G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Brandfare ved trykmåling af benzintilførelse og manglende procesventilation ved proces med opløsningsmidler (to forhold) – Strafudmåling (kumulation) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 15. februar 2000 af 11. afdeling i ankesag nr. S-3133-99 - domsudskrift

Udskrift af dombogen for Retten i Slagelse - dom afsagt af Retten i Slagelse den 6. juli 1999 - SS 416/99.

Anklagemyndigheden mod T.

T er som ejer af virksomheden tiltalt for

1.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 38, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 34, stk. 2, jf. § 4 og § 13, nr. 2, ved den 27. marts 1998 at have været ansvarlig for, at de ansatte vidne 2 og vidne 1 på værkstedet arbejdede med at kontrollere trykket på benzintilførslen på en Fiat Uno, uden at arbejdet var planlagt og foregik sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet man ikke havde sikret sig mod faren for antændelse og eksplosion, hvorved der i forbindelse med en opstået gnist skete en antændelse af brændstof i et bæger, som vidne 1 holdt i hånden, hvorved denne blev alvorligt forbrændt,

2.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, jf. bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning § 68, stk. 1, nr. 1, jf. § 35, stk. 1, ved den 25. maj 1998 at have været ansvarlig for, at den ansatte, vidne 5, i klargøringshallen arbejdede med at afvokse en Peugeot varebil med midlet "ALT VÆK", hvorunder der opstod sundhedsskadelige luftarter og aerosoler, uden at arbejdet var tilrettelagt sundhedsmæssigt forsvarligt, idet pågældende ikke var iført nogen form for beskyttelse ligesom der ikke var etableret nogen form for mekanisk udsugning med samtidig erstatning med frisk luft i klargøringshallen selvom Arbejdstilsynet ved påbud af 26. februar 1998 havde påbudt dette.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 40.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af mekanikerne vidne 1 og vidne 2, tilsynsførende hos Arbejdstilsynet vidne 3 og lægekonsulent hos Arbejdstilsynet vidne 4.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

I det af Arbejdstilsynet den 26.2.1998 meddelte og ikke påklagede påbud til tiltalte står bl.a. følgende: "Der skal etableres et tilstrækkeligt luftskifte i klargøringshallen, så unødige påvirkninger fra stoffer og materialer undgås. Indtil der er etableret udsugning, skal arbejdet udføres under brug af åndedrætsværn. Påbuddet skal efterkommes senest den 1. maj 1998."

Rettens bemærkninger

Ad forhold 1.

Det kan lægges til grund efter vidneforklaringerne og som ubestridt af tiltalte, at der 27.3. 1998 under arbejdet med en Fiat-bil og ved trykmåling af benzintilførselen skete antændelse fra en gnist eller mindre flamme fra motoren, da denne blev startet med en løs ledning, af et bæger med benzin, som mekaniker vidne 1 holdt i hånden, og at han derved fik alvorlige forbrændinger. Under disse omstændigheder, og da det efter bevisførelsen findes godtgjort, at der blev anvendt en ikke korrekt og uforsvarlig målemetode, som i øvrigt ikke længere anvendes i virksomheden, findes tiltalte som arbejdsgiver ansvarlig efter arbejdsmiljøloven. Det forhold, at der på virksomheden var det nødvendige måleudstyr, og at de ansatte var instrueret i, hvordan arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt skulle udføres, kan ikke fritage tiltalte for dette ansvar.

Efter det anførte er tiltalte skyldig i dette forhold.

Ad forhold 2.

Efter vidne 3's forklaring findes det bevist, at den ansatte vidne 5 den 25.5. 1998 arbejdede med opløsningsmidler uden beskyttelse, ligesom han ikke havde adgang til at anvende en rigtig masketype. Efter samme forklaring findes det endvidere bevist, at der på samme tidspunkt ikke var etableret ventilation med luftskifte i klargøringshallen. Herefter, og sådan som Arbejdstilsynets påbud er udformet, findes tiltalte skyldig i dette forhold.

Straffen fastsættes under hensyn til lovovertrædelsernes omfang og karakter efter de ovenfor under de 2 forhold nævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen til en bøde på 15.000 kr. i forhold 1 og en bøde på 25.000 kr. i forhold 2, en samlet bøde på 40.000,00 kr.

