Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om kemi

Svar på de oftest stillede spørgsmål om kemi. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

Spørgsmål og svar

  • Er der PFOS i brandslukningsskum?

    PFOS-holdigt brandslukningsskum har været forbudt at markedsføre og anvende i EU siden december 2006, om end brandslukningsskum markedsført før 27. december 2006 kunne anvendes indtil 27. juni 2011. Brandskum med indhold af andre fluorerede forbindelser er fortsat tilladt.

    Efter Arbejdstilsynets oplysninger findes der i dag brandskum uden fluorholdige forbindelser, og det må derfor formodes at være muligt for virksomheder at kunne vælge et produkt med mindre farligt indhold.

  • Hvad er en kemisk risikovurdering?

    Hvis der er farlig kemi på virksomheden, skal virksomheden vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, man forstår ved den kemiske risikovurdering.

    Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i virksomhedens arbejde med den ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV).               

    Virksomhederne skal lave en kemisk risikovurdering for de arbejdsprocesser, hvor der indgår eller udvikles farlig kemi.

    For at kunne vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der altid nogle forhold, som skal indgå i vurderingen. Det drejer sig om følgende 7 forhold:

    1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
    2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
    3. Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer,
      herunder mængden
    4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal
      træffes
    5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
    6. Arbejdstilsynets grænseværdier
    7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

    Den kemiske risikovurdering skal også omfatte en skriftlig fortegnelse/liste over alle de farlige stoffer og materialer og de tilhørende sikkerhedsdatablade, der findes på virksomheden.

    Hvis resultatet af den kemiske risikovurdering er, at den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der identificeret et problem, som skal løses.

    Hvis problemet ikke kan løses med det samme, skal der laves en plan for, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt problemet skal løses (handlingsplan).

    Den kemiske risikovurdering skal være tilgængelig for de ansatte.

    Læs også

    Vurder risikoen

    Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C1.3-5

    Andre spørgsmål-svar om kemisk risikovurdering

    Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?

    Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og  kemisk risikovurdering?

  • Hvad er farerne ved chrom 6?

    Hvis man indånder høje niveauer af chrom 6, kan det give symptomer som løbende næse, nysen, hoste, kløe og en brændende fornemmelse. Gentagen eller langvarig udsættelse kan give sår i næsen og resultere i næseblødning og kan give skade på næseskillevæggen.

    Chrom 6 kan give allergi, og inhalering kan give symptomer på astma.

    Længevarende udsættelse for chrom 6 ved indånding kan give lungekræft. Der kan gå op til 20 år, fra man bliver udsat for chrom 6, til man får lungekræft. 

  • Hvad er forskellen på arbejdspladsbrugsanvisning og den kemiske risikovurdering?

    De gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisning (APB) havde fokus på det enkelte produkts farlighed.

    I den kemiske risikovurdering skal virksomheden også fokusere på arbejdsprocesser, hvor der kan indgå en eller flere farlige stoffer og materialer. Eller fx, hvor en arbejdsproces kan udvikle farlig kemi, som ikke er omfattet af et sikkerhedsdatablad, fx dieselos, gyllegas eller svejserøg.

    Derfor er det vigtigt, at virksomheden sørger for, at de 7 vurderingselementer indgår i den kemiske risikovurdering. På den måde får virksomheden på en god og grundig måde vurderet, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

    Der er mulighed for at gruppere de listede stoffer og materialer efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Virksomheden kan bruge fortegnelsen over de kemiske stoffer og materialer på virksomheden som udgangspunkt, når den skal vurdere risikoen ved arbejdet. Hvis der er risiko for at blive udsat for flere forskellige stoffer

    Læs også

    Vurder risikoen

    Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

    Andre spørgsmål-svar om Kemisk risikovurdering

    Hvad er en kemisk risikovurdering?

    Skal man lave kemisk risikovurdering på alle produkter?

  • Hvad er nyt i reglerne om oplæring og instruktion?

