Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om maskiner og anlæg

Svar på de oftest stillede spørgsmål om maskiner og anlæg. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Med hvilke intervaller skal sikkerhedsventiler verificeres og afprøves?

    Efter bekendtgørelse nr. 100, bilag 5 punkt 3, skal sikkerhedsventiler verificeres og/eller renoveres med passende mellemrum. Hvis leverandørens anvisninger ikke indikerer, at der skal ske en verifikation og/eller renovering oftere end hvert 4. år, har de 4 år været Arbejdstilsynets praksis.

    Bekendtgørelsen stiller ikke krav om verifikation og /eller renovering med højst 4 års mellemrum, og praksis fastlægges af inspektionsorganerne. Arbejdstilsynet anbefaler ikke, at intervallet for verifikation forlænges, hvis der er tale om en forlængelse af besigtigelsesinterval til fx 6 år.

    Det vil sige, som udgangspunkt skal ventilleverandørens anvisninger følges betragtes som minimumskrav og følges, derefter eventuelle krav fra leverandøren af trykudstyret/enheden som minimumskrav, og endelig inspektionsorganets vurdering jf. §11, stk. 3, 4 og 5.  

  • Gælder Arbejdstilsynets anvisning om årlig kontrol/verificering af sikkerhedsomløbsventiler i et køleanlæg både for sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer og i anlæg?

    Arbejdstilsynets anvisning beskriver den praksis som efter Arbejdstilsynets vurdering, angiver det niveau som er nødvendigt for at tilgodese, at et køleanlæg er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt når det gælder verifikation af sikkerhedsomløbsventiler og sikkerhedsventiler. 

    Det er således Arbejdstilsynets vurdering at:

    Sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer som har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsventiler på kompressorer som ligeledes har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres også mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsomløbsventiler i køleanlæg i øvrigt, samt sikkerhedsventiler i køleanlæg med afblæsning til det fri, verificeres mindst hvert 4. år.    

  • Hvad er en fornyet overensstemmelsesvurdering?

    En fornyet overensstemmelsesvurdering er en procedure, som udstyret skal gennemgå, hvis man ønsker at markedsføre udstyret i EU, og udstyret ikke havde været overensstemmelsesvurderet iht. direktiv 199/36/EF, dvs. udstyr som var fremstillet og bragt i omsætning inden gennemførelsen af direktiv 1999/36/EF, skal overensstemmelsesvurderes iht. direktiv 2010/35/EU, hvis udstyret skal kunne markedsføres i EU efter den 30.06.2011. 

  • Hvad skal et inspektionsorgan foretage sig, hvis fabrikanten af sikkerhedsudstyret eller enheden foreskriver hyppigere kontrol, end eftersynsintervallerne?

    Fabrikantens anvisninger skal altid følges. Inspektionsorganet skal i forbindelse med eftersyn vurdere, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Inspektionsorganet skal også kontrollere, at ejeren/brugeren foretager eller lader foretage de afprøvninger af indstilling og funktion af sikkerhedsudstyret, som fabrikanten foreskriver. Er inspektionsorganet i tvivl om, hvorvidt afprøvning af indstilling og funktionsafprøvning er blevet udført, kan inspektionsorganet forlange afprøvningen udført.

    Specifikt for sikkerhedsventiler, gælder det at verifikation af indstillingen skal foretages af en sagkyndig virksomhed. Et inspektionsorgan kan også foretage verifikationen af indstillingen af sikkerhedsventiler, såfremt det kvalitetssystem, som ligger til grund for inspektionsorganets akkreditering, også omfatter verifikationen af sikkerhedsventiler.

  • Hvem skal vurdere om anden uddannelse og erfaring svarer til kravene til kedelpassercertifikat?

    Bestemmelsen er indsat for at imødekomme, at personer fra andre EU-lande kan bruge deres kvalifikationer i Danmark. Vurdering af uddannelse og erfaring foretages af Arbejdstilsynet, indtil bekendtgørelse om uddannelser træder i kraft (er under udarbejdelse). 

    Såfremt reglerne om kedelpassercertifikat skal fraviges for danske statsborgere, kan dette i enkelttilfælde ske ved dispensation efter § 34. 

  • Hvilke opgaver må Godkendte organer ( AB ) iht. bkg. 289: 2001 udføre?

    Ingen. Begrebet Godkendte organer ( AB ) udgår den 30.06.2011. Kontrolopgaver iht. direktiv 2010/35/EU, skal udføres af organer som er bemyndiget iht. 2010/35/EU. Kontrol af udstyr, der fremover er omfattet af bkg. 289: 2001, kan udføres af bemyndigede organer eller prøvningsinstitutioner udpeget af Arbejdstilsynet iht. bkg. 289, §§ 14 Stk. 2, 33 og 36 Stk. 3. 

  • Hvilke overensstemmelsesprocedurer er der i de nye regler? 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Procedurerne fremgår af nedennævnte tabel, første kolonne. 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Det hidtidige modulsystem udgår. 

    DANAK har udarbejdet en oversigt til brug for akkreditering med sammenligning mellem de gamle moduler og procedurerne i ADR. 

    Listen er vejledende, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem de nye procedurer og de gamle moduler. 

  • Hvilken målenøjagtighed skal trykmålere have?

    Formålet med en trykmåler er, at trykket i et trykbærende udstyr kan aflæses med så stor nøjagtighed, at udstyret ikke udsættes for et utilladeligt overtryk.

    Trykmålere der benyttes som driftstrykmålere skal have en nøjagtighed, så indstillingstrykket + 10%, ikke overskrides ved maksimal fejlvisning. For at overholde dette krav, skal trykmålerens fejlvisning være mindre end 10% af designtrykket for det udstyr, som trykmåleren benyttes til.

    For trykmålere der benyttes ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk gælder at, prøvningstrykket normalt skal overvåges ved hjælp af to pålidelige trykmålere, hvor mindst den ene skal være kalibreret kontroltrykmåler udført i klasse 1 eller bedre ( standard DS/EN 837 ). Hvis trykmåleren er af klasse 0,6 eller bedre, kan man nøjes med en trykmåler. Trykprøvning af dampkedler kræver trykmålere med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre. Prøvningsområdet skal ligge inden for det kalibrerede område.                        

     

  • Hvilket trykbærende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelsen om transportabelt trykbærende udstyr nr. 289: 2001 efter den 30. juni 2011? 

    Det udstyr, som er omfattet af direktivet 2010/35/EU, undtages fra bekendtgørelse nr. 289: 2001. 

    Følgende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 289: 2001 efter 30.06.2011:

    • Trykbærende udstyr fremstillet før direktivet 1999/36/EF, som ikke er blevet fornyet overensstemmelsesvurderet, og som ikke skal gøre tilgængeligt på det europæiske marked.
    • Aerosoldåser ( engangsbeholdere ), som skal konstrueres, indrettes, markedsføres, mærkes, fyldes og afprøves mv. i overensstemmelse med bekendtgørelsen om aerosoler.
    • Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater.
    • Ældre udstyr, som ikke er ε ( epsilon )- eller П (pi )-mærket.
    • Trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transportformål, og som er omfattet af ADR/RID-konventionerne og fyldes eller tømmes ved hjælp af en gas ved et overtryk. Disse beholdere og tanke er ikke П ( pi )-mærkede, og derfor ikke omfattet af hverken direktiv 1999/36/EF eller direktiv 2010/35/EU.
    • Beholdere og tanke til transport af ufarligt gods, fx slamsugere og silotanke, der ikke er omfattet af ADR/RID-konventioner.
  • Hvis man har en enhed, kan det i henhold til Trykudstyrsdirektivet artikel 15, pkt. 3, stk.3, være tilstrækkeligt at anbringe én CE-mærkning, der omfatter hele enheden?

    Kan inspektionsorganet ved periodiske undersøgelser ( eftersyn og/eller besigtigelse af de enkelte udstyr ), også her nøjes med at placere et besigtigelsesskilt ved siden af CE-mærkningen for enheden, såfremt der er foretaget periodisk undersøgelse af alle stykker udstyr, og som følge heraf, nøjes med at skrive i én udstyrsjournal, der dækker hele enheden – der kunne fx i denne stå numre og fabrikater på de enkelte stykker udstyr? 

