Gå til hovedindholdet

Hvad er grænseværdier i arbejdsmiljøet

Der er i arbejdsmiljøreglerne fastsat grænseværdier for stoffer og materialer i luften på arbejdspladsen. Grænseværdier skal overholdes.

Arbejdstilsynets grænseværdier skal overholdes

Som arbejdsgiver skal du kende og overholde Arbejdstilsynets grænseværdier for de kemiske stoffer og materialer, som dine ansatte kan udsættes for i forbindelse med sit arbejde. Grænseværdier skal indgå i din virksomheds kemiske risikovurdering som del af arbejdspladsvurderingen.

En grænseværdi for stoffer og materialer i arbejdsmiljøet skal altid være overholdt. Det samme skal kravet om at undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer. Der er tale om to forskellige krav, der gælder samtidig. En grænseværdi er således ikke udtryk for et ”niveau for tilladt udsættelse”. Uanset om en grænseværdi er overholdt, skal du som arbejdsgiver altid sørge for, at unødig påvirkning fra kemiske stoffer og materialer undgås. Det skal ske enten ved brug af substitution (erstatning til andet stof eller arbejdsproces) eller ved at gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger så som at anvende processug og afskærme arbejdsstedet. Hvis det arbejde, de ansatte udfører, ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal de anvende egnede personlige værnemidler.

Der er i Danmark i dag cirka 670 grænseværdier i grænseværdibekendtgørelsen. En grænseværdi kan dække over et specifikt stof, flere stoffer eller en større gruppe af stoffer med sammenlignelige egenskaber. Der er fastsat grænseværdier for gasser/dampe og partikler/støv. Der er også særlige grænseværdier for forskellige typer af svejsning (procesbetingede grænseværdier).

En grænseværdi signalerer, at det pågældende stof er farligt. Men værdien kan ikke isoleret set ses som et udtryk for et stofs farlighed, da den ikke nødvendigvis alene er fastsat ud fra helbredsmæssige aspekter. Det kan også være en afvejning af sundhedsaspektet i forhold til de tekniske/økonomiske aspekter eller kontroltekniske muligheder.

Grænseværdibekendtgørelsen bliver løbende opdateret med nye grænseværdier. Desuden er der iværksat et arbejde med at efterse, om ældre grænseværdier bør revurderes. En taskforce, som blev etableret i 2018 med deltagelse af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har som opgave blandt de ca. 670 gældende grænseværdier at udvælge de stoffer, for hvilke der er behov for et revurdere den gældende grænseværdi. Udvælgelsen baserer sig på den viden, vi i dag har om de helbredsmæssige effekter ved udsættelse for stofferne. Taskforcens vurderinger er et fagligt indspil i Arbejdstilsynets proces med at fastlægge nye grænseværdier i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet - Bekendtgørelse 1054 - 2022

Orientering om status på eftersyn af grænseværdier i arbejdsmiljøet - Folketinget - pdf

Hvad forstås der ved en grænseværdi

Et stof eller materiale har typisk en 8-timers grænseværdi og en korttidsgrænseværdi. Visse stoffer har i stedet for en loftværdi. Grænseværdier, der gælder i Danmark, opfylder også EU’s krav til grænseværdier.

Alle grænseværdier skal være overholdt, både 8-timers grænseværdien og værdier, der refererer til en kortere måleperiode.

8-timers grænseværdi

Ved en 8-timers grænseværdi for luftforurening i arbejdsmiljøet forstås værdien for et stofs gennemsnitskoncentration i luften i en ansats indåndingszone i løbet af en otte timers arbejdsdag.

Korttidsgrænseværdi

Alle kemiske stoffer og materialer, der har en 8 timers-grænseværdi i grænseværdibekendtgørelsen, har ligeledes en korttidsgrænseværdi. For en korttidsgrænseværdi gælder, at der ikke må ske overskridelse af et stofs tidsvægtede gennemsnitskoncentration i luften i en ansats indåndingszone over en periode på 15 minutter, medmindre der for stoffet er angivet en anden periode i grænseværdibekendtgørelsen. Inden for måleperioden kan der således være øjeblikke med højere koncentrationer end korttidsgrænseværdien, selvom 8 timers-grænseværdien ikke overskrides. I forbindelse med en kontrol af korttidsgrænseværdien skal måleperioden fastlægges, så den for det pågældende arbejdssted dækker tidspunkter med de forventede højeste eksponeringer.

