G� til hovedindholdet

Her finder I problemerne

Når I undersøger, om eksponering for elektromagnetiske felter (EMF) skal være omfattet af jeres arbejdspladsvurdering, er det vigtigt, at I tjekker leverandørens brugsanvisning for at se, om der i denne er retningslinjer for sikker brug af udstyret.

Ved eksponering for elektromagnetiske felter (EMF), er det vigtigt, at I tjekker leverandørens brugsanvisning i forhold til sikker brug af udstyret.  Derudover kan I støtte jeres vurdering af udstyret i denne tabel fra fra EU-Kommissionen.

Krav til specifikke EMF-vurderinger for almindelige arbejdsaktiviteter, apparater og arbejdssteder - pdf

De tre kolonner i tabellen angiver situationer, der kræver en særlig vurdering i forhold til henholdsvis:

  • Ansatte der ikke er særligt følsomme for elektromagnetiske felter,
  • Ansatte der er særligt udsatte (herunder gravide), og
  • Ansatte med aktive implantater.

Det skal understreges, at tabellen kun indeholder eksempler på situationer, der ofte forekommer. Der kan forekomme specialudstyr og usædvanlige processer, som ikke er medtaget. Listen kan dog sammen med leverandørinformationen hjælpe jer med at afgrænse de situationer, som sandsynligvis kræver yderligere detaljeret vurdering.

Hvis der på arbejdsstedet kun forekommer situationer, hvor der i tabellen er anført »Nej« i alle relevante kolonner, er det normalt ikke nødvendigt at foretage en specifik EMF-vurdering. Der skal stadig foretages en generel arbejdspladsvurdering, og du skal som arbejdsgiver være opmærksom på ændringer, der kan medføre en øget eksponering for elektromagnetiske felter.

Hvis det vurderes, at der er en risiko for overskridelse af de aktionsniveauer og eksponeringsgrænseværdier, der er anført i EMF-bekendtgørelsen, skal du som arbejdsgiver sørge for at frembringe valid dokumentation enten via leverandøren af udstyret eller ved at få foretaget målinger på arbejdsstedet.

Henter PDF