Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Faser i forebyggelsen af krænkende handlinger

Når I skal forebygge krænkende handlinger (herunder mobning og seksuel chikane), er det vigtigt at forbedre de arbejdsmiljøforhold, som øger risikoen for krænkende handlinger. Derfor er det en god ide at starte med at kortlægge arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø.

Årsager til krænkende handlinger på arbejdspladsen

Herefter vil næste skridt være at forholde sig til den viden, som kortlægningen viser. Er der områder, som øger risikoen for krænkende handlinger, der kan gøres noget ved? Hvilke aktiviteter kan I sætte i gang? I så fald er næste fase at få gennemført de nye aktiviteter og gøre dem til en del af hverdagen på arbejdspladsen.

Kortlæg det psykiske arbejdsmiljø

Lav en trivselsundersøgelse

Spørgeskemaer kan give et overblik over forskellige dele af det psykiske arbejdsmiljø. Dermed kan det også give et fingerpeg om, hvor der kan være forhold i arbejdsmiljøet, som øger risikoen for krænkende handlinger. Samtidig kan besvarelserne også vise, om der allerede foregår krænkende handlinger eller konflikter, som arbejdspladsen skal handle på.

Spørgeskemaer er det mest velkendte værktøj til en trivselsundersøgelse. Men man kan også bruge en såkaldt interviewmetode, hvor medarbejdernes egne ord og forståelse af trivslen på arbejdspladsen har mulighed for at komme frem.

I forhold til at afdække, om der foregår krænkende handlinger, er en interviewmetode ikke nødvendigvis oplagt, fordi det kan være svært for den enkelte medarbejder at tale om krænkende adfærd foran andre. Hvis I omvendt ved, at der foregår krænkende handlinger, og I gerne vil tale generelt om, hvordan I forbedrer det psykiske arbejdsmiljø, kan en interviewmetode være et godt valg.

Der findes standardiserede spørgeskemaer, som man kan bruge. Fx har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, udviklet et spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.

DPQ Arbejdspladsskemaet - Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen - NFA's spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Du skal være særlig opmærksom på formuleringen af spørgsmål om krænkende handlinger, seksuel chikane og/eller mobning.

  • Når man spørger ind til krænkende handlinger, mobning og/eller seksuel chikane er det vigtigt, at det er tydeligt, hvad der menes. Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane kan være tabubelagt og svært at forholde sig til. Det kan derfor være en god idé at indsætte definitioner af begreberne eller eksempler på konkrete handlinger i spørgeskemaet.
    Om krænkende handlinger - Arbejdstilsynets definitioner og beskrivelser af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • I små virksomheder kan anonymitet ikke bevares. Det kan derfor være en god idé at spørge til om man har kendskab til mobning eller seksuel chikane på arbejdspladsen i stedet for at spørge om man har været udsat for mobning eller seksuel chikane.

Det er vigtigt, at der er er åbenhed omkring resultater af kortlægning.

Læs mere om kortlægning i AT-vejledning:

Kortlægning psykisk arbejdsmiljø - AT-vejledning D.4.1

Planlæg aktiviteter

På baggrund af den viden, som kortlægningen giver, skal I tage stilling til, hvilke områder der skal gøres noget ved for at mindske risikoen for krænkende handlinger, og hvilke aktiviteter I kan sætte i gang.

I skal lave en plan, der er så konkret, at den kan gennemføres, og I kan nå jeres mål. I bør blandt andet løbende overveje:

  • Prioritering af aktiviteterne. Måske er det ikke alle resultater fra kortlægningen, I kan gøre noget ved i denne omgang.
  • Tidligere erfaringer med at planlægge aktiviteter. Hvis I har erfaringer med lignende processer, bør de også inddrages. Måske er der ligefrem nogle eksisterende aktiviteter, som I kan bygge videre på.
  • Arbejdspladsens kerneydelser og eventuelle andre aktiviteter, der er i gang. Hvordan kan det fungere sammen med de nye aktiviteter, I sætter i gang?
  • Hvem og hvor mange, der skal berøres af aktiviteterne. Er det alle ansatte eller kun visse grupper?
  • Det skal være klart, hvornår aktiviteterne går i gang, samt hvornår de bliver afsluttet.

Gennemfør aktiviteterne

Næste fase er at gennemføre de nye aktiviteter og få gjort dem til en del af hverdagen for alle på arbejdspladsen. Denne del af processen er ofte den mest udfordrende. Det kan tage lang tid, før de reelle forbedringer kan mærkes af den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt løbende at involvere medarbejderne på alle niveauer, så de fornemmer, at 'der sker noget', samt løbende at kommunikere om fremskridt i de forskellige tiltag.

Evaluer aktiviteterne

I bør løbende evaluere aktiviteterne ved blandt andet at overveje:

  • Er det de rette aktiviteter? Følg med i, om aktiviteterne fungerer, så I kan ændre dem, hvis de ikke virker efter hensigten.
  • Hvad kan støtte yderligere? Er der andre foranstaltninger på arbejdspladsen, der kan hjælpe aktiviteten på vej?
  • Hvad står i vejen? Er der forhindringer på arbejdspladsen, og hvordan kommer I 'forbi' dem?

De 5 faser i trivselsprocessen



Henter PDF