrest at arbejde med de enkelte kemikalier.

Vådt arbejde skader din hud

Vådt arbejde defineres som arbejde, hvor huden er fugtig, i mere end 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Arbejde der kræver hyppig håndvask regnes også for vådt arbejde eller arbejde hvor du benytter tætsiddende handsker i mere end 2 timer. Arbejde med fødevarer, rengøringsarbejde og frisørarbejde kan fx være vådt arbejde. Vådt arbejde er den hyppigste grund til udtørring af huden og irritationseksem. Vådt arbejde forværrer andre kemikaliers skadelige påvirkninger, da det beskyttende yderste lag af huden, hornlaget, kan blive udtørret og skadet, og det bliver derfor nemmere for kemikalier at trænge igennem hornlaget og ned til blodkarrene og underhuden.

Hudoptag

Kemikalier har forskellige evner til at blive optaget gennem huden. Det er de fedtopløselige kemikalier, der optages nemmest gennem huden. Kemikalierene trænger igennem hornlaget og overhuden til blodkar, hvor de i føres videre i kroppen via blodbanen til steder i kroppen, hvor de kan gøre skade. Kemikalierne kan også gøre skade lokalt og fx forårsage kontakteksem.

De fedtopløsende kemikalier opløser fedtet i huden og dermed det beskyttende lag og kan herefter trænge igennem huden. Herefter kan andre ikke-fedtopløselige kemikalier også optages og transporteres videre i kroppen via blodbanen.

Fx er organiske opløsningsmidler fedtopløselige og kan optages gennem huden og føres videres til nervesystemet, hvor det kan lave varige skader.

I Bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer er der også angivet hvilke øvrige stoffer og materialer, som kan optages gennem huden. Disse stoffer har notifikation H.

Hudskader

Almindelige hudskader er hudirritation, kontakteksem og ætsningsskader. Kontakteksem kan være både irritationseksem og allergisk kontakteksem.

Irritationsskader

Mange kemikalier kan give irritationsskader på huden. Når din hud er irriteret, er det et tegn på at hudens barrierefunktion er skadet.  Huden får betydeligt lettere skader, hvis huden i forvejen er irriteret. Mange rengøringsmidler er årsag til hudirritation.

Kontakteksem

Alle som kommer i kontakt med stoffer som irriterer huden risikerer at få kontakteksem, som er en betændelse i huden. Kontakteksemet forekommer på huden, hvor huden har været udsat for kemikaliet. Kontakteksem er den hyppigste anerkendte erhvervssygdom, hvor årsagen er eksponering for kemikalier. Derfor skal du undgå eksponering for sådanne stoffer.

Mekanisk påvirkning som friktion og tryk slider også på huden og øger derigennem risikoen for eksem.

Irritationseksem

Hvis din hud gentagne gange udsættes for et kemikalie, som kan skade huden, uden efterfølgende at behandle huden tilstrækkeligt fx med creme, kan du få irritationseksem, som er et ikke-allergisk eksem. Irritationseksem viser sig i første ved rød og kløende/irriteret hud, som kan udvikle sig til tør og sprukken hud. Du kan stoppe udviklingen af irritationseksem ved, at eksponeringen fjernes. Kraftige rengøringsmidler kan fx give irritationseksem.

Hvis du har haft atopisk eksem som barn (børneeksem), har du lettere ved at få irritationseksem, og du bør derfor være opmærksom på dette ved valg af job eller uddannelse. Folk som har haft atopisk eksem har også lettere ved at udvikle allergier.

Irritationseksem ses hyppigst hos frisører, social- og sundhedshjælpere, rengøringsassistenter, restaurationsbranchen, maskinarbejdere samt byggeanlægsarbejdere.

Der er en klar sammenhæng mellem eksponeringens størrelse (hyppighed, intensitet, koncentration) og risiko for udvikling for irritationseksem.

Ætsningsskader

Ætsningsskader på huden og i øjnene kan ske under arbejde med syrer og baser. Basiske kemikalier som natriumhydroxid og ammoniak er ætsende. Stærke syrer som fx svovlsyre, salpetersyre og saltsyre er også ætsende. Basiske stoffer giver alvorligere skader end syrer, da basiske stoffer trænger længere ned i huden til underhuden end syrer. Hvis du bliver udsat for syre eller baser skal der skylles med rigeligt vand i op til en time for at fortynde syren eller basen. Det kan fx være rengøringsmidler, som både kan være stærkt sure eller stærkt basiske. Nogle kosmetiske produkter, fx permanente hårfarver og afblegningsmidler, er basiske.

Hvordan opstår et allergisk kontakteksem?

