Gå til hovedindholdet

Webinar: Kend dit projekteringsansvar - arbejdsmiljø og ABR18

Hør Arbejdstilsynet og Kammeradvokaten fortælle om projekteringsansvaret for arbejdsmiljømæssig bygbarhed og få eksempler og værktøjer, der styrker udbudsmaterialet, så du undgår uforudsete udgifter og konflikter.

Webinaret er afholdt - se optagelsen her

Tak for stor spørgelyst til alle, der deltog. Optagelsen er nu tilgængelig her på siden.

På webinaret giver vi dig overblik over de pligter, som Arbejdsmiljølovgivningen pålægger projekterende, og indblik i Arbejdstilsynets indsats på området.

Grænsefladerne i et projekt er et område, der tit giver arbejdsmiljøudfordringer. På webinaret viser vi, hvordan AB18/ABR18 understøtter et bedre samarbejde under projekteringen.

Med god projektering kan du give håndværkerne tid, plads og mulighed for at udføre arbejdet på byggepladsen uden at komme til skade eller blive nedslidt. Forskning viser, at en god arbejdsmiljøindsats både gavner projektets økonomi og kvalitet.

Webinaret arrangeres af Arbejdstilsynet og Videntjenesten og organisationerne bag.

Spørgsmål og svar om projekteringsansvar

  • Hvem er ansvarlig for beskrivelse af tekniske hjælpemidler i projektmaterialet, hvis aftalen mellem bygherre og rådgiver beskriver at der kun udføres tegninger og ikke beskrivelser?

    Hvis den situation kan forekomme – og der ikke bare er tale om delt rådgivning, jf. § 4 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter – gælder det stadig, jf. § 7 i bekendtgørelsen, at den projekterende med sine angivelser skal sørge for, at egnede tekniske hjælpemidler kan bruges. Det gælder, når det er nødvendigt, jf. arbejdsmiljølovgivningen i forhold til manuel håndtering. Den projekterende har principielt metodefrihed i forhold til sine angivelser i projektet. Angivelserne kan også være på tegninger.

  • Hvordan varetager man bygherreansvaret i en totalentreprise?

    Kravene i bekendtgørelse om bygherrens pligter forholder sig ikke til entrepriseformer. Bygherrens ansvar efter bekendtgørelsen gælder uanset entrepriseform, når bygherren må forvente mindst to virksomheder på bygge- og anlægspladsen samtidigt. Og kravene til udpegning af arbejdsmiljøkoordinator og koordinatorens opgaver er de samme uanset entrepriseform. Det er bl.a. bygherrens ansvar, jf. § 7 i bekendtgørelse om bygherrens pligter, at fastlægge rammerne for de opgaver, som arbejdsmiljøkoordinatoren skal udføre efter bekendtgørelsen. Se vejledning fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i bygge og anlæg (BFA-BA)”på byggeproces.dk om bygherrerådgivning ved totalentrepriser. Ved uddybende spørgsmål kan Videntjenesten kontaktes.

    Bygherrerådgiver – Totalentreprise - Byggeproces og arbejdsmiljø

  • Hvad er projekteringslederens pligter i en totalentreprise?

    Kravene i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter retter sig mod den projekterende virksomhed som sådan og ikke mod de enkelte personer i virksomheden, der projekterer. Bekendtgørelsen pålægger således ikke projekteringslederen i en totalentreprise særlige pligter eller ansvar.

  • Hvor ligger ansvaret for rådgiveren, hvis et for snævert arbejdsområde pålægges rådgiveren af bygherren?

    Uanset bygherrens bestilling af projektet skal rådgiveren overholde de regler, der gælder efter bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter. Herunder skal den projekterende bl.a. sikre, at projektet er udformet, så de udførende virksomheder kan overholde arbejdsmiljølovgivningen. Er det på baggrund af bygherrens bestilling af projektet ikke muligt for den projekterende at opfylde sine pligter efter bekendtgørelsen, så må rådgiveren gøre dette klart for bygherren fx ved at udfordre bygherren om disse forhold i projektet.

  • Hvordan anbefales arbejdsmiljø håndteret for en bygherre, der selv varetager projektering?