For den del af bøden der angår forhold 2 er forvandlingsstraffen hæfte i 10 dage.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal betale en bøde på 40.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for Retten i Slagelse

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte nægtede sig skyldig i begge forhold.

Tiltalte forklarede, at det var rigtigt, at der den 27. marts 1998 skete antændelse af brændstof, og at mekanikeren, vidne 1, blev forbrændt. Efterfølgende havde tiltalte talt med mekanikerne, der sagde, at de havde sikret sig godt nok i forbindelse med arbejdet. Instruktioner vedrørende arbejdets udførelse var til stede på værkstedet. Mekanikerne har også fået mundtlig instruktion om, hvordan de skulle udføre tilsvarende arbejde. Efter episoden har tiltalte også talt med mekanikerne. Den pågældende dag skete der det, at de målte benzintilførslen frem til motoren ved hjælp af et målebæger. Benzinslangen var afmonteret. Motoren blev startet ved hjælp af en løs ledning, der lå i motoren. Der var tale om et hændeligt uheld, da en stikflamme skød op igennem motoren og foretog antændelse af benzinen. Man kan godt måle trykket på benzinen på anden måde. Sagens bilag 9 er en vejledning i, hvordan en trykmåler, som er til stede på værkstedet, kan bruges. Fremgangsmåden omkring trykmåling er nogenlunde ens for alle bilmærker, og skriftlig instruktion er ligeledes til stede på værkstedet. Tiltalte har ikke godkendt, at der kunne bruges andre målemetoder. Den metode, som de pågældende brugte, anvendes af mange mekanikere. Det skyldes måske, at den er lettere og muligvis også bedre. Udenfor tiltaltes virksomhed sker det masser af gange, at en tilsvarende målemetode, som den der er anvendt den 27. marts 1998, benyttes uden at give problemer. Tiltalte leder ikke selv værkstedet. Det gør en værkfører. Tiltalte er ikke i tvivl om, at værkføreren har fortalt mekanikerne, hvad de skal gøre ved trykmåling. Mekanikerne er også uddannet i, hvilken fremgangsmåde de skal benytte. Tiltalte kunne ikke selv fysisk have forhindret det, der skete, fordi han sad i en anden bygning og var i gang med at sælge biler. Tiltalte nægter sig derfor skyldig, fordi han havde indkøbt måleudstyr, der var placeret på værkstedet og skulle bruges af mekanikerne. Han kunne ikke forhindre, at de undlod at benytte dette udstyr.

Ad forhold 2 forklarede tiltalte, at vidne 5 arbejdede med "ALT VÆK". På tiltaltes værksted er der masker. Det er svært for tiltalte at sikre sig, at de ansatte bruger disse tilstedeværende kuliltemasker. Sagens bilag 2, påbud fra Arbejdstilsynet, er modtaget og efterlevet ved, at vidne 5 har fået at vide, at han skulle bære maske under arbejdet. Der er installeret et luftskiftesystem i klargøringshallen. Tiltalte kan ikke huske, hvornår det blev installeret, men det er sket tæt på den 25. maj 1998. Bilag 2 opfattede tiltalte sådan, at han omgående skulle følge op på det med maskerne, hvorefter han troede, at det så var i orden, og han havde rimelig tid til at få lavet luftventilationen. Med hensyn til luftventilationen må det også tages i betragtning, at der er leveringstid, og at det koster en del penge. Efterfølgende har bedriftssundhedstjenesten vurderet luftanlægget og fundet, at det var helt i orden med en betydelig overkapacitet. Vidne 5 er ansat hos tiltalte som klargøringsmand og arbejder for sig selv i en separat bygning. Midlet "ALT VÆK" er en form for grundrens og bruges ikke dagligt. Normalt bruges der vand og sæbe i klargøringshallen. Kuliltemasker har tiltalte bestilt og indkøbt straks efter det meddelte påbud fra Arbejdstilsynet.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han blev ansat hos tiltalte ca. 3 måneder forud for episoden den 27. marts 1998. Siden han forlod skolen har han arbejdet som mekaniker. Den pågældende dag skulle de måle benzintrykket, og der blev tappet benzin i en dunk fra den afmonterede benzinslange. Pludselig skød en flamme op gennem karburatoren og antændte den aftappede benzin. Der sad en løs ledning i motoren, og på den måde startede den. Vidnet har ikke fået lært denne metode, men der er mange, der bruger den. Vidnet ved godt, at benzintrykket skal måles med et manometer og ur. Det gjorde han nok ikke, fordi det andet er nemmere. Vidnet har ikke fået instruktion af tiltalte, hvilken metode, der skulle anvendes. Vidnet blev ramt af ilden og var indlagt i 3 uger. Han er i dag kommet sig helt over det skete.

