Spørgsmål og svar

Svar på de oftest stillede spørgsmål om emnet. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

Svar: Der er mange måder at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på. Hvordan I vil arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, afhænger bl.a. af jeres sopgaver, jeres arbejdsmiljøproblemer og den kultur, I har på arbejdspladsen.

Det er ledelsen, der har ansvaret for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden. Det er vigtigt, at den samlede ledelse løbende prioriterer opgaven med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Ledelsen kan dog ikke skabe et godt psykisk arbejdsmiljø alene. Det er en fælles opgave på arbejdspladsen, som det er helt afgørende, at I samarbejder om.

Et godt psykisk arbejdsmiljø forudsætter en indsats, som ledelse og medarbejdere løbende arbejder med og følger op på.

Det er vigtigt, at der er systematik i indsatsen. Hvis der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø skal ledelsen sikre, at der bliver udarbejdet en handlingsplan til løsning af problemerne, og det skal fx være klart, hvem der har ansvaret for hvad , samt hvordan der vil blive fulgt op på løsningen. Den metode, I vælger, skal tage udgangspunkt i de konkrete arbejdsopgaver på jeres arbejdsplads og i de særlige udfordringer, I har i jeres psykiske arbejdsmiljø. Der bør være en klar og vedholdende kommunikation til hele organisationen om handlingsplanerne, deres gennemførelse og hvordan der vil blive fulgt op på dem.

Det er vigtigt, at samarbejdet om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø er præget af respekt for, at der kan være mange synspunkter på det psykiske arbejdsmiljø. Personers forskellige synspunkter kan bl.a. være påvirket af deres roller, funktion og erfaringer i forhold til psykisk arbejdsmiljø. I kan læse mere om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i pjecen:

Et godt psykisk arbejdsmiljø - hver dag

 

 

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Et godt psykisk arbejdsmiljø kan være en fordel for medarbejdere og for kvaliteten af og effektiviteten i arbejdet.

Medarbejdere med et godt psykisk arbejdsmiljø vil opleve engagement i arbejdet, god ledelse, et støttende kollegaskab og et trygt miljø, hvor de kan være kritiske og tale åbent om deres idéer, spørgsmål, bekymringer og fejltrin uden frygt for at blive straffet eller ydmyget. Et godt psykisk arbejdsmiljø vil også komme til udtryk i gensidig konstruktiv feedback, en hensigtsmæssig håndtering af forandringer og en fælles forståelse for den opgave, som ledelse og medarbejdere samarbejder om at løse. Alt dette bidrager til bedre trivsel og mindre sygefravær, hvilket igen kan bidrage positivt til kvaliteten af og effektiviteten i arbejdet.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Du kan altid ringe anonymt til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger på telefon 70 22 12 80. I hotlinen kan du tale med tilsynsførende med særlig erfaring med psykisk arbejdsmiljø. Hotlinen giver råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, hvad enten du selv har oplevet at blive krænket, du har været vidne til krænkende handlinger, eller du som arbejdsgiver, leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant ønsker gode råd og vejledning.

Læs mere om hotlinen her.

Du kan også sende en klage til Arbejdstilsynet ved at benytte denne klageformular.

Læs mere om klager til Arbejdstilsynet her.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Digital chikane kan opleves voldsomt – ikke mindst, hvis den er anonym. Arbejdspladsen kan i forebyggelsen og håndtering af digital chikane tage udgangspunkt i de samme tiltag, som Arbejdstilsynet anbefaler i forhold til:

Vold (ved digital chikane fra borgere)

og 

Krænkende handlinger (ved digital chikane fra kolleger eller ledelse).

Arbejdspladsens retningslinjer og vejledning kan fx indeholde information om, hvordan digital chikane skal håndteres. BFA Velfærd og Offentlig Administration har skrevet om, hvordan man kan forebygge og håndtere digital chikane:

Forebyggelse og håndrering af vold (BFA Velfærd og Offentlig administration) 

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Arbejdstilsynet kan undersøge krænkende handlinger på en arbejdsplads, når vi på et tilsynsbesøg får oplysninger om, at det forekommer på arbejdspladsen.  Anledningen til tilsynsbesøget kan også være, at vi har modtaget en klage over krænkende handlinger på arbejdspladsen, men vi vil aldrig oplyse, at tilsynsbesøget finder sted på baggrund af en klage. Arbejdstilsynet kan udelukkende træffe afgørelse på baggrund af oplysninger, der kommer frem under besøget, og ikke på baggrund af oplysningerne i klagen.

Læs mere om klager 

Arbejdstilsynet tager altid udgangspunkt i, at medarbejdere eller ledere har oplevet sig krænket af konkrete handlinger. Den sammenhæng, som handlingerne indgår i, herunder det sociale miljø, kulturen og relationerne på arbejdspladsen kan afgøre, om handlinger opleves som krænkende. Fx kan brug af humor støtte de sociale relationer, hvis humoren anvendes i et generelt tillidsfuldt, støttende og retfærdigt miljø. Omvendt kan personrettet humor i et miljø præget af mangel på tillid være krænkende, fordi humoren forbindes med utryghed og en oplevelse af, at humoren bliver anvendt til at nedgøre personer.

