G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Unges alenearbejde i konditori - Strafudmåling - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 1. november 2000 af KB. afdeling i ankesag nr. S-1163-00 - domsudskrift

Udskrift af dombogen for Retten i Sæby - dom afsagt af Retten i Sæby den 14. februar 2000 - SS 1.25283/99

Anklagemyndigheden mod T. 

Ved politimesterens anklageskrift af 21. oktober 1999 tiltales T til straf for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelser nr. 497 af 29. juni 1998 § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde, som ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996 § 57, stk. 2, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, jf. bekendtgørelsen § 13, stk. 2, ved som indehaver af konditori A, at have undladt at planlægge og tilrettelægge arbejdet således, at det blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og således at der blev taget hensyn til den unges alder, idet tiltalte lod en ung under 18 år arbejde alene efter kl. 14.00 på en lørdag, så-ledes at den 17-årige vidne 1, født den 22. april 1981, arbejdede alene i tiltaltes forretning konditori A, den 6. marts 1999 ca. kl. 15.30 uagtet unge under 18 år ikke må arbejde i åbningstiden i bagerbutikker på lørdage efter kl. 14.00 med mindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år, alt hvorved der blev fremkaldt fare for vidne 1's liv eller helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 25.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig, men har gjort gældende, at der foreligger formildende omstændigheder, og at anklagemyndighedens bødepåstand under alle omstændigheder er alt for høj.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2.

Tiltalte har forklaret, at han har drevet konditori A siden 1985. Der er 15 ansatte, heraf 5 - 6 unge piger i ekspeditionen, hvoraf 4 er under 18 år. Han er bekendt med reglerne om unges arbejde og sørger altid for, at reglerne bliver overholdt. Der indtrådte imidlertid nogen uforudsete omstændigheder, idet en voksen, som var på barselsorlov, og som skulle have vendt tilbage efter orlov den 1. februar, i januar pludselig meddelte, at hun ønskede forældreorlov. For at bevare den ansatte på arbejdspladsen, gav han tilladelse til, at hun gik på forældreorlov. Samtidig sagde en af pigerne, som var 18 år op, og derfor havde han problemer med at opfylde lovens regler for weekendvagterne. Han aftalte derfor med vidne 1's mor, at fra februar 1999 og indtil vidne 1 blev 18 år i april 1999 var det i orden, at hun var alene på vagt lørdag/søndag efter kl. 14. Rent faktisk var det sådan, at når vidne 1 var på arbejde, så var vidne 1's mor i forretningen efter kl. 14. Vidne 1's mor arbejder i bageriet. Ofte var han også selv til stede efter kl. 14. Det var ikke en decideret aftale, sådan var det bare. Der var ikke nogen aftale om, at hvis vidne 1's mor var forhindret, så skulle hun kontakte ham, så han kunne sørge for, at der kom en anden voksen til stede. Den dag arbejdstilsynet aflagde besøg, var det så uheldigt, at vidne 1's mor var forhindret og derfor var vidne 1 alene i butikken. Han fik om søndagen besked om, at arbejdstilsynet havde aflagt besøg. Han modtog besøgsmeddelelsen og bragte straks forholdene i orden.

Vidne 1 har forklaret, at arbejdstilsynet den 6. marts 1999 kom på besøg ved 15.30-tiden. Hun var da alene i butikken. Hun har været ansat i konditori A i 4 - 5 år. De er 6 - 8 til at ekspedere. De plejer at være 2 til at ekspedere i forretningen. Hun husker ikke, hvem der skulle have arbejdet sammen med hende den pågældende dag. Der bliver altid lavet vagtskemaer. De kan bytte vagt indbyrdes, men skal skrive en seddel herom til ansatte B, som styrer vagterne. Normalt er de altid 2, der arbejder sammen og den ene over 18 år. Det var således et særtilfælde, at hun var alene i butikken. Den gang arbejdede hun hver anden weekend. Hun husker ikke, om hun havde en fast makker. Hvis ikke der var en anden over 18 år sammen med hende, så var hendes mor der. Hendes mor arbejdede i bageriet eller gik og fyldte op på hylderne i forretningen. Der er direkte adgang fra forretningen og ind i bageriet. Hun husker ikke, hvornår hendes mor kørte hjem den pågældende dag.

Vidne 2 har forklaret, at vidne 1 er hendes datter. Vidne 1 har arbejdet i konditori A siden hun var 16 år. Hun arbejder selv i bageriet. Vidne 1 arbejdede dengang hver anden weekend, og aftalen var, at hvis der ikke sammen med vidne 1 var en anden, som var over 18 år, så skulle de ringe efter vidnet, som herefter kom og var i butikken fra ca. 13.30-tiden. Denne dag var vidne 1 på arbejde sammen med en person over 18 år, men det glippede, idet personen over 18 år gik før tiden, og de glemte at ringe efter vidnet. Denne aftale med, at hun kom til stede, når vidne 1 var på arbejde, og der ikke var en person over 18 år tilstede, havde fungeret siden midt i januar.

Retten skal udtale

Ved tiltaltes erkendelse sammenholdt med det til sagen i øvrigt oplyste, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet med den begrænsning, at der ikke ses at foreligge en overtrædelse af § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 3 og 4, jf. nærmere herom nedenfor.

Efter retspraksis har bødeniveauet i denne sagstype hidtil ligget på 10.000 kr. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 379 af 10. juni 1997, hvorved reglerne i § 82, stk. 3 og 4 blev indføjet, at formålet med lovændringen var generelt at skærpe niveauet for straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, herunder at hæve udgangspunktet for bødefastsættelsen, og at der i de situationer, som er opregnet i § 82, stk. 3 og 4, skal ske en yderligere skærpelse af den konkret udmålte straf, jf. også Højesterets domme af 3. november 1999 i sagerne I 242/1999 og I 320/1999.

Henset til at det af bemærkningerne fremgår, at formålet med at hæve det generelle bødeniveau var, at bøderne blev mærkbare og dermed understregede den betydelige samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker og arbejdsbetingede lidelser gennem overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, finder retten, at der ved den generelle skærpelse af bødeniveauet er taget hensyn til den abstrakte risiko for røveri m.v. Under henvisning hertil findes der ikke ved de foreliggende omstændigheder at kunne lægges til grund, at der har været tale om skærpende omstændigheder jf. § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 3, nr. 1 eller særligt skærpende omstændigheder jf. § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 4.

Under henvisning til det ovenfor anførte og idet der som en formildende omstændighed lægges vægt på, at uanset der ikke ifølge tiltaltes egen forklaring forelå en decideret aftale herom, så forholdt det sig således, at vidnet, vidne2, normalt kom til stede i butikken, hvis vidne 1 skulle arbejde alene i tidsrummet omfattet af bekendtgørelsen om unges arbejde § 13, stk. 2, fastsættes straffen til en bøde på 15.000 kr. jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. § 60, stk. 1 og stk. 3, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996 og senest ved bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1998 § 57, stk. 1, jf. § 57, stk. 2, jf. § 13, stk. 2.

I medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste punktum fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Thi kendes for ret

Tiltalte T straffes med en bøde på 15.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Sæby har den 14. februar 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 1.25283/99).

Ved skrivelse af 7. april 2000 har Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens  § 962, stk. 3, jf. stk. 2, meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke.

Anklagemyndigheden har ikke gentaget påstanden om, at der tillige foreligger særlig skærpende omstændigheder eller skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens  § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 3 og 4, og har alene påstået skærpelse, således at der udmåles en normal bøde på 20.000 kr.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Han har supplerende forklaret, at han lørdage og søndage holder åbent til klokken 16.00. Den person over 18 år, der arbejd-ede sammen med vidne 1 den 6. marts 1999, forlod konditoriet klokken 15.25, da hun skulle nå en bus. Han havde en mundtlig aftale med vidne 1's moder om, at moderen kom til stede i kondi-toriet, hvis vidne 1 var alene. Vidne 1 ringede imidlertid ikke efter sin moder den 6. marts 1999, da der kun var ca. ½  time til lukketid. Hans bemærkning i skrivelsen af 10. marts 1999 til arbejdstilsynet: "Under hensynstagen til at vidne 1 fylder 18 år den 22-04-99, har jeg fundet det forsvarligt", skal forstås på den måde, at han fandt det forsvarligt, fordi han netop havde en mundtlig aftale med vidne 1's moder om, at hun skulle komme tilstede, hvis vidne 1 var alene i konditoriet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Udgangspunktet for bødefastsættelsen i denne type sager er 20.000 kr. Selv om vidne 1 den 6. marts 1999 var næsten 18 år, og selvom der var en aftale med vidne 1's moder om, at hun skulle komme tilstede i konditoriet, når vidne 1 var alene på arbejde, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om en bøde på 20.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til en bøde på 20.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF