Gå til hovedindholdet

Hvis du vil vide mere om chrom 6

Hvad er farerne ved chrom 6

Hvis man indånder høje niveauer af chrom 6, kan det give symptomer som løbende næse, nysen, hoste, kløe og en brændende fornemmelse. Gentagen eller langvarig udsættelse kan give sår i næsen og resultere i næseblødning og kan give skade på næseskillevæggen.

Chrom 6 kan give allergi, og inhalering kan give symptomer på astma.

Længevarende udsættelse for chrom 6 ved indånding kan give lungekræft. Der kan gå op til 20 år, fra man bliver udsat for chrom 6, til man får lungekræft. 

Hvad er chrom 6

Chrom er et grundstof, som optræder i kemiske forbindelser i forskellige iltningstrin. Iltningstrinnene refereres der til med et tal, og chrom 6 refererer således til alle de kemiske forbindelser, der indeholder chrom med iltningstrin 6.

Chrom 6 kan indgå i en lang række kemiske forbindelser. Fx er chromater, chromsyre CAS-nr. 7738-94-5 og chrom(VI)oxid CAS-nr. 1333-82-0 (også kaldet chromtrioxid) alle kemiske forbindelser af chrom 6. Alle forbindelser af chrom 6 er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker i gruppe 1 af IARC, det internationale kræftforskningsinstitut under verdenssundhedsorganisationen WHO.

Andre betegnelser for chrom 6 er fx chrom VI, krom 6, krom(VI), krom 6, Cr(VI) og hexavalent chrom.

Hvordan er chrom 6 reguleret

Der er i de danske arbejdsmiljøregler krav om, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer, herunder chrom-forbindelser, skal undgås.

Det betyder, at virksomheden som udgangspunkt altid skal vurdere, om det er muligt at erstatte det farlige stof eller materiale med stoffer og materialer, som ikke er farlige eller er mindre farlige (substitution). Hvis dette ikke er muligt, skal påvirkningen fra farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses mest muligt ved tekniske og organisatoriske tiltag. Det er også et krav, at der altid bruges egnede personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Chrom 6-forbindelser er kræftfremkaldende, og derfor er arbejde med chrom 6 og arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for chrom 6, reguleret i Arbejdstilsynets kræftregler, der indeholder de strengeste regler om beskyttelse af de ansatte.

Det betyder blandt andet, at hvis brugen af chrom 6 ikke kan erstattes, skal der være lukkede anlæg, når det er teknisk muligt.

I EU’s kemikalieforordning REACH indgår en godkendelsesordning, som har til formål at sikre, at særligt problematiske stoffer gradvist erstattes af mindre farlige stoffer eller teknologier, efterhånden som der findes levedygtige økonomiske og tekniske alternativer. Godkendelsesordningen dækker blandt andet alle anvendelser af 17 chrom 6-forbindelser og fastsætter også en række krav til arbejdsmiljøet. Danske virksomheder, som anvender chrom 6, er underlagt disse godkendelser, som ofte er givet til den virksomhed, der er leverandør af chrom 6. I reglerne indgår et krav til leverandørens kunder om at indberette om sin anvendelse af chrom 6 til det Europæiske Kemikalieagentur.

Ny grænseværdi for chrom 6 fra 1. juli 2020

I Arbejdstilsynets bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer er der fastsat grænseværdier for en række kemiske stoffer og materialer i arbejdsmiljøet, herunder chrom 6-forbindelser.

Bekendtgørelse om grænseværdi for stoffer og materiale

Grænseværdien for chrom 6-forbindelser i arbejdsmiljøet, er med virkning fra 1. juli 2020 blevet skærpet. Grænseværdien er herefter på 0,001 mg/m3 som gennemsnitskoncentrationen i luften over 8 timer, dog 0,0005 mg/m3 for strontiumchromat.

På anbefaling fra arbejdsmarkedets parter er det hensigten på sigt at sænke grænseværdien for chrom 6 yderligere, medmindre der viser sig tekniske/økonomiske eller kontroltekniske hensyn, der ikke gør det muligt. Derudover ser Arbejdstilsynet på mulighederne for eventuelle supplerende initiativer i forhold til arbejde med chrom 6.

En grænseværdi skal altid være overholdt, og grænseværdien er ikke udtryk for et ”niveau for tilladt udsættelse”. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for unødig påvirkning uanset grænseværdien.