Gå til hovedindholdet
Kalaallisut
English

Spørgsmål og svar om kemi

Svar på de oftest stillede spørgsmål om kemi. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

Spørgsmål og svar

  • Er der PFOS i brandslukningsskum?

    PFOS-holdigt brandslukningsskum har været forbudt at markedsføre og anvende i EU siden december 2006, om end brandslukningsskum markedsført før 27. december 2006 kunne anvendes indtil 27. juni 2011. Brandskum med indhold af andre fluorerede forbindelser er fortsat tilladt.

    Efter Arbejdstilsynets oplysninger findes der i dag brandskum uden fluorholdige forbindelser, og det må derfor formodes at være muligt for virksomheder at kunne vælge et produkt med mindre farligt indhold.

  • Hvad er en kemisk risikovurdering?

    Hvis der er farlig kemi på virksomheden, skal virksomheden vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, man forstår ved den kemiske risikovurdering.

    Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i virksomhedens arbejde med den ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV).               

    Virksomhederne skal lave en kemisk risikovurdering for de arbejdsprocesser, hvor der indgår eller udvikles farlig kemi.

    For at kunne vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der altid nogle forhold, som skal indgå i vurderingen. Det drejer sig om følgende 7 forhold:

    1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
    2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
    3. Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer,
      herunder mængden
    4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal
      træffes
    5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
    6. Arbejdstilsynets grænseværdier
    7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

    Den kemiske risikovurdering skal også omfatte en skriftlig fortegnelse/liste over alle de farlige stoffer og materialer og de tilhørende sikkerhedsdatablade, der findes på virksomheden.

    Hvis resultatet af den kemiske risikovurdering er, at den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der identificeret et problem, som skal løses.

    Hvis problemet ikke kan løses med det samme, skal der laves en plan for, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt problemet skal løses (handlingsplan).

    Den kemiske risikovurdering skal være tilgængelig for de ansatte.

    Læs også

    Vurder risikoen

    Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

    Andre spørgsmål-svar om kemisk risikovurdering

    Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?

    Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og  kemisk risikovurdering?

  • Hvad er farerne ved chrom 6?

    Hvis man indånder høje niveauer af chrom 6, kan det give symptomer som løbende næse, nysen, hoste, kløe og en brændende fornemmelse. Gentagen eller langvarig udsættelse kan give sår i næsen og resultere i næseblødning og kan give skade på næseskillevæggen.

    Chrom 6 kan give allergi, og inhalering kan give symptomer på astma.

    Længevarende udsættelse for chrom 6 ved indånding kan give lungekræft. Der kan gå op til 20 år, fra man bliver udsat for chrom 6, til man får lungekræft. 

  • Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og den kemiske risikovurdering?

    De gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisning (APB) havde fokus på det enkelte produkts farlighed.

    I den kemiske risikovurdering skal virksomheden også fokusere på arbejdsprocesser, hvor der kan indgå en eller flere farlige stoffer og materialer. Eller fx, hvor en arbejdsproces kan udvikle farlig kemi, som ikke er omfattet af et sikkerhedsdatablad, fx dieselos, gyllegas eller svejserøg.

    Derfor er det vigtigt, at virksomheden sørger for, at de 7 vurderingselementer indgår i den kemiske risikovurdering. På den måde får virksomheden på en god og grundig måde vurderet, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

    Der er mulighed for at gruppere de listede stoffer og materialer efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Virksomheden kan bruge fortegnelsen over de kemiske stoffer og materialer på virksomheden som udgangspunkt, når den skal vurdere risikoen ved arbejdet. Hvis der er risiko for at blive udsat for flere forskellige stoffer

    Læs også

    Vurder risikoen

    Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

    Andre spørgsmål-svar om Kemisk risikovurdering

    Hvad er en kemisk risikovurdering?

    Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?

  • Hvad er recirkulation?

    Recirkulation af udsuget luft betyder, at luften føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler.

    Luften, der føres tilbage, kan forinden være renset. Luften kan også forinden være tilført udeluft.

    Ved recirkulation kan forureninger fra et arbejdsrum spredes til andre arbejdsrum.

    Recirkulation - AT-vejledning A.1.7

  • Hvad er vores muligheder som virksomhed for at få en dispensation?

    Når vi i Arbejdstilsynet vurderer jeres ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet, lægger vi vægt på, at der ikke kan anvendes ufarlige, mindre farlige eller mindre generende produkter, at det ikke er muligt at påføre produktet med spartel, pensel, rulle eller lignende. Vi lægger også vægt på, at arbejdet har midlertidig karakter, og at der er tale om meget store emner, der ikke kan placeres i fx en sprøjtekabine.