Han har ikke noget erstatningskrav.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han stadig arbejder hos tiltalte og har været der i 3 år. Den pågældende dag var han ved at reparere en Fiat Uno, der ikke rigtigt ville køre, og derfor ville han måle brændstoftilførslen. En anden ansat, vidne 1, hjalp ham med dette arbejde. De sprøjtede benzin op i et kar, og pludselig stod en flamme op i motoren og antændte benzinen i karet. Vidne 1 blev forskrækket og kom derfor til at hælde benzin over sig selv. For visse biltypers vedkommende skal benzintrykket måles ved hjælp af et bæger, mens der for andre typers vedkommende skal bruges metoden med et manometer. Det er den metode, de i dag bruger hos tiltalte. Vidnet vidste godt, at der på værkstedet stod et måleapparat. Den anvendte metode er nok nemmere og vidnet troede, at den var god nok. Det var sådan, at vidnet på skift anvendte begge metoder.

Tilsynsførende hos Arbejdstilsynet vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede ad forhold 2, at han har givet et påbud efter besøg hos tiltalte. Under besøget konstaterede han, at vidne 5 arbejdede med sundhedsskadelige klargøringsmidler, der kun må bruges under tilstrækkelig luftventilation med luftudskiftning. Det skal nemlig undgås, at medarbejderne indånder skadelige luftarter. Under dette besøg talte vidnet med vidne 5 og sikkerhedsrepræsentanten. Vidnet drøftede blandt andet masketyper med sikkerhedsrepræsentanten og en anden tilstedeværende medarbejder, og efterfølgende også med tiltalte. Det af Arbejdstilsynet meddelte påbud er ikke efterkommet, hvilket er konstateret på 3-4 efterfølgende aflagte kontrolbesøg, seneste kontrolbesøg den 17. september 1998. Påbuddet var heller ikke opfyldt ved besøget den 25. maj 1998. Tiltalte har heller ikke på noget tidspunkt givet tilbagemelding om, at luftventilationen var i orden. Vidne 5 havde kun en støvmaske og fortalte, at han ikke havde andre masker, for eksempel en kulfiltermaske, som er den type maske, der skal anvendes ved arbejde af den pågældende art.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er lægekonsulent i Arbejdstilsynet. Der er en risiko for medarbejderen, når der arbejdes uden tilstrækkelig luftudskiftning. Således kan der ved brug af alkaliske affedtningsmidler ske det, at slimhinder og huden irriteres, og der kan komme eksemer og andre sygdomme. Hvad der sker, afhænger af den enkelte persons konstitution. Hvis der arbejdes med organiske opløsningsmidler, kan der ske det, at der opstår akutte forgiftningssymptomer i form af hovedpine og træthed. Efter længere tids brug af sådanne opløsningsmidler kan der opstå kroniske tilstande i form af en såkaldt toksisk hjerneskade.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært en beskeden bøde.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Slagelse Rets dom af 6. juli 1999 (SS 416/99) er anket af T med påstand om formildelse.

Forsvareren har til støtte herfor gjort gældende, at der foreligger særlige formildende omstændigheder, idet tiltalte i forhold 1 ikke kunne have afværget ulykken, da han ikke kunne gøre mere end han allerede havde gjort. For så vidt angår forhold 2 er påbuddet udformet så upræcist, at de to afværgemetoder må opfattes som alternative løsninger, hvorfor påbuddet var opfyldt ved åndedrætsværn, som måtte anses for anskaffet inden fristens udløb.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne vidne 1, tilsynsførende hos Arbejdstilsynet vidne 3, vidne 5 samt vidne 6.

De i byretten af vidnerne vidne 2 og vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Den af byretten fastsatte samlede bøde må anses som værende i overensstemmelse med det af Højesteret fastsatte bødeniveau.

Da der ikke i det af forsvareren anførte foreligger formildende omstændigheder, som kan føre til nedsættelse af den fastsatte bøde, stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Slagelse Rets dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF