Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Forebyg seksuel chikane: Inspirationsmøde med Arbejdstilsynet

Hvordan forebygger man seksuel chikane og andre krænkende handlinger på en arbejdsplads? Og hvordan håndterer man det, hvis seksuel chikane eller andre krænkende handlinger allerede forekommer?

Kom og få svar på spørgsmålene, når Arbejdstilsynet inviterer til inspirationsmøde om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. På dagen vil I møde tilsynsførende med særlig viden om psykisk arbejdsmiljø, og I vil få:

  • viden om, hvordan Arbejdstilsynet definerer seksuel chikane og andre krænkende handlinger
  • viden om, hvilke pligter man har som arbejdsgiver og ansat
  • viden om, hvordan Arbejdstilsynet fører tilsyn med området
  • præsenteret konkrete og handlingsorienterede værktøjer
  • mulighed for at udveksle erfaringer med deltagere fra andre virksomheder og blive inspireret til arbejdet med forebyggelse og håndtering på jeres egen arbejdsplads.

Målgruppe

Inspirationsmøderne er særligt målrettet arbejdsgivere, ledere og nøglepersoner i arbejdsmiljøarbejdet, fx arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Men alle er velkomne.

Praktisk information og tilmelding

Inspirationsmøderne holdes som fysiske møder i vores tilsynscentre:

  • Tilsynscenter Syd i Kolding: den 27. september 2021 kl. 13-15. Eltangvej 232, 6000 Kolding (fuldt booket – venteliste)
  • Tilsynscenter Øst i København: den 27. oktober 2021 kl. 9-11. Landskronagade 33, 2100 København Ø (fuldt booket – venteliste)
  • Tilsynscenter Nord i Hadsten: den 23. november 2021 kl. 13-15. Over Hadstenvej 48, 8370 Hadsten (fuldt booket – venteliste)

Det er gratis at deltage. Pladserne fordeles er først-til-mølle-princip.

Opdatering

Arrangementerne er fuldt bookede i alle tre tilsynscentre. Vi planlægger flere arrangementer om seksuel chikane og andre krænkende handlinger i 2022. Arrangementerne annonceres bl.a. i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her:

Tilmeld dig Arbejdstilsynets nyhedsbrev

Det er muligt at skrive sig på venteliste til inspirationsmøderne. Hvis restriktionerne vedr. coronasmitte ændrer sig i sådan en grad, at vi kan åbne op for flere deltagere til de planlagte møder, vil personer på venteliste få besked. 

Tilmeldingsblanket - Forebyg seksuel chikane - Inspirationsmøde med Arbejdstilsynet