Særligt fokus på ergonomi på slagterier i 2021

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan mindske risikoen for, at medarbejderne i slagteribranchen får muskel- og skeletbesvær, fx får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg eller knæ. Smerter opstår ofte, når medarbejderne løfter, trækker eller skubber ting, gentager den samme bevægelse mange gange eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger.

I første halvår af 2021 har vi ekstra fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø på slagterier. Derfor fører vi i år en særlig tilsynsindsats hos slagterier. Samtidig kigger vi som altid bredt på arbejdsmiljøet i virksomheden.

Sådan forbedrer du jeres ergonomiske arbejdsmiljø

Hvis du som arbejdsgiver i slagteribranchen vil forebygge muskel- og skeletbesvær, kan du starte med at gennemgå jeres arbejdsprocesser trin for trin. Find de steder, hvor du kan forbedre arbejdsmiljøet med hjælpemidler, planlægning eller oplæring, fx:

Skab et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Fisk, kød og fjerkræslagterier 2020. Variation i opgaverne. Tilpasning af arbejdspldsen. Oplæring i hjælpemidler. Hjælpemidler til at løfte og bære

Varier arbejdet ved at skifte imellem arbejdsopgaver

Hvor: Der er ofte ensartede bevægelser, der gentages i mere end halvdelen af arbejdsdagen, fx ved udbening af svin og kreaturer, trimning, filetering og pakning af fisk samt partering af fjerkræ. Det kan også være, at medarbejderne arbejder med uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser, fx ved ilægning af kød eller fisk i maskiner eller ved pakkearbejde.

Hvordan: Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af deres arbejdsdag. Ved at rotere mellem arbejdsopgaverne mindskes risikoen for at medarbejderne belaster de samme dele af kroppen.

Indret arbejdspladsen til medarbejderen

Hvor: Ryggen bliver belastet, hvis medarbejderen arbejder med foroverbøjet ryg, vrider i ryggen, fx hvis flere medarbejdere med forskellig højde arbejder ved et bord i samme højde, ved pakning af fisk og fjerkræ på paller, der står på gulvet eller pakning af de lave hylder på reoler. Medarbejderne kan også belaste arme og skuldre ved arbejde med løftede arme, fx ved pakning af de øverste hylder på reoler eller vogne.

Hvordan: Indret arbejdspladsen til den enkelte medarbejder, fx ved indstilling af bordhøjden, så den passer til hver medarbejder, brug palleløftere til at få paller, reoler og vogne op i højden.

Oplær medarbejderen i at anvende tekniske hjælpemidler korrekt

Hvor: Det kræver grunding oplæring at bruge tekniske hjælpemidler korrekt. Oplæring er særligt relevant, når nye medarbejdere starter, når medarbejdere skifter arbejdsopgaver eller ved indkøb af nye tekniske hjælpemidler.

Hvordan: Giv grundig oplæring og instruktion i, hvor de tekniske hjælpemidler skal bruges, og hvordan de fungerer. Hæng fx også en trin for trin guide op i kaffestue eller lignende.

Brug egnede tekniske hjælpemidler – i stedet for at løfte eller bære

Hvor: Løfter medarbejderne tunge kasser med kød, fx i forbindelse med udskæring af kød eller ved palletering? Bærer medarbejderne tunge folieruller eller sække med fx salt?

Hvordan: Brug for eksempel vakuumløftere i stedet for at løfte tunge kasser. Brug vogne til transport af folieruller eller elektriske palleløftere. Husk at sikre jer, at færdselsvejene er ryddet og fri for ujævnheder i gulvet.

Værktøjskassen

Der findes gode værktøjer til at arbejde struktureret med at finde og forbedre problemer med ergonomi. Se mere her:

MSB forebygger vi i fællesskab - BAU Jord til bord

Udvalgte brancher

Slagterier: Brancher i særlig tilsynsindsats

Sådan fører vi tilsyn med ergonomi

Tunge løft

Når vi kommer på tilsynsbesøg, undersøger vi fx de arbejdsopgaver, hvor medarbejdere løfter kasser med kød, palletere kasser eller sække med fx salt. Vi ser også på arbejdsopgaver, hvor medarbejderne hænger de parterede dyr op og tager dem ned.

Det kan nemt give skader, hvis medarbejderne løfter med ryggen bøjet eller vredet eller med albuerne over skulderhøjde under selve løftet. Det kan fx skyldes pladsmangel. Mange gentagne løft af fx kødstykker, fjerkræ og fisk over en dag er også noget, vi har fokus på.

Brug vores vejledning til at få et overblik over reglerne på området.
Bæring

På et tilsynsbesøg ser vi på opgaver, hvor medarbejderne skal bære fx kasser med kød, folieruller eller sække. På besøget er vi interesseret i, hvor langt medarbejderne skal bære genstandene. Hvis de bærer over lange afstande, hvis der er pladsmangel, niveauforskel og ujævnt underlag bliver belastningen større, og risikoen for en uventet belastning stiger.

Brug vores vejledning til at få et overblik over reglerne på området.
Arbejdsstillinger og -bevægelser

Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver, derfor har vi fokus på forkerte arbejdsstillinger, når vi kommer på tilsynsbesøg.

Ryggen bliver belastet, hvis medarbejderne arbejder med foroverbøjet ryg på grund af fx manglende indstilling af bordhøjden, især hvis de samtidigt har kraftbetonet arbejde. Kraftbetonet arbejde kan fx være ved håndtering af kød eller fisk, eller hvis I arbejder med placering af fx kasser på reoler, vogne eller stativer under knæhøjde.

På et tilsynsbesøg har vi fokus på, hvordan skuldre, ryg og arme bliver belastet. Det er nemlig hårdt for kroppen, hvis medarbejderne arbejder med armene løftet fx over skulderhøjde, hvis de har armene langt fra kroppen eller arbejder på steder, hvor der er lidt plads. Arbejde med løftede arme forekommer fx, når medarbejderne placerer emner i reoler, vogne eller stativer.

Brug vores vejledning til at få et overblik over reglerne på området.
Ensidigt gentaget arbejde

Det er sundt for kroppen at skifte mellem forskellige slags bevægelser i løbet af en dag. På et tilsynsbesøg har vi fokus på de arbejdsbevægelser, der gentages mange gange i løbet af en dag. Arbejder medarbejderne med ensartede bevægelser, der gentages ofte og i mere end halvdelen af arbejdsdagen, fx ved udbening af svin og kreaturer, trimning, filetering og pakning af fisk samt partering af fjerkræ, kalder vi det ofte ensidigt, gentaget arbejde. Vores tilsynsførende vurderer, hvor ofte og i hvor lang tid medarbejderne arbejder med bevægelsen.

Ved ensidigt, gentaget arbejde bliver risikoen for skader større, hvis medarbejderne anvender kraft, arbejder i dårlige arbejdsstillinger, eller hvis arbejdet stiller krav til præcision og koncentration. Det kan fx være ved udbening af kød, ilægning eller fratagning af kød og fisk ved maskiner eller ved pakkearbejde.

Brug vores vejledning til at få et overblik over reglerne på området.