Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om maskiner og anlæg

Svar på de oftest stillede spørgsmål om maskiner og anlæg. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Med hvilke intervaller skal sikkerhedsventiler verificeres og afprøves?

    Efter bekendtgørelse nr. 100, bilag 5 punkt 3, skal sikkerhedsventiler verificeres og/eller renoveres med passende mellemrum. Hvis leverandørens anvisninger ikke indikerer, at der skal ske en verifikation og/eller renovering oftere end hvert 4. år, har de 4 år været Arbejdstilsynets praksis.

    Bekendtgørelsen stiller ikke krav om verifikation og /eller renovering med højst 4 års mellemrum, og praksis fastlægges af inspektionsorganerne. Arbejdstilsynet anbefaler ikke, at intervallet for verifikation forlænges, hvis der er tale om en forlængelse af besigtigelsesinterval til fx 6 år.

    Det vil sige, som udgangspunkt skal ventilleverandørens anvisninger følges betragtes som minimumskrav og følges, derefter eventuelle krav fra leverandøren af trykudstyret/enheden som minimumskrav, og endelig inspektionsorganets vurdering jf. §11, stk. 3, 4 og 5.  

  • Er en teleskoplæsser med en fast monteret kurv undtaget fra certifikatkravet?

    Nej. Det er kun egentlige transportable personløftere som bomlifte o.l. der ikke er omfattet af certifikatkrav. Nedenfor kan du læse de vigtigste regler for arbejdsplatforme:

    • Det er kun tilladt at løfte personer med teleskoplæsser, hvis både teleskoplæsseren og arbejdsplatform er beregnet til det, og i øvrigt opfylder maskindirektivets krav til en personløfter.
    • En arbejdsplatform til en teleskoplæsser er udskifteligt udstyr jf. maskindirektivet, og den skal dermed være CE mærket. Der er i dag mange arbejdsplatforme i brug, som er CE mærket sammen med teleskoplæsseren. Det vil fortsat være lovligt at bruge sådanne arbejdsplatforme med den pågældende teleskoplæsser.
    • Arbejdsplatformen skal være forsynet med betjeningsorganer, og må ikke samtidig kunne betjenes fra teleskoplæsserens førerplads.
    • Det skal fremgå af brugsanvisningen til arbejdsplatformen, hvilke teleskoplæssere den må anvendes med.
    • Arbejdsplatform og teleskoplæsser skal efterses i henhold til leverandørens anvisninger, og den samlede personløfter skal have et årligt hovedeftersyn. Arbejdsgiveren har ansvaret for begge dele.
    • De særlige lempeligere regler for personløft med gaffeltruck gælder ikke for personløft med teleskoplæsser eller andre maskiner.
  • Gælder Arbejdstilsynets anvisning om årlig kontrol/verificering af sikkerhedsomløbsventiler i et køleanlæg både for sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer og i anlæg?

    Arbejdstilsynets anvisning beskriver den praksis som efter Arbejdstilsynets vurdering, angiver det niveau som er nødvendigt for at tilgodese, at et køleanlæg er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt når det gælder verifikation af sikkerhedsomløbsventiler og sikkerhedsventiler. 

    Det er således Arbejdstilsynets vurdering at:

    Sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer som har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsventiler på kompressorer som ligeledes har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres også mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsomløbsventiler i køleanlæg i øvrigt, samt sikkerhedsventiler i køleanlæg med afblæsning til det fri, verificeres mindst hvert 4. år.    

  • Hvad er en fornyet overensstemmelsesvurdering?

    En fornyet overensstemmelsesvurdering er en procedure, som udstyret skal gennemgå, hvis man ønsker at markedsføre udstyret i EU, og udstyret ikke havde været overensstemmelsesvurderet iht. direktiv 199/36/EF, dvs. udstyr som var fremstillet og bragt i omsætning inden gennemførelsen af direktiv 1999/36/EF, skal overensstemmelsesvurderes iht. direktiv 2010/35/EU, hvis udstyret skal kunne markedsføres i EU efter den 30.06.2011. 

