Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om trykbærende udstyr

Svar på de oftest stillede spørgsmål om trykbærende udstyr. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Med hvilke intervaller skal sikkerhedsventiler verificeres og afprøves?

    Efter bekendtgørelse nr. 100, bilag 5 punkt 3, skal sikkerhedsventiler verificeres og/eller renoveres med passende mellemrum. Hvis leverandørens anvisninger ikke indikerer, at der skal ske en verifikation og/eller renovering oftere end hvert 4. år, har de 4 år været Arbejdstilsynets praksis.

    Bekendtgørelsen stiller ikke krav om verifikation og /eller renovering med højst 4 års mellemrum, og praksis fastlægges af inspektionsorganerne. Arbejdstilsynet anbefaler ikke, at intervallet for verifikation forlænges, hvis der er tale om en forlængelse af besigtigelsesinterval til fx 6 år.

    Det vil sige, som udgangspunkt skal ventilleverandørens anvisninger følges betragtes som minimumskrav og følges, derefter eventuelle krav fra leverandøren af trykudstyret/enheden som minimumskrav, og endelig inspektionsorganets vurdering jf. §11, stk. 3, 4 og 5.  

  • Gælder Arbejdstilsynets anvisning om årlig kontrol/verificering af sikkerhedsomløbsventiler i et køleanlæg både for sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer og i anlæg?

    Arbejdstilsynets anvisning beskriver den praksis som efter Arbejdstilsynets vurdering, angiver det niveau som er nødvendigt for at tilgodese, at et køleanlæg er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt når det gælder verifikation af sikkerhedsomløbsventiler og sikkerhedsventiler. 

    Det er således Arbejdstilsynets vurdering at:

    Sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer som har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsventiler på kompressorer som ligeledes har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres også mindst en gang årligt.

    Sikkerhedsomløbsventiler i køleanlæg i øvrigt, samt sikkerhedsventiler i køleanlæg med afblæsning til det fri, verificeres mindst hvert 4. år.    

  • Hvad er en fornyet overensstemmelsesvurdering?

    En fornyet overensstemmelsesvurdering er en procedure, som udstyret skal gennemgå, hvis man ønsker at markedsføre udstyret i EU, og udstyret ikke havde været overensstemmelsesvurderet iht. direktiv 199/36/EF, dvs. udstyr som var fremstillet og bragt i omsætning inden gennemførelsen af direktiv 1999/36/EF, skal overensstemmelsesvurderes iht. direktiv 2010/35/EU, hvis udstyret skal kunne markedsføres i EU efter den 30.06.2011. 

  • Hvem skal vurdere om anden uddannelse og erfaring svarer til kravene til kedelpassercertifikat?

    Bestemmelsen er indsat for at imødekomme, at personer fra andre EU-lande kan bruge deres kvalifikationer i Danmark. Vurdering af uddannelse og erfaring foretages af Arbejdstilsynet, indtil bekendtgørelse om uddannelser træder i kraft (er under udarbejdelse). 

    Såfremt reglerne om kedelpassercertifikat skal fraviges for danske statsborgere, kan dette i enkelttilfælde ske ved dispensation efter § 34. 

  • Hvilke opgaver må Godkendte organer ( AB ) iht. bkg. 289: 2001 udføre?

    Ingen. Begrebet Godkendte organer ( AB ) udgår den 30.06.2011. Kontrolopgaver iht. direktiv 2010/35/EU, skal udføres af organer som er bemyndiget iht. 2010/35/EU. Kontrol af udstyr, der fremover er omfattet af bkg. 289: 2001, kan udføres af bemyndigede organer eller prøvningsinstitutioner udpeget af Arbejdstilsynet iht. bkg. 289, §§ 14 Stk. 2, 33 og 36 Stk. 3. 

  • Hvilke overensstemmelsesprocedurer er der i de nye regler? 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Procedurerne fremgår af nedennævnte tabel, første kolonne. 

    Udstyret skal overensstemmelsesvurderes efter relevante bestemmelser i ADR/RID-konventionerne. Det hidtidige modulsystem udgår. 

    DANAK har udarbejdet en oversigt til brug for akkreditering med sammenligning mellem de gamle moduler og procedurerne i ADR. 

    Listen er vejledende, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem de nye procedurer og de gamle moduler. 

  • Hvilken målenøjagtighed skal trykmålere have?

    Formålet med en trykmåler er, at trykket i et trykbærende udstyr kan aflæses med så stor nøjagtighed, at udstyret ikke udsættes for et utilladeligt overtryk.

    Trykmålere der benyttes som driftstrykmålere skal have en nøjagtighed, så indstillingstrykket + 10%, ikke overskrides ved maksimal fejlvisning. For at overholde dette krav, skal trykmålerens fejlvisning være mindre end 10% af designtrykket for det udstyr, som trykmåleren benyttes til.

