G� til hovedindholdet

SFO forebygger vold med pædagogik og klar ledelse

På Sølystskolens SFO i Egå prøver man med klar ledelse og en række pædagogiske rutiner at sikre, at medarbejderne ikke kommer i situationer, hvor de føler afmagt i forhold til voldsomme børn. Derfor sker det kun sjældent, at en medarbejder går hjem på grund af vold eller trusler.

leg i Sølystskolens SFO
Drengene fra 4. klasse tumler i hængekøjen i Sølystskolens SFO sammen med arbejdsmiljørepræsentant Thomas Normann (tv) og SFO-leder Ulf Groth Berntsen (th). Foto: Thomas Søndergaard

Specialklasser giver udfordringer

Velfungerende børn og børn med særlige udfordringer blandes i Sølystskolens SFO i Egå nord for Aarhus. Målet er, at de 35-40 børn fra 5 specialklasser lærer normer og god opførsel ved at være sammen med de ca. 280 andre børn – og at de andre lærer rummelighed.

Men især børnene fra specialklasserne og andre børn med særlige behov kan give udfordringer for medarbejderne. Nogle børn er meget udad-reagerende, og i pressede situationer kan de slå, spytte, rive, kradse, sparke og kalde de voksne ret utrolige ting.

Derfor forebygger SFO’en aktivt sygemeldinger på grund af vold og trusler. Og det virker. Der har ikke været nogen langtidssygemeldinger på grund af vold og trusler i 10 år, og antallet af medarbejdere, som går hjem efter voldsomme episoder eller trusler, er meget lavt, ofte 0-1 om året.

- Vi har så mange udfordrede børn, der kræver tydelige voksne, at det er nødvendigt med klare pædagogiske rammer og tydelig ledelse, siger SFO-leder Ulf Groth Berntsen.

Musikken dunker ud fra et lokale, hvor nogle børn øver sig på en musical, og udenfor springer en flok knægte rundt efter en bold på multibanen. Det summer af lyse børnestemmer overalt.

Børnene fra specialklasserne deltager så vidt muligt i aktiviteterne med støtte fra en pædagog. Men har de brug for ro, kan de også krybe i skjul i et af de telte, der står strategisk placeret rundt om i SFO’en. 

SFO-medarbejdere er særligt udsatte

Vold og trusler er en nærværende del af hverdagen i mange SFO’er, viser trivselsundersøgelser i Aarhus Kommune:

  • I 2013 svarede 25% af de ansatte i Aarhus Kommunes SFO’er, at de havde været udsat for vold inden for det seneste år.
  • 23% havde været udsat for trusler om vold.
  • I 2011 svarede 23% af de ansatte, at de havde været udsat for vold inden for det seneste år.
  • 22% havde været udsat for trusler om vold. 

I Sølystskolens SFO svinger antallet af voldsomme episoder især med oprettelsen af specialklasser:

- I august 2014 startede 2 nye specialklasser. Nogle af børnene kom fra eneundervisning og var ikke vant til at gå i skole eller gebærde sig i et klassefællesskab. Dem sætter man så 6 sammen af i en klasse. Det var benhårdt arbejde for vores pædagoger, og i starten var der mindst én episode dagligt, hvor en medarbejder blev slået, spyttet på eller talt grimt til, fortæller Ulf Groth Berntsen. 2 gange måtte en medarbejder gå hjem efter en voldsom episode.

- Efter 3 måneder var børnene ved at falde til. Nu går det rigtig fint, og vi har kun voldsomme episoder eller trusler 1-2 gange ugentligt i hele SFO’en, siger han.

Tydelig leder giver tryghed

Tydelig ledelse er et vigtigt redskab til at gøre medarbejderne trygge. Ulf Groth Berntsen sammensætter medarbejderne i teams, som så vidt muligt kan håndtere konfliktsituationer på en god måde og tale konflikten ned i stedet for op.

- Har en medarbejder store problemer i arbejdet med grænsesøgende børn, hjælper vi hinanden, og er det rigtig svært, flytter jeg måske medarbejderen til andre opgaver. Det skete fx, da vi arbejdede med de nye specialklasser. Flytningen betød formentlig, at vi undgik en sygemelding, fortæller Ulf Groth Berntsen.

I en akut situation kan medarbejderne også ringe efter Ulf Groth Berntsen eller gå over på ledelseskontorerne med barnet. Et personskifte kan ofte være nok til at ændre situationen. Der står også et telt på et af kontorerne, hvis barnet har lyst til at være lidt alene.

Rart at vide, at man kan blive flyttet

Arbejdsmiljørepræsentant og pædagog Thomas Normann oplever ikke, at det er en faglig falliterklæring at blive flyttet væk fra en opgave:

- Tværtimod. Det er en tryghed. Hvis jeg kommer skævt ind på et barn, eller en opgave bliver for stor, ved jeg, at jeg kan få hjælp og i yderste konsekvens kan blive flyttet væk fra opgaven, siger han.

