Udskrift af dombogen for straffesager for kriminalretten i Hillerød - dom afsagt den 7. juni 2000 - SS nr. 670/99
Anklagemyndigheden mod T A/S, ved direktør A
Ved politimesterens anklageskrift af 6. januar 2000 tiltales T A/S ved direktør A, til straf for overtrædelse af
1. lov om arbejdsmiljø, jf. Lovbekendtgørelse nr. 497 af 29.- juni 1998 § 83 og § 86 jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 9, stk. 2 og § 6 jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 2, ved som arbejdsgiver den 18. september 1998 i virksomhedens produktionshal, at have anvendt en CNC-maskine, mrk. B, type C, af ældre årgang, uagtet den ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet, idet en medarbejder betjente maskinen, som ikke ved afskærmning eller på anden måde var sikret imod, at personer kunne komme i berøring med farlige maskindele, og mod udslyngning af værktøj, emner eller dele heraf, alt hvorved der opstod risiko for tilskadekomst for operatøren under arbejdet ved maskinen.
2. lov om arbejdsmiljø, jf. Lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 § 83 og § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og stk. 3, nr. 1, og nr. 2, jf. § 45, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 9, stk. 2, og § 6, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994, senest ændret ved bekendtgørelsen nr. 831 af 27. november 1998 § 21, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. stk. 2, ved som arbejdsgiver den 9. april 1999 i virksomhedens produktionshal, at have anvendt den i forhold 1 anførte CNC-maskine, uagtet den ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet, idet en ansat betjente maskinen, som ikke ved afskærmning eller på anden måde var sikret mod, at personer kunne komme i berøring med farlige maskindele, og mod udslyngning af værktøj, emner eller dele heraf, alt hvorved der opstod risiko for tilskadekomst for operatøren under arbejdet ved maskinen.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under kr. 60.000,-.-
Endvidere er der nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, under tvang af fortløbende bøder tilpligtes at efterkomme arbejdstilsynets påbud af 22. september 1998 om at montere beskyttelsesskærme på den anførte CNC-maskine, og overvågningsanordninger til sikring af betjening af maskinen med åben/aftaget beskyttelsesskærm skal bringes i funktionsdygtig stand.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte ved direktør A har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at sagen afgøres med en advarsel i medfør af retsplejelovens § 937, og mere subsidiært at tiltalte idømmes en bøde på 30.000 kr.
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør i det tiltalte selskab, A, og vidneforklaring af vidne 1, hvorom henvises til retsbogen.
Retten har besigtiget den omhandlede CNC-maskine den 29. maj 2000.
Anklagemyndigheden har dokumenteret dele af arbejdstilsynets skrivelse af 10. december 1998 hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Direktoratets vurdering
En CNC-maskine styres via en PES (programmerbar elektronisk styring). Værktøjer og emne flyttes alt afhængigt af programmet rundt i et arbejdsområde, som er en del af maskinens bevægelsesområde.
Hvis hænder holdes inde i maskinens bevægelsesområde under drift er der overhængende fare for at blive ramt af, klemt af eller trukket med rundt af maskinens roterende dele. Herved kan der opstå alvorlig skade på fingre/hænder/arme. Da de roterende dele er elektronisk styrede er der risiko for programfejl og dermed utilsigtede bevægelser i maskinen. Under maskinens drift er der risiko for udslyngning af værktøj, emne eller dele heraf.
En CNC-maskine skal på baggrund af ovenstående have afskærmning af farezonerne. Heraf følger, at maskinen skal have afskærmning, som sikrer mod at række ind i maskinens bevægelsesområde samt, at afskærmningen skal sikre mod udslyngning af værktøj, emner eller dele heraf, samt køle/smøremiddel. Maskinen kan være forsynet med en eller flere bevægelige låger, som skal være overvåget med tvangsbrydende kontakter.
Disse kontakter og det tilhørende sikkerhedssystem skal være overordnet det programmerbare styresystem.
Virksomhedens påstand om, at den pågældende software ikke understøtter sikkerhedssystemet er derfor ikke et argument, om berettiger til at køre uden sikkerhed på maskinen.
Sikkerhedsstyresystemet skal stoppe alle farlige maskinbevægelser og skal sikre, at det programmerbare system ikke foretager utilsigtet start af farlige bevægelser. Det er tilladt at bibeholde spænding på det programmerbare system, således at maskinen kan fortsætte cyklus efter lukning af låger, reset og genstart.