    Virksomheden skal basere sin oplæring og instruktion af de ansatte på den kemiske risikovurdering. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses den enkelte virksomheds konkrete arbejdsprocesser og de konkrete ansatte. Man kan fx vælge at lave piktogrammer, videoer eller andet materiale, der er tilgængeligt for de ansatte.

    Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale i 3 tilfælde:

    • Når ansatte arbejder med eller er i risiko for at blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer
    • Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
    • Når den kemiske risikovurdering i øvrigt peger på det.

    Virksomheden skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale, når der er tale om særligt farlige stoffer og materialer. Det kan fx være stoffer og materialer, som er klassificeret som akut toksiske, det vil sige, hvis det er giftigt ved kontakt med huden, ved indtagelse og/eller indånding, eller hudsensibiliserende eller kræftfremkaldende.

    Kravene til at understøtte oplæring og instruktion skriftligt gælder også for særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.

    Der er flere eksempler på ”særligt farlige stoffer og materialer” og ”særligt komplicerede arbejdsprocesser” i Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med stoffer og materialer.

  • Hvordan bruger man sikkerhedsdatablade?

    Sikkerhedsdatablade er et vigtigt element, når virksomheden skal lave en kemisk risikovurdering, fordi de indeholder vigtige oplysninger om stoffernes og materialernes farlige egenskaber, brug af værnemidler, ventilation mv. Det er derfor vigtigt, at virksomheden indhenter sikkerhedsdatablade fra leverandøren, og at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige for de ansatte. Virksomheden skal vedlægge sikkerhedsdatabladene sammen med den skriftlige fortegnelse over farlige stoffer og materialer, som er en del af risikovurderingen.

  • Hvordan undgår man fluorerede forbindelser i brandfolks arbejdsmiljø?

    Det er virksomhedens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig kemi, herunder produkter med indhold af fluorerede forbindelser, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller reduceres til et minimum. Dette gøres ved at følge det såkaldte STOP-princip i valg af sikkerhedsforanstaltninger.

    Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter i prioriteret rækkefølge

    1. substitution (erstatning af produktet med et der er ufarligt eller mindre farligt),
    2. tekniske foranstaltninger (fx punktudsug o.l.),
    3. organisatoriske foranstaltninger (fx adskillelse eller afgrænsning af arbejde), og
    4. hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen på andre måder ved brug af personlige værnemidler (åndedrætsværn, beskyttelsestøj mv.).

    Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det arbejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt.

  • Hvorfor bliver brandfolk ikke indkaldt til screening på baggrund af PFOS-sagen?

    Der er for nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt en aktuel lidelse kan tilskrives udsættelse for PFOS, eller hvad resultatet af en blodprøve kan få af betydning i forhold til fremtidige helbredsproblemer.

    På baggrund af sagen om PFOS-forurening i Korsør har Sundhedsstyrelsen nedsat en ekspertgruppe, som bl.a. skal undersøge de helbredsmæssige risici, som udsættelse for brandskum kan medføre. Som følge heraf vil der være mulighed for rådgivning til de brandmænd, der måtte have været udsat.

    Efter Arbejdstilsynets oplysninger vil der ligeledes blive gennemført en stikprøveundersøgelse af brandfolk, hvor man gennem blodprøver vil undersøge niveauet af PFOS i de pågældende, for at kunne afklare om der er forhøjede niveauer.

    Bekymrede brandfolk kan søge egen læge med henblik på en helbredsstatus. Bliver en brandmand syg – og er der mistanke om, at det skyldes udsættelser i forbindelse med arbejdet, vil lægen have pligt til at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som kan tage stilling til, om det kan anerkendes som en arbejdsskade.

  • Skal sikkerhedsdatabladet være på dansk?

    Ja, sikkerhedsdatablade skal være på dansk og enten i papirform eller elektronisk. Hvis producenten er inden for EU, er det dennes ansvar at udarbejde sikkerhedsdatablad på dansk. Hvis der produceres uden for EU, er det første importør inden for EU, der har ansvaret.

Henter PDF