Svar på de oftest stillede spørgsmål om kemi. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet
PFOS-holdigt brandslukningsskum har været forbudt at markedsføre og anvende i EU siden december 2006, om end brandslukningsskum markedsført før 27. december 2006 kunne anvendes indtil 27. juni 2011. Brandskum med indhold af andre fluorerede forbindelser er fortsat tilladt.
Efter Arbejdstilsynets oplysninger findes der i dag brandskum uden fluorholdige forbindelser, og det må derfor formodes at være muligt for virksomheder at kunne vælge et produkt med mindre farligt indhold.
Det er tilladt, at beholde de nuværende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er). Virksomhederne må gerne bruge dem som grundlag for en effektiv instruktion af de ansatte. Men virksomheden skal stadig foretage en kemisk risikovurdering.
Ja, Arbejdstilsynets regler i bekendtgørelse om asbest gælder også for private, men Arbejdstilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til ejeren af en bolig, hvor ejeren selv fjerner asbest mv. jf. § 76, stk. 4 i arbejdsmiljøloven.
Hvis der er farlig kemi på virksomheden, skal virksomheden vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, man forstår ved den kemiske risikovurdering.
Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i virksomhedens arbejde med den ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV).
Virksomhederne skal lave en kemisk risikovurdering for de arbejdsprocesser, hvor der indgår eller udvikles farlig kemi.
For at kunne vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der altid nogle forhold, som skal indgå i vurderingen. Det drejer sig om følgende 7 forhold:
Den kemiske risikovurdering skal også omfatte en skriftlig fortegnelse/liste over alle de farlige stoffer og materialer og de tilhørende sikkerhedsdatablade, der findes på virksomheden.
Hvis resultatet af den kemiske risikovurdering er, at den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der identificeret et problem, som skal løses.
Hvis problemet ikke kan løses med det samme, skal der laves en plan for, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt problemet skal løses (handlingsplan).
Den kemiske risikovurdering skal være tilgængelig for de ansatte.
Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C1.3-5
Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?
Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og kemisk risikovurdering?
Hvis man indånder høje niveauer af chrom 6, kan det give symptomer som løbende næse, nysen, hoste, kløe og en brændende fornemmelse. Gentagen eller langvarig udsættelse kan give sår i næsen og resultere i næseblødning og kan give skade på næseskillevæggen.
Chrom 6 kan give allergi, og inhalering kan give symptomer på astma.
Længevarende udsættelse for chrom 6 ved indånding kan give lungekræft. Der kan gå op til 20 år, fra man bliver udsat for chrom 6, til man får lungekræft.
De gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisning (APB) havde fokus på det enkelte produkts farlighed.
I den kemiske risikovurdering skal virksomheden også fokusere på arbejdsprocesser, hvor der kan indgå en eller flere farlige stoffer og materialer. Eller fx, hvor en arbejdsproces kan udvikle farlig kemi, som ikke er omfattet af et sikkerhedsdatablad, fx dieselos, gyllegas eller svejserøg.
Derfor er det vigtigt, at virksomheden sørger for, at de 7 vurderingselementer indgår i den kemiske risikovurdering. På den måde får virksomheden på en god og grundig måde vurderet, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Der er mulighed for at gruppere de listede stoffer og materialer efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Virksomheden kan bruge fortegnelsen over de kemiske stoffer og materialer på virksomheden som udgangspunkt, når den skal vurdere risikoen ved arbejdet. Hvis der er risiko for at blive udsat for flere forskellige stoffer
Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3
Virksomheden skal basere sin oplæring og instruktion af de ansatte på den kemiske risikovurdering. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses den enkelte virksomheds konkrete arbejdsprocesser og de konkrete ansatte. Man kan fx vælge at lave piktogrammer, videoer eller andet materiale, der er tilgængeligt for de ansatte.
Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale i 3 tilfælde:
Virksomheden skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale, når der er tale om særligt farlige stoffer og materialer. Det kan fx være stoffer og materialer, som er klassificeret som akut toksiske, det vil sige, hvis det er giftigt ved kontakt med huden, ved indtagelse og/eller indånding, eller hudsensibiliserende eller kræftfremkaldende.
Kravene til at understøtte oplæring og instruktion skriftligt gælder også for særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.
Der er flere eksempler på ”særligt farlige stoffer og materialer” og ”særligt komplicerede arbejdsprocesser” i Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med stoffer og materialer.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et notat, der giver en oversigt over kendte humane helbredseffekter af PFOS. Notatet indeholder også en oversigt over kendte helbredseffekter hos danske brandfolk med henblik på at undersøge, om der findes en sammenhæng mellem PFOS og sygdomsbilledet hos brandfolk. Notatet ligger tilgængeligt på Folketingets hjemmeside.