  • Hvem kan ansøge om dispensation?

    Det er den virksomhed, der har arbejdsgiveransvaret for de ansatte, der skal udføre sprøjtearbejdet, der kan ansøge om dispensation. Virksomheden kan vælge at lade en anden repræsentant indsende ansøgningen. Det kan fx være en rådgiver eller den part, som virksomheden udfører arbejdet for. I dette tilfælde skal vi i Arbejdstilsynet modtage den fuldmagt, der er givet fra virksomheden med arbejdsgiveransvaret (den udførende virksomhed), før vi kan sagsbehandle ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er beskrevet ovenfor.

  • Hvilke oplysninger skal dispensationsansøgningen indeholde?

    Før vi i Arbejdstilsynet kan gå i gang med at sagsbehandle jeres dispensationsansøgning, skal vi modtage de oplysninger, som fremgår af listen herunder. Det kan lette vores sagsbehandling, hvis I nummererer oplysningerne som nedenfor.

    Oplysningerne skal give os et fyldestgørende billede af, hvordan I som virksomhed opfylder kravene om substitution og forebyggende foranstaltninger i alle led af arbejdet i den planlagte arbejdsproces. I kan evt. supplere jeres beskrivelse med billeder.

    I skal være opmærksomme på, at vi først kan træffe en afgørelse, når sagen er fuldt oplyst. Det betyder, at vi kan få brug for at stille jer supplerende spørgsmål.

    1. Ansøgers navn, virksomhedsadresse og kontaktperson.
    2. Adressen på det sted, hvor sprøjtearbejdet skal udføres, med angivelse af om arbejdsstedet er fast eller midlertidigt/skiftende. I skal oplyse arbejdssted, afdeling, bygning, hal, beliggenhed af stor konstruktion eller lignende. Arbejdsstedet skal angives på et kort, som I vedlægger ansøgningen.
    3. Tidsperiode(-r) for sprøjtearbejdet.
    4. Udførlig beskrivelse af de emner, der skal overfladebehandles ved sprøjtearbejdet,
      herunder fx type, størrelse og vægt.
    5. Handelsnavn og sikkerhedsdatablade for alle komponenter i det malingssystem, som I planlægger at anvende. I skal oplyse kodenummereret for alle komponenterne. Hvis komponenterne skal blandes, skal I oplyse kodenummereret for det færdige, brugsklare produkt.
    6. Substitutionsredegørelse, inkl. kravspecifikationer for den færdige overflade og
      dokumentation for, at der ikke kan bruges mindre farlige produkter eller
      produktionsmetoder til at opfylde dem. Sidstnævnte kan fx være udtalelser fra
      forskellige leverandører, som har et bredt produktsortiment. Det skal oplyses i
      substitutionsredegørelsen, hvis den er udarbejdet af en anden part end den arbejdsgiver, der har ansvaret for de ansatte, der skal udføre arbejdet. Det kan fx være en rådgiver eller en projekterende part.
    7. Beskrivelse af arbejdsprocessen, herunder bl.a. klargøring, afslutning, sprøjtetyper og temperatur af produktet ved påføring.
    8. Antallet af personer, der skal udføre sprøjtearbejdet, samt uddannelsesbeviser for de pågældende personer.
    9. Beskrivelse af det sted, hvor I planlægger at udføre arbejdet. I skal oplyse om fx bygninger, inddækninger, arbejdsområder med undertryk, stilladser, afspærring, skiltning og nødudgange. I skal oplyse om antallet og placeringen af andre ansatte, der udfører arbejde samtidig i området, og hvilke arbejdsopgaver, de udfører. I skal også oplyse, hvad I har gjort for at begrænse antallet af personer i arbejdsområdet.
    10. Beskrivelse af tekniske hjælpemidler som fx procesventilation. Oversigtstegning af eventuelt ventilationsanlæg vedlægges. I skal angive, hvor paneler og kanaler for indblæsning og udsugning er placeret.
    11. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger som fx personlige værnemidler og
      førstehjælpsudstyr. I skal oplyse handelsnavn, type og klassificering af åndedrætsværn, sikkerhedsdragt, handsker m.m. For handsker skal I desuden oplyse typen og tykkelsen af handskematerialet.
    12. Beskrivelse af velfærdsforanstaltninger og hvordan de er indrettet. I skal oplyse om placeringen af håndvask med ikke-håndbetjent vandhane med rindende, håndvarmt vand, og herunder hvad afstanden er fra håndvasken til det sted, hvor sprøjtearbejdet udføres. I skal oplyse om indretning og placering i forhold til arbejdsstedet af særskilt omklædningsrum, bruserum med koldt og varmt vand, toilet, håndvaske, spiseplads og eventuelle sluser, som ansatte skal igennem, når de forlader arbejdsstedet.
    13. Beskrivelse af arbejdsplan og instruktion. I skal oplyse om fx retningslinjer ved toiletbesøg og pauser i arbejdet, bl.a. spisepauser, begrænsning i arbejdstiden med værnemidler, opbevaring af materialer, afklædning af personlige værnemidler efter arbejdet, bortskaffelse af tom emballage m.m.
    14. Beskrivelse af hvilke planer og initiativer I har sat i gang eller vil sætte i gang, for at sprøjtearbejdet kan udføres uden dispensation (handleplan).
    15. Påtegning af arbejdsmiljøorganisationen. Hvis virksomheden ikke har pligt til at etablere en arbejdsmiljøorganisation, skal ansøgningen påtegnes af en repræsentant for de ansatte.
    16. Dato og underskrift.

