Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om slagterier

Svar på de oftest stillede spørgsmål om slagterier. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet

  • Hvad skal medarbejderne orienteres om ved afgørelser fra Arbejdstilsynet– og hvornår?

    Arbejdsgiveren skal orientere de berørte ansatte om afgørelser fra Arbejdstilsynet.

    Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) eller en repræsentant for de ansatte – i virksomheder uden AMO – skal desuden orienteres om indholdet af virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet inden for fristen.

    Orienteringen af AMO eller en repræsentant for de ansatte skal ske, inden virksomheden melder tilbage digitalt, da den medarbejder, der foretager tilbagemeldingen i "Arbejdsmiljø i din virksomhed" (ADVI), underskriver en erklæring om, at orienteringen har fundet sted.

  • Hvem er omfattet af kravet om digital kommunikation?

    Kravet om at kommunikere digitalt med Arbejdstilsynet gælder for alle virksomheder, der har et CVR-nummer. I lovsprog er det en juridisk enhed.

    Det er fx:

    • Arbejdsgivere
    • Leverandører
    • Installatører
    • Reparatører
    • Udbydere af tjenesteydelser
    • Projekterende og rådgivere
    • Bygherrer
    • Arbejdsmiljørådgivere
    • Fabrikanter
    • Importører og distributører m.v.

    Kravet gælder også for den advokat, organisation eller arbejdsmiljørådgiver, som I har bedt om at repræsentere jer og melde tilbage til os på vores afgørelse.

    Er jeres virksomhed fritaget for Digital Post, skal I heller ikke kommunikere digitalt med os.

  • Hvordan kan vi dokumentere, at vi har orienteret enten AMO eller de ansatte om indholdet af en tilbagemelding?

    Arbejdstilsynet stiller ikke krav om, at I kan dokumentere orienteringen.

    Den person, der melder tilbage i "Arbejdsmiljø i din virksomhed" (ADVI) på virksomhedens vegne, skal dog give en erklæring om, at enten Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) eller en repræsentant for de ansatte er blevet orienteret om indholdet af tilbagemeldingen, inden I sender den til os. Erklæringen sker under strafansvar.

    Det kan være en god idé at orientere AMO eller medarbejderrepræsentanten skriftligt, fx via mail eller et mødereferat. På den måde kan I dokumentere, at orienteringen er sket rettidigt, hvis der opstår uenighed.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

Henter PDF