  • Hvad er kravet til den sagkyndige, der foretager et hovedeftersyn af hejse-, løfte- og transportredskaber?

    Hovedeftersynet skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

    Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har:

    • Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion
    • Den nødvendige uddannelse og oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet
    • Kendskab til redskabets brugsanvisning
    • Kendskab til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav til redskabet, specielt om anmeldelse, prøvebelastning og journal
    • Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende truck, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Elrådet vedrørende stærkstrømsreglementet
    • Kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer.

    At-anvisning om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber

  • Hvad skal et inspektionsorgan foretage sig, hvis fabrikanten af sikkerhedsudstyret eller enheden foreskriver hyppigere kontrol, end eftersynsintervallerne?

    Fabrikantens anvisninger skal altid følges. Inspektionsorganet skal i forbindelse med eftersyn vurdere, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Inspektionsorganet skal også kontrollere, at ejeren/brugeren foretager eller lader foretage de afprøvninger af indstilling og funktion af sikkerhedsudstyret, som fabrikanten foreskriver. Er inspektionsorganet i tvivl om, hvorvidt afprøvning af indstilling og funktionsafprøvning er blevet udført, kan inspektionsorganet forlange afprøvningen udført.

    Specifikt for sikkerhedsventiler, gælder det at verifikation af indstillingen skal foretages af en sagkyndig virksomhed. Et inspektionsorgan kan også foretage verifikationen af indstillingen af sikkerhedsventiler, såfremt det kvalitetssystem, som ligger til grund for inspektionsorganets akkreditering, også omfatter verifikationen af sikkerhedsventiler.

  • Hvem må foretage eftersyn af hejse-, løfte- og transportredskaber?

    Det er leverandøren eller en anden sagkyndig, altså en ekspert, der må lave et eftersyn. Vi betragter en person som ekspert, når personen kender til:

    • Den tekniske opbygning og funktion af redskabet
    • Brugsanvisningen til redskabet
    • Vores sikkerhedskrav til redskabet. Det gælder særligt for anmeldelse, prøvebelastning og journal
    • Om andre myndigheder stiller krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne.

    Eksperten skal også have den nødvendige uddannelse og oplæring i at kunne yde service og vedligeholde redskabet.

  • Hvem skal vurdere om anden uddannelse og erfaring svarer til kravene til kedelpassercertifikat?

    Bestemmelsen er indsat for at imødekomme, at personer fra andre EU-lande kan bruge deres kvalifikationer i Danmark. Vurdering af uddannelse og erfaring foretages af Arbejdstilsynet, indtil bekendtgørelse om uddannelser træder i kraft (er under udarbejdelse). 

    Såfremt reglerne om kedelpassercertifikat skal fraviges for danske statsborgere, kan dette i enkelttilfælde ske ved dispensation efter § 34. 

  • Hvilke intervaller gælder for prøvning af fødevand og kedelvand for at sikre vandets sammensætning med henblik på forsvarlig drift?

    Hvilke intervaller gælder for prøvning af fødevand og kedelvand for at sikre vandets sammensætning med henblik på forsvarlig drift, når der for udstyr af ældre dato, ikke findes instruktioner fra leverandøren om intervallerne for, hvor ofte prøvningerne skal foretages?

    Såfremt fabrikantens anvisninger ikke foreskriver hyppigere føde- og kedelvandsprøver eller anvisningerne ikke er tilgængelige, er Arbejdstilsynets praksis som følger:  

    • Ved anlæg under stadig overvågning: En gang i døgnet 
    • Ved anlæg til 24 timers overvågningsfri drift: En gang i døgnet 
    • Ved anlæg til 72 timers overvågningsfri drift: En gang hvert tredje døgn  
  • Hvilke krav skal være opfyldt, for at intervaller for hovedeftersyn kan forlænges til 6 måneder?