    Hvis I ansøger om fornyelse af en tidligere dispensation, skal I også oplyse, hvor langt jeres arbejde med at finde substitutionsalternativer er, eller hvor langt I er med andre initiativer, der kan betyde, at I kan udføre arbejdet uden dispensation.

  • Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?

    Vi bestræber os i Arbejdstilsynet på at afslutte jeres virksomheds dispensationssag inden for 3 måneder, efter sagen er fuldt oplyst. Det vil sige det tidspunkt, hvor vi ikke har flere spørgsmål til det materiale, som I har sendt ind i ansøgningen.

    Som led i sagsbehandlingen vil vi udføre et tilsynsbesøg på jeres virksomhed, hvor vi vil gennemgå den planlagte arbejdsproces med jer. Vi vil også høre DA og FH om jeres sag, og vi vil indhente oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme i jeres virksomhed, som kan relateres til arbejde med epoxy og isocyanater.

    I skal være opmærksomme på, at I ikke må udføre sprøjtearbejdet, før I har modtaget en dispensation fra os.

  • Hvordan bruger man sikkerhedsdatablade?

    Sikkerhedsdatablade er et vigtigt element, når virksomheden skal lave en kemisk risikovurdering, fordi de indeholder vigtige oplysninger om stoffernes og materialernes farlige egenskaber, brug af værnemidler, ventilation mv. Det er derfor vigtigt, at virksomheden indhenter sikkerhedsdatablade fra leverandøren, og at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige for de ansatte. Virksomheden skal vedlægge sikkerhedsdatabladene sammen med den skriftlige fortegnelse over farlige stoffer og materialer, som er en del af risikovurderingen.

  • Hvordan undgår man fluorerede forbindelser i brandfolks arbejdsmiljø?

    Det er virksomhedens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig kemi, herunder produkter med indhold af fluorerede forbindelser, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller reduceres til et minimum. Dette gøres ved at følge det såkaldte STOP-princip i valg af sikkerhedsforanstaltninger.

    Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter i prioriteret rækkefølge

    1. substitution (erstatning af produktet med et der er ufarligt eller mindre farligt),
    2. tekniske foranstaltninger (fx punktudsug o.l.),
    3. organisatoriske foranstaltninger (fx adskillelse eller afgrænsning af arbejde), og
    4. hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen på andre måder ved brug af personlige værnemidler (åndedrætsværn, beskyttelsestøj mv.).

    Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det arbejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt.

  • Hvorfor bliver brandfolk ikke indkaldt til screening på baggrund af PFOS-sagen?

    Der er for nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt en aktuel lidelse kan tilskrives udsættelse for PFOS, eller hvad resultatet af en blodprøve kan få af betydning i forhold til fremtidige helbredsproblemer.

    På baggrund af sagen om PFOS-forurening i Korsør har Sundhedsstyrelsen nedsat en ekspertgruppe, som bl.a. skal undersøge de helbredsmæssige risici, som udsættelse for brandskum kan medføre. Som følge heraf vil der være mulighed for rådgivning til de brandmænd, der måtte have været udsat.

    Efter Arbejdstilsynets oplysninger vil der ligeledes blive gennemført en stikprøveundersøgelse af brandfolk, hvor man gennem blodprøver vil undersøge niveauet af PFOS i de pågældende, for at kunne afklare om der er forhøjede niveauer.