    Hvert enkelt udstyr i kontrolklasse A og B skal have en udstyrsjournal, der lever op til § 2 stk. 2 pkt.9, hvori besigtigelse, trykprøver, væsentlige hændelser, noteres.

    Udstyrsjournalerne kan samles i et ringbind eller lignende med en fælles udstyrsjournal for undersøgelser af enheden, så man kun behøver skrive oplysninger, der konkret vedrører det enkelte udstyr i dennes journal. Systemet benyttes i dag i vid udstrækning for køleanlæg, med et ringbind for enheden, hvori de enkelte udstyrsjournaler, indgår.

    Ved at opbygge udstyrsjournalerne på denne måde, vil der også være sporbarhed mellem besigtigelsesskilte, jf. ovenfor, og udstyrsjournalerne.

    Hvis der anvendes besigtigelsesskilte ved besigtigelse/trykprøve af udstyr, skal der sættes et besigtigelsesskilt på hvert udstyr i kontrolklasse A og B, da det enkelte udstyr kan have forskellige besigtigelsesintervaller.    

  • Hvordan skal inspektionsorganet forholde sig ved opstillingskontrollen, i de tilfælde hvor det trykbærende udstyr har været i drift i en længere periode, ikke tidligere har været opstillingskontrolleret og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for fremstillingen ( CE-mærkningen eller verificeringen )? 

    Det trykbærende udstyr i kontrolklasse A eller B skal være opstillingskontrolleret inden det må tages i brug første gang. For at kunne gennemføre en opstillingskontrol, skal der blandt andet foreligge fyldestgørende dokumentation for fremstilling og udstyret skal være behørigt mærket, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100: 2007 bilag 3 punkt 1. 

    Foreligger der ikke fyldestgørende fremstillingsdokumentation og/eller udstyret ikke er behørigt mærket, er der tale om afvigelser fra gældende regler. Der skal derfor foreligge en dispensation fra Arbejdstilsynet, når udstyret skal opstillingskontrolleres. Arbejdstilsynet kan med hjemmel i § 34 i bekendtgørelsen, udstede i enkelttilfælde en dispensation efter en konkret vurdering, når følgende betingelser som minimum er opfyldt:

    • Det skal være sandsynliggjort, at udstyret er lovligt i Danmark, men hvor dokumentationen er bortkommet.
    • Kun et enkelt og mindre farligt udstyr, kan der dispenseres for. Det betyder, at der kun kan dispenseres for udstyr udført af C-Mn stål, udsat for temperatur på maksimum 200 °C, udsat for tryk på maksimum 16 bar, konstrueret med cylindrisk svøb og kuplede endebunde, ikke udsat for væsentlig udmattelse ( ingen dampkedler ), kun beregnet for indhold i gruppe 2 og med produkttal på maksimum 5000 bar x liter.
    • Udstyr må være forsynet med en mærkeplade.
    • Udstyr må ikke tidligere have været kasseret.
    • Der foreligger en anvisning på, hvorledes det kan konstateres, hvilket materiale udstyret er fremstillet af.
    • Svejsesømmene skal være NDT undersøgt og godkendt.
    • Nødvendige styrkeberegninger skal kunne forelægges.
    • Udstyret skal være besigtiget og trykprøvet.
    • Trykbærende enheder skal være underkastet global overensstemmelsesvurdering.
  • Hvorledes er det muligt at kontrollere i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, at sikkerhedsudstyr er indstillet korrekt?

    Jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, bilag 3, stk.2.2, skal det i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, særligt kontrolleres, at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.