En solid ”vi-kultur” er bygget op i SFO’en over mange år, et sammenhold, hvor medarbejdere og ledelse stoler på hinanden. Alle ved, at der ind imellem sker fejl, for ofte må man handle hurtigt i forhold til udadreagerende børn. Men fejl bruges som udgangspunkt for en fælles snak om, hvad pædagogen i stedet kunne have gjort. På den måde lærer alle af fejlen i stedet for at gentage den. 

Videndeling er sat i struktur

En gylden regel i SFO’en er, at ”Den, der ser lorten, har lorten”. Alle voksne skal reagere, hvis de ser en situation, som ikke er ok, uanset om de er primærpædagog for et af de involverede børn eller ej.

Alle børn i SFO’en har en primærpædagog. At sætte rigtigt ind kræver viden om hvert enkelt barn, især hvad angår inklusionsbørnene. Derfor er videndeling vigtig blandt de 30 medarbejdere i SFO’en.

Primær-pædagogerne udfylder et inklusionsskema for de børn, der har udfordringer. Her beskrives barnets ressourcer, udfordringer og mål, og her står fx, hvad der er gode handlinger for barnet. På den måde kan medarbejderne sætte ind på en ensartet måde, selv om de er mange om arbejdet.

- Jeg kan ikke huske alle børnenes udfordringer og mål i hovedet, men jeg ved, hvor jeg kan slå det op. Og får jeg en ny, vigtig viden, kan jeg hurtigt give det videre til primærpædagogen, forklarer Thomas Normann.

Har overblik over de gode kontakter

En anden form for viden bliver delt i et ”Følelses- og kontaktskema”, som hver medarbejder udfylder en gang om måneden. Her viser medarbejderen den umiddelbare temperatur på kontakten med hvert barn i sit team.

- Som professionelle pædagoger skal vi jo kunne møde alle børn. Men sådan er virkeligheden bare ikke, siger Ulf Groth Berntsen. Nogle børn får længere snor end andre. Og nogle trigger noget uhensigtsmæssigt i den voksne.

- Skemaet synliggør, hvilke voksne der har den bedste kontakt med hvilke børn, og det kan vi arbejde efter. Det bliver også synligt, hvis ingen voksne har god kontakt med et bestemt barn. Så gør vi en indsats, siger han.

Undgår afmagt

Pædagogerne har mange forskellige metoder til at arbejde med børn fra specialklasser, så de kan deltage i aktiviteter på en måde, hvor de kan honorere kravene og undgå nederlagsfølelse. Alligevel er voldsomme episoder nok svære at undgå, mener Ulf Groth Berntsen.

- Voldsomme episoder opstår, fordi børnene er udfordrede i den kontekst, de er sat i. Som voksne må vi altid tage ansvaret for relationen – og for at ændre den. Vi kan aldrig give barnet ansvaret. Det er op til os voksne at gøre noget, der ændrer en konflikt, siger han og fortsætter:

- For medarbejderne er det vigtigste, at de ikke kommer i en situation, hvor de føler afmagt i forhold til et eller flere børn. Afmagt er jo følelsen af, at du ikke slår til. Den er ødelæggende. Afmagt gør, at du går syg hjem. Hos os er vi et hold. Her står altid nogen bag dig, og det giver ro. Alting er lettere, når vi kan tale åbent om det. 

Pressede børn står bag vold og trusler

Aarhus Kommunes Børn og Unge fokuserer på vold og trusler i bl.a. SFO’er i en rapport fra december 2013. Den viser, at:

  • Nogle få børn står bag vold og trusler. Det er børn, som er pressede følelsesmæssigt, intellektuelt, socialt, kulturelt og udviklingsmæssigt.
  • Vold og trusler foregår især i SFO’er i socialt belastede områder.
  • Risikoen for vold og trusler øges, hvis medarbejderne fx oplever mange følelsesmæssige krav, rolleuklarhed og lav forudsigelighed i arbejdet.
  • Vold og trusler kan øge risikoen for udbrændthed, stress, dårligt selvvurderet helbred og dårligt fagligt selvværd hos medarbejderne og give øget risiko for højt sygefravær.
  • Social støtte fra kolleger og ledelse er en stor hjælp for de ansatte både i forhold til at forebygge vold og trusler og til at mindske de negative konsekvenser, der er efter vold og trusler.

    Rapporten er udarbejdet af Thomas Lund, LUPINO i/s, og cand. psych, ph.d., Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet, Herning.Vil du læse rapporten?

Om arbejdspladsen

  • Sølystskolen i Egå nord for Aarhus har 650 elever, hvoraf 320 går i SFO’en - de fleste fra 0. til 4. klasse.
  • 5 specialklasser med 6-8 børn i hver er tilknyttet SFO’en.
  • Børn fra specialklasser kan gå i SFO til og med 6. klasse.

Der er 105 ansatte på skolen, hvoraf 30 er ansat i SFO’en.

Læs mere om Sølystskolens SFO

Henter PDF