    Bekymrede brandfolk kan søge egen læge med henblik på en helbredsstatus. Bliver en brandmand syg – og er der mistanke om, at det skyldes udsættelser i forbindelse med arbejdet, vil lægen have pligt til at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som kan tage stilling til, om det kan anerkendes som en arbejdsskade.

  • Hvornår er der tale om sprøjtearbejde?

    I sprøjteforbuddet skelnes der mellem arbejde med spartel, pensel, rulle eller lignende og arbejde med sprøjte. Forskellen på de to arbejdssituationer er, at der ved arbejde med sprøjte vil være flere aerosoler og dampe i luften i forhold til, når det samme produkt påføres med spartel, pensel, rulle eller lignende. Aerosoler og dampe indeholder epoxy og isocyanater. Forskellige sprøjtetyper adskiller sig ved, hvor små aerosoler der dannes, og hvor længe de bliver hængende i luften, men da der uanset valg af sprøjte vil være en øget forekomst af luftforurening i luften, skelnes der ikke mellem forskellige sprøjtetyper.

  • Hvornår er vi, som virksomhed, omfattet af sprøjteforbuddet?

    Påføring af produkter med epoxy og isocyanater uden for lukkede systemer, sprøjtekabiner eller sprøjtebokse med effektiv ventilation er kun tilladt, hvis det udføres med spartel, pensel, malerulle, fugepistol eller lignende enkle, tekniske hjælpemidler. Hvis I som virksomhed udfører sprøjtearbejde med produkter med epoxy og isocyanater uden for lukkede systemer, sprøjtekabiner eller sprøjtebokse med effektiv ventilation, er I derfor omfattet af sprøjteforbuddet.

    Der er enkelte typer af sprøjtearbejder og -områder, som er undtaget forbuddet. I kan se alle undtagelserne i pkt. 4.2.4 - 4.2.11 i bilag 3 til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Hvis I udfører arbejde, der er omfattet af undtagelserne, skal I anmelde arbejdet til os. I kan læse mere om anmeldelse i bekendtgørelsen.

    Endelig skal I være opmærksomme på, at der er særlige krav til, hvordan en sprøjtekabine eller sprøjteboks skal være indrettet. Det kan I læse mere om i bilag 7 til bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter.

  • Kemisk risikovurdering: Hvad er nyt i reglerne om oplæring og instruktion?

    Virksomheden skal basere sin oplæring og instruktion af de ansatte på den kemiske risikovurdering. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses den enkelte virksomheds konkrete arbejdsprocesser og de konkrete ansatte. Man kan fx vælge at lave piktogrammer, videoer eller andet materiale, der er tilgængeligt for de ansatte.

    Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale i 3 tilfælde:

    • Når ansatte arbejder med eller er i risiko for at blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer
    • Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
    • Når den kemiske risikovurdering i øvrigt peger på det.

    Virksomheden skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale, når der er tale om særligt farlige stoffer og materialer. Det kan fx være stoffer og materialer, som er klassificeret som akut toksiske, det vil sige, hvis det er giftigt ved kontakt med huden, ved indtagelse og/eller indånding, eller hudsensibiliserende eller kræftfremkaldende.

    Kravene til at understøtte oplæring og instruktion skriftligt gælder også for særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.

    Der er flere eksempler på ”særligt farlige stoffer og materialer” og ”særligt komplicerede arbejdsprocesser” i Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med stoffer og materialer.

  • Må man anvende / genanvende asbestforurenet jord?

    Det er forbudt at anvende (genanvende/nyttiggøre) asbestforurenet jord. Asbestforurenet jord, der fjernes fra sin oprindelige placering, skal derfor betragtes som affald, der skal bortskaffes efter kommunens retningslinjer.

    Det er desuden forbudt at arbejde med asbest eller asbestholdige materialer under enhver form, medmindre der er tale om nedrivningsarbejde eller arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale. Det betyder derfor også, at det er forbudt at arbejde med asbestforurenet jord med henblik på nyttiggørelse af jorden.

    Det er også forbudt at markedsføre asbestforurenet jord. Det betyder i denne sammenhæng, at man hverken må sælge den asbestforurenet jord eller give den væk gratis. Import betragtes også som markedsføring.

    Disse asbestforbud følger af EU's kemikalieforordning REACH og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest.

  • Skal sikkerhedsdatabladet være på dansk?

    Ja, sikkerhedsdatablade skal være på dansk og enten i papirform eller elektronisk. Hvis producenten er inden for EU, er det dennes ansvar at udarbejde sikkerhedsdatablad på dansk. Hvis der produceres uden for EU, er det første importør inden for EU, der har ansvaret.

Alle spørgsmål og svar

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Henter PDF