    Hvilke krav skal være opfyldt, for at intervaller for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler med Arbejdstilsynets driftstilladelse givet på betingelse af hovedeftersyn hver 3. måned, kan forlænges til 6 måneder?

    Dampkedlen skal være udstyret med sikkerheds- og kontroludstyr i henhold til kravene til konstruktions-principper i de harmoniserede kedelstandarder: DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6.

  • Hvilke opgaver må Godkendte organer ( AB ) iht. bkg. 289: 2001 udføre?

    Ingen. Begrebet Godkendte organer ( AB ) udgår den 30.06.2011. Kontrolopgaver iht. direktiv 2010/35/EU, skal udføres af organer som er bemyndiget iht. 2010/35/EU. Kontrol af udstyr, der fremover er omfattet af bkg. 289: 2001, kan udføres af bemyndigede organer eller prøvningsinstitutioner udpeget af Arbejdstilsynet iht. bkg. 289, §§ 14 Stk. 2, 33 og 36 Stk. 3. 

  • Hvilke overensstemmelsesprocedurer er der i de nye regler? 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Procedurerne fremgår af nedennævnte tabel, første kolonne. 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Det hidtidige modulsystem udgår. 

    DANAK har udarbejdet en oversigt til brug for akkreditering med sammenligning mellem de gamle moduler og procedurerne i ADR. 

    Listen er vejledende, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem de nye procedurer og de gamle moduler. 

  • Hvilken målenøjagtighed skal trykmålere have?

    Formålet med en trykmåler er, at trykket i et trykbærende udstyr kan aflæses med så stor nøjagtighed, at udstyret ikke udsættes for et utilladeligt overtryk.

    Trykmålere der benyttes som driftstrykmålere skal have en nøjagtighed, så indstillingstrykket + 10%, ikke overskrides ved maksimal fejlvisning. For at overholde dette krav, skal trykmålerens fejlvisning være mindre end 10% af designtrykket for det udstyr, som trykmåleren benyttes til.

    For trykmålere der benyttes ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk gælder at, prøvningstrykket normalt skal overvåges ved hjælp af to pålidelige trykmålere, hvor mindst den ene skal være kalibreret kontroltrykmåler udført i klasse 1 eller bedre ( standard DS/EN 837 ). Hvis trykmåleren er af klasse 0,6 eller bedre, kan man nøjes med en trykmåler. Trykprøvning af dampkedler kræver trykmålere med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre. Prøvningsområdet skal ligge inden for det kalibrerede område.

  • Hvilken uddannelse kræves for at føre en større mobilkran med ballast?

    Der kræves uddannelserne Kranbasis, Mobile kraner >8-30 tm og Mobile kraner over 30 tm.

    Overbygningsuddannelsen Mobile kraner over 30 tm vil blive udbudt i to versioner: En version, hvor uddannelsen gennemføres på lastbilkraner, og en længerevarende version, hvor uddannelsen gennemføres på mobilkraner med ballast. Begge uddannelser giver ret til at føre alle typer mobile kraner over 30 tm. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at medarbejdere, der skal føre mobilkraner med ballast, har fået instruktion og oplæring i brugen af disse, fx via kursus hos kranleverandøren eller via uddannelsen Mobile kraner over 30 tm inkl. ballast.

  • Hvilket certifikat kræves for at bruge en traverskran?

    Almindelige traverskraner over 8 tons vil alene kræve kranbasisuddannelse. Med almindelige traverskraner menes kraner, hvor byrden løftes inden for kranens understøtningsflade således, at kranen ikke bibringes et væltende moment.

    Hvis en kran, installeret på en eller flere traverser, har et udlæg med en tilladelig belastning større end 8 tonsmeter jf. kranens lastdiagram (dvs. udlæg gange belastning > 8 tm), kræves endvidere uddannelsen ”Tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tonsmeter”. Dette kan fx være tilfældet med containerkraner med bom/udligger. 

