Udskrift af dombogen for retten i Nyborg - dom afsagt den 1. marts 2000 - S.S. 407/99
Anklagemyndigheden mod T A/S.
Ifølge politimesterens anklageskrift af 6. oktober 1999 til-tales T A/S til straf for
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. §§ 15, 16 og 45, stk. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. 1, ved at arbejdet den 26. november 1998 ca. kl. 07.30 på adressen A blev udført uden, at en jordrensemaskine af mrk. "Finlay" blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og uden, at der blev ført effektivt tilsyn med at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, idet den hos tiltalte ansatte vidne 1 foretog justering og rensning af et transportbånd, herunder forsøgte at fjerne jord og sten mellem transportbånd og val-se, uden at maskinen var standset eller der var truffet andre foranstaltninger, der effektivt sikrede at arbejdet foregik sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket medførte, at vidne 1’s venstre arm blev trukket ind mellem transportbånd og valse med alvorlige kvæstelser til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 25.000,- kr.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet det er gjort gældende, at skadelidtes handling var sikkerhedsmæssigt så fornuftsstridigt uforsvarlig, at der ikke kan påhvile tiltalte noget strafansvar.
Der er under sagen afgivet vidneforklaringer af det tiltalte selskabs direktør B samt af vidne 1, vidne 2 og vidne 3 således som gengivet i retsbogen.
Af politirapport af 26. november 1998 fremgår følgende om den omhandlede jordrensemaskine:
"Selve uheldsstedet er en maskine, som er opstillet på adressen A. Maskinen anvendes til at rense skærver for jord inden skærverne køres til havnen, hvor de knuses.
Maskinen er i alt ca. 20 m. lang og forsynet med elmotor og hydraulisk system, som trækker maskinens rensedel, samt et 20 m. langt transportbånd. Båndet transporterer skærverne væk fra rensedelen efter rensning.
I enden af maskinen er der i hver side monteret 2 stk. ca. 20 mm. brede bolte med møtrikker. Disse bolte er forbundet til den første valse, som transportbåndet løber om. Ved at skrue på møtrikkerne kan valsen flyttes og transportbåndet strammes op.
Selve valsen og området omkring er afdækket i begge sider af jernplader. I pladerne er der i hver side sat en låge på ca. 100 cm x 100 cm. Lågerne er lukket med hængsel og kan uden videre åbnes."
Af politiattest af 20. oktober 1999 fra Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital fremgår om det objektive fund og om mén:
"Patienten havde pådraget sig et brud ca. midt på venstre overarm. Ved den senere operation kunne man konstatere, at muskulaturen på bag- og yderside af overarmen var knust ud for brudstedet samtidig med at nervus radialis (den nerve der sender impulser til håndled og fingres strækkesener) var klemt helt over. Patienten fik senere på Odense Universitetshospital foretaget fiksation af knoglebruddet med skinne og skruer. Læsionen i nerven blev syet sammen. Derimod kunne man ikke sy muskelbugene sammen. Man kunne ved operationen konstatere, at nervus radialis var klemt over nogle cm oven- for nervetrådene som forsyner den ydre del (caput laterale) af den 3-hovede strækkemuskel på overarmens bagside. Man kunne konstatere komplet ophævet følesans i et mindre område på håndrygsiden ved tommelfingeren."
"Patienten vil uden tvivl få svære blivende mén med nedsat arbejdsevne i venstre arm til følge. Ved den seneste kontrol fandt man svage kliniske tegn på begyndende udvækst af nerven. Patienten skal til ny elektrofysiologisk nerveundersøgelse omkring årsskiftet, hvis der på det tidspunkt ikke kan påvises sikker aktivitet i de berørte muskler, skal patienten have foretaget en nervetransplantation, derefter vil der
minimum gå et halvt år, før man kan ytre sig om, hvorvidt operationen vil lykkes. Selv ved en vellykket operation vil patienten aldrig få fuld styrke i albuens, håndleddets eller fingrenes strækkemuskler. Ved udebleven effekt af nervetransplantationen vil det blive nødvendigt at foretage seneflytning for at genskabe en vis strækkekraft og åbning af håndgrebet".
