Vi taler om utryghed - derfor er vi trygge

Alle rådgivere i Jobcenter Holstebro har en alarm under skrivebordet. Arbejdsmiljørepræsentant Matilde Lundgård Hansen tjekker alarmerne en gang om måneden, så hun ved, at de virker. Med jævne mellemrum går hun rundt på kontorerne og minder kollegerne om, at deres skriveborde skal stå sådan, at de nemt kan komme ud af lokalet, hvis de oplever en truende situation. 

Jobcentret har en nedskrevet beredskabsplan, som kort beskriver, hvad man skal gøre, når alarmen lyder, eller hvis man føler sig utryg, og alle nye medarbejdere får instruktion i procedurerne.

En tragedie vi aldrig glemmer

Beredskab og sikkerhedsregler er, som de skal være på Jobcentret i Holstebro. Det konstaterede Arbejdstilsynet, efter at en medarbejder blev stukket ned og dræbt på parkeringspladsen uden for jobcentret i januar 2010.

- Det er en tragedie, som vi aldrig glemmer og aldrig kommer over, siger sikkerhedschef Elsebeth Dam Simonsen. Hun mener ikke, at skrappere regler kunne have forhindret det. Derfor har jobcentret heller ikke ændret på beredskab og procedurer.

- I stedet har vi fra begyndelsen talt meget om det, der skete, og hvad vi kan gøre for at passe på hinanden og undgå, at noget lignende sker igen. Vi er ikke mere usikre og bange end andre, nærmest tværtimod. Netop fordi vi har talt så meget om det værste, som kan ske, og om reel og ikke-reel frygt, er vi nok mere nøgterne og føler os mere trygge end andre, siger Elsebeth Dam Simonsen.

Hun understreger, at det bestemt ikke udelukker, at nogle medarbejdere kan føle sig utrygge ved en samtale med en bestemt person. Når det sker, bliver det taget alvorligt, og det er i orden at få en kollega til at overtage samtalen, være med eller stå uden for døren, mens samtalen foregår. 

Risikoen er lille

Til daglig er der roligt i samtalerummene og i de lange gange i jobcentret. Selv om centret har omkring 100 besøgende om dagen, er der sjældent uro og optræk til vold.

- Risikoen for at blive udsat for trusler og vold er meget lille, når man tager i betragtning, at mange af de borgere, der kommer her, er i meget svære situationer. Ofte må de gå herfra med et nej til det, de håbede at få, siger Elsebeth Dam Simonsen.

En af sikkerhedsreglerne i jobcentret er, at der er nul tolerance. Alle former for fysisk og psykisk vold og trusler anmeldes til politiet. Men det sker højst en eller to gange om året.

- Vi oplever ubehagelige situationer. Det kan være, at en borger råber og skælder ud i frustration over en afgørelse. Det tager vi roligt. Han har lov til at blive vred, for det er alvorlige ting, vi beslutter. Det er først, når et angreb bliver personligt, at vi sætter grænsen. Og grænsen går der, hvor den enkelte føler sig truet, siger Elsebeth Dam Simonsen.

Respekt for borgerne

Når det som regel lykkes at afværge truende situationer, skyldes det ifølge Matilde Lundgård Hansen, at medarbejderne har en respektfuld tilgang til borgerne.

- Vi arbejder bevidst med at lade respekt for borgerne gennemsyre alt, hvad vi gør. Når man sætter sig i den enkelte borgers situation, kan man bedre tale med ham eller hende. Man kan aflevere en ubehagelig afgørelse på mange måder og anerkende, at det er svært at modtage en besked, der måske betyder, at man skal sætte hus og bil til salg, fortæller Matilde Lundgård Hansen, og uddyber:

- Vi kan gøre det klart, hvornår der er tale om lovgivning, og hvornår det er et skøn og tale om, hvorfor beslutningen er taget og være forberedt på, hvad der så er at gøre, når det fx ikke er muligt at få sygedagpenge længere. Vores mål er, at borgeren går tilfreds herfra, også selv om han ikke fik det, han helst ville have.

Et stykke papir er aldrig nok

Trygheden på jobcentret kommer også af, at medarbejderne er gode til at bruge hinanden.

- Vi har altid kunnet tale åbent om det, når vi er nervøse for en samtale. Men vi er nok blevet endnu bedre til at bruge hinanden, fordi vi har haft den fælles oplevelse at være sammen om at komme igennem en svær periode. Vi har tillid til hinanden og ved, at man ikke bliver afvist, når man går til en kollega, siger Matilde Lundgård Hansen.

Netop det at kunne bruge hinanden, være opmærksomme på hinanden og tage sin del af ansvaret for sikkerheden er vigtigere end alt andet for at forebygge trusler og vold, mener afdelingschef Ole Westergaard.

- Vi tror ikke på, at vi kan skrive os ud af risikoen med detaljerede retningslinjer. Beredskabsplanen er en forudsætning for handling, men et stykke papir er aldrig nok. Det er vigtigere at have en kultur, hvor alle tager ansvar og vurderer, hvad der skal gøres og handler i den konkrete situation, siger afdelingschef Ole Westergaard.

Han bliver bekymret, når han hører nogle tale om at optrappe sikkerhedsforanstaltningerne med fx kontrol af borgerne og vagter ved indgangen.

- Jeg er overbevist om, at vi ikke får færre episoder med trusler og vold, hvis vi laver et lukket system, der signalerer, at vi er bange for borgerne. Det vil tværtimod virke provokerende, siger Ole Westergaard.

Krisestyring efter mord

En medarbejder på Jobcenter Holstebro blev i januar 2010 overfaldet og dræbt af en klient på parkeringspladsen ved jobcentret.

Medarbejderne fik krisehjælp af en psykolog med det samme og i perioden efter, hvor de var i mediernes fokus. De fleste valgte at blive på arbejde, selv om de fik tilbud om at gå hjem. De var vigtigere for dem at blive sammen, så de kunne tale med hinanden om det, der var sket.