  • Hvilket certifikat kræves til en semimobil tårnkran?

    Semimobile kraner er som udgangspunkt køretøjsbaserede, og de vil derfor kræve uddannelserne kranbasis og mobil kraner. Det, at kranen i anvendelsessituationen får monteret støtteben, og evt. afmonteret hjulene, gør ikke, at den bliver til en tårnkran eller fast installeret kran iht. førercertifikatreglerne.

  • Hvilket trykbærende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelsen om transportabelt trykbærende udstyr nr. 289: 2001 efter den 30. juni 2011? 

    Det udstyr, som er omfattet af direktivet 2010/35/EU, undtages fra bekendtgørelse nr. 289: 2001. 

    Følgende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 289: 2001 efter 30.06.2011:

    • Trykbærende udstyr fremstillet før direktivet 1999/36/EF, som ikke er blevet fornyet overensstemmelsesvurderet, og som ikke skal gøre tilgængeligt på det europæiske marked.
    • Aerosoldåser ( engangsbeholdere ), som skal konstrueres, indrettes, markedsføres, mærkes, fyldes og afprøves mv. i overensstemmelse med bekendtgørelsen om aerosoler.
    • Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater.
    • Ældre udstyr, som ikke er ε ( epsilon )- eller П (pi )-mærket.
    • Trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transportformål, og som er omfattet af ADR/RID-konventionerne og fyldes eller tømmes ved hjælp af en gas ved et overtryk. Disse beholdere og tanke er ikke П ( pi )-mærkede, og derfor ikke omfattet af hverken direktiv 1999/36/EF eller direktiv 2010/35/EU.
    • Beholdere og tanke til transport af ufarligt gods, fx slamsugere og silotanke, der ikke er omfattet af ADR/RID-konventioner.
  • Hvis arbejdsmiljølovens regler er mindre restriktive end leverandørens anvisninger?

    Hvis arbejdsmiljølovens regler er mindre restriktive end leverandørens anvisninger, gælder så arbejdsmiljølovens regler, ud fra at leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i arbejdsmiljølovens regler? 

    Nej. Arbejdsmiljølovens regler er minimumskrav som altid skal være opfyldt, fx de maksimale intervaller for periodiske undersøgelser angivet i bilag 5. Hvis leverandøren foreskriver kortere intervaller, skal disse følges, ellers gælder ovennævnte intervaller.

  • Hvis man har en enhed, kan det i henhold til Trykudstyrsdirektivet artikel 15, pkt. 3, stk.3, være tilstrækkeligt at anbringe én CE-mærkning, der omfatter hele enheden?

    Kan inspektionsorganet ved periodiske undersøgelser ( eftersyn og/eller besigtigelse af de enkelte udstyr ), også her nøjes med at placere et besigtigelsesskilt ved siden af CE-mærkningen for enheden, såfremt der er foretaget periodisk undersøgelse af alle stykker udstyr, og som følge heraf, nøjes med at skrive i én udstyrsjournal, der dækker hele enheden – der kunne fx i denne stå numre og fabrikater på de enkelte stykker udstyr? 

    Hvert enkelt udstyr i kontrolklasse A og B skal have en udstyrsjournal, der lever op til § 2 stk. 2 pkt.9, hvori besigtigelse, trykprøver, væsentlige hændelser, noteres.

    Udstyrsjournalerne kan samles i et ringbind eller lignende med en fælles udstyrsjournal for undersøgelser af enheden, så man kun behøver skrive oplysninger, der konkret vedrører det enkelte udstyr i dennes journal. Systemet benyttes i dag i vid udstrækning for køleanlæg, med et ringbind for enheden, hvori de enkelte udstyrsjournaler, indgår.

    Ved at opbygge udstyrsjournalerne på denne måde, vil der også være sporbarhed mellem besigtigelsesskilte, jf. ovenfor, og udstyrsjournalerne.