..."
Retten skal udtale
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at arbejdstilsynet besigtigede virksomheden T A/S den 6. august 1998, og at ledelsen den 7. august 1998 fik tilsendt "Tilsynsrapport" vedlagt At-anvisning Nr. 2.2.0.3 November 1995 vedrørende Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg", med henblik på at bringe CNC-maskinens sikkerhedsanordninger i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.
Ved arbejdstilsynets besøg på virksomheden den 18. september 1998 blev det konstateret, at arbejdsmiljøloven stadig ikke blev overholdt, idet CNC-maskinens sikkerhedsanordninger fortsat ikke fungerede som tilsigtet, hvorfor ledelsen ved tilsynsrapport af 22. september 1998 blev meddelt påbud om, at bringe maskinens overvågningsanordninger i funktionsdygtig stand.
Tiltalte ved direktør A påklagede påbudet til direktøren for Arbejdstilsynet, der ved skrivelse af 10. december 1998 meddelte tiltalte, at påbudet fastholdes, og at afgørelsen skulle efterkommes straks.
Ved arbejdstilsynets kontrolbesøg den 9. april 1999, blev det konstateret, at CNC-maskinen "blev benyttet til spåntagende bearbejdning af plastemner med åbne sikkerhedsskærme og uden, at de elektriske overvågningsanordninger til sikring imod betjening af maskinen med åben/aftaget beskyttelsesskærm var bragt i funktionsduelig stand", hvorefter virksomheden ikke har efterkommet Arbejdstilsynets påbud af 22. september 1998.
Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Da der ved overtrædelsen af arbejdsmiljøloven er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, jf. det i direktoratets skrivelse af 10. december 1998 anførte om CNC-maskinens funktion, og da arbejdstilsynets påbud af 22. september 1998 ikke er efterkommet, foreligger der skærpende omstændigheder.
Straffen fastsættes herefter i medfør af arbejdsmiljølovens § 83 og § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 45, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 9, stk. 2 og § 6, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 2 til en bøde på 30.000 kr.
At tiltalte ved direktør A først den 24. juni 1999 blev vejledt mundtligt om muligheden for at installere en "dødemandsknap", ændrer ikke ved, at det er tiltaltes ansvar, at sikkerhedsforskrifterne er overholdt, og det var de ikke ved kontrolbesøget den 9. april 1999, ligesom de ikke senere er efterkommet.
Påstanden om tvangsbøder tages i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 30.000 kr.
Det pålægges tiltalte T A/S inden den 1. august 2000 at bringe det ulovlige forhold til ophør ved at efterkomme arbejdstilsynets påbud af 22. september 1998 om at montere beskyttelsesskærme på den anførte CNC-maskine, og overvågningsanordninger til sikring af betjening af maskinen med åben/aftaget beskyttelsesskærm skal bringes i funktionsdygtig stand.
Bliver påbudet ikke efterkommet inden nævnte frist, pålægges tiltalte at betale en tvangsbøde på 500 kr. for hver påbegyndt uge efter fristens udløb.
Tiltalte betaler sagens omkostninger
Udskrift af retsbogen for kriminalretten i Hillerød
Direktør A blev gjort bekendt med sin retsstilling.
Ad forhold 1
Direktør A nægtede sig skyldig og forklarede, at det er hans firma, og at det har eksisteret siden 1971. Han er uddannet teknikumingeniør, og har siden 1964 arbejdet med plastik. I al den tid, han har haft sin virksomhed, har han ikke fået bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. For så vidt angår Arbejdstilsynets besøg den 6. august 1998 kan han ikke udelukke, at sikkerhedsskærmen har været fjernet fra maskinen, hvis de har været i gang med omfattende rengøring, hvilket sker 3-4 gange om året. Han husker ikke, om det var tilfældet den pågældende dag. Han har haft maskinen siden 1991, hvor den blev leveret som fabriksny. Sikkerhedsanordningen er normalt altid slået til, og det er kun i undtagelsestilfælde, når de ikke kan få maskinen til at fungere korrekt på anden måde, at de slår sikkerhedsanordningen fra. Det sker for eksempel i forbindelse med udviklingsopgaver, af hvilke de har 30-40 om året, og som kan tage omkring 20 minutter pr. opgave, at de er nødt til at slå sikkerhedsanordningen fra. Når de kører normal produktion, er der ingen problemer, og sikkerhedsanordningen er i disse situationer altid slået til. Det er korrekt, at han har modtaget Arbejdstilsynets rapport af 22. september 1998 vedrørende besøget den 18. september 1998. Han husker ikke, om maskinen blev betjent den dag, men det er tænkeligt, også at sikkerhedsforanstaltningerne har været slået fra, hvis de har været i gang med en udviklingsopgave. Han bestrider, at skulle have oplyst, at sikkerheds-anordningen aldrig er slået til. Den pågældende sikkerheds-anordning har han i øvrigt selv monteret på maskinen efter vidne 1's første besøg, og efter at have fået en påmindelse. Han har senere lavet en kontakt på siden af maskinen mod maskinens bagside, hvormed han kan koble sikkerhedsanordningen fra. Det er korrekt, at han efter det andet besøg, den 18. september 1998, fik et påbud, som han påklagede, og at hans klage ikke fik opsættende virkning. Han har modtaget Arbejdstilsynets skrivelse af 4. november 1998, og endelig har han modtaget Arbejdsdirektoratets afgørelse af 10. december 1998.
