G� til hovedindholdet

Urolige patienter får ro

Træning i at have fokus på hvorfor patienterne reagerer, som de gør, betyder at de ansatte på Hammel Neurocenter sjældent møder vold og trusler.

medarbejdere på Hammel Neurocenter
Patienterne på Hammel Neurocenter bliver mødt med ro af personalet. Her fysioterapeut Ditte Jensen (tv.) og ergoterapeut Helle Bak Christensen. Foto: Flemming Jeppesen

Når en urolig patient bliver indlagt på Hammel Neurocenter er personalet klar med et beredskab, der går ud på at signalere ro. Patienten bliver mødt med roligt kropssprog, fuld opmærksomhed på de mindste signaler og langsomt tempo. Der er ingen ringeklokker eller andre høje lyde. Og der er enestuer og lyddæmpende materialer i væggene.

Forvirrede og urolige

De patienter, der kommer på Hammel Neurocenter, har en moderat eller svær hjerneskade.

- Når de bliver indlagt, reagerer nogle voldsomt, fordi de er konfuse og forvirrede. De reagerer i afmagt, eller fordi de er bange og ikke kan genkende sig selv og omgivelserne, fortæller fysioterapeut Ditte Jensen.

Hun og hendes kolleger oplever ofte, at patienterne er rastløse, nervøse, råber og slår. De kan være til fare både for sig selv, de øvrige patienter og personalet. Og de kan være en udfordring for arbejdsmiljøet.

Nyt fokus

Men det er lykkedes for medarbejderne på Hammel Neurocenter at få antallet af vold og trusler med. Det skyldes først og fremmest, at de har ændret fokus.

- Tidligere talte vi om voldelige patienter. Det gør vi ikke mere. For når man taler om vold, er det underforstået, at det er noget en person med vilje gør mod mig. Men vores patienter er ikke voldelige med vilje. De er ikke klar over, hvad de gør. De reagerer på forskellig måde, måske fordi de er frustrerede over ikke at kunne sige, det de vil, ikke bliver forstået, eller fordi de har smerter og ikke kan finde ro, fortæller Ditte Jensen. 

Tandbørsten må vente

I stedet for at tale om patienterne som voldelige ser personalet på Hammel Neurocenter på, hvad det er i situationen eller omgivelserne der gør, at den person reagerer, som han eller hun gør.   

- Vi har foretaget et mentalt skift, som har indflydelse på den måde, vi tilrettelægger arbejdet på. Det handler fx om, hvor hyppigt vi skal skifte personale for at kunne rumme patienterne, hvilke opgaver vi skal prioritere, hvor mange vi skal være om en patient og hvilke mål vi skal sætte for at hindre, at patienten reagerer med vold mod personalet eller ved at skade sig selv, forklarer ergoterapeut Helle Bak Christensen.

Nogle patienter reagerer voldsomt mod helt dagligdags ting som at skulle i bad, barberes eller børste tænder. Så nogle gange må personalet give patienten en pause og komme tilbage senere med tandbørsten.

Opmærksomme på eget kropssprog

Det hører med til den voldsforebyggende indsats på Hammel Neurocenter, at de ansatte skal være opmærksomme på sig selv. Det gælder fx deres kropssprog og hvordan det virker på patienten og hvordan de reagerer over for patienter og kolleger i pressede situationer. Og så sætter de håret op for at undgå at urolige patienter hiver i det.

Alle ansatte får en uddannelse i, hvordan de kan undgå og håndtere konflikter. De lærer, hvordan man fysisk kan bevæge sig væk fra en konflikt og frigøre sig fra et greb. Desuden lærer de at læse egne og andres signaler, de lærer om egne reaktionsmønstre, om at bevare kontakten til sig selv og være nærværende i mødet med andre.

Selvbeskyttelsesinstruktør

Det er centerets egne såkaldte selvbeskyttelsesinstruktører, der underviser kollegerne. De første blev uddannet af en ekstern konsulent, og nu uddanner de selv løbende nye selvbeskyttelsesinstruktører.

Selvbeskyttelsesinstruktørerne underviser blandt andet i konfliktløsningsmodeller og både fysisk og psykisk førstehjælp.