    Hvis der anvendes besigtigelsesskilte ved besigtigelse/trykprøve af udstyr, skal der sættes et besigtigelsesskilt på hvert udstyr i kontrolklasse A og B, da det enkelte udstyr kan have forskellige besigtigelsesintervaller.    

  • Hvordan skal inspektionsorganet forholde sig ved opstillingskontrollen - særlige tilfælde?

    Hvordan skal inspektionsorganet forholde sig ved opstillingskontrollen, i de tilfælde hvor det trykbærende udstyr har været i drift i en længere periode, ikke tidligere har været opstillingskontrolleret og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for fremstillingen ( CE-mærkningen eller verificeringen )? 

    Det trykbærende udstyr i kontrolklasse A eller B skal være opstillingskontrolleret inden det må tages i brug første gang. For at kunne gennemføre en opstillingskontrol, skal der blandt andet foreligge fyldestgørende dokumentation for fremstilling og udstyret skal være behørigt mærket, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100: 2007 bilag 3 punkt 1. 

    Foreligger der ikke fyldestgørende fremstillingsdokumentation og/eller udstyret ikke er behørigt mærket, er der tale om afvigelser fra gældende regler. Der skal derfor foreligge en dispensation fra Arbejdstilsynet, når udstyret skal opstillingskontrolleres. Arbejdstilsynet kan med hjemmel i § 34 i bekendtgørelsen, udstede i enkelttilfælde en dispensation efter en konkret vurdering, når følgende betingelser som minimum er opfyldt:

    • Det skal være sandsynliggjort, at udstyret er lovligt i Danmark, men hvor dokumentationen er bortkommet.
    • Kun et enkelt og mindre farligt udstyr, kan der dispenseres for. Det betyder, at der kun kan dispenseres for udstyr udført af C-Mn stål, udsat for temperatur på maksimum 200 °C, udsat for tryk på maksimum 16 bar, konstrueret med cylindrisk svøb og kuplede endebunde, ikke udsat for væsentlig udmattelse ( ingen dampkedler ), kun beregnet for indhold i gruppe 2 og med produkttal på maksimum 5000 bar x liter.
    • Udstyr må være forsynet med en mærkeplade.
    • Udstyr må ikke tidligere have været kasseret.
    • Der foreligger en anvisning på, hvorledes det kan konstateres, hvilket materiale udstyret er fremstillet af.
    • Svejsesømmene skal være NDT undersøgt og godkendt.
    • Nødvendige styrkeberegninger skal kunne forelægges.
    • Udstyret skal være besigtiget og trykprøvet.
    • Trykbærende enheder skal være underkastet global overensstemmelsesvurdering.
  • Hvorledes er det muligt at kontrollere i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, at sikkerhedsudstyr er indstillet korrekt?

    Jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, bilag 3, stk.2.2, skal det i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, særligt kontrolleres, at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.

    Kontrol af indstillingen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med besigtigelsen, bør tilstræbes at udføre sammen med funktionsafprøvningen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med eftersyn af enheder, jf. bilag 3, pkt. 2.1 stk.6. i følgende tilfælde:

    • Besigtigelsen forfalder samtidigt med eftersyn
    • Besigtigelsesintervaller

    er ikke forlænget til 6, 8 eller 10 år

    Fortolkningen er begrundet i følgende forhold:

    • Bekendtgørelsen stiller ikke specifikt krav til besigtigelse af sikkerhedsudstyr
    • Det trykbærende udstyr er ikke i drift på besigtigelsestidspunktet
    • Besigtigelsesintervaller kan under visse forhold forlænges til 6, 8 eller 10 år, og det vil ikke være forsvarligt også at forlænge kontrollen af sikkerhedsudstyret.
  • Hvorledes skal et inspektionsorgan reagere ved opstillingskontrollen af kanal-røgrørs dampkedler i kontrolklasse A og B?

    Hvorledes skal et inspektionsorgan reagere ved opstillingskontrollen af kanal-røgrørs dampkedler i kontrolklasse A og B konstrueret og fremstillet uden rense- og besigtigelsesåbninger i overensstemmelse med DS/EN 12953-2, med den begrundelse at indvendige besigtigelser kan udføres med endoskop?

    Hvis inspektionsorganet finder øvrige forhold i forbindelse med opstillingskontrollen i orden, kan Arbejdstilsynet acceptere, at besigtigelsesskilt påsættes og resultat noteres i udstyrsjournalen. I udstyrsjournalen skal inspektionsorganet tillige give meddelelse til ejer/bruger om, at dampkedlen ikke opfylder kravene i Trykudstyrsdirektivet ( PED ) til rense- og besigtigelsesåbninger.

    Inspektionsorganet skal give meddelelse om manglen til Arbejdstilsynets markedsovervågning.

    Meddelelsen til Arbejdstilsynets markedsovervågning om manglen er en forudsætning for ovennævnte accept.

  • Intervaller for afprøvning af sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør

    Hvilke intervaller gælder for afprøvning af sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør for udstyr af ældre dato, hvor der ikke findes instruktioner fra leverandøren om intervaller for afprøvning, når § 26 foreskriver, at tilbehøret regelmæssigt skal afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion, og terminer og procedurer skal fremgå af leverandørens anvisninger efter § 23 stk.1? 

    Såfremt fabrikantens anvisninger ikke foreskriver hyppigere verifikation eller der ikke længere findes leverandørens anvisninger, er det Arbejdstilsynets praksis, der lægges til grund. Arbejdstilsynets praksis er, at dampkedlers sikkerhedsventilers funktionsdygtighed, skal kontrolleres mindst hver 6. måned, hvis ventilerne ikke har blæst i mellemtiden.

    For kedler med total afsaltet kondensat, kan perioden forlænges til 12 måneder. Afprøvningerne kan enten ske ved, at kedeltrykket hæves til blæsetrykket, eller ved at keglen løftes manuelt.    

  • Intervaller for periodiske undersøgelser

    I forbindelse med forlængelse af intervaller for periodiske undersøgelser til 8 eller 10 år, stilles der i bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr. 100 en betingelse, at der ikke ved undersøgelserne er konstateret nedbrydning i form af korrosion, erosion eller andre skader. Refereres der med ordet ”undersøgelserne” til de to sidste besigtigelser udført som periodiske undersøgelser, således at der før de to sidste besigtigelser, godt måtte være nedbrydning i form af korrosion, eros

    Intervallet for undersøgelser kan forlænges til 8 år, når to på hinanden følgende ordinære besigtigelser, ikke har vist tegn på korrosion, erosion eller andre skader. Intervallet for undersøgelse kan ved den efterfølgende undersøgelse forlænges til 10 år, når den ordinære besigtigelse ikke har vist tegn på korrosion, erosion eller andre skader.

  • Kan en kedelpasser have en hjælper uden kedelpassercertifikat, fx ved kedelanlæg som overvåges fra kontrolrum, og hvor der skal foretages runderinger? 

    Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat eller uddannelse og erfaring svarende hertil, jf. bilag 4 pkt. 3.2.3. 

    Den nedre aldersgrænsen for pasning af dampkedler er fastsat til 18 år. Medhjælper kan benyttes i det omfang og på de betingelser, som bekendtgørelsens bestemmelser, fastlægger. Det vil sige, at kedelpasseren er fuldt ansvarlig for kedlens pasning, og brug af medhjælper forudsætter, at kedelpasseren enten er til stede på virksomheden eller i umiddelbar nærhed af virksomheden, så han kan tilkaldes med kort varsel. Medhjælperen kan ikke benyttes, når kedelpasseren ikke er ansat på virksomheden.  

  • Kan kedelpasseren være tilknyttet virksomheden som freelance?

