Særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner og hjemmepleje i 2020/2022
I 2020/2022 har vi særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø i døgninstitutioner og hjemmepleje. Derfor fører vi i år en særlig tilsynsindsats i jeres branche med psykisk arbejdsmiljø i fokus. Samtidig kigger vi som altid bredt på arbejdsmiljøet i virksomheden.
Vi ved, at ansatte i jeres branche fx kan opleve at skulle forholde sig til borgernes problemer. Det kalder vi følelsesmæssige krav i arbejdet. Derfor har vi neden for udarbejdet en særlig hjælp og vejledning til jer, som I kan anvende i jeres arbejde med at forebygge og håndtere problemer ift. høje følelsesmæssige krav.
Høje følelsesmæssige krav handler bl.a. om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere egne følelser i arbejdet med borgere der har et særligt behov for hjælp.
I dette link, kan I desuden finde viden og værktøjer ift. jeres arbejde med psykisk arbejdsmiljø generelt:
En god forebyggelse kan mindske risikoen for, at jeres ansatte bliver syge af at gå på arbejde.
Sådan forbedrer I jeres psykiske arbejdsmiljø
Hvis I som arbejdsgiver i døgninstitutioner og hjemmeplejen vil forebygge situationer, der stiller høje krav til de ansattes følelsesmæssige engagement, kan I starte med at tage udgangspunkt i nedenstående:
Hjælp og sparring – både i det daglige arbejde og særligt vanskelige situationer
Hvor: Vær særligt opmærksom på de arbejdssituationer, hvor jeres ansatte arbejder med mennesker, der har personlige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Det stiller nemlig store krav til deres håndtering af egne følelser.
Hvordan: Vær opmærksom på, at de ansatte får den rette støtte i det daglige arbejde. Støtte i hverdagen kan være dialog om arbejdet mellem leder og ansat, hyppige møder eller jævnlig kontakt til kolleger (fx fælles pauser). I kan også planlægge støtten mere systematisk, fx ved hjælp af fast supervision af personalegruppen. Vær ekstra opmærksom på at støtte, hvis der opstår vanskelige situationer.
Sikre oplæring i forhold til arbejdet med høje følelsesmæssige krav
Hvor: Oplæring er særlig relevant, når der starter nye ansatte, eller når ansatte skifter arbejdsopgaver, fx i kontakt med nye borgere.
Hvordan: Sørg for, at alle er oplært tilstrækkeligt i metoder til at håndtere følelsesmæssige krav (fx ”konflikttrappen”). For at hjælpe bedst muligt skal de ansatte fx have metoder, der sikrer, at en borgers stærke følelser bliver taget alvorligt, uden at det overvælder den ansatte.
Vær opmærksom på om arbejdet kræver en målrettet efteruddannelse, som sikrer, at de ansattes faglige og personlige kunnen svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan fx være i nye arbejdsmetoder, diagnoser, behandlingsmetoder, medicinering, kommunikation og vanskelige samtaler.
Planlæg og tilrettelæg arbejdet i forhold til høje følelsesmæssige krav
Hvor: Har I opgaver, der stiller særlige krav til de ansattes følelsesmæssige engagement eller ansatte, der har særligt mange følelsesmæssigt krævende opgaver?
Hvordan: Tilrettelæg arbejdet, så ansatte kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse, også ved arbejde uden for dagtimerne. Lav overlap eller overlevering, hvis I har vagtskifte på arbejdspladsen. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, fx så der ikke er nogen ansatte, der konstant udsættes for høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Værktøjskassen
Der findes gode værktøjer til at arbejde struktureret med at forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Vi har samlet nogle af dem her:
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
Formålet med dette værktøj er at lave gode personalemødet, som alle deltagere oplever som inspirerende, konstruktive og medvirkende til at reducere stress.
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen - BFA Velfærd og Offentlig administration - pdf
Omgangstone og kollegialitet
Formålet med dette værktøj er at sætte arbejdspladsen i stand til at skabe en bedre omgangstone og at få formuleret, hvordan den enkelte ønsker at få hjælp og omsorg, hvis vedkommende bliver stresset.
Omgangstone og kollegialitet - Et sundt arbejdsliv
At arbejde i borgerens hjem
Formålet med dette værktøj er at hjælpe arbejdsmiljøgruppen til, hvordan de systematisk kan arbejde med dilemmaer mellem hensynet til borgeren og de ansattes arbejdsmiljø.