Retten skal udtale:
Det lægges til grund, at skadelidte, der havde modtaget en mundtlig instruktion vedrørende arbejdet med rensemaskinen, som en del af sit arbejde ved maskinen af og til fjernede jord fra den, for at transportbåndet kunne køre, men at skadelidte ikke tidligere havde fjernet jord fra området ved transportvalsen. Kort før uheldet lukkede lederen af arbejdet de låger op, som afskærmede valsen, og begyndte at regulere på transportbåndet. Under dette arbejde, hvorunder båndet skulle være i gang, kom skadelidte uopfordret hen og ville hjælpe til ved med hænderne at fjerne noget jord ved siden af valsen. Da dette var sket, blev venstre hånds handske grebet af båndet og valsen, hvorefter venstre arm blev trukket ind under valsen med de beskrevne alvorlige kvæstelser til følge.
På det beskrevne grundlag findes skadelidte at have handlet sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Under hensyn til karakteren af rensemaskinearbejdet findes den chance, som skadelidte tog for at hjælpe til, imidlertid ikke at være en så ekstrem eller abnorm handling i forbindelse med tiltaltes aktivitet på pladsen, at tiltalte kan fritages for bødeansvar. Tiltalte findes derfor, tillige jævnfør bekendtgørelsens § 23, stk. 2, skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. §§ 15, 16 og 45, stk. 1, og efter arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. 1, under hensyn til den skete skade til en bøde på 25.000,-- kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 25.000,- kr.
Tiltalte betaler sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Nyborg
For det tiltalte selskab var mødt direktør B, der erklærede sig villig til at udtale sig.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Som vidne mødte direktør B, der behørigt formanet forklarede, at han er direktør i det til-talte selskab, der har 25 ansatte, og som beskæftiger sig med mange former for entreprenørarbejde. Arbejdet på adressen A gik ud på at rense skærver, der havde ligget under sporene. Der var 3 mænd, der var beskæftiget med arbejdet, hvortil der bl.a. blev brugt en jord-rensemaskine. Arbejdet varede en måneds tid. Skadede vidne 1, der havde været ansat ca. 9 måneder, havde som sin opgave at køre gummiged, der kørte det væk, der kom ud af rensemaskinen. Skadelidte havde formentlig ikke noget kend-skab til rensemaskinen, men de to andre var vant til at arbejde med den. Den mest erfarne var vidne 2, der havde ledet sådant et arbejde i 20 år. Tilsynet med arbejdspladsen skete dels fra virksomheden C, der var hovedentreprenør, ved en person ved navn D, og dels fra firmaet, idet E inspicerede materiellet, mens vidnet hovedsageligt kom for at se, hvor hurtigt arbejdet skred frem. Som sikkerhedsmand i firmaet påtalte vidnet dog, når han fandt forhold, der var forkerte. Det er vidnets opfattelse at maskinen var i orden og forsvarlig, herunder at den var forsvarlig afskærmet. Der havde ikke været problemer med maskinen.
Som vidne fremstod vidne 1, der behørigt formanet forklarede, at han var blevet ansat i firmaet omkring juni 1998. Han, der er ufaglært, kørte gummiged og deltog med de to andre med i arbejdet med skærverne, idet han med gummigedden kørte skærverne væk fra maskinen, når skærverne var renset. Han skulle desuden hælde diesel på maskinen og sørge for at båndet kørte ordentligt, idet han fjernede jord, når der var kommet noget i klemme i maskinen. Det var direktør B, der havde instrueret ham om maskinen. På den i anklageskriftet nævnte dag, det var ca. 3 uger efter arbejdets begyndelse, kørte båndet skævt på maskinen, idet en skinne eller sliske af gummi var slidt, hvorfor der var kommet jord ned ved siden af båndet. Vidne 2 var ved at regulere båndet ved hjælp af nogen bolte, og vidnet ville hjælpe ham ved at fjerne jorden i maskinen, vidnet åbnede lågen over rullen for at se hvad der var galt. Mens båndet stadigt kørte pillede han jorden ud ved siden af rullen med sin handske. Da jorden var væk, var der noget, der greb fat i handsken, hvorefter hans venstre arm blev trukket ind under rullen. Vidnet har tidligere pillet jord ud af maskinen, dog ikke fra det pågældende sted, og han tænkte ikke over faren ved at gøre det. Vidnet fandt det var for besværligt at standse maskinen for at tage jord ud, da maskinen så skulle standses flere gange i træk, hvad der tog for lang tid. Vidne 2 så på, at han tog jord ud af maskinen, og det var ham, der standsede den, da uheldet skete. Ved uheldet kom vidnet slemt til skade med sin venstre arm. Der er ikke nogen ændringer i hans helbredsmæssige situation.