    For trykmålere der benyttes ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk gælder at, prøvningstrykket normalt skal overvåges ved hjælp af to pålidelige trykmålere, hvor mindst den ene skal være kalibreret kontroltrykmåler udført i klasse 1 eller bedre ( standard DS/EN 837 ). Hvis trykmåleren er af klasse 0,6 eller bedre, kan man nøjes med en trykmåler. Trykprøvning af dampkedler kræver trykmålere med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre. Prøvningsområdet skal ligge inden for det kalibrerede område.

  • Hvilket trykbærende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelsen om transportabelt trykbærende udstyr nr. 289: 2001 efter den 30. juni 2011? 

    Det udstyr, som er omfattet af direktivet 2010/35/EU, undtages fra bekendtgørelse nr. 289: 2001. 

    Følgende udstyr vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 289: 2001 efter 30.06.2011:

    • Trykbærende udstyr fremstillet før direktivet 1999/36/EF, som ikke er blevet fornyet overensstemmelsesvurderet, og som ikke skal gøre tilgængeligt på det europæiske marked.
    • Aerosoldåser ( engangsbeholdere ), som skal konstrueres, indrettes, markedsføres, mærkes, fyldes og afprøves mv. i overensstemmelse med bekendtgørelsen om aerosoler.
    • Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater.
    • Ældre udstyr, som ikke er ε ( epsilon )- eller П (pi )-mærket.
    • Trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transportformål, og som er omfattet af ADR/RID-konventionerne og fyldes eller tømmes ved hjælp af en gas ved et overtryk. Disse beholdere og tanke er ikke П ( pi )-mærkede, og derfor ikke omfattet af hverken direktiv 1999/36/EF eller direktiv 2010/35/EU.
    • Beholdere og tanke til transport af ufarligt gods, fx slamsugere og silotanke, der ikke er omfattet af ADR/RID-konventioner.
  • Hvorledes er det muligt at kontrollere i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, at sikkerhedsudstyr er indstillet korrekt?

    Jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, bilag 3, stk.2.2, skal det i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, særligt kontrolleres, at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.

    Kontrol af indstillingen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med besigtigelsen, bør tilstræbes at udføre sammen med funktionsafprøvningen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med eftersyn af enheder, jf. bilag 3, pkt. 2.1 stk.6. i følgende tilfælde:

    • Besigtigelsen forfalder samtidigt med eftersyn
    • Besigtigelsesintervaller

    er ikke forlænget til 6, 8 eller 10 år

    Fortolkningen er begrundet i følgende forhold:

    • Bekendtgørelsen stiller ikke specifikt krav til besigtigelse af sikkerhedsudstyr
    • Det trykbærende udstyr er ikke i drift på besigtigelsestidspunktet
    • Besigtigelsesintervaller kan under visse forhold forlænges til 6, 8 eller 10 år, og det vil ikke være forsvarligt også at forlænge kontrollen af sikkerhedsudstyret.
  • Kan en kedelpasser have en hjælper uden kedelpassercertifikat, fx ved kedelanlæg som overvåges fra kontrolrum, og hvor der skal foretages runderinger? 

    Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat eller uddannelse og erfaring svarende hertil, jf. bilag 4 pkt. 3.2.3. 

    Den nedre aldersgrænsen for pasning af dampkedler er fastsat til 18 år. Medhjælper kan benyttes i det omfang og på de betingelser, som bekendtgørelsens bestemmelser, fastlægger. Det vil sige, at kedelpasseren er fuldt ansvarlig for kedlens pasning, og brug af medhjælper forudsætter, at kedelpasseren enten er til stede på virksomheden eller i umiddelbar nærhed af virksomheden, så han kan tilkaldes med kort varsel. Medhjælperen kan ikke benyttes, når kedelpasseren ikke er ansat på virksomheden.  

  • Skal evt. ændring af intervallet for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler fra 3 til 6 måneder, verificeres af et prøvningsorgan og/eller vurderes af et inspektionsorgan?

    Såfremt dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) skal ombygges for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, skal der foretages en verifikation af ombygningen af dampkedelanlægget efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr nr.99 med efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden stadig overvågning efter bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, § 29 stk.3.

    Såfremt det ikke er nødvendigt at ombygge dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, kan et inspektionsorgan efter en konkret vurdering af anlægget mhp. at fastlægge, om der er overensstemmelse med ovennævnte krav, og om fabrikantens anvisninger åbner mulighed for mere end 3 måneders interval, notere i udstyrsjournalen, at eftersynsintervallet kan ændres til maksimalt 6 måneder.