    Arbejdstilsynet har ikke særlige anbefalinger i forhold til bygherrer, der selv projekterer deres bygge- og anlægsprojekter. Arbejdstilsynet vil påpege, at en virksomhed, som på samme tid er bygherre og projekterende, fuldt ud er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter og bekendtgørelse om bygherrens pligter. I kan få uddybende vejledning om dette ved kontakt til Videntjenesten.

  • Hvis man kun har én projekterende - er vedkommende så samtidig "projekteringsleder" og skal overholde krav herunder?

    Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter retter sig mod den projekterende virksomhed som sådan og ikke mod bestemte enkeltpersoner i virksomheden, der projekterer. Bekendtgørelsen gælder for dem, der projekterer og rådgiver i forhold til bygge- og anlægsprojekter mv.

    Arbejdstilsynet kan ikke besvare, hvordan det vil forholde sig ift AB-systemet.

  • Arbejdsmiljølovgivningen er også gældende for private bygherrer, men hvorfor har Arbejdstilsynet så ikke fokus på denne del af byggebranchen (privatboliger)?

    Reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter gælder, når bygherren må forvente mindst to virksomheder på byggepladsen samtidigt, og udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) gælder, når bygherren samtidigt må forvente mindst 11 beskæftige samtidigt på byggepladsen.

    Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter bliver overholdt, når det er relevant i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte bygge- og anlægsplads. Det gælder også i forhold til private bygherrer.

  • Kan koordinator stoppe arbejdet, jf. AB18, hvis dette kan fordyre projektet væsentlig i forhold til byggebudgettet?

    Arbejdstilsynet kan ikke svare på problemstillinger i relation til aftaleforhold vedrørende AB18. Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, kan Arbejdstilsynet standse arbejdet, hvis der er tale om en overhængende og betydelig fare for sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynet kan standse arbejdet uden at tage hensyn til, om det vil medføre meromkostninger for virksomhederne eller bygherren.

  • Skal den projekterende, i henhold til BEK 110, angive en KONKRET løsningsmetode, hvis der er Særlig Farligt Arbejde?

    Den projekterende skal ikke nødvendigvis angive en konkret løsningsmetode i forhold til særligt farligt arbejde. Efter reglerne i § 10 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter gælder det, at den projekterende i projektmaterialet skal angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen. Herudover gælder § 6 altid, så projektet skal kunne gennemføres og vedligeholdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

  • Hvordan kan en dokumentation være udført?

    Arbejdstilsynet er ikke klar over, hvad dette spørgsmål vedrører. Arbejdstilsynet vil derfor henvise til byggeproces.dk. Herudover kan Videntjenesten kontaktes.

    Projekterende – Dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen - Byggeproces og arbejdsmiljø

  • Hvor ligger sikkerhedsansvaret på et parcelhusbyggeri, når der indgår selvbyggerentrepriser?

    Dele af arbejdsmiljølovgivningen gælder i forhold til alt arbejde herunder i forhold til arbejde, der udføres af arbejdsgiver selv eller som udføres af almindelige private personer. Så der gælder også arbejdsmiljøkrav i forhold til den, der bygger selv. Det betyder bl.a., at både virksomheder med ansatte og selvstændige uden ansatte skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet på byggeri af parcelhuse sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I forhold til projekteringen gælder det også her, at de projekterende er omfattet af bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter. Reglerne om bygherrens pligter gælder også med de begrænsninger, der følger af bekendtgørelse om bygherres pligter.

  • Har entreprenøren ikke også en form for forpligtigelse til at stille spørgsmålstegn til valg af materiale eller valg af udførelsesmetode?

    Det er under alle omstændigheder, de udførende virksomheders ansvar, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan derfor være meget relevant for entreprenørerne, at stille spørgsmål i forhold til projektgrundlaget, især hvis de ud fra projektgrundlaget kan se, at det bliver vanskeligt at overholde arbejdsmiljølovgivningen ved udførelsen af arbejderne.

  • Hvad hvis substitution er fordyrende, og bygherre siger nej?