Ad forhold 2
Den 9. april 1999 fik han på ny besøg af Arbejdstilsynet, og det foregik på den måde, at to mand kom ind i hans virksomhed og med det samme begyndte at tage billeder af maskinerne. Han var selv beskæftiget med noget andet på det tidspunkt, men der var ingen medarbejdere ved den omhandlede maskine, og maskinen kørte ikke, da medarbejderen var på toilettet. Sikkerhedsanordningen var som normalt slået til. Han har ikke med Arbejdstilsynet drøftet muligheden for monteringen af en såkaldt "dødemandsknap", således at maskinen først stoppede, når man slap knappen, selv om lågerne var åbne. Hvis det kan løse problemerne, er han villig til straks at montere en sådan anordning. Foreholdt politirapport af 20. maj 1999, s. 2, kan han ikke i dag huske, om sikkerhedsforanstaltningen var slået fra under Arbejdstilsynets besøg den 9. april 1999, således som anført i politirapporten. Arbejdstilsynet begyndte først i 1998 at interessere sig for hans sikkerhedsanordninger, idet de ikke blev påtalt under tidligere besøg. Han kan ikke med sikkerhed huske, om sikkerhedsanordningen blev installeret før eller efter, han fik påbuddet af 22. september 1998. Han har ikke fra Arbejdstilsynet fået oplyst, at en "dødemandsknap" kunne løse hans problem, og det er uanset, at han har anmodet Arbejdstilsynet om bistand til at løse problemet. Han fik i den forbindelse det svar, at det ikke var Arbejdstilsynets opgave. Den nye maskine, som han har købt efter påbuddet, opfylder de sikkerhedsmæssige krav, men han synes ikke selv, at den er mere sikker end hans gamle maskine - tværtimod, fordi hele bordet bevæger sig. Endvidere er det nødvendigt at læne sig ind over afskærmningen for at blæse spånerne bort. Der eksisterer ham bekendt ikke maskiner, der er bedre egnede til at arbejde i plastik, end dem han har, selvom de er konstruerede til at arbejde i metal. I forbindelse med Arbejdsdirektoratets afgørelse var de ude at se på maskinerne. For at udviklingsopgaverne kan løses, er det nødvendigt med en løbende bortblæsning af de overskydende plastikspåner, da de allerede efter ca. et minuts arbejde ellers vil smelte fast på boret.
Som vidne fremstod civilingeniør vidne 1, der blev gjort bekendt med vidnepligt- og ansvar.