Loftsværdi

En grænseværdi for luftforureningen kan være fastsat som en loftværdi i stedet for som en 8-timers grænseværdi. Ved loftværdi forstås den øvre grænse for et stofs koncentration i luften i en ansats indåndingszone, og som derfor ikke på noget tidspunkt må overskides. Fx har en række gasser og flygtige stoffer en loftværdi som grænseværdi. Ved kontrol af en loftværdi anbefales det at anvende en målemetode med retvisende online målinger så vidt det er muligt. Er det ikke tilfældet, måles der over en kort måleperiode på højst 15 minutter og evt. kortere tid for akut narkotiske eller stærkt ætsende stoffer. Måleperioden til kontrol af loftværdi skal fastlægges, så den for det pågældende arbejdssted dækker tidspunkter med de forventede højeste eksponeringer.

Flere stoffer samtidig - samvirkning

Hvis der optræder flere stoffer i luften samtidig, skal der tages hensyn til deres samvirkning, dvs. eventuelle såkaldte cocktaileffekter med andre stoffer. Dette betyder, at virksomhederne skal benytte en såkaldt sumformel til at beregne den samlede påvirkning, som inkluderer luftkoncentrationen og grænseværdien for hvert af de respektive stoffer. Dette er nærmere beskrevet i bilag 1 i grænseværdibekendtgørelsen.

Bilag 1 - Sumformel

Biologisk grænseværdi for bly

For bly er der i grænseværdibekendtgørelsen ud over grænseværdier for luften også fastsat en grænseværdi for indhold af bly i blodet hos den enkelte ansat, kaldet biologisk grænseværdi. Der er detaljerede regler om kontrol af luftens indhold af blypartikler og kontrol af blyindholdet i blodet hos de ansatte. Læs mere herom i bilag 1 i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Bilag 1 - Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

EU-grænseværdier og dansk fastsatte grænseværdier

Grænseværdibekendtgørelsen indeholder en række rent dansk fastsatte grænseværdier. Bekendtgørelsen implementerer også EU’s grænseværdier. Grænseværdier fastsat af EU i medfør af kræftdirektivet er altid bindende, og et medlemsland kan i sine regler ikke fastsætte en lempeligere (dvs. højere) grænseværdi, men gerne skærpet (lavere). Endvidere fastsætter EU grænseværdier i medfør af direktivet om kemiske agenser. Disse er vejledende, men bliver typisk implementeret i den danske grænseværdibekendtgørelsen som bindende værdier. Det er bekendtgørelsens grænseværdier, som skal være overholdt i Danmark.

Generelt fastsættes grænseværdier som udgangspunkt ud fra en afvejning af helbredsmæssige grundlag i forhold til de tekniske og økonomiske aspekter, herunder de kontroltekniske muligheder. Det er praksis, at arbejdsmarkedets parter inddrages, før en dansk grænseværdi fastsættes.

Mere om grænseværdierne

Bekendtgørelser

Asbest - Bekendtgørelse 1792 - 2015

Arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) - Bekendtgørelse 1793 - 2015 - med senere ændringer

Bilag 1 - Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

Grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet - Bekendtgørelse 1054 - 2022

AT-vejledninger

Arbejdshygiejniske dokumentationsmålinger - AT-vejledning D.7.2

Arbejdshygiejniske målinger - AT-vejledning D.7.1

Metallisk bly og blyforbindelser - AT-vejledning C.0.8

Rapporter

Erfaring med luftmålinger af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet - pdf

Fastsættelse af grænseværdier – Organisering og metoder for arbejdet med fastsættelse af grænseværdier i lande som er sammenlignelige med Danmark - pdf

Erhvervsøkonomiske konsekvenser af grænseværdier for dieseludstødning og mulige andre måder at reducere arbejdstageres udsættelse for dieseludstødning - pdf



Henter PDF