    Det gælder, jf. § 22 i bekendtgørelse om bygherrens pligter, at bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bygherren kan derfor ikke lovligt tilsidesætte de projekterendes substitution efter § 8 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter, hvis stoffet eller materialet kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, og hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre farligt eller generende stof eller materiale. Både de projekterende og bygherren er således forpligtet i forhold til substitutionsreglerne, hvorefter substitution skal foretages, også selvom påvirkningen fra de farlige stoffer og materialer måtte være ubetydelig. I forhold til afvejningen af tekniske og økonomiske konsekvenser ved substitution er følgende angivet i AT-vejledning om arbejde med stoffer og materialer – ”Kun hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der ved afvejningen af de tekniske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn inddrages økonomiske konsekvenser.”

    Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

  • Kan I præcisere regler om respektafstande, og hvor det kan findes?

    Arbejdstilsynet har forstået det sådan, at spørgsmålet blev stillet i sammenhæng med en case om en reaktion til projekterende omkring manglende hensyn til støvudvikling indeholdende farlig PCB i forbindelse med udtagning af vinduer med hurtiggående maskine. Her gælder det, at arbejdet med udtagning af vinduer med hurtiggående maskine med støvudvikling skal afgrænses fra øvrigt arbejde og færdsel på byggepladsen. Der er i øvrigt metodefrihed i forhold til løsninger. Dog vil der være krav om valg af egnet metode og egnet maskine, og der skal etableres effektiv udsugning på maskinen. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så der ikke færdes personer i nærheden af, hvor det støvende arbejde pågår (respektafstand), men i mange tilfælde vil det være nødvendigt at afgrænse det støvende arbejde fra andet arbejde og færdsel fx ved opstilling af støvvægge og rumventilation.

  • Hvor finder de projekterende viden om de særlige krav, der gælder for de forskellige processer?

    Som projekterende skal reglerne i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter overholdes. Det forudsætter, at de projekterende med udgangspunkt i det enkelte projekt har viden om de arbejdsmiljøproblemstillinger, der kan være berørt ved opførelsen af projektet og efterfølgende vedligeholdelse. Dvs. viden om regler og vejledninger fra Arbejdstilsynet og branchevejledninger fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Herudover kan der fx også indhentes viden fra Videntjenesten, autoriserede arbejdsmiljørådgivere mv.

  • Arbejdsmiljøkoordinator (P), kan den rolle opdeles, hhv. under rådgivers projektering og fx hovedentreprenørprojektering?

    Reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter fastlægger, at bygherren skal udpege arbejdsmiljøkoordinator for projektering og for byggeperioden, når bygherren må forvente, at der vil være mindst to virksomheder beskæftiget samtidigt på byggepladsen. Bygherren har det juridiske ansvar efter reglerne, men kan godt lade andre stå for koordineringen, og bygherren kan også godt udpege flere arbejdsmiljøkoordinatorer. Se AT-vejledning 25.3 om bygherrens ansvar ved store byggeprojekter. Her fremgår det, at bygherren, hvis bygherren udpeger flere koordinatorer, skal sikre, at der ikke er områder eller grænseflader i forhold til projekteringen og byggearbejdet, hvor der ikke bliver koordineret for sikkerhed og sundhed. Det gælder også i forhold til detailprojektering eller rullende projektering, der foregår, mens der bygges.

  • Projekteringsledelsesrollen kan den rolle opdeles hhv. under rådgivers projektering og hovedentreprenørprojektering?

    Der er ikke regler i arbejdsmiljølovgivningen, der retter sig direkte mod projekteringslederen eller i øvrigt retter sig mod rollen som projekteringsleder. Så Arbejdstilsynet kan ikke udtale sig om, hvorvidt rollen som projekteringsleder kan opdeles, eller om det er en god idé at gøre det. Men projekteringen i et projekt kan deles op. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter, at hvis flere projekterende leverer et projekt, er hver ansvarlig for sin del af projektet. Hertil at den enkelte projekterende skal medvirke til, at eventuelle grænseflader til projekter eller projektdele, som andre projekterende er ansvarlige for, bliver klarlagt således, at overholdelsen af bekendtgørelsen også bliver påset i grænsefladerne. Og endelig at en projekterende, der lader dele af et projekt projektere hos andre, skal sørge for, at det samlede projekt opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen.

  • I en af slidsene var der et punkt, der omtalte, at arbejdsmiljøloven ikke regulerer udbud af bygge- og anlægsopgaver. Hvad menes der med punktet?

    Punktet angiver, at arbejdsmiljølovgivningen ikke stiller krav til bygherrens udbud af bygge- og anlægsprojekter. I stedet gælder det, at projektmaterialet skal overholde kravene i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter, og at bygherren skal overholde reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter.

