G� til hovedindholdet

Fald fra højden

Fald fra højden resulterer ofte i alvorlige skader, herunder invaliditet og dødsfald. Risikoen er især til stede, hvis man færdes på trapper, indskudte dæk, stiger og stilladser, samt ved arbejde på fx transportmidler og bygninger under opførelse.

Hvordan sker ulykkerne

Fald fra højden kan forekomme overalt, hvor man færdes – inde som ude. Ofte sker ulykkerne, fordi man mister balancen og falder. Når disse faldulykker tit bliver alvorlige, skyldes det, at man falder langt ned og rammer genstande, der rager ud og/eller underlaget længere nede.

Risikoen for ulykker bliver større

  • når man stiger op og ned fra højden
  • når man bærer eller på anden måde håndterer byrder
  • når man har travlt, løber og ikke ser sig for
  • når man har svært ved at se, hvor man sætter fødderne og ikke har hænderne frie til at holde fast eller tage fra
  • når man ikke kan se, hvor man går
  • når man ikke tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger eller ikke bruger egnede hjælpemidler til at stå på
  • når man ikke har hensigtsmæssigt fodtøj på
  • når der er dårlig belysning, hvor man færdes, eller når sikkerhedsforanstaltninger bliver midlertidigt fjernet.

De vigtigste AT-vejledninger

Brug Arbejdstilsynets vejledninger til at forebygge ulykker. Vejledningerne dækker forskellige områder, hvor fald fra højden er en betydelig risiko. I vejledningerne kan du læse, hvilke arbejdssituationer der typisk er farlige, og hvordan du kan forebygge, at der sker ulykker.

Fald fra højden på byggepladser - AT-vejledning 2.4.1

Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge- og anlægspladser for at sikre de ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel i højden.

Fald fra højden ved arbejde på tage - AT-vejledning 2.4.2

Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge- og anlægspladser for at sikre de ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage.

Faldsikring - AT-vejledning D.5.5

Vejledning handler om, hvornår man skal bruge faldsikringsudstyr, hvordan det skal bruges og de krav, der stilles til mærkning mv.

Brug af transportable stiger - AT-vejledning B.3.1.1

Vejledningen handler om, hvordan virksomheden kan leve op til kravene om brug af transportable stiger som fx wienerstiger, trappestiger og rulle- og skydestiger.

De vigtigste bekendtgørelser

Bygge- og anlægsarbejde - Bekendtgørelse 2107 - 2021

Faste arbejdssteders indretning - Bekendtgørelse 835 - 2023

Faste arbejdssteders indretning - Ændringsbekendtgørelse 1856 - 2023 - Retsinformation

Arbejdets udførelse - Bekendtgørelse 1839 - 2023

Skiftende arbejdssteders indretning - Bekendtgørelse 290 - 1993

Video: Brug stigen sikkert

Stiger er det redskab, der oftest er impliceret i en alvorlig arbejdsulykke. Men ulykkerne kan faktisk undgås ved at tage nogle simple forholdsregler. Se hvordan i videoen herunder.

Henter PDF