De udsattes oplevelse af krænkende handlinger er således central, når Arbejdstilsynet undersøger krænkende handlinger, men vil aldrig kunne stå alene som dokumentation i en afgørelse fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil altid indhente udsagn fra flere forskellige personer, fx fra de implicerede, ledelsen, og evt. fra personer der har været i nærheden af det, der er sket. Desuden har Arbejdstilsynet ikke bare fokus på personernes oplevelse. Arbejdstilsynet har i høj grad fokus på det faktuelle: Hvad er det konkret, der er sket, og hvor tit? Arbejdstilsynet vurderer handlingernes grovhed, varighed og hyppighed. Arbejdstilsynet kan også inddrage virksomhedens egne skriftlige materialer som fx APV og trivselsundersøgelser.

Arbejdstilsynet vil også undersøge, om de handlinger, som vi får beskrevet, kan være et led i legitim og sagligt begrundet udøvelse af ledelse, fx at medarbejdere får tildelt arbejdsopgaver og får feedback på udført arbejde. I de tilfælde vil der normalt ikke være tale om krænkende handlinger, medmindre medarbejdere bliver ydmyget, nedgjort eller råbt ad, når de får tildelt opgaver eller modtager feedback på deres arbejde.

Du kan læse mere om, hvordan Arbejdstilsynet fører tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Alle involverede – også dem, der bliver beskyldt for at udøve krænkende handlinger – bør inddrages i en upartisk undersøgelse af, hvad der faktisk er foregået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en person ikke nødvendigvis har haft en intention om at krænke. Alle involverede må føle, at deres version bliver hørt og taget alvorligt. Det er vigtigt, at der ikke drages forhastede konklusioner, og at der udvises diskretion over for alle implicerede personer. Der kan evt. være brug for offensivt at imødegå rygter om krænkende handlinger.

Arbejdspladsen bør tage hånd om alle implicerede, også medarbejdere og ledere, der bliver beskyldt for at krænke andre. Det er vigtigt, at de kan tale om oplevelserne med kompetente personer, som de har tillid til. Det kan være kolleger, arbejdsmiljørepræsentanten, personer fra personaleafdelingen, fagforeningen eller eksterne rådgivere. Vær opmærksom på, at både personer, der har oplevet sig krænket, og personer, der har været beskyldt for at have krænket andre, kan have brug for en særlig indsats og social støtte for at genetablere forholdet til kolleger og ledelse.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, der kan opstå, når man skal præstere noget, der er på kanten af, hvad man kan klare. Den tilstand kan være en hensigtsmæssig og sund reaktion, der kan gøre én i stand til at håndtere udfordringer. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men kan føre til sygdom, hvis man udsættes for langvarige belastninger og ikke har mulighed for fx at bearbejde påvirkningerne i arbejdet og restituere tilstrækkeligt.

Man kan også udvikle en særlig form for stress, såkaldt posttraumatisk stresssyndrom, hvis man har været udsat for traumatiske påvirkninger. Traumatiske påvirkninger kan fx være alvorlige ulykker, vold eller trusler.

En række psykiske, adfærdsmæssige og kropslige ændringer kan være tegn på, at man har stress - især hvis flere af dem forekommer samtidigt. De psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stress er fx, at man bliver nervøs, ængstelig, irritabel, ubeslutsom, isolerer sig socialt eller får en usund livsstil. Hjertebanken og hovedpine er nogle af kropslige symptomer, man kan få ved stress.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Der er sjældent kun en enkelt årsag til stress, da mennesker både udsættes for belastninger på arbejde og privat. Det er dog vigtigt at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan øge risikoen for langvarig og helbredsskadelig stress. Det kan fx være

  • varig stor arbejdsmængde, som er præget af mangel på ledelsesmæssig og kollegial støtte og få muligheder for at udøve indflydelse på eget arbejde,
  • utilstrækkelig håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet,
  • vold eller
  • krænkende handlinger.

Er der nogle af disse forhold tilstede i arbejdet, er der grund til at antage, at arbejdet kan være en medvirkende årsag til stress.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

I arbejdet med borgere kan det virke tilfældigt, hvornår borgerne er udadreagerende, da handlingerne kan skyldes borgerens situation, manglende kommunikationsevne eller påvirkning af alkohol, medicin eller andre stoffer.

En systematisk afdækning og kommunikation om borgernes aktuelle behov og adfærd kombineret med systematisk arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne kan dog reducere risikoen for, at borgere reagerer med vold mod personalet.

