G� til hovedindholdet

Damp- og hedtvandskedelanlæg

En damp-/hedtvandskedel er i princippet en opvarmet beholder, der indeholder vanddamp eller vand under tryk. Det er vigtigt, at udstyret anvendes og vedligeholdes korrekt samt kontrolleres i henhold til reglerne for at mindske risikoen for ulykker.

Som ejer af et damp- eller hedtvandskedelanlæg (herefter dampkedel) skal du sikre at den anvendes, vedligeholdes og kontrolleres i henhold til fabrikantens anvisninger, samt at nedenstående krav fra Arbejdstilsynet overholdes.

Opstilling og kontrol

En dampkedel skal opstilles i en velegnet bygning hvor der bl.a. er krav til:

  • Opstilling og pladsforhold
  • Adgangsforhold og flugtveje
  • Belysning og ventilation

Du kan læse mere om opstilling af dampkedler m.v. i:

Rum for mindre damp- og hedtvandskedler - AT-meddelelse nr. 1.02.2

Rum for større damp- og hedtvandskedler - AT-vejledning 1.02.3

Når dampkedler i kontrolklasse A eller B er opstillet eller flyttet, skal den inden den tages i brug opstillingsgodkendes af et inspektionsorgan.

Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder - AT-vejledning B.4.11

Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr - AT-vejledning B.4.9

Ombygning, flytning og reparation

I forbindelse med ombygning, flytning og reparation er der en række regler der skal overholdes for at sikre at anlægget efterfølgende kan tages i drift igen.

Læs mere om ombygning, flytning og reparation af trykbærende udstyr her.

Drift og vedligehold af dampkedelanlæg

Drift og vedligehold af dampkedelanlæg skal foregå efter fabrikantens anvisninger. Nødvendige instruktioner for sikker drift samt håndtering af unormal drift og sikker nedlukning skal være skriftlige og forefindes på dansk samt et sprog som kedelpasser og anden relevant personale forstår.

Instruktionerne skal være kendte og indøvede.

Pasning, overvågning og krav til kedelpasser er yderligere beskrevet i:

Pasning af dampkedler - AT-vejledning B.4.7

En dampkedel skal under brug tilføres en tilstrækkelig mængde fødevand i en tilstand, der passer til dampkedlens konstruktion og anvendelse. Fødevand og kedelvand skal med passende mellemrum prøves for at sikre vandets sammensætning med henblik på forsvarlig drift.

Eftersyn af damkedelanlæg

Et dampkedelanlæg skal vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, og der skal udarbejdes skriftlige procedurer og planer for vedligehold.

Sikkerheds- og kontroludstyr skal underkastes hovedeftersyn af en sagkyndig virksomhed med passende mellemrum, dog mindst hver sjette måned (oftere, hvis det er foreskrevet af fabrikanten).

Eftersynet skal foregå imens anlægget er i drift.

Fejl eller skader

I tilfælde af fejl eller skade på dampkedelanlæg skal det straks vurderes, om driften af anlægget kan fortsætte uden risiko. Fx hvis en automatisk styring af driftstilstanden ikke foregår som planlagt, skal anlægget lukkes ned medmindre betjeningspersonalet er instrueret i tilstrækkeligt omfang i, at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb.

Hvis brugen af anlægget er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed, skal der være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted.

Taget ud af brug

Hvis en dampkedel tages ud af brug i mere end to år i træk, skal den gennemgå en besigtigelse og en trykprøvning, inden den igen må sættes i drift.

Periodiske undersøgelser

Dampkedelanlæg skal periodisk undersøges af et inspektionsorgan.

Læs mere om periodisk undersøgelse af damp- og varmekedelanlæg her.

 

Læs mere

Bestemmelse af kontrolklasser

Trykbærende udstyr skal være henført til en kontrolklasse.

Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr - AT-vejledning B.4.9

Uddannelse som kedelpasser

Kedelpasseruddannelsen er en del af de arbejdsmiljøfaglige uddannelser

Arbejdsmiljøfaglige uddannelser - Bekendtgørelse 1978 - 2021 - med senere ændringer

Arbejdsmiljøfaglige uddannelser - Ændringsbekendtgørelse 1869 - 2023 - Retsinformation

 

 

 

Henter PDF