    Kan kedelpasseren være tilknyttet virksomheden som freelance eller fx ansat i et firma, som vil tilbyde pasning af dampkedler uden stadig overvågning, når kedelpasseren kun lejlighedsvis er til stede ved dampkedelanlægget og der blokeres for fyringen (lock-out), hvis de tilladelige grænser overskrides?

    Ja, men der skal foreligge en skriftlig kontrakt/aftale om opgavens omfang.  

  • Kan man gå til direkte prøve til teleskoplæssercertifikat, hvis man har gaffeltruck B certifikat og praktisk erfaring med at føre teleskoplæssere?

    Nej, der gives normalt ikke adgang til direkte prøve uden forudgående uddannelse. Praktisk erfaring med at føre teleskoplæsser vil generelt ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kvalifikationskravene til førere af teleskoplæssere, fx ift. kravene om kendskab til jordbundsforhold, stabilitet af teleskoplæssere, krav til sikkerhedsanordninger og krav vedr. personløft med teleskoplæssere (som er væsentlig forskellig fra personløft med gaffeltruck).

    I særlige tilfælde, hvor det kan antages, at en person har de fornødne kvalifikationer til at bestå såvel den teoretiske som den praktiske prøve, har personen mulighed for at få foretaget en individuel kompetencevurdering i henhold til Undervisningsministeriets regler herfor. Kontakt i givet fald en skole som er godkendt til teleskoplæsseruddannelsen.

  • Kan virksomheden, der har tilladelse til ”egenkontrol” eller sagkyndig, betragtes som anerkendt af Arbejdstilsynet?

    Kan virksomheden, der har tilladelse til ”egenkontrol” eller sagkyndig, der har en personlig anerkendelse og virksomheden stiller udstyr til rådighed for medarbejderen, betragtes som anerkendt af Arbejdstilsynet til at udføre opgaver som nævnt nedenfor, og dermed være omfattet af § 41?

    1. Sagkyndige til 3 måneders eftersyn af sikkerhedsudstyr på egne dampkedler, fx maskinmestre på sygehuse. Sygehuset stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der også er ansat på sygehuset og personen er godkendt af Arbejdstilsynet til at foretage periodisk overvågning? 

    2. Ammoniak sagkyndige til 1 års eftersyn af transportable beholderes udstyr: Virksomheden stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der skal være ansat på virksomheden. Anerkendelsen som sagkyndig er stilet til virksomheden med angivelse af, hvilken person der er anerkendt? 

    3. Virksomheden har tilladelse til indstilling af egne sikkerhedsventiler og stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der også er ansat på virksomheden. Anerkendelsen er stilet til virksomheden?

    Arbejdstilsynet fortolker som følger

    Ad 1: Er ikke omfattet af § 41. Skal certificeres som sagkyndig virksomhed.

    Ad 2: Er omfattet af § 41.

    Ad 3: Er ikke omfattet af § 41. Skal certificeres som sagkyndig virksomhed.  

  • Kræver det kranførercertifikat, at anvende en teleskoplæsser med udskud på maks. 1,5 m, til kranarbejde?

    Ja. Teleskoplæssere med udskud på op til 1,5 m er ganske vist ikke omfattet af reglerne om teleskoplæssercertifikat, men de er til gengæld omfattet af de almindelige regler om kranførercertifikat, hvis de anvendes til kranarbejde. Hvis løftekapaciteten er op til 30 tonsmeter kræves uddannelserne Kranbasis og Mobile kraner >8-30 tm, og hvis løftekapaciteten er over 30 tm kræves endvidere uddannelsen Mobile kraner over 30 tm.
    Undtagelserne til reglerne om kranførercertifikat gælder også for teleskoplæssere der anvendes til kranarbejde. Se At-vejledning 1.9.4. om kranførercertifikat for information.

  • Kræves der en trykprøvning hver gang, der er blevet foretaget et indgreb (reparation) i det trykbærende udstyr i et køleanlæg? 