Vidnet forklarede, at han er uddannet civilingeniør af kemilinien, og at han har været ansat i Arbejdstilsynet i 29 år. I den forbindelse ført tilsyn med tiltalte i ca. 20 år. Der har tidligere været mindre problemer, og samarbejdet har været lidt trægt. Da han besøgte virksomheden den 6. august 1998, konstaterede han, at sikkerhedsskærmen på CNC-maskinen var helt fjernet. Han ved ikke hvorfor, men det kan da ikke udelukkes, at det har været på grund af rengøring eller værktøjsopstilling. Direktør A fik en påmindelse om at bringe sikkerhedsforanstaltningen i orden, inden maskinen blev taget i brug. Ved besøget den 18. september 1998, der var et tilsynsbesøg, konstaterede han på ny, at alle tre sikkerhedsskærme var fjernet, og maskinen var i brug. Direktør A oplyste ikke, hvorfor skærmene var fjernet. Han inspicerede ikke nærmere sikkerhedsanordningerne, da de åbenlyst var sat ud af funktion, idet maskinen var i drift uden afskærmning. Han vil mene, at maskinen er født med sikkerhedsanordningerne, som har været til stede på maskinen ved alle hans besøg. I forbindelse med besøget den 6. august 1998 fremsendte han sin rapport af 7. august 1998 til tiltalte, bilagt en "At-anvisning Nr. 2.2.0.3 November 1995" vedrørende automatisk styrede maskinanlæg. Når det af afsnit 3.2.1.1. på side 7 af teksten fremgår, at det vedrører automatdrift, hvor det er absolut nødvendigt, at en person befinder sig inde i det område, der er afgrænset af sikkerhedsudstyret, gælder dette også for andre operationer indenfor området, uden at det nødvendigvis kræver, at hele personen befinder sig inde bag afskærmningen. I forbindelse med besøget den 18. september 1998 (forhold 1) blev der fremsendt påbud om at bringe sikkerhedsforanstaltningerne i orden. Vedrørende kontrolbesøget den 9. april 1999 (forhold 2) konstaterede han, at påbuddet ikke var opfyldt. Maskinen var i brug, og den kunne køre med åbne låger, hvilket ikke må være tilfældet. Han fik at vide, at der var monteret en omstillingskontakt på siden af maskinen, men han ved ikke, om det var årsagen til, at den kunne fungere med åbne låger. Han har ikke drøftet konkrete mulige løsninger med direktør A, da han generelt ikke har haft nogen interesse i at drøfte noget med Arbejdstilsynet. På et møde mellem parterne den 24. juni 1999 på virksomheden blev det mundtligt meddelt direktør A, at der var tre mulige løsninger. Enten installerede han en fjernbetjent bortblæsningsanordning eller også en omskifterkontakt kombineret med en "dødemandskontakt" eller også en ny maskine, der opfyldte sikkerhedskravene. Han har ikke drøftet konkrete anvisninger med direktør A, da han som Arbejdstilsynets repræsentant er ekspert i maskinsikkerhed. Såfremt omskifteren blev kombineret med en "dødemandskontakt", ville man acceptere, at skærmene kunne åbnes, uden at maskinen stoppede. Man ville ikke helt kunne fjerne faren, men man kunne formindske den. Årsagen til at man i forbindelse med påbuddet ikke direkte omtalte løsningen med "dødemandsknappen" var, at han på dette tidspunkt ikke havde en klar opfattelse af, at dette kunne være en mulig løsning. Det blev først bragt på banen ved mødet i juni 1999.
Direktør A forklarede supplerende, at han fastholder, at han ikke har fået nogen mundtlig vejledning om installation af en "dødemandsknap". Det er første gang i dag, han hører om denne løsningsmulighed. Det er korrekt, at han på mødet den 24. juni 1999 blev vejledt om muligheden for fjernbetjent bortblæsning.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Hillerød Kriminalrets dom af 7. juni 2000 (SS 670/99) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at der idømmes en bøde på 60.000 kr.
Tiltalte T A/S v/ A har påstået frifindelse.
Landsretten har foretaget besigtigelse af den omhandlede maskine på virksomheden T A/S.
Der er i landsretten afgivet forklaringer af direktør A og vidne 1.
Direktør A har blandt andet forklaret, at T A/S har eneforhandlingsretten for Skandinavien af maskiner af mærket B. Han har i 1998 etableret den krævede sikkerhedsanordning, dog således at den kan afbrydes på en kontakt på bagsiden af maskinen.
Landsretten skal udtale
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i byrettens dom anførte grunde skyldig i den rejste tiltale.
Det bemærkes herved, at den omhandlede maskine ikke sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlig, og at der ved indretningen og anvendelsen af maskinen er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, ligesom tiltalte ikke har efterkommet arbejdstilsynets påbud af 22. september 1998 ved at etablere en sikker-hedsanordning, der kan afbrydes umiddelbart ved en afbryder.
Straffen og bestemmelsen om størrelsen af den enkelte tvangsbøde, som der ikke er gjort indsigelse mod, findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen med nedennævnte tilføjelse.
Thi kendes for ret
Hillerød Kriminalrets dom i sagen mod T A/S v/ direktør A stadfæstes med den ændring, at fristen for at efterkomme påbudet fastsættes til 1. februar 2001.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.