At arbejde i borgerens hjem - BFA Velfærd og Offentlig Administration - pdf
Udvalgte brancher
Døgninstitutioner og hjemmepleje: Brancher i særlig tilsynsindsats
Sådan fører vi tilsyn med psykisk arbejdsmiljø
-
Vold og trusler om vold
Når vi kommer på tilsynsbesøg, undersøger vi, om I har klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forebygger og håndterer vold og trusler – og om de også forholder sig til alenearbejde. Vi spørger også til, hvordan ansatte instrueres og oplæres, fx om de er uddannet i konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Og så har vi fokus på, om indretningen af jeres arbejdsplads er med til at forebygge vold, fx om I har flugtveje.
Overordnet undersøger vi, om jeres forebyggelse passer til risikoen for vold på jeres arbejdsplads. De forebyggende tiltag skal både sikre, at volden reduceres eller fjernes – og at hændelser, der sker alligevel, håndteres bedst muligt, særligt at ansatte får hurtig og effektiv hjælp.
Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.
-
Høje følelsesmæssige krav
Høje følelsesmæssige krav handler bl.a. om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere egne følelser i arbejdet med klienter, pårørende mv., der har et særligt behov for hjælp. Når Arbejdstilsynet fører tilsyn med høje følelsesmæssige krav, lægger vi vægt på, om der er en naturlig sammenhæng mellem forekomsten og forebyggelse, så forekomsten af høje følelsesmæssige krav reduceres mest muligt, og at kontakten til patienterne forberedes og efterarbejdes tilstrækkeligt effektivt.
Da høje følelsesmæssige krav ofte er et vilkår i arbejdet, som ikke vil kunne fjernes fuldstændig, er forebyggelsen i fokus. Høje belastninger i kontakten med patienter eller pårørende skal modsvares af høj forebyggelse, der er relevant i forhold til den konkrete belastning.
Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.
-
Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende.
På et tilsynsbesøg undersøger vi først og fremmest, om der foregår eller har foregået krænkende handlinger, som medfører en risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse. Det betyder, at vi fx afdækker, hvilken karakter de krænkende handlinger har, hvor ofte de forekommer, hvor længe de har stået på, hvem der er involveret, og hvordan handlingerne opleves.
Selvom Arbejdstilsynet særligt har fokus på forekomst, så vil de tilsynsførende også spørge ind til jeres forebyggelse. Den forebyggende indsats kan fx bestå i at have klare retningslinjer for, hvad de ansatte skal gøre, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger, eller at I har fælles normer for den adfærd, som ansatte og ledere forventes at udvise.
Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området
-
Stor arbejdsmængde og tidspres
Når Arbejdstilsynet skal vurdere, om stor arbejdsmængde og tidspres udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, lægger vi vægt på forekomst og arbejdsmæssige konsekvenser. Forekomsten kan fx vise sig ved, at der er mange korte deadlines, højt arbejdstempo hele dagen uden mulighed for at holde pauser og manglende muligheder for hjælp og oplæring. Arbejdstilsynet har fokus på, om der samtidigt med forekomsten er arbejdsmæssige konsekvenser som fx opgaver, der ikke bliver udført, problemer med at overholde kvalitet og serviceniveau eller mange klager fra pårørende på grund af tidspresset. Derudover undersøger vi, om arbejdsmængden har stået på i længere tide.
Selvom Arbejdstilsynet særligt har fokus på forekomst og arbejdsmæssige konsekvenser, så vil de tilsynsførende også spørge ind til forebyggelse, når de er på tilsyn. Den forebyggende indsats kan fx bestå i at give de ansatte indflydelse på eget arbejde og arbejdstid ved at inddrage dem i planlægningen af arbejdet og fordelingen af arbejdsopgaverne.
Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området
-
Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser
En traumatisk hændelse er en hændelse, hvor en person oplever eller er vidne til en hændelse, som fx indebære uventet død, alvorlige skader eller overhængende fare for dødsfald.
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, laver vi en vurdering af, om der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, som ikke er tilstrækkeligt forebygget. Derudover vurderer vi, om I har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser i arbejdet. Hvis der er risiko for traumatiske hændelser, skal I fx have fastlagt indholdet i psykisk førstehjælp, udpege de personer, der skal stå for psykisk førstehjælp, og sikrer, at de er oplært.
Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området