G� til hovedindholdet

Om stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres handler om, at der er medarbejdere, som er nødt til at arbejde hurtigt eller mange timer for at nå deres arbejdsopgaver. Det kan fx vise sig ved, at de ofte arbejder i højt tempo, at de har svært ved at få tid til at holde pauser, eller at de tit har lange arbejdsdage.

Konsekvenser for medarbejdernes helbred

Det kan være både udviklende og motiverende at have travlt, men i nogle situationer kan stor arbejdsmængde og tidspres have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders helbred. Det gælder især, hvis det står på i en længere periode, og hvis medarbejderne mangler indflydelse på deres arbejde eller støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan fx øge risikoen for søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarig stress, angst, depression og hjertekarsygdomme. Det kan også øge risikoen for arbejdsulykker, fx fald- og snubleulykker.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan forekomme i alle virksomheder og i alle brancher.

Stor arbejdsmængde og tidspres - AT-vejledning 4.1.1

Henter PDF