Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar

Svar på de oftest stillede spørgsmål om kemi. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Hvad er en kemisk risikovurdering?

    Hvis der er farlig kemi på virksomheden, skal virksomheden vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, man forstår ved den kemiske risikovurdering.

    Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i virksomhedens arbejde med den ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV).               

    Virksomhederne skal lave en kemisk risikovurdering for de arbejdsprocesser, hvor der indgår eller udvikles farlig kemi.

    For at kunne vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der altid nogle forhold, som skal indgå i vurderingen. Det drejer sig om følgende 7 forhold:

    1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
    2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
    3. Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer,
      herunder mængden
    4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal
      træffes
    5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
    6. Arbejdstilsynets grænseværdier
    7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

    Den kemiske risikovurdering skal også omfatte en skriftlig fortegnelse/liste over alle de farlige stoffer og materialer og de tilhørende sikkerhedsdatablade, der findes på virksomheden.

    Hvis resultatet af den kemiske risikovurdering er, at den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der identificeret et problem, som skal løses.

    Hvis problemet ikke kan løses med det samme, skal der laves en plan for, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt problemet skal løses (handlingsplan).

    Den kemiske risikovurdering skal være tilgængelig for de ansatte.

  • Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og den kemiske risikovurdering?

    De gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisning (APB) havde fokus på det enkelte produkts farlighed.

    I den kemiske risikovurdering skal virksomheden også fokusere på arbejdsprocesser, hvor der kan indgå en eller flere farlige stoffer og materialer. Eller fx, hvor en arbejdsproces kan udvikle farlig kemi, som ikke er omfattet af et sikkerhedsdatablad, fx dieselos, gyllegas eller svejserøg.

    Derfor er det vigtigt, at virksomheden sørger for, at de 7 vurderingselementer indgår i den kemiske risikovurdering. På den måde får virksomheden på en god og grundig måde vurderet, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

    Der er mulighed for at gruppere de listede stoffer og materialer efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Virksomheden kan bruge fortegnelsen over de kemiske stoffer og materialer på virksomheden som udgangspunkt, når den skal vurdere risikoen ved arbejdet. Hvis der er risiko for at blive udsat for flere forskellige stoffer

  • Hvad er nyt i reglerne om oplæring og instruktion?

    Virksomheden skal basere sin oplæring og instruktion af de ansatte på den kemiske risikovurdering. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses den enkelte virksomheds konkrete arbejdsprocesser og de konkrete ansatte.  Man kan fx vælge at lave piktogrammer, videoer eller andet materiale, der er tilgængeligt for de ansatte.

    Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale i 3 tilfælde:

    • Når ansatte arbejder med eller er i risiko for at blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer
    • Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
    • Når den kemiske risikovurdering i øvrigt peger på det.

    Virksomheden skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale, når der er tale om særligt farlige stoffer og materialer. Det kan fx være stoffer og materialer, som er klassificeret som akut toksiske, det vil sige, hvis det er giftigt ved kontakt med huden, ved indtagelse og/eller indånding, eller hudsensibiliserende eller kræftfremkaldende.

    Kravene til at understøtte oplæring og instruktion skriftligt gælder også for særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.

    Der er flere eksempler på ”særligt farlige stoffer og materialer” og ”særligt komplicerede arbejdsprocesser” i Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med stoffer og materialer.

     

  • Hvordan bruger man sikkerhedsdatablade?

    Sikkerhedsdatablade er et vigtigt element, når virksomheden skal lave en kemisk risikovurdering, fordi de indeholder vigtige oplysninger om stoffernes og materialernes farlige egenskaber, brug af værnemidler, ventilation mv. Det er derfor vigtigt, at virksomheden indhenter sikkerhedsdatablade fra leverandøren, og at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige for de ansatte. Virksomheden skal vedlægge sikkerhedsdatabladene sammen med den skriftlige fortegnelse over farlige stoffer og materialer, som er en del af risikovurderingen.

  • Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?

    Virksomheden skal lave en samlet vurdering af risikoen for alle de forskellige farlige stoffer og materialer, der er risiko for at blive udsat for ved en arbejdsproces.  Den kemiske risikovurdering skal omfatte en fortegnelse over alle farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade.

  • Skal sikkerhedsdatabladet være på dansk?

    Ja, sikkerhedsdatablade skal være på dansk og enten i papirform eller elektronisk. Hvis producenten er inden for EU, er det dennes ansvar at udarbejde sikkerhedsdatablad på dansk. Hvis der produceres uden for EU, er det første importør inden for EU, der har ansvaret.