  • Jeg fangede ikke pointen med, at Arbejdstilsynet ikke stiller krav om to dokumenter i forhold til journal.

    Det drejer sig om, at der er overlappende krav på dette område, som henholdsvis gælder projekterende, jf. § 12 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter og bygherren, jf. § 10, nr. 3, i bekendtgørelse om bygherrens pligter. De projekterende skal udarbejde "en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerhed og sundhed ved sådanne fremtidige arbejder" og bygherren skal udarbejde en journal med en liste med samme angivelser som den projekterende. Om denne problemstilling har Arbejdstilsynet i AT-vejledning 25.3 angivet, at bygherren kan vælge, at koordinatoren – i stedet for at udarbejde en selvstændig journal – samarbejder med den projekterende om at udarbejde en fælles journal. Følg link til AT-vejledning 25.3.

    Bygherrens ansvar ved store byggeprojekter - AT-vejledning 25.3

  • Nu nævnte Kell specifikt, at der som udgangspunkt ikke må projekteres med brug af faldsikring. Det er min oplevelse, at det nærmest er reglen, at der først kigges på sådan en løsning, før der kigges på kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Er der nogen sinde afgivet en reaktion på, at der er projekteret med denne løsning?

    Arbejdstilsynet vil gerne pointere, at forebyggelsesprincipperne i bilag 2 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter gælder. Det betyder, at de projekterende så vidt muligt skal udforme projektet under hensyn til forebyggelsesprincippet om, at foranstaltninger til kollektiv beskyttelse går forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse. Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at oplyse, om der på noget tidspunkt er afgivet en reaktion om dette i relation til faldsikringsudstyr, da det ikke umiddelbart kan fremsøges i Arbejdstilsynets data over reaktioner. Tilsynsdata kan tilgås på Arbejdstilsynets hjemmeside

    Tilsyn i tal 2022

  • Vil det sige, at hvis jeg skal have åbnet en væg på kontoret, og jeg har hyret en tømrer og en murer. Har jeg så ansvaret for, at de udfører det sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for dem? Selvfølgelig har jeg selv ansvaret for mine egne medarbejdere.

    Arbejdstilsynet forstår spørgsmålet sådan, om bygherren eller den projekterende får ansvaret for, at de udførende virksomheder udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det korte svar er nej. Det er den enkelte virksomheds ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Den projekterende har ansvaret for med sine angivelser at sikre, at arbejdsgiverne kan overholde deres pligter. Bygherren har ansvaret for at koordinere mellem virksomhederne.

  • CASE 1: Inden en afgørelse og en løsning er fundet - hvem står da for omkostninger og eventuelle byggepladsforlængelse, etc.?

    Det har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at svare på, da fordeling af omkostninger mv. ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, men af de privatretlige aftaler.

  • Case 1: Hvordan kan det være at stillads ikke bliver påtalt fordi der ikke er mænd på stilladset lige nu? De har jo været der og arbejdet på stilladset.

    Spørgsmålet refererer til en bemærkning fra oplægsholderen, der forelagde de udvalgte cases. Stilladser skal under alle omstændigheder være opstillet, så arbejde og færdsel på dem kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I forhold til Arbejdstilsynets reaktioner gælder det, at Arbejdstilsynet kun kan afgive påbud, hvis tilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. I forhold til arbejdsgiverne forudsætter det, at stilladset er taget i brug til arbejde og færdsel. I forhold til leverandøren (stilladsopstilleren) forudsætter det, at stilladset er afleveret færdigt til brug. Har tilsynet ikke konstateret en overtrædelse kan tilsynet kun vejlede.

  • Hvordan komme overens med at virksomhederne ikke er til for at skabe godt arbejdsmiljø?

    Uanset hvad skal virksomhederne overholde arbejdsmiljølovgivningen, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at de gør det. Konstaterer Arbejdstilsynet overtrædelser af reglerne kan det medføre påbud eller forbud, og er overtrædelsen grov, overvejes sagerne med henblik på straf.

Webinaret blev afholdt d. 24. marts fra 9-11

Vil du have PowerPoint-præsentationen fra webinaret tilsendt?

Send en mail her



Henter PDF