Ved at fortage systematiske risikovurderinger, der tager udgangspunkt i vurdering af borgernes adfærd og behov, kan man møde borgerne med den størst mulige indsigt, og mindske borgerens tilskyndelse til at anvende vold. En sådan risikovurdering må tage udgangspunkt i viden om aktuel adfærd og hensigtsmæssig håndtering af evt. aktuelle sygdomme og misbrugsproblematikker. Systematiske registreringer og analyser af voldsepisoder kan også medvirke til at vurdere, hvilke situationer, der kan føre til vold.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kan give medarbejdere overskud til at være nærværende og imødekomme borgernes behov. Et godt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. kendetegnet ved god dialog og god balance mellem arbejdsopgaver og medarbejdernes muligheder for at løse opgaverne.  Her er det afgørende, at medarbejderne kan få tilstrækkelig støtte fra ledelse og kolleger, samt at de har den viden om borgerne og de færdigheder, der er nødvendig for at løse arbejdsopgaverne. Når medarbejderne har overskud til at møde borgerne med nærværende dialog, vil det øge chancerne for, at borgerne føler sig forstået og set, hvilket mindsker deres tilbøjelighed til at reagere med vold mod personalet.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Det er en konkret vurdering, hvilken forebyggelse der vil være tilstrækkelig. Virksomhedens forebyggelse skal matche voldsrisikoen. Hvis medarbejdere fx har kontakt med borgere, der har en kendt voldelig og uforudsigelig adfærd, og det vurderes, at denne adfærd kan indebære en fare for medarbejderes liv, stiller det høje krav til forebyggelsen.

Risikoen vil typisk variere afhængig af konkrete borgeres tilstande. Således vil en borgers signaler kunne indikere, at der ikke er en stor risiko for, at borgeren vil være udadreagerende over for medarbejderne, mens borgerens signaler på et andet tidspunkt kan vise en forøget risiko herfor. En effektiv metode til at foretage løbende risikovurdering på baggrund af borgerens sprogbrug, stemmeføring, kropssprog og adfærd mv. vil kunne hjælpe til en vurdering af, hvilken forebyggelse der er nødvendig i forhold til den konkrete borger.

Arbejdes der alene og medfører det en særlig fare for medarbejderen, skal arbejdsgiveren planlægge arbejdet, så den særlige fare imødegås. Hvis den særlige fare ikke kan imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Når der er tale om arbejdsrelateret vold, er det arbejdsfunktionen og omstændighederne på en arbejdsplads, der har motiveret en borger til at udøve vold mod medarbejderen eller lederen, uanset om det sker i eller uden for arbejdstiden. Derfor er forebyggelsen af den arbejdsrelaterede vold, der finder sted uden for arbejdstiden, langt hen ad vejen den samme, som forebyggelsen af den vold, der finder sted i arbejdstiden.

En af arbejdsgiverens pligter er at sikre, at der fastlægges retningslinjer for og vejledes i, hvordan ansatte på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, hvis der er en risiko for dette. Vejledning og retningslinjer kan fx handle om hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation.

Læs mere om forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden 

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Mens nogle ansatte vil trives med at arbejde hjemmefra, vil andre have svært ved det eller føle sig isoleret.

Arbejdstilsynet har samlet nogle forslag, som kan hjælpe arbejdsgiverne til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne:

  • Vær løbende i dialog med dine ansatte via telefon, chat, videomøde o. lign. og hold dem orienterede om, hvad der sker på tværs af kontoret eller andre steder i organisationen
  • Kommuniker klart og tydeligt, så de ansatte har klare mål at rette sig efter
  • Vær opmærksom på, at alle ansatte er forskellige og har forskellige behov i forskellige situationer
  • Vær opmærksom på, at de ansatte får den støtte og feedback, de har brug for i det daglige arbejde
  • Tal om trivsel med den enkelte ansatte
  • Hjælp de ansatte med at sætte grænsen mellem arbejde og fritid

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Arbejdsgiveren har ansvar for løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive for smitte med coronavirus (COVID-19) på arbejdet. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt, herunder gennem tilrettelæggelse af arbejdet og følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om bl.a. at mindske smitterisikoen ved at holde afstand mellem ansatte, ved at have en god hygiejne og ved at undgå fysisk kontakt.

Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd til arbejdsgiverne, som forhåbentlig kan bidrage til at mindske bekymringer hos de ansatte:

  • Sørg for, at der er klare udmeldinger og tydelige rammer for, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer bliver imødekommet på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at instruere de ansatte grundigt og føre tilsyn med arbejdet.
    Find konkrete råd til, hvordan udvalgte brancher forebygger smitte her
  • Hav fokus på dialogen mellem ledelse og de ansatte fx for at fjerne uklarheder, håndtere dilemmaer og udveksle erfaringer om udfordringer og tiltag, der lykkes godt i den nye hverdag.
  • Vær opmærksom på, at alle oplever den nye hverdag forskelligt. Sørg for at de ansatte oplever anerkendelse og følelsesmæssig støtte, så de føler sig lyttet til og taget alvorligt.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14