Som vidne fremstod vidne 2, der behørigt formanet forklarede, at han har været ansat i 11 år i firmaet og er erfaren i entreprenørområdet således, at han også er kendt med arbejdet med rensemaskinen. Det var vidnet, der fyldte skærver på, mens vidne 1 skulle køre de rensede skærver væk. De havde alle 3 fået instruktion i maskinens brug af E. Det var klart, at båndet på maskinen var et farligt område. Under arbejdet opdagede vidnet, at båndet i fødekassen gik skævt, hvorfor han satte motoren i tomgang og gik ned for at regulere båndet. Han lukkede lågerne op i begge sider, for at han kunne komme til at se. Han satte sig først i venstre side og strammede bolten og gik derefter over til højre bolt, som han slækkede. Han bemærkede ikke vidne 1 gå hen til maskinen, og så ham ikke før, han hørte ham skrige ved uheldet. Vidnet har ikke bedt vidne 1 rense maskinen, og vidnet har aldrig selv renset den for jord, uden at maskinen har været standset, da det ellers ville være alt for farligt. Derimod er det nødvendigt, at båndet kører, når det skal reguleres med boltene. Vidnet bemærkede, at der lå enkelte skærver på båndet, men dette var ikke nogen grund til at rense båndet, da skærverne ville gå væk af sig selv. Det er korrekt, at en gummisliske var slidt.
Som vidne mødte vidne 3, konsulent ved Arbejdstilsynet, der behørigt formanet forklarede, at han beså maskinen efter uheldet og fandt den fuldt lovlig. Der var dog ikke som vid-net andetsteds havde set, et advarselskilt mod at pille ved maskinen. Det er vidnets opfattelse, at uheldet skyldes ukorrekt anvendelse af maskinen.
Udskrift af Østre Landsrets retsbog
Som vidne mødte direktør B, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vidnet forklarede yderligere, at han instruerer de ansatte i, hvorledes maskinerne fungerer. Vidnet har instrueret vidne 1 i, hvordan gummigeden fungerer. E var på det tidspunkt mekaniker/servicemand. Det var ham, der instruerede folk i, hvordan man brugte maskinen. Ledelsen havde bedt E om dette. Vidne 2 skulle køre maskinen og vidne 1 skulle tage jord fra. Der var en 3. person som kørte jorden og stenene væk. Vidne 2 havde ikke fået at vide, at han var den eneste, der måtte køre maskinen. Det var meningen, at de alle skulle hjæl-pes ad med at rengøre maskinen til fyraften. Vidne 1 skulle skovle jord væk fra maskinen som et led i sit job. Vidnet var på arbejdspladsen for at holde tilsyn et par gange om ugen. E fører også tilsyn, dog mest med maskinerne. Det var vidne 2, der arbejdede med maskinen og vidne 1 kørte gummigeden.
Firmaet har ikke skrevet noget ned om hvilke instruktioner, der skal gives medarbejderne ved arbejdet med maskinerne. Det er noget man gør på stedet, når medarbejderen skal benytte maskinen.
Som vidne mødte vidne 1, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vidnet forklarede yderligere, at hans arbejde bestod i at køre skærverne væk med gummigeden og rense jorden væk fra maskinen med en skovl. Maskinen var ikke tændt, når de tog jorden væk. Direktør B instruerede vidnet i, hvordan maskinen fungerede. Vidnet husker ikke, om der var nogen, der sagde noget om, at han skulle passe på - det vidste han godt selv. Han husker ikke, om de åbnede lågerne under instruktionen. Det var en maskine, der var lejet, og han husker ikke, om han havde fået noget at vide om, at han ikke måtte åbne lågerne og "rode" derinde. Vidne 2 og vidnet stod tæt på hinanden, umiddelbart inden ulykken. De talte om problemet med maskinen. Vidnet er lam i håndleddet og kan ikke strække fingrene ud. Han har nu fået et arbejde, der ikke er så hårdt.
