Særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø på hospitaler i 2020

I 2020 har vi særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler. Derfor fører vi i år en særlig tilsynsindsats i jeres branche. Her har vi ekstra fokus på store arbejdsmængder og tidspres, da vi ved, at en del ansatte i jeres branche oplever, at det kan være svært at nå opgaver og tidsfrister i det daglige arbejde. Samtidig kigger vi som altid bredt på arbejdsmiljøet i virksomheden.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan vise sig ved, at de ansatte har svært ved at få tid til at holde pauser, at de ofte arbejder i højt tempo eller arbejder over, og at det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet.

Med god forebyggelse kan I mindske risikoen for, at jeres ansatte bliver syge af at gå på arbejde.

Sådan forbedrer I jeres psykiske arbejdsmiljø

Hvis I som arbejdsgivere i hospitalsbranchen vil forebygge store arbejdsmængder og tidspres, kan I starte med at se på, hvordan arbejdet er planlagt og tilrettelagt. I kan med fordel se på følgende:

Hav fokus på prioriteringen af opgaverne

Hvor: Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, når det er uklart, hvilken opgave der haster mest og er vigtigst. Vær særligt opmærksom på om ansatte, som arbejder uden for dagtimerne, også har god mulighed for at få hjælp og støtte.  

Hvordan: Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, hjælp de ansatte med at prioritere arbejdsopgaver og tilrettelæg arbejdet, så de ansatte kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse.

Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx andet personale eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for tilstrækkelig restitution efter perioder med høj intensitet i arbejdet.

Giv de ansatte indflydelse i arbejdet 

Hvor: Arbejdspladsens sygefravær vil ofte være højere, når de ansatte har ringe indflydelse på arbejdet. Find situationer, hvor I kan øge de ansattes indflydelse?

Hvordan: Inddrag de ansatte i planlægningen af arbejdet og fordelingen af arbejdsopgaverne. Overvej, om I kan lade de ansatte påvirke bl.a. udførelse, arbejdsmetoder, rækkefølge af opgaver, fordeling samt kvalitet af de enkelte arbejdsopgaver. Hold jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne.

Udvis tydelighed omkring service- og kvalitetsniveauet i arbejdet

Hvor: Hvis I har situationer, hvor det ikke er muligt at planlægge sig ud af store arbejdsmængder.

Hvordan: I kan forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres ved at tilpasse serviceniveauet, så I både får den fornødne tid til rådighed til at løse opgaverne samt får den ønskede kvalitet med det personale, der er til rådighed.

Start med at skabe et overblik over de krav, der stilles til den enkelte. Det er vigtigt, at patienterne ved, hvilke ydelser de kan forvente at få. Vær sikker på, at feedback fra kolleger og ledelse forholder sig til forholdet mellem medarbejdernes egne krav og forventninger og de reelle muligheder, der er for at indfri disse.    

Værktøjskassen

Der findes gode værktøjer til at arbejde struktureret med at forbygge store arbejdsmængder og tidspres. Vi har samlet nogle af dem her:

Prioritering af kerneopgaven

Formålet med dette værktøj er at sætte fokus på den fælles kerneopgave, den fælles prioritering og samtidig få en dialog om forventninger til kerneopgaven.

Værktøj: Prioritering af kerneopgaven

Sunde arbejdsrytmer

Formålet med dette værktøj er, at sætte fokus på kvaliteten af den tid I er på arbejde ved bl.a. at se nærmere på mødekultur og indflydelse i arbejdet.

Værktøj: Sunde arbejdsrytmer

Værktøj om supervision og sparring  

Formålet med dette værktøj er at forebygge stress ved hjælp af kollegial supervision og sparring på arbejdspladsen.

Værktøj: Supervision og sparring

Sådan fører vi tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Når vi kommer på tilsynsbesøg, undersøger vi, om I har klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forebygger og håndterer vold og trusler – og om de også forholder sig til alenearbejde. Vi spørger også til, hvordan ansatte instrueres og oplæres, fx om de er uddannet i konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Og så har vi fokus på, om indretningen af jeres arbejdsplads er med til at forebygge vold, fx om I har flugtveje.    

Overordnet undersøger vi, om jeres forebyggelse passer til risikoen for vold på jeres arbejdsplads. De forebyggende tiltag skal både sikre, at volden reduceres eller fjernes – og at hændelser, der sker alligevel, håndteres bedst muligt, særligt at ansatte får hurtig og effektiv hjælp.

Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.   

Høje følelsesmæssige krav handler bl.a. om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere egne følelser i arbejdet med klienter, pårørende mv., der har et særligt behov for hjælp. Når Arbejdstilsynet fører tilsyn med høje følelsesmæssige krav, lægger vi vægt på, om der er en naturlig sammenhæng mellem forekomsten og forebyggelse, så forekomsten af høje følelsesmæssige krav reduceres mest muligt, og at kontakten til patienterne forberedes og efterarbejdes tilstrækkeligt effektivt.

Da høje følelsesmæssige krav ofte er et vilkår i arbejdet, som ikke vil kunne fjernes fuldstændig, er forebyggelsen i fokus. Høje belastninger i kontakten med patienter eller pårørende skal modsvares af høj forebyggelse, der er relevant i forhold til den konkrete belastning.

Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende. 

På et tilsynsbesøg undersøger vi først og fremmest, om der foregår eller har foregået krænkende handlinger, som medfører en risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse. Det betyder, at vi fx afdækker, hvilken karakter de krænkende handlinger har, hvor ofte de forekommer, hvor længe de har stået på, hvem der er involveret, og hvordan handlingerne opleves. 

Selvom Arbejdstilsynet særligt har fokus på forekomst, så vil de tilsynsførende også spørge ind til jeres forebyggelse.  Den forebyggende indsats kan fx bestå i at have klare retningslinjer for, hvad de ansatte skal gøre, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger, eller at I har fælles normer for den adfærd, som ansatte og ledere forventes at udvise.

Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.

Når Arbejdstilsynet skal vurdere, om stor arbejdsmængde og tidspres udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, lægger vi vægt på forekomst og arbejdsmæssige konsekvenser. Forekomsten kan fx vise sig ved, at der er mange korte deadlines, højt arbejdstempo hele dagen uden mulighed for at holde pauser og manglende muligheder for hjælp og oplæring. Arbejdstilsynet har fokus på, om der samtidigt med forekomsten er arbejdsmæssige konsekvenser som fx opgaver, der ikke bliver udført, problemer med at overholde kvalitet og serviceniveau eller mange klager fra pårørende på grund af tidspresset. Derudover undersøger vi, om arbejdsmængden har stået på i længere tide.  

Selvom Arbejdstilsynet særligt har fokus på forekomst og arbejdsmæssige konsekvenser, så vil de tilsynsførende også spørge ind til forebyggelse, når de er på tilsyn. Den forebyggende indsats kan fx bestå i at give de ansatte indflydelse på eget arbejde og arbejdstid ved at inddrage dem i planlægningen af arbejdet og fordelingen af arbejdsopgaverne.  

Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.

En traumatisk hændelse er en hændelse, hvor en person oplever eller er vidne til en hændelse, som fx indebære uventet død, alvorlige skader eller overhængende fare for dødsfald.  

Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, laver vi en vurdering af, om der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, som ikke er tilstrækkeligt forebygget. Derudover vurderer vi, om I har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser i arbejdet. Hvis der er risiko for traumatiske hændelser, skal I fx have fastlagt indholdet i psykisk førstehjælp, udpege de personer, der skal stå for psykisk førstehjælp, og sikrer, at de er oplært.

Læs mere om de vigtigste At-vejledninger, bekendtgørelser og publikationer for at få et overblik over reglerne på området.