G� til hovedindholdet

Forebyg ulykker ved bakning

Hvert år sker der dødsulykker og andre alvorlige ulykker, hvor personer bliver påkørt, når køretøjer bakker. Ulykkerne sker fx, når lastbiler bakker på virksomheder og byggepladser, når trailere og containere læsses med trucks og trækkere, og når der udføres maskinelt og manuelt arbejde samtidig på samme sted.

I marts 2015 blev en landmåler kørt ned og dræbt, da en entreprenørmaskine bakkede ved et vejarbejde. Landmåleren arbejdede med afsætning af markeringspunkter i et arbejdsområde mellem en fejemaskine og afstribningsmaskine og blev ramt at den bakkende fejemaskine.

I april 2015 blev en lastbilchauffør påkørt på en affaldsplads og kom slem til skade, da han blev ramt af en ”gummiged”, der bakkede.

Her er Arbejdstilsynets gode råd om sikkerhed ved bakning:

Undgå bakning

  • Lav ensrettede færdselsveje på virksomheden og byggepladsen
  • Kør forlæns ind og forlæns ud – hvor det er muligt

Bak sikkert

  • Adskil kørende og gående – med fysiske barriere eller ved forskudt arbejdstidspunkt
  • Hold afstand til bakkende køretøjer og vær synlig med reflekstøj
  • Gør bakningsområdet synligt for føreren – forsyn køretøjet med bakkamera
  • Advar andre ved bakning – brug bakalarm med lys og lyd
  • Brug ’vinkemand’ til at guide chaufføren
  • Koordiner arbejdet når flere virksomheder arbejder på samme sted

Henter PDF