- I det daglige er min opgave at være opmærksom og opsøgende i forhold til mine kolleger. Jeg holder øje med, om nogle har brug for ekstra støtte og vejledning og er talerør til ledelsen, hvis en kollega er ved at køre fast eller har en særligt krævende patient og har brug for supervision, siger fysioterapeut Ditte Jensen, der er en af de uddannede selvbeskyttelsesinstruktører.

Det der lykkes og det der forsøges

For at kunne vurdere hvad det er muligt at gøre for patienter, som er meget urolige, registrerer personalet i særlige skemaer, hvad de har forsøgt, og hvad der er lykkedes og ikke lykkedes. Fx: ”I første forsøg nægtede patienten at tage sin medicin. Men da jeg gik ud og kom tilbage efter fem minutter, accepterede han. 

”Registreringen foregår hver halve time døgnet rundt i den periode, hvor patienten er meget urolig. Nogle gange må medarbejderne afløse hinanden hver eller hver anden time, fordi det kan være svært at rumme en meget urolig patient i længere tid.

- Vi prøver at undgå en stemning af magtesløshed, som nemt kan brede sig, når noget ikke lykkes med en patient. Men i stedet for at bebrejde sig selv, skal man se efter, hvad det er i patientens problemstilling, vi ikke får fat i. Og nogle gange ved man ikke, hvad der lykkes. Det der virker den ene dag, virker måske ikke den næste. Men så prøver vi at huske de gode historier, siger udviklingsergoterapeut Merete Greve.

Forstyrrede de andre patienter

En af de gode historier har Ditte Jensen oplevet med en patient, som var indlagt med en hjerneskade efter iltmangel på grund af hjertestop. Hun havde ikke noget sprog, men sagde høje, nogle gange messende eller skrigende lyde af frustration. Hun var oppegående, men diffus og usikker på benene, så hun var i risiko for at falde. Hun gik hele tiden ind på andre patienters stuer eller forsøgte at forlade afdelingen.

- Hun forstyrrede de andre patienter, og hendes høje lyde påvirkede både patienter og personale. Vi kunne ikke finde ud af, hvad der kunne få hende til at falde til ro. Derfor måtte vi afprøve forskellige tilgange. Jeg fulgte hende rundt, og det viste sig så, at hvis jeg lod hende undersøge et rum, fx dagligstuen, og nænsomt viste hende en anden vej, kunne jeg få hende til at sidde i ro i to minutter eller få hende til at ligge ned med en dyne over sig, fortæller Ditte Jensen.

Mindre vold

I det hele taget har Hammel Neurocenter succes med den indsats, de har gjort for at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen. Vold og trusler kan ikke helt undgås, men antallet er minimeret. Og den rolige modtagelse, som patienterne får, har en klar effekt.  

- Det lykkes så godt, at patienter som har udvist meget urolig adfærd på den akutafdeling, de kommer fra, ofte falder til ro i løbet af nogle få timer, fortæller udviklingsergoterapeut Merete Greve. 

Ideer til forebyggelse af vold

Kendskab:

  • Hav kendskab til patientens personlighed, reaktionsmønster samt tidligere liv. Er der erfaring for, at særlige ting trigger vedkommende?
  • Hav kendskab til de strategier, der er lagt for tilgangen til patienten.
  • Støt dig til oplysninger fra de pårørende og dine kolleger.

Samarbejde:

  • Mød patient og pårørende, hvor de er.
  • Afklar gensidige forventninger.

Kommunikation:

  • Ligeværdig kommunikation mellem personale og patient/pårørende.
  • Lytte, rumme, undgå forsvar, vis empati.
  • Vær overbevisende.
  • Kend din begrænsning – giv kun de svar du er sikker på.
  • Vær tydelig i dit udtryk.
  • Vær tryg i din faglighed.
  • Tal klart og tydeligt.

Opmærksomhed:

  • Vær opmærksom på dine kolleger.
  • Fælles og åben prioritering.
  • Husk information til vagter og tværgående kolleger.
  • Udnævn en kontaktperson til pårørende.

Kilde: Fra Hammel Neurocenters metodekatalog til forebyggelse af vold.

 
Om arbejdspladsen
  • Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler årligt omkring 700 patienter med svær eller moderat hjerneskade. 
  • Hospitalet har 520 ansatte, hvoraf 280 er sygeplejersker og 160 er fysio- eller ergoterapeuter.

Henter PDF