Allergisk kontakteksem er, hvis du i kortere eller længere tid har været i kontakt med et kemikalie uden at huden har reageret, og din krop så pludselig reagerer med en allergisk reaktion. Det er fordi, at du er blevet sensibiliseret og har udviklet en allergi. Ved hver ny kontakt med stoffet vil du få en reaktion, også selvom der er tale om meget små mængder af stoffet. Det er derfor helt centralt at du ikke længere udsættes for de kemikalier, som du er blevet sensibiliseret overfor. Allergien kan vare hele livet.

Allergien viser sig om røde, kløende og væskefyldte blaser. Ofte kommer reaktionen ikke med det samme, men kan vise sig efter 10-48 timer efter eksponeringen. Et kronisk allergisk eksem ligner til forveksling irritationseksem med rød og skællet hud. Eksem kan i mange tilfælde være en kombination af irritationseksem og allergisk kontakteksem.

Der findes kemiske stoffer, som kan forårsage allergi efter én eneste kontakt. Eksempler på sådanne stoffer er fx diisocyanater, som bruges i fremstilling af plast og P-phenylenediamin, som bl.a. bruges i hårfarver.

Hvis du får allergisk kontakteksem af et stof i arbejdsmiljøet, skal du undgå at komme i kontakt med stoffet igen, fx kan arbejdspladsen omorganisere arbejdsopgaverne, så du ikke længere bliver eksponeret for stoffet. For enkelte stoffer, fx epoxy og isocyanater, gælder der særlige regler. Personer med astma, eksem, lungelidelser eller hud- og luftvejsallergi over for isocyanater må ikke arbejde med isocyanater, ligesom personer med eksem eller epoxyallergi ikke må arbejde med epoxyharpikser.

Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter - AT-vejledning 9.3.3

Der er i øjeblikket ingen effektive kure mod allergier. Det er derfor vigtigt, at du følger den oplæring og instruktion du får i at undgå de stoffer i dit arbejdsmiljø, som kan fremkalde allergisk kontakteksem. På den måde kan du forhindre, at du får allergi.

Eksempler på stoffer, som efter kortere eller længere tids eksponering kan fremkalde allergisk kontakteksem

De mest almindelige allergener i arbejdsmiljøet er formaldehyd, parfumer, skæreolier, konserveringsmidler i kosmetik, latexhandsker, gummikemikalier og diverse fødevarer, herunder tomater og skaldyr. Endvidere kan andre stoffer fremkalde allergisk eksem så som:

Nikkel, som er den mest almindelige årsag til kontaktallergi og en af ​​de mest almindelige årsager til håndeksem. Nikkelallergi kan påvirke mennesker, der ofte kommer i kontakt med mønter, saks, værktøj, håndtag, nøgler og andre genstande, der afgiver nikkel.

Krom, som blandt andet findes i anti-korrosionsmaling, kromgarvet læder og cement. Murere der har arbejdet i mange år uden problemer, kan pludselig få kromallergi. I dag tilsættes et stof til cementen for at forhindre, at kromet bliver allergifremkaldende. Tilsætningsstoffet har en begrænset virkning / holdbarhed i forhold til at forhindre allergifremkaldende krom, og holdbarheden er angivet på emballagen. Læderkrom fx i sko og arbejdshandsker, forårsager også allergi og eksem.

Epoxy, akrylater og isocyanater er alle stærkt allergifremkaldende ved hudkontakt. Isocyanat kan udvikle luftvejsallergi både ved indånding og hudkontakt. Epoxy, isocyanater og akrylater kan få et produkt til at hærde hurtigt eller give det stor modstandsdygtighed over for fx stort slid, kraftig vindpåvirkning og høj varmepåvirkning. Epoxy og isocyanater indgår som regel i produkter, der består af to eller flere komponenter, der blandes sammen umiddelbart inden brug, ofte i klæbemidler, fugemasser, overfladebelægninger og malinger. Akrylater benyttes som overfladebelægninger og malinger, samt endvidere som klæbemiddel bl.a. i forbindelse med tandarbejde og arbejde med kunstige negle.

Uhærdede komponenter bruges hovedsageligt i klæbemidler og visse malinger og i produktionen af ​​plastprodukter. Når komponenterne er hærdet, er risikoen for at få kontaktallergi over for produktet lille. Hvis du allerede er blevet allergisk over for epoxy, akrylat eller isocyanat, kan du alligevel udvikle eksem fra et hærdet produkt, da det kan indeholde rester af de uhærdende komponenter. Ved opvarmning af isocyanat- og akrylatholdige produkter til temperaturer over 140o C, kan der frigives isocyanater hhv. akrylater.

Kolofonium (naturlig harpiks), som fx findes i plastre, tape, isoleringstape, kosmetik og møbelpolish. Det bruges også som et bindemiddel i papirindustrien.



Henter PDF