    Nej, ikke hver gang. Drejer det sig om ombygninger eller væsentlige reparationer, skal der foretages en trykprøvning. Begrebet ”væsentlig” dækker over ombygninger og reparationer som indebærer termisk skæring og/eller permanent sammenføjning fx svejsning eller lodning. Isvejses mv. en svejseflange eller en ventil eller et formstykke, er det at betragte som en væsentlig reparation eller ombygning, og så skal der som udgangspunkt foretages en trykprøvning. Når der står ”som udgangspunkt”, er det fordi man, efter en konkret vurdering kan erstatte en tryk-prøvning med 100% Røntgen undersøgelse – det kan være relevant at nøjes med, hvis spændingsbilledet i konstruktionen ikke påvirkes negativt ved indgrebet. 

    Drejer det sig om udskiftning af en bolteforbindelse eller indbygning af fx en, til formålet godkendt flangeventil, er der ikke et krav om trykprøvning. Det samme gælder for flaresamlinger. Det skal dog sikres at der ikke er opstået en lækage – enten ved tæthedsprøvning eller en lækagesøgning på anden vis.

  • Skal der være en ”fodmand” ved siden af personløfteren?

    Det fremgår af At-meddelelsen om transportable personløftere med arbejdsstandplads, at personløfteren kun må bruges, når der er en person på stedet, som kan sænke standpladsen, hvis der opstår en nødsituation.

    Det betyder i henhold til Arbejdstilsynets praksis, at der – ud over den person, som arbejder i liften – altid skal være en anden person i umiddelbar nærhed, som personen, der arbejder i liften, kan tilkalde ved driftsstop eller uheld. Denne person skal kunne tilkaldes ved råb eller via mobiltelefon og være instrueret i nødsænkning af liften.

    Der skal med jævne mellemrum være kontakt mellem den, der arbejder i liften, og fodmanden. Kan der ikke opnås kontakt pr. telefon, skal der være fysisk kontakt.

    Fodmanden behøver ikke at være fra samme virksomhed, som den, der arbejder i liften, men der skal være en klar aftale mellem de to virksomheder/ansatte. Fodmanden kan fx godt være en vicevært i den ejendom, hvor arbejdet fra liften udføres.

  • Skal ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker, fjernes i forbindelse med de periodiske undersøgelser?

    Ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker skal fjernes forud for de periodiske undersøgelser, jf. bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr nr.289: 2001 § 36 Stk.2 og i overensstemmelse med DS/EN ISO 11623, medmindre producenten udtrykkeligt foreskriver noget andet. Angiver producenten, at de ikke-transparente kapper ikke skal fjernes i forbindelse med en periodisk undersøgelse, kan inspektionsorganet ikke stille krav herom. Inspektionsorganet noterer i det konkrete tilfælde, at beskyttelseskapperne ikke er blevet afmonteret med henvisning til producentens anvisning. Er anvisning fra producenten ikke tilgængelig, skal de ikke-transparente kapper altid afmonteres i forbindelse med de periodiske undersøgelser.

  • Ændring af intervallet for hovedeftersyn

    Skal evt. ændring af intervallet for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler fra 3 til 6 måneder, verificeres af et prøvningsorgan og/eller vurderes af et inspektionsorgan?

    Såfremt dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) skal ombygges for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, skal der foretages en verifikation af ombygningen af dampkedelanlægget efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr nr.99 med efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden stadig overvågning efter bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, § 29 stk.3.

    Såfremt det ikke er nødvendigt at ombygge dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, kan et inspektionsorgan efter en konkret vurdering af anlægget mhp. at fastlægge, om der er overensstemmelse med ovennævnte krav, og om fabrikantens anvisninger åbner mulighed for mere end 3 måneders interval, notere i udstyrsjournalen, at eftersynsintervallet kan ændres til maksimalt 6 måneder.

Henter PDF