    Kontrol af indstillingen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med besigtigelsen, bør tilstræbes at udføre sammen med funktionsafprøvningen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med eftersyn af enheder, jf. bilag 3, pkt. 2.1 stk.6. i følgende tilfælde:

    • Besigtigelsen forfalder samtidigt med eftersyn
    • Besigtigelsesintervaller

    er ikke forlænget til 6, 8 eller 10 år

    Fortolkningen er begrundet i følgende forhold:

    • Bekendtgørelsen stiller ikke specifikt krav til besigtigelse af sikkerhedsudstyr
    • Det trykbærende udstyr er ikke i drift på besigtigelsestidspunktet
    • Besigtigelsesintervaller kan under visse forhold forlænges til 6, 8 eller 10 år, og det vil ikke være forsvarligt også at forlænge kontrollen af sikkerhedsudstyret.
  • Kan en kedelpasser have en hjælper uden kedelpassercertifikat, fx ved kedelanlæg som overvåges fra kontrolrum, og hvor der skal foretages runderinger? 

    Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat eller uddannelse og erfaring svarende hertil, jf. bilag 4 pkt. 3.2.3. 

    Den nedre aldersgrænsen for pasning af dampkedler er fastsat til 18 år. Medhjælper kan benyttes i det omfang og på de betingelser, som bekendtgørelsens bestemmelser, fastlægger. Det vil sige, at kedelpasseren er fuldt ansvarlig for kedlens pasning, og brug af medhjælper forudsætter, at kedelpasseren enten er til stede på virksomheden eller i umiddelbar nærhed af virksomheden, så han kan tilkaldes med kort varsel. Medhjælperen kan ikke benyttes, når kedelpasseren ikke er ansat på virksomheden.  

  • Kræves der en trykprøvning hver gang, der er blevet foretaget et indgreb (reparation) i det trykbærende udstyr i et køleanlæg? 

    Nej, ikke hver gang. Drejer det sig om ombygninger eller væsentlige reparationer, skal der foretages en trykprøvning. Begrebet ”væsentlig” dækker over ombygninger og reparationer som indebærer termisk skæring og/eller permanent sammenføjning fx svejsning eller lodning. Isvejses mv. en svejseflange eller en ventil eller et formstykke, er det at betragte som en væsentlig reparation eller ombygning, og så skal der som udgangspunkt foretages en trykprøvning. Når der står ”som udgangspunkt”, er det fordi man, efter en konkret vurdering kan erstatte en tryk-prøvning med 100% Røntgen undersøgelse – det kan være relevant at nøjes med, hvis spændingsbilledet i konstruktionen ikke påvirkes negativt ved indgrebet. 

    Drejer det sig om udskiftning af en bolteforbindelse eller indbygning af fx en, til formålet godkendt flangeventil, er der ikke et krav om trykprøvning. Det samme gælder for flaresamlinger. Det skal dog sikres at der ikke er opstået en lækage – enten ved tæthedsprøvning eller en lækagesøgning på anden vis.

  • Skal evt. ændring af intervallet for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler fra 3 til 6 måneder, verificeres af et prøvningsorgan og/eller vurderes af et inspektionsorgan?

    Såfremt dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) skal ombygges for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, skal der foretages en verifikation af ombygningen af dampkedelanlægget efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr nr.99 med efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden stadig overvågning efter bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, § 29 stk.3.

    Såfremt det ikke er nødvendigt at ombygge dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, kan et inspektionsorgan efter en konkret vurdering af anlægget mhp. at fastlægge, om der er overensstemmelse med ovennævnte krav, og om fabrikantens anvisninger åbner mulighed for mere end 3 måneders interval, notere i udstyrsjournalen, at eftersynsintervallet kan ændres til maksimalt 6 måneder.

     

  • Skal ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker, fjernes i forbindelse med de periodiske undersøgelser?

    Ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker skal fjernes forud for de periodiske undersøgelser, jf. bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr nr.289: 2001 § 36 Stk.2 og i overensstemmelse med DS/EN ISO 11623, medmindre producenten udtrykkeligt foreskriver noget andet. Angiver producenten, at de ikke-transparente kapper ikke skal fjernes i forbindelse med en periodisk undersøgelse, kan inspektionsorganet ikke stille krav herom. Inspektionsorganet noterer i det konkrete tilfælde, at beskyttelseskapperne ikke er blevet afmonteret med henvisning til producentens anvisning. Er anvisning fra producenten ikke tilgængelig, skal de ikke-transparente kapper altid afmonteres i forbindelse med de periodiske undersøgelser.