Vidnet er sikker på, at direktør B har instrueret ham i brugen af maskinen. Direktør B kom et par gange om ugen, og så til, hvordan det gik. -
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet yderligere, at vidne 2 var omme på den anden side af maskinen, da vidnet åbnede lågen. Han husker ikke, om der var nogle skilte på maskinen.
Som vidne mødte vidne 2, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vidnet forklarede yderligere, at han var bekendt med maskinen. De fik instruktion bl.a. om nødstop på maskinen af E. Vidne 1's job var at læsse gummigeden. Det var mest vidnet, der betjente maskinen. Vidne 1 betjente den nogle gange. De havde fået instruktion om, hvad de skulle gøre, hvis der gik noget galt med maskinen. Både vidnet og vidne 1 kunne foretage under-søgelser, når der var noget galt med maskinen. De fik at vide, at de ikke måtte sætte fingrene ind i maskinen. Både direktør B og E førte tilsyn med arbejdet.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet yderligere, at der var givet en klar instruks fra direktør B og E om, at maskinen skulle være slukket, når man ”rodede" ved den. Vidnet ved ikke, at Arbejdstilsynet har været ude og kigge, mens de arbejdede på den plads. Vidnet og vidne 1 havde ikke nogen form for kommunikation, forinden vidne 1 kom til skade. Han mener, der sad et skilt med en hånd med en streg over, og et om at man skulle bruge høreværn.
Udspurgt af retten forklarede vidnet, at han stadig er ansat i firmaet.
Som vidne mødte vidne 3, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vidnet forklarede yderligere, at han ikke så nogen advarselsskilte på maskinen.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet yderligere, at der er krav om, at der skal skiltes på farlige maskiner.
Som vidne mødte vidne 4 (tidligere E), der blev lovligt formanet.
Vidnet forklarede, at han er konsulent for firmaet nu. Dengang bestod hans job i, at stå for alle maskinerne i firmaet. Det var ham, der stillede maskinerne op og instruerede i brugen af dem. Vidnet husker ikke, om vidne 1 var der den dag han stillede maskinen op. Hans instruktion bestod i, hvordan maskinen skulle stå, og hvordan den skulle køre. Han mener, der sad et skilt med en hånd med en streg over på lågerne, som betød at man ikke måtte have hænderne derinde mens maskinen kørte.
Vidnet husker, at vidne 1 skulle sørge for, at holde jord og småsten fra båndet. Vidnet var derude nogle dage efter for at kigge på en anden maskine, der var en fejl på. Vidnet førte kun tilsyn på maskinerne.
Anklageren nedlagde påstand om stadfæstelse.
Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Nyborg Rets dom af 1. marts 2000 (S.S. 407/99) er anket af T A/S med påstand om frifindelse subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør B, vidnerne vidne 1, vidne 2 og vidne 3. Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 4 (tidligere E). Herom henvises til retsbogen.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra direktør B og vidne 1, lægges det til grund, at vidne 1 ikke modtog tilstrækkelig instruktion eller oplæring fra tiltalte som arbejdsgiver i anvendelsen af jordrensemaskinen, ligesom tiltalte som arbejdsgiver ikke førte effektivt tilsyn med, at arbejdet med jordrensemaskinen blev udført forsvarligt. Herefter tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens §§ 15 og 16.
Det tiltrædes, at vidne 1’s handlemåde ved forsøget på at fjerne jord m.v. fra maskinen sikkerhedsmæssigt var uforsvarligt, og at hans handlinger ikke var af en så usædvanlig karakter i forhold til hans arbejdsopgaver, at tiltalte kan fritages for strafansvaret efter arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, stk. 1.
Sammenfattende tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser.
Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Nyborg Rets dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.