Man skal bruge åndedrætsværn, når der er risiko for at blive udsat for asbeststøv. Der skal fx altid bruges egnet åndedrætsværn, hvis det ikke er praktisk muligt at etablere effektiv udsugning. Åndedrætsværn skal som minimum være egnet filtermaske klasse P2.
Ja, kravet om en asbestuddannelse gælder også arbejdsgiveren selv og selvstændige, der ikke beskæftiger ansatte. Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvilke kvalifikationer man skal have for at få et uddannelsesbevis.
På BFA Bygge & Anlægs hjemmeside Asbest-huset kan man se, hvor i en bygning der kan være asbest.
Sikkerhedsdatablade er et vigtigt element, når virksomheden skal lave en kemisk risikovurdering, fordi de indeholder vigtige oplysninger om stoffernes og materialernes farlige egenskaber, brug af værnemidler, ventilation mv. Det er derfor vigtigt, at virksomheden indhenter sikkerhedsdatablade fra leverandøren, og at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige for de ansatte. Virksomheden skal vedlægge sikkerhedsdatabladene sammen med den skriftlige fortegnelse over farlige stoffer og materialer, som er en del af risikovurderingen.
Pladerne er mærket med et nummer.
Læs mere om asbestplader under ”Tage” på BFA Bygge & Anlægs hjemmeside Asbest-huset
Det er virksomhedens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig kemi, herunder produkter med indhold af fluorerede forbindelser, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller reduceres til et minimum. Dette gøres ved at følge det såkaldte STOP-princip i valg af sikkerhedsforanstaltninger.
Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter i prioriteret rækkefølge
Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det arbejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt.
Der er for nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt en aktuel lidelse kan tilskrives udsættelse for PFOS, eller hvad resultatet af en blodprøve kan få af betydning i forhold til fremtidige helbredsproblemer.
På baggrund af sagen om PFOS-forurening i Korsør har Sundhedsstyrelsen nedsat en ekspertgruppe, som bl.a. skal undersøge de helbredsmæssige risici, som udsættelse for brandskum kan medføre. Som følge heraf vil der være mulighed for rådgivning til de brandmænd, der måtte have været udsat.
Efter Arbejdstilsynets oplysninger vil der ligeledes blive gennemført en stikprøveundersøgelse af brandfolk, hvor man gennem blodprøver vil undersøge niveauet af PFOS i de pågældende, for at kunne afklare om der er forhøjede niveauer.
Bekymrede brandfolk kan søge egen læge med henblik på en helbredsstatus. Bliver en brandmand syg – og er der mistanke om, at det skyldes udsættelser i forbindelse med arbejdet, vil lægen have pligt til at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som kan tage stilling til, om det kan anerkendes som en arbejdsskade.
Nej, det er ikke tilladt, fordi asbeststøv ikke må spredes til omgivelserne.
Nej, genbrug af asbestholdigt materiale er ikke tilladt. Derfor er det fx forbudt at reparere et tag med nogle nedtagne plader af asbestcement.
Nej, højtryksspuling af asbestholdige materialer er forbudt. Det gælder også våd sandblæsning. Fjern i stedet svampe o.l. med en blød børste og en blød vandstråle.
Der er ikke krav om at anmelde arbejde med asbest til Arbejdstilsynet, hvis det kun medfører risiko for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvis udsættelsen er ringe.
Ja, arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner mv. skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet begynder. Det samme gælder andet arbejde, som kan indebære udsættelse for asbest.
Ja, alle skal bruge personlige værnemidler i form af åndedrætsværn samt støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning, hvor der er risiko for at blive udsat for asbeststøv.
Arbejdsgivere skal sikre sig, at de personer, der arbejder med indvendig nedrivning af asbestholdigt materiale i bygninger, skibe mv., har gennemgået en særlig asbestuddannelse og har et uddannelsesbevis.
Virksomheden skal lave en samlet vurdering af risikoen for alle de forskellige farlige stoffer og materialer, der er risiko for at blive udsat for ved en arbejdsproces. Den kemiske risikovurdering skal omfatte en fortegnelse over alle farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade.
Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3
Hvad er en kemisk risikovurdering?
Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og kemisk risikovurdering?
Ja, sikkerhedsdatablade skal være på dansk og enten i papirform eller elektronisk. Hvis producenten er inden for EU, er det dennes ansvar at udarbejde sikkerhedsdatablad på dansk. Hvis der produceres uden for EU, er det første importør inden for EU, der har ansvaret.
Nej, det er en konkret vurdering af arbejdet og arbejdsforholdene på den enkelte arbejdsplads, om der er behov for at kunne skylle begge øjne på samme tid.
Reglen om førstehjælpsudstyr beskriver, at arbejdsstedet skal være forsynet med passende redningsudstyr og de nødvendige hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde. Udstyr og hjælpemidler skal findes i tilstrækkelig mængde og